Resistent ukrudt tvinger Danmark til at slække på krav til pesticider
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Resistent ukrudt tvinger Danmark til at slække på krav til pesticider

Illustration: Aarhus Universitet

Ukrudt og svampesygdomme, der er resistente over for de sprøjtegifte, landmændene normalt benytter, er blevet så stort et problem, at et politisk flertal med en historisk aftale for første gang slækker på miljøkravene til pesticider.

Op til en tredjedel af nogle ukrudtsarter er blevet resistente over for landmændenes foretrukne pesticider, viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Andre ukrudtsarter er blevet resistente så hurtigt, at det kommer bag på forskerne.

»Det ser ud til at gå stærkt med, at ukrudtet udvikler resistens, så det er bekymrende,« siger seniorforsker Solvejg Mathiassen.

Værst i vinterhvede

Resistente svampeinfektioner har i årevis plaget landmænd og er værst i blandt andet vinterhvede, som sås om efteråret. De vigtigste og mest udbredte fungicider har mistet 30-40 pct. af virkningen over for svampe­infektionerne, anslår en anden seniorforsker, Lise Nistrup Jørgensen.

Læs også: Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

Logikken bag den politiske aftale er, at hvis landbruget får flere sprøjtemidler til rådighed, kan de bedre variere brugen og dermed undgå, at ukrudt og svampe bliver resistente. Hidtil har midlerne ikke kunnet godkendes i Danmark, fordi de siver ned i grundvandet.

Med aftalen hæver politikerne grænseværdien for nedbrydningsprodukter, metabolitter, som ikke er potentielt kræftfremkaldende, fra 0,1 til 0,75 mikrogram pr. liter. Samtidig fjernes kravet om, at nedbrydningsprodukterne ikke må sive i grundvandet hurtigere end på et halvt år.

Fem nye aktivstoffer på vej

Miljøstyrelsen oplyser, at Danmark i dag har godkendt 158 aktive stoffer i pesticider, mens Tyskland har godkendt 264. Styrelsen forventer, at de nye krav gør det muligt at godkende fem nye aktivstoffer, tre svampemidler og to ukrudtsmidler.

Samtidig regner landbrugets organisation, Landbrug & Føde­varer, med, at den maksimalt tilladte dosis, som gennem årene er nedsat for andre midler, kan hæves lidt igen:

»Vi bliver nødt til at have flere forskellige pesticider at vælge mellem. Ellers vil det samlede forbrug stige, fordi vi på grund af resistens får behov for at sprøjte mere,« siger Niels Peter Nørring, områdedirektør for bl.a. miljø i Landbrug & Fødevarer.

England er skrækeksemplet

Skrækeksemplet for både landbrug og forskere er England, hvor nogle sprøjtemidler er helt virkningsløse over for de mest udbredte svampesygdomme og græsarter. I England har landmændene dog også langt flere sprøjtegifte til rådighed end herhjemme, uden at det har hjulpet.

Forskerne ser flere sprøjtemidler som en måde at udsætte resistensen på, og den kan udsættes yderligere ved at veksle mellem midlerne og/eller blande dem optimalt. Før eller siden vil også de nye midler dog miste deres effekt.

»Det kræver andet end pesticider at bekæmpe resistent ukrudt. Vi kan ikke sprøjte os ud af det hele, og hvis du har tre midler og benytter alle tre hvert år, så er du lige vidt,« siger Solvejg Mathiassen.

DN: 'Dårligt landmandskab'

Danmarks Naturfredningsforening er oprørt over, at det politiske flertal – samtlige partier undtagen Enhedslisten og Alternativet – tillader flere kemikalierester i drikkevandet.

Læs også: Røde partier går i protest: 'Ny strategi vil give flere pesticider i drikkevandet'

»Når landbruget er ramt af et resistensproblem, så er det dårligt landmandskab. Det skal man ikke løse ved at tillade flere sprøjtemidler. Det er et skråplan at åbne for, at vi kan få flere rester ned i vores drikkevand,« siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

»I Danmark drikker vi grundvandet urenset. Hvis vi skal bevare det, skal Danmark have en mere restriktiv tilgang til, hvad vi tillader i vandet, end andre lande,« siger hun.

