Resistente biller truer danske rapsmarker
Glimmerbøssen er et eksempel på, at landmændene ikke kun kæmper med resistens i ukrudt. Også insekter udvikler sig til at kunne tåle de kemikalier, som landmændene benytter.
Glimmerbøssen, en få millimeter lang bille, spiser knopper, pollen og blomster af en række planter, men for landmænd er de et problem i rapsmarker.
Så slemt var det i 2011, at nogle landmænd valgte at pløje deres marker op og så en anden afgrøde. At sprøjte med de almindeligt kendte midler hjalp ikke, for dem er glimmerbøssen blevet resistent over for.
Læs også: Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker
»Resistensudviklingen over for pyrethroider har et betydeligt omfang i hele området omkring Østersøen,« fastslår lektor Michael Kristensen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
Pyrethroider har været landmændenes foretrukne middel til at bekæmpe bl.a. glimmerbøsser. De bygger alle på et stof, som oprindeligt blev udvundet fra krysantemum. Siden er kemisk fremstillede varianter kommet til. Fælles for dem er, at de har høj giftighed for insekter, men ikke for pattedyr.
Landmændene kan vælge nye insektgifte til at bekæmpe glimmerbøsserne. På den måde er de bedre stillet, end når det handler om resistent græsukrudt, hvor der ikke er nye midler i udsigt.
Læs også: Resistent ukrudt tvinger britiske landmænd til at lægge marker brak
De nye midler får Michael Kristensen til at vurdere, at de helt store resistensproblemer burde kunne undgås med 'gode management-planer og en smule overvågning'.
»Det er måske endnu mere bekymrende, at vi også har selekteret for resistens hos to arter af snudebiller, skulpesnudebiller og bladrippesnudebille. Der er muligvis skabt et mere kompliceret problem med resistens,« fremhæver lektoren.
De to snudebiller ødelægger henholdsvis skulpen og stænglen/bladene på rapsen.
Læs også: Forskere: Nye afgifter giver os mere resistent ukrudt
Desuden er der endnu flere, resistente plageånder i de danske marker, påpeger Michael Kristensen. For eksempel er ferskenbladlus, som er helt almindelige om sommeren i Danmark, hvor de spreder sig fra varmere lande i Europa, nu også begyndt at tåle giftstofferne.
»Vi har ikke haft problemer med resistente ferskenbladlus i mange år. Men nu begynder vi at få meldinger om, at de plager grøntsagsafgrøder,« siger Michael Kristensen.
Danmark har ellers været foregangsland i forhold til bekæmpelse af resistens i insekter. Det har været kendt stort set siden Anden Verdenskrig, og vi har holdt igen med insektgiftene.
Læs også: Industri-landbrug fremavler resistent ukrudt
Et eksempel er stuefluen, som i det meste af verden tolererer de mest udbredte gifte fint. Dem har vi holdt tilbage med at bruge.
»Det betyder, at vi stadig kan bekæmpe stuefluer med helt simple midler, som blev udviklet for længe siden. Det kan man ingen andre steder i verden,« siger Michael Kristensen.
Der har været opmærksomhed på resistens hos glimmerbøsser i mere end et årti. Hvordan kan det så være, at det har fået lov at brede sig til det nuværende niveau?
»Det skyldes nok, at man er blevet ved lidt for længe med pyrethroider, hvor der er observeret resistens. Nye produkter er først kommet på markedet for nylig, og det tager tid at få tømt lagre og hylder hos forhandlere og landmænd,« vurderer Michael Kristensen.
