For mange år siden så jeg eksempler på 3D der blev vist på almindelige storskærme, hvor metoden var at følge brugernes øjne. Det var dog et problem, at der kun var muligt at vise 3D for en person af gangen.

I visse tilfælde, kan det dog vendes til en fordel - vises f.eks. hemmelige 3D illustrationer, bliver de automatisk erstattet af et standard 2D billede, f.eks. kabale spil, hvis der opdages flere øjn der ser på skærmen. Teknologien er derfor særligt egnet til hemmelige illustrationer, da de kun kan vises til en person, og kan integreres med en ansigtsgenkendelse.

Der findes også noget software på nettet man kan downloade, hvor man for at gøre billedbehandlingen nemmere, skal tage et par briller på, med to lysdioder monteret. Kameraet holder øje med lysdioderne, og dermed øjnenes placering.

I fremtiden bliver det dog nok VR brillerne som vinder. Dels, så bruges mindre energi - lyset sendes direkte ind i øjet. De egner sig derfor særligt til bærebare computere, og bærebar film/TV. Og de egner sig også fint, til illustration af hemmelige informationer, og kan genkende personen der tager brillerne på.

Metoden fungerer fint i de fleste tilfælde, men giver ikke det samme med hensyn til fokusering.

På nettet er også eksempler, hvor kameraer får briller på med lysdioder, således de ser 3D. Det kan være egnet ved store shows, der er lavet til TV. Storskærmene vil derved vise et billede, der afhænger af det kamera som er på.

Førhen var det kun hovedet som blev detekteret. Jeg mener, at man i dag kan detektere øjnene, og endda se hvor de ser hen. Dette bruges, f.eks. for at undersøge, hvad personer ser på reklamerne.