Vandselskabernes organisation, Danva, er enig:

»Folk vil ikke drikke rester af sprøjtemidler, selv ikke, hvis der bliver sagt, at de er uskadelige,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svampesygdomme som meldug og rust blæser hertil om sommeren fra hele Europa, så de er i forvejen resistente over for de nye midler, som åbenbart skal tillades.

Hvad med lidt landmandskab, bruges virulensforskningen i praksis?

  • 15
  • 2

Hvorfor hele hule helvede... undskyld sproget... skal landmændene have lov til at sprøjte mere, hvis det kun udsætter problemet midlertidigt? Det er yderst naivt at tro resultatet bliver anderledes end i England og det eneste vi får ud af det i længden er øget risiko for forurenet grundvand.

  • 30
  • 3

Der er da ingen tvang i dette. Det er et politisk valg som desværre endnu en gang falder ud til den mest tvivlsomme side og tager en snævert hensyn til en branche i industrien. En branche som for egen vinding har overbevist politikerne om at lade hånt om vores fælles ansvar for at passe på en af vores begrænsede ressourcer; det rene grundvand. Og som blot gentager historien fra resistente husdyr og deres overmedicinering.

Det er skandaløst men desværre også forudsigeligt i disse år, hvor samfundsansvaret er under afvikling og den dekadente egoisme råder blandt politikerne. Vi har aldrig været er rigere samfund, og har alle muligheder for at vælge bedre løsninger. Desværre er vi ikke blevet klogere.

  • 32
  • 5

Det er utroligt deprimerende at se hvordan man blot slækker på kravene uden at forholde sig til at det jo - som artiklen også klart siger - i længden ikke løser nogle problemer - tværtimod. Vi får alligevel ressistens - blot lidt senere - over for flere sprøjtegifte, og samtidig så gambler vi også med vores grundvand. Og skal vi væde på at hvis det viser sig at der ender flere kedelige stoffer i grundvandet end forventet, eller at de skader mennesker eller miljø mere end forventet, så bliver det ikke landbruget der får regningen.

Men endnu mere deprimerende er det at der tilsyneladende slet ikke lægges op til nogen form for initiativer, som kan ændre på den måde landmændene i dag driver landbrug, og som jo i sidste ende er den egentlige årsag til resistensproblemerne. Fx omlægning af flere landbrug til økologisk drift, eller i hvert tilfælde adoption af flere af de metoder og principper der anvendes inden for økologisk landbrug. da man jo her ikke har resistensproblemer (eller MRSA, antibiotika ressistens etc. for den sags skyld).

Grundlæggende er moderne konventionelt landbrug ikke bæredygtigt, og ændre man ikke på det så vil man vedblive med at få flere problemer, som kræver stadigt mere drastiske "løsninger" så som stadigt højere grænseværdier, farligere sprøjtegifte mv. (og til dem der ikke kan høre ordet bæredygtigt uden straks at lægge et eller andet socialistisk i det, så mener jeg med bæredygtigt populært sagt at "det man gør i dag ikke forhindre at man kan gøre det samme i morgen"). Det ville være rart hvis vores politiikere for en gangs skyld ville udviste rettidig omhu og forholde sig til det, i stedet for "brandslukning" og midlertidige løsninger, når lokummet brænder.

  • 26
  • 5

......at ukrudt er blevet resistent overfor sprøjtemidler der ikke skader hveden og spørgsmålet er så om højere doser hjælper.

Men frem for at skose landmændene og tillægge dem mindre pæne hensigter, ville det da klæde os at vi kom med brugbare løsninger....Jeg er sikker på at kunne vi det, ville landmændene med glæde anvende de metoder.........og så lige en ting til. Landmænd anvender ikke sprøjtegifte for sjov, men for at kunne klare sig mod Arla, COOP,Slagterierne der trykker priserne og amatører der ved alt om landbrug og kemi.

