Resistente bakterier i fødevarer er almindelige i Europa

Antibiotikaresistente bakterier i både dyr og fødevarer er et helt almindeligt problem i Europa, om end Danmark ligger i den pæne ende af skalaen.

Det viser den første EU-rapport om emnet, der omhandler perioden 2004-2007, som DTU Fødevareinstituttet har været med til at udarbejde for den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA.
Disse tal skal bl.a. være med til at klargøre, hvor stor sammenhængen er mellem forbrug af antibiotika og resistens for at kunne sætte ind over for et eventuelt overforbrug.

»Selv om vi ved, at der skal antibiotika til for at udvikle resistens, så er det altid en diskussion om, hvornår forbruget er for stort. Men tallene kan sammen med sammen med registreringen af antibiotikaforbruget hjælpe os med at identificere risikoen for resistens for både mennesker og dyr i forskellige lande,« siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

På verdensplan er antibiotikaresistens et stigende problem, og eksperterne bag rapporten konkluderer, at det vil gøre det vanskeligere at behandle visse infektioner hos både mennesker og dyr i fremtiden.

Især bekymrer det forskerne, at forekomsten af fluorokinolonresistens er høj i flere EU-lande. Fluorokinoloner er nemlig udpeget af verdenssundhedsorganisationen WHO som kritisk vigtige til behandling af infektioner hos mennesker, der er blevet smittet med fx salmonella eller kampylobakter fra inficerede dyr. Derfor er det også et af de antibiotika, som WHO gerne vil have nedbragt forbruget af.

Forekomsten af resistens svinger en del fra land til land. Både når det handler om resistensen over for fluorokinoloner i salmonella i fjerkræ samt i kampylobakter fra fjerkræ, svin, kvæg og kød svinger forekomsten i landene mellem 0 og 92-100 procent.

I Danmark er forekomsten lav - omkring nul, fremgår det af rapporten, men fordi forskellene mellem landene er så stor, forudser forskerne, at det kan blive svært at komme igennem med en samlet europæisk strategi for forebyggelse og kontrol.

»Fluorokinolonresistensen ligger tæt på nul i Danmark, men tallene fra udlandet er også et vigtigt redskab for forbrugerne. Vi importerer omkring halvdelen af vores fjerkræ og også meget af det svinekød, vi spiser, så det kan betale sig for forbrugerne at tænke over oprindelsen af det kød, de køber,« siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Se alle tallene i rapporten i linket nedenfor.

Dokumentation

Læs rapporten her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er interessant at for lægevidenskaben er reduceret antibiotikaforbrug et absolut mål, fordi det mindsker forekomsten af zoonotiske sygdomme, mens det for landbruget er en afledt effekt af bedre dyrevelfærd. Venlig hilsen Klaus Sall

  • 0
  • 0

Kan Klaus Sall være så venlig at uddybe hvorledes et overforbrug af anitibiotika i landbruget har noget med bedre dyrevelfærd at gøre. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke det er muligt at finde en landmænd der sprøjter for meget - heller ikke med antibiotkasprøjten. Det vil sige, at der bag ethvert forbrug er et rationale, som så f.eks. kan være et økonomisk, dyrevelfærd (dyret må ikke lide) eller praktisk rationale. Ud fra den enkelte landmands eller for så vidt dyrlæges blik er alt forbrug derfor velbegrundet. Da man forbød brugen af vækstfremmere i Danmark - altså iblanding af antibiotika i foderet faldt produktiviteten i fx kyllingeproduktionen et års tid, indtil man i flertallet af besætninger havde fundet andre (bedre) måder at håndtere dyrene på. Det er derfor generelt bedre at landmanden ændrer sit rationale, hans praktiske håndtering af dyrene, staldindretning mv. og dermed som effekt få et mindre behov for at bruge antibiotika. Venlig hilsen Klaus Sall

  • 0
  • 0

Det er meget velkendt at landmænd og dyrlæger smittes med en del af de sygdomme som landbrugsdyrene er smittebærere af. Alt for mange landbrugsdyr er syge og årsagerne hertil er mangfoldige. Det miljø som landbrugsdyrene tilbydes i ildelugtende stalde, hvor de smøres ind i afføring og vader rundt i afføring og foder med urin og fæses fra rotter hører ikke til sjældenhederne. Dyrekroppe på slagterierne er smurt ind i fæces. Insekterne i landbrugsbedrifterne er smittebærere. Smittefarlig gylle spredes over de fleste landbrugsjorde. Insekterne spreder sygdomme fra gylle til andre dyr og folk der lever tæt på disse gyllebefængte marker. Dansk Zoonoseforskning bør evalueres. Regeringens salmonellaplan bør kulegraves, da den ikke nær kan leve op til forventningerne. Det er dette der er baggrunden for den medicinering, vi oplever i dansk landbrug. Når penicillin ingen virkning har længere kan dansk landbrug købe vancomysin af Pharma på Vermlandsgade. Dette koster bare 100 gange mere end penicillin, og så må vi betale mere for såkaldte penicillinsvin.

  • 0
  • 0

Det er tæerkrummende hyklerisk, når Klaus Sall skriver, at "dyret ikke må lide". Ethvert 10-års barn med hjerte og forstand kan sige sig selv, at det er lidelsesfuldt for et intelligent og naturligt aktivt dyr at være fikseret i årevis. Det er den skæbne, der fuldt lovligt overgår mindst hver 4. danske avlsso. Hun fikseres ca. 8 mdr. gammel og vedbliver at være det (hvis ikke hun dør forinden) til slagtning lidt over 3 år gammel. Fikseringen levner soen "frihed" til at vælge, om hun vil stå eller ligge. Hun har ikke krav på rode- eller beskæftigelsesmateriale. Resten af Danmarks avlssøer er "kun" fikseret lidt over halvdelen af deres liv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten