Resistente bakterier: Landsbylaug er bekymret over nyt sønderjysk renseanlæg
På Als er beboerne på Kær Halvø bekymrede over Sønderborg Kommunes planer om at lukke fire af kommunens fem rensningsanlæg og i stedet opføre et nyt, stort anlæg umiddelbart nord for Sønderborg, tæt på landsbyen Kær og det nyligt fredede naturområde på Kær Vestermark.
I første omgang gjaldt bekymringen risikoen for lugtgener, for anlæggets bassiner bliver ikke overdækkede. Men nu er man mere bekymrede for risikoen for spredning af resistente bakterier gennem luften, eftersom flere internationale forskningsprojekter de seneste år har vist, at der kan være en fare for det.
»Sønderborg Forsyning har ikke planer om at overdække rensningsanlægget, fordi det vil give en meromkostning på omkring 30 millioner kroner. Og forsyningsselskabet har sagt, at man ikke mener, at lugtgenerne vil blive i en størrelsesorden, så vi beboere i nærheden ikke kan leve med det,« fortæller Kenni Nielsen, formand for Kær Halvø Landsbylaug, til Ingeniøren.
»Men set i lyset af forskningsresultater, der tyder på, at der kan ske en spredning af antibiotikaresistente bakterier fra rensningsanlæg, er lugtgener jo vand ved siden af,« siger han.
Kommunen er stadig i den indledende fase, og bekymringen for netop spredningsscenariet fremgår også af landsbylaugets høringssvar sendt til kommunen i maj.
Landsbylaug håber på videnskabens hjælp
Kenni Nielsen håber, at der kommer evidensbaseret materiale, der klart viser, om der sker en spredning via rensningsanlæg, fordi man så kan tage det med i kalkuler, når man planlægger og f.eks. som en sikkerhedsforanstaltning overdække bassinerne.
Læs også: Spildevand kan overføre antibiotikaresistens mellem bakterier
Evidens for eller imod er forskerne dog ikke nået til endnu. Senest har et studie publiceret i juli i tidsskriftet Environmental Science & Technology (ES&T) vist, at forskere fra Kina, Sydkorea, Australien, USA, Frankrig og Schweiz har fundet 30 gener, der kan gøre bakterier resistente (antibiotikaresistensgener – ARG'er) i forskellige koncentrationer i luftmålinger foretaget over 10 år i 19 byer i 11 lande.
Man tror, generne er blevet luftbårne gennem spildevandsrensning og stammer fra landbrug, hospitaler og almindelige rensningsanlæg. Generne gør bakterierne, som bærer på dem, modstandsdygtige over for de mest anvendte antibiotika. Og forskerne konkluderer, at der er en risiko for, at der gennem luften sker en spredning over hele kontinenter og til andre verdensdele.
Professor: Overfortolk ikke resultaterne
Tilbage i 2016 påviste svenske forskere i luftprøver en bred vifte af gener, der gør bakterier resistente over for de mest magtfulde antibiotika, lægerne råder over, herunder lægens i dag sidste medicinske udvej, carbapenemer.
Læs også: Hospitalers spildevandsrensning møder kritik
Og nu er svenskerne frontløbere på flere internationale undersøgelser af, om de resistente bakterier også kan blive spredt via luften fra rensningsanlæg.
Joakim Larsson, der er professor ved Sahlgrenska Akademi og leder af Center for Antibiotikaresistens Forskning (CARe) ved Göteborgs Universitet står i spidsen for de nye forskningsprojekter. Han advarer mod at overfortolke resultaterne i det nyeste studie fra juli.
»Luft udgør absolut en transportvej for, at resistensgener kan spredes over store strækninger. Men bland ikke den langsigtede risiko for, at gener bliver spredt ud over hele verden, med risikoen for at få en infektion af en resistent bakterie ved at indånde luft,« skriver Joakim Larsson til Ingeniøren.