  • 10
  • 21

Løsning:
1) Økologisk landbrug med brug af gamle kornsorter, som pga. manglende forædling står langt mindre tæt på marken, hvilket giver bedre beluftning og mindre problemer med svampesygdomme.

2) Oplyste/bevidste forbrugere, som er villige til at betale for dette.

  • 17
  • 4

Det er dog vanvittigt at politikerne sætter vores helbred på spil, blot for beskytte et enkelt erhvervs profit.

Man kan da ikke ændre grænseværdier, uden videnskabelig begrundelse og så tillade større nedsivning, i disse tider hvor mange andre kemikalier truer vores ellers enestående grundvand.

Desværre kan vi ikke protestere overfor dette ved at købe økologisk vand, det eksisterer jo ikke.

Forhåbentligt giver det anledning til en proteststorm over hele landet, så vi kan få stoppet dette vanvid.

  • 11
  • 4

Det er jo ikke ligefrem fordi landmændene tidligere har overholdt grænseværdier med hensyn til brug af antibiotika og pesticider, så at give dem lov til at bruge endnu mere er helt absurt. Det var vel fuldstændig samme argumentation man brugte i 60-80erne for at smide forurendet spillevand i floder. Der er vi dog blevet klog af skade, at vi igen begår samme fejl et virkelig trist.

Vi er et af de rigeste lande i verden og har dermed råd til at være mere miljøvenlige end andre. Men det er åbentbart kun på papiret.

Landbruget burde tvinges til at betale til en offerfund som skal betale for de fremtidige miljøskader som dette vil forårsage. Hvorfor skal vi sende regningen til vores børn.

  • 9
  • 4

Kom med en løsning der kan gennemføres.

Fortæl fru Hansen at på grund af problemer med restente svampe er man ikke mere i stand til at dyrke korn i Danmark og derfor må man importere korn der vil gøre fødevarerne dyrere, meget dyrere, selv om det kommer fra lande hvor man ser stort på sprøjtemidlers anvendelse

  • 4
  • 12

Vi er et af de rigeste lande i verden og har dermed råd til at være mere miljøvenlige end andre. Men det er åbentbart kun på papiret.

Vi er så rige, at vi har de højeste skatter.
Med hensyn til resistent ukrudt, så har den danske rådgivning netop været en fordel for miljøet.
Der er endnu kun lidt resistens, men udviklingen med alt for få virkemåder tilintetgør fordums effektivitet.
Ved at have flere forskellige virkemåder, minimeres den samlede påvirkning af miljøet.
http://weedscience.org/Summary/MOA.aspx

  • 2
  • 6

Poul, det er vist et postulat du fremfører.
Hvem siger at kornet bliver dyrere af at blive importeret og hvem siger, at det er meget mere forurenet af sprøjtegifte, når det kommer fra udlandet.
Muligt at vi bruger "mindre miljøskadelige" sprøjegifte,- men til gengæld anvender vi dem i rigelige mængder og nu med tilladelse til yderligere anvendelse.
Det bedste ville da absolut være, at vi kunne undgå disse skadelige miljøpåvirkninger, men så må vi nok vælge mellem profit og miljø! Og det ved vi jo godt, hvordan det falder ud med den siddende regering.

  • 5
  • 2

Problemet er at du ikke kan finde forbruger der er villige til at betale i et antal som gør at banken vil gå med til at finansiere et sådant landbrug så inden dine to punkter overhoved kan komme på tale så kræver det at du finder banker der er villige til at gå med til sådan en driftsform og dem finder du ikke her til lands.( eller noget andet land)

  • 3
  • 2
  • 3
  • 6

Man kan da ikke ændre grænseværdier, uden videnskabelig begrundelse og så tillade større nedsivning, i disse tider hvor mange andre kemikalier truer vores ellers enestående grundvand.


Det må vist bero på en misforståelse, for de gældende grænseværdier er ikke videnskabeligt begrundede.
Grænseværdierne er bestemt af detektionsgrænsen.

