Tirsdag var der høring i den amerikanske patent- og varemærkestyrelse. Anledningen var den forestående patentsag om rettighederne til den stærkt benyttede genteknologi Crispr/Cas9, som mangler en juridisk ejermand.
To parter hævder nemlig at stå bag opfindelsen, der potentielt er milliarder af kroner og en Nobel-pris værd, og sagen skal stå sin prøve i de kommende måneder – hvis den da ikke trækker ud i årevis.
Ved høringen fik begge parter, som er forskerne Jennifer Doudna fra University of California, Berkeley, og Feng Zhang fra Broad Institute of MIT and Harvard, mulighed for at tale deres sag – om ikke andet gennem deres advokater.
Herefter bliver det op til dommerne at afgøre, om det bliver øst- eller vestkysten i USA, der løber af med penge og ære, eller om det ender med et kompromis.
Indtil sagen bliver afgjort – og det kan tage adskillige år, hvis der f.eks. opstår appelsager – holder syntesebiologerne på Københavns Universitet (KU) vejret.
Ifølge forskningskoordinator på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs Center for Syntesebiologi, Nanna Heinz, gør Crispr/Cas9-teknologien det muligt at nå mange resultater meget hurtigere.
Men når den grundvidenskabelige forskning, der udføres i centret, har store anvendelsesmuligheder og kommerciel relevans – og det er muligt at udføre forskningen på andre måder - så er der ingen grund til at forcere brugen af teknologien, så længe det er uklart, hvor ejerskabet lander.
»Vi har diskuteret brugen af Crispr meget frem og tilbage, og lige nu stiller vi os afventende. Det er problematisk at tage en teknologi ind, som vi ikke ved, hvem ejer. For hvem ender vi med, at skulle betale til, når vi f.eks. vil kommercialisere et medicinsk produkt, fremstillet ved brug af Crispr? Hvor meget skal betales, og bliver det med tilbagevirkende kraft, hvis ejerforholdet til patenterne på det tidspunkt stadig er uafklaret? Vi ønsker heller ikke, at afgørelsen f.eks. kan forsinke udgivelsen af publikationer, hvis der opstår tvivl om brugen,« siger hun.
Nanna Heinz understreger, at KU ikke har et forbud mod brugen af Crispr, og at flere institutter bruger teknologien til deres mere basale forskning.
Normalt plejer der heller ikke at være de store problemer med at bruge nye teknologier i forskningsøjemed - genmodificering (GM) er en helt normal procedure at bruge for forskere, selv om teknologien møder stor skepsis i samfundet, hvis vi f.eks. taler fødevarer.
Men eftersom nogle forskningsprojekter sagtens kan ende med at blive et konkret produkt, der på et tidspunkt kommer et prisskilt på, så er det foreløbig bedre at være på den sikre side, siger Nanna Heinz.
»Vi så problematikken i GM-debatten i begyndelsen af årtusindet, hvor nogle forskere og virksomheder måske havde en lidt mere ligegyldig og arrogant holdning til, hvordan samfundet ville tage imod teknologien. Men befolkningen viste sig at bedømme ud fra andre parametre og var mere skeptiske, og det betød, at en masse fonde trak deres bevillinger,« siger hun.
Nanna Heinz understreger, at debatten ikke behøver at blive den samme, men at det er vigtigt for forskningssamfundet også at gøre sig tanker om det etiske aspekt, både i forhold til, hvordan Crispr og andres nye teknologier anvendes og til hvilke formål. Men ligeså vigtigt er det, at have den åbne, respektfulde dialog med befolkningen, understreger hun.
»I forhold til ren forskning, betyder ejerforholdet omkring Crispr nok ikke så meget, men vi er også forpligtet til at tænke over, hvordan de ting vi laver, skal bruges i samfundet, og skal Crispr-produkter mærkes ligesom GMO-produkter i f.eks. EU, så kan det blive dyrt at få tingene på markedet. Under alle omstændigheder venter vi lige lidt,« siger hun.
På DTU Bioengineering bliver Crispr brugt i rigtig mange projekter, og professor Uffe Mortensen har ikke tænkt sig at vente på en afgørelse fra de amerikanske domstole.
»Vi tager chancen, havde jeg nær sagt. Til grundforskning plejer det ikke at være noget problem, og kommer vi i en situation, hvor der alligevel opstår kommerciel interesse, så må se på, hvad vi kan gøre. På den måde kan man risikere at dumme sig, men vi sætter hele vores forskning i stå, hvis vi er bange for at komme juridisk i klemme,« siger han, men understreger dog, at projekter, som på forhånd har en kommerciel vinkel, bliver holdt væk fra Crispr.
»Når det står uklart, hvor rettighederne ligger, så vil vi ikke kompromittere ting. Så må vi bruge lidt mere knofedt ved at bruge andre metoder,« siger Uffe Mortensen.