Studiet mangler detaljer
I Joakim Larssons eget studie fra 2016 vidste forskerne ikke, om der var tale om levende bakterier, hvilket er nødvendigt, hvis de skal udgøre en fare. Og det har forskerne fra juli-studiet heller ikke undersøgt, siger han.
Læs også: Det hjalp: Rensning af spildevand har reddet han-ørreder fra at blive hunner
»Hertil kommer, at værtsbakterien skal være sygdomsfremkaldende, og det har forskerne heller ikke undersøgt, for de har foretaget korrelationsstudier med arter. Endelig må man indånde tilstrækkeligt mange bakterier, og studiet giver ingen data på, hvor mange sygdomsfremkaldende, levende og resistente bakterier pr. liter, det handler om,« siger Joakim Larsson.
Han tilføjer, at de fleste patogene bakteriearter ikke primært spredes gennem luften, men via vand, mad og gennem kontaktsmitte.
Ved mere inden for få år
Det er lige nu for tidligt at råde myndigheder, forsyningsselskaber og naboer til noget omkring rensningsanlæg. Men inden for få år regner Joakim Larsson dog med, at forskerne ved ganske meget mere om en eventuel risiko for luftbårne antibiotikaresistente bakterier ved rensningsanlæg.
»Vi er lige nu i gang med et andet projekt, som handler om spredningsrisiko fra rensningsanlæg til arbejdere og mennesker, der bor i nærheden. Men det kommer til at vare et år eller måske to, inden vi har resultaterne. Og vi kan ikke allerede nu sige, om der er en risiko, eller hvor stor den i givet fald vil være, eller om der er behov for at gøre noget,« siger han.
I dét forskningsprojekt vil man blandt andet tage luftprøver ved rensnigsanlæg og undersøge tarmfloraen hos de ansatte og hos mennesker, der bor i nærheden.
Sønderborg Forsyning: Anlægget er fremtidssikret
Hos Sønderborg Forsyning kan direktør Lars Blædel Riemann godt forstå, at beboere bliver bekymrede, når de læser om undersøgelser, der tyder på spredning af resistente bakterier.
Læs også: Rensningsanlæg mistænkes for at sprede luftbårne resistente bakterier
Rensningsanlægget skal først stå færdigt i 2025, hvor man vil være blevet klogere på en eventuel risiko. Men netop der er det nye anlæg den bedste løsning, siger han til Ingeniøren.
»Lige nu har vi fem renseanlæg, der alle sammen ser forskellige ud. Og en af fordelene ved at lave et nyt stort er, at hvis vi pludselig skal til at rense for mikroplast, medicinrester eller måske resistente bakterier, skal vi kun implementere det ét sted, med en fælles løsning,« siger Lars Blædel Riemann.
»Det at vi samler renseanlæggene gør, at vi fremadrettet har sikret os, at vi er i stand til at tage højde for nogle af de ting, der kommer, som vi ikke kender på nuværende tidspunkt. For der vil et stort fælles anlæg gøre det nemmere at håndtere kravet, hurtigere at implementere og på en økonomisk overkommelig måde,« siger han.
Tvivl om hvorvidt overdækning virker
Rensningsanlægget vil samlet koste 300 millioner kroner, og det vil som nævnt koste cirka 30 millioner at overdække anlægget.
En overdækning vil også betyde forøgede driftsomkostninger, fordi ventilationen er dyr, og de ansatte skal gå rundt i beskyttelsesdragter, ligesom der skal være særlige sikkerhedsforanstaltninger, fordi der er gasser derinde.
Desuden skal alt udstyr kunne modstå de korrosive gasser, der bliver opkoncentrerede ved overdækning af tanke og bassiner.
Sønderborg Forsyning tvivler også på, at en overdækning vil kunne virke 100 procent mod resistente bakterier, for mennesker vil gå ind og ud, og der vil være åbninger med mere.
Planerne for det nye anlæg sendes ud i en ny høring i 2019.