De sædvanlige landbrugseksperter i foraet har løsningen - mere økologi.
Det løser ikke nogen problem, men skaffer nye og andre problemer.
Udbytterne falder, det giver landet et valutatab.
Det giver frit spil for sygdomme, svampeangreb og skadedyr fra andre lande.
Giver det mindre gift?
Nej, for økologiske planter producerer mere giftige stoffer for at beskytte sig mod skadevoldere.
Disse gifte detekteres ikke, dem spiser vi bare uden protester.

Man kunne let overføre dile4mmaet til den humane medicinering mod sygdomme.
Man kunne jo bare undlade at medicinere syge mennesker for at undgå resistens!

  • 7
  • 11

Jeg læste i 1990'erne en bog af Maurice Messegué, som hed "Naturen har altid ret". Mennesket er en del af naturen - ikke hævet over den. Ligesom mennesket kan tilpasse sig, kan naturen også. Hvis man ændrer på forhold i naturen, tilpasser den sig. Det gælder således også såkaldte ukrudtsplanter og for den sags skyld vira/bakterier, som det ses i svinebesætninger. Den eneste vej ud af det er, at holde øje med, hvordan naturen reagerer ved bestemte påvirkninger. .Det hjælper således ikke at sprøjte med den "nyere og stærkere" ukrudt, for der kommer bare en endnu stærkere efterfølger.

  • 9
  • 3

Brug robotter og droner til mekanisk bekæmpelse i stedet, det må være fremtiden!

Afsved ukrudtet med gas, laser eller solens stråler.

Tænk på el-plæneklippere, den slags jordbaserede autonome droner eller luftbårne, som selv finder hen til deres ladestation når det er nødvendigt, og så ellers køre i døgndrift.

Jeg forestiller mig så en optisk genkendelse af div. ukrudt, og herefter tilintetgørelsen af det.

Hvis man mekanisk holder ukrudtet nede fra det spire og i hele tiden er over nye skud, så når det aldrig at springe i frø på en given mark.

Svampeangreb har jeg dog ikke lige løsningen på.

  • 12
  • 1

Tak til Ingeniøren for at bringe den omtalte oversigtsartikel om resistens. Resistens kan blive et alt overskyggende problem for landbruget fremover.

Spørgsmålet om pesticider og resistens betegnes i USA som em pesticid-resistens-trædemølle. Dette begreb er omtalt her pesticide-resistence treadmill.

Dette billede er efter min opfattelse et retvisende. Resistens optræder fra dag et, hvor man første gang anvender et pesticid. På et eller andet tidspunkter vil pesticidet ikke være virksom længere og man må til at udvikle et nyt pesticid. Dette er på samme måde som en mus i en trædemølle. Den løber og løber, men kommer aldrig ud af stedet.

Med det indgåede forlig mellem regeringen og oppositionen har man de facto accepteret pesticid-resistens trædemøllen. Om føje år skal man til den igen, dvs. højere grænseværdier, højere doseringer og flere pesticider. Trædemøllen kører fortsat lystigt.

I denne forbindelse bør man forske i hvilke strategi, man skal anvende mht. bekæmpelses af resistens. Det drejer sig både om sædskifte, skift af pesticider, jordbearbejdning og måske GMO-teknikker samme med et kig på økologer. Jeg har dog min tvivl om, at der vil ske noget her på grund af kvaliteten af de personer, der er samlet i Bæredygtig Landbrug. Formanden for Bæredygtig Landbrug og en professor ved Københavns Universitet hævder, at pesticider er ikke værre end saltvand. SEGES har viden om pesticid-resistenstrædemøllen, men der er bundt på hånd om mund. Det er svært at kæmpe mod sådanne kvaliteter.

Som et eksempel på hvor galt det kan gå mht. resistens, vil jeg henvise til historien om Giant Ragweed

Med hensyn til antal pesticider i EU kan man se på antal pesticider pr. land i følgende link:

Antal anvendte pesticider i EU pr land.

Artiklen angiver 158 og 264 tilladte pesticider i henholdsvis Danmark og Tyskland. Min optælling viser 153 og 265 pesticider henholdsvis Danmark og Tyskland, men det kan skyldes forskel i dato for dataudtræk.

Der er formodentlig en sammenhæng mellem det samlede landbrugsareal og antal tilladte pesticider.

Antal pesticider i EU og landbrugsareal

På et punkt er artiklen ikke helt korrekt, idet den antyder, at der ikke er kommet flere pesticider til i årenes løb. Intet kan være mere forkert. I periode 1994-2015 er antal anvendte fungicider vokset fra 32 til 58.
Der har været tilgang af 44 og afgang 26 fungicider i perioden 1995-2016.

Fungicider tilgang afgang 1980-2015

Der gælder lignende resultater for andre pesticider.

Sådanne tilgang og afgangsanalyser burde Miljøstyrelsen udarbejde. Det gør svenskerne. Der er tale om en beta-version, hvor jeg har anvendt Miljøstyrelsens pesticidstatikker sammen med internetsøgning. Der er stavefejl i pesticidnavnene og andre fejl, som jeg har søgt at rette. Jeg har ikke haft andre til at kontrollere resultaterne. Derfor en beta-version.

Der ligger måske en udfordring for Esben Lunde Larsen, hvis han har oplyst overfor Folketinget, at der ikke er kommet nye pesticider til i de sidste mange år. Dette kan ikke være mere forkert. Efter min mening er der tale om tilbageholdelse af viden for Folketinget. Hvis det forholder sig så ledes er der forhåbentlig , der vil komme efter ham.

  • 7
  • 3

Hvad vi observerer ved resistens mod sprøjtemidlerne, er simpelthen at planterne muterer for at tilpasse sig et biotop, som indeholder kemikalier, som er skadelige for dem. Nyt sprøjtemiddel medfører fornyet tilpasning til omgivelserne.

  • 3
  • 1

Når det samtidigt er et fakta at over 80 % af alle afgrøder som dyrkes i Danmark er til foder, det vil sige til dyr (svin og kvæg) hvor det økonomiske samfundsresultat i sig selv er meget usikkert for at sige det mildt, så må man sige at der er nogen som virkelig spiller hasard med det resterende samfund.
Men reelt ansvar er desværre et fjerntliggende fremmedord nu til dags!!!!

  • 4
  • 3

Det er dog vanvittigt at politikerne sætter vores helbred på spil, blot for beskytte et enkelt erhvervs profit.
Man kan da ikke ændre grænseværdier, uden videnskabelig begrundelse og så tillade større nedsivning, i disse tider hvor mange andre kemikalier truer vores ellers enestående grundvand.


Poul, du har da vist hørt en del usaglige ting vedrørende planteværn.
kemiske midler til at bevare kulturplanterne sunde har ingen skadelige effekter haft på
folks helbred. Heller ikke drikkevandet.
Det er en kendsgerning, at dansk drikkevand er det reneste på kloden.
Det er renere end det vand, man kan købe i flasker til en pris højere end mælk.
Når man sprøjter en kornmark med et svampemiddel, så undgår man den 1000 gange stærkere gift fra svampenes toksiner.
Uden sprøjtning vil planterne selv producere gifte, der er mange gange værre end de oftest harmløse pesticidrester.

  • 3
  • 3

Per:
Fusarium danner toxiner, og meldrøjer, men alle de andre svampesygdomme gør ikke.

Planter bliver ikke giftige fordi de forsvarer sig, og de forsvarer sig uanset om de bliver sprøjtet eller ikke.

  • 4
  • 2

Per:
Fusarium danner toxiner, og meldrøjer, men alle de andre svampesygdomme gør ikke.
Planter bliver ikke giftige fordi de forsvarer sig, og de forsvarer sig uanset om de bliver sprøjtet eller ikke


At planter udvikler gift i forsvaret er dokumenteret til bunds. Nobelpristageren og biologen Linis Pauling har feks. fundet, at planterne producerede 100 gange flere gifte til selvforsvaret, end de fik med kemisk planteværnsmidler. Det er der ingen grund til at benægte.
Ingen har nævnt, at det er farlig for konsumenterne, blot at det er mindre farligt med pesticider.
Meldrøjer er skyld i mange dødsfald i fortiden, men er for længst udryddet indenfor landbruget.
KVL fandt for nogle år siden en 4 gange større indhold at svampetoksiner i økologisk korn, hvilket skyldes manglende svampebekæmpelse og manglende tørring. Det har de rettet op på.
Det undrer mig stadig, at man hårdnakket kan benægte, at svampeangreb resulterer i dannelse af gifte i fødevarerne, mens man fokuserer på mikroskopiske rester, som er uden målelig effekt.

  • 0
  • 2

Formanden for Bæredygtig Landbrug og en professor ved Københavns Universitet hævder, at pesticider er ikke værre end saltvand. SEGES har viden om pesticid-resistenstrædemøllen, men der er bundt på hånd om mund. Det er svært at kæmpe mod sådanne kvaliteter.


Det skal siges til deres ros, at de ikke overdriver.
Hvis man har bare en smule begreb om tal, så er de mikroskopiske rester, man knap kan måle sikkert, ikke nogen målelig effekt. 1-2 l havvand er dødelig.
Saltvand er dødbringende i små doser - sammenlign blot med de gældende LD-50 værdier.
Sammenligningen er i øvrigt ret irrelevant, for pesticider nedbrydes hurtigt i organismen, medens havvand består.
Hvad det er for en pesticid-resistens der fables om er utrolig tåget.
Pesticid-resistens er ikke noget, der optager ret mange. Selv de gamle udfasede hormonmidler, der er brugt i store mængder tidligere, virker da udmærkes i dag. Det ved flere haveejere, der gerne benytter disse midler i græsplænen.

Pesticidpsykosen er ret uforståelig, hvis ikke man kunne se, at det er den samme gamle garde, der oversvømmer ethvert medie med kommentarer, der ser ud til at være en alvorlig aversion mod de danske bønder i almindelighed, måske har mange haft uheldige erfaringer ved arbejdet hos en landmand?

  • 1
  • 2

Der er ikke noget tåget ved pesticidresistens.

I begyndelsen af 80-erne lavede jeg arbejdet, der viste resistens af Fusarium over for carbendazin bejdsemidler, og de blev trukket tilbage. Før den tid var det benomyl, der var fantastisk da det kom frem, men der blev hurtigt udviklet resistens. Og du husker sikkert også Ridomil, der havde en meget kort karriere over for kartoffelskimmel.

Ja, planter bruger kemisk krigsførelse i deres resistens over for svampesygdomme, men dermed bliver de ikke giftige over for os. Du kan ikke finde en plante, der ikke har immunsystemet igang, men du får det til at lyde som om det er farligt, og at fungicider får planter til at stoppe immunsystemet.

  • 3
  • 1

Det er en stor omgang, men hvis vi holder os til meldug, der er en vigtig svampesygdom, så skal man lige huske, at svampen er obligat parasit og dermed kun kan leve på en levende plante.

Når en meldugspore inficerer en resistent sort dør den plantecelle, som den inficerer, og dermed svampen. Det ses som små brune pletter på bladene.

Meldug er ikke bare meldug, men består af smitteracer, hvor evnen til at inficere består af et enkelt gen. Hvis man tager en enkelt spore - det kan lade sig gøre - og opformerer på en kornsort helt uden resistens, kan man vise, at isolatet kan inficere nogle sorter, men sjældent alle. Denne infektionsevne kaldes virulens. Det er dermed muligt at bestemme hvilke virulensgener, der findes i vækstsæsonen 2017, og så vælge sorter til 2018, der har andre resistensgener, og på den måde hæmme sygdomsudviklingen.

Så findes der sortsblandinger, det kan være 4 sorter med forskellige resistensgener. Hvis der kommer meldug på en af sorterne vil sporer herfra lande på de 3 andre sorter, hvor meldug ikke kan inficere, og sygdomsudviklingen hæmmes derfor med 75%.

Meldug på byg kan ikke angribe de andre kornsorter. Indtil ca. 1980 var det forbudt at dyrke vinterbyg. Da meldug som nævnt kun kan leve på levende planter kunne den ikke overvintre, men skulle sprede sig fra resten af Europa den følgende vækstsæson. Det var en effektiv måde at bekæmpe sygdommen på. Omkring 1980 kom der sprøjtemidler, der var effektive mod meldug, og det blev tilladt at dyrke vinterbyg. Samtidig begyndte dyrkningen af vinterraps, og de 2 afgrøder passer godt sammen.

Der findes altså andre muligheder end sprøjtning, virulensanalyser og sortsblandinger ligger lige for, medens et forbud mod vinterbyg vil gøre meget ondt.

  • 4
  • 0

Det er en stor omgang, men hvis vi holder os til meldug, der er en vigtig svampesygdom, så skal man lige huske, at svampen er obligat parasit og dermed kun kan leve på en levende plante.

Godt fagligt og uddybende svar med meldug, og der er sikkert lignende forhold ved andre svampe.
De sorter, som planteforædlere udvikler, testes netop for deres resistensegenskaber ved smitte. Sortsvalg er kun et af de værktøjer der bruges for at sikre en afgrøde. Da det er dynamiske processer vi lever med, så behøves der flere værktøjer i kassen, for at hindre misvækst(stort tab > 30%.

Nu er det nok mere ukrudtsmidler de nye regler mest møntes på, hvor der gælder samme behov for en specialists værktøjskasse. Meningen er netop at have et fornuftigt sædskifte samtidig med brugen af specialiserede løsninger fremfor et generelt middel.

At der fremhæves nogle trængte hvede-sædskifter, bunder i at vi fik påbud om vintergrønne marker hvor der blev levnet mindre råderum for driftledelse i landbruget. Med efterafgrøder blev der ikke plads til vintergrønne marker, sådan som reglerne blev udmøntet. Der er ændret på reglerne nu, men det har skabt nogle af de problemer vi har med ukrudt. Brak-ordningen blev der også lavet en særlig dansk fortolkning, så nogle troede at der var tale om natur. Mange fik derfor opformeret en ukrudtsfrøpulje.
De kulturtekniske aspekter er der nu en bedre indsigt i, men det har sikkert ikke alle forskere fulgt med i.
Erhvervskontakten er ikke opdateret, hvilket journalisten viser ved valget af "eksperter", idet kun få af dem har et nutidigt fagligt indblik.

  • 0
  • 0

Tak for de pæne ord om mit indlæg - jeg må så tilstå, at jeg ikke er up to date på landbrugsområdet.
Og mit indlæg kom i den forkerte tråd, men der kører jo 3 tråde med samme emne lige nu.

Ja, fra skrivebord til praksis. Jeg er den første til at kritisere sprøjtning, men allerede for mange år siden diskuterede vi problemet: traktorføreren skal på ferie, det sidste han gør er at sprøjte mod meldug. For at være på den sikre side blandes der et bladlusmiddel i. Det er let at kritisere, men under de rette forhold kan et bladlusangreb eksplodere.

  • 3
  • 0

Peter, mig bekendt er der ikke, og det skyldes vel, at sådan er planter.

Et tidligere indlæg fik det til at lyde, som om planter bliver giftige af et svampeangreb. Planter bliver hele tiden angrebet, så du får svært ved at finde en plante uden forsvarsstoffer.

Bare du skærer i en plante går der processer igang, skær et æble over og se det blive brunt på snitfladen, det skyldes oxydering af naturligt forekommende polyfenoler.

Det eneste, jeg kan komme i tanker om, er kartofler, der får lys og bliver grønne, de er giftige.

  • 1
  • 0

Før den tid var det benomyl, der var fantastisk da det kom frem, men der blev hurtigt udviklet resistens.


@Bent,
naturligvis udvikles der en eller anden form for resistens eller tolerance mod et pesticid.
Benomyl var et godt middel for ca. 50 år siden, man kunne forresten let se på en frugtplantage, hvis de havde brugt midlet. Så hobede bladende sig op i tykke lag.
det skyldes at Benomyl var et af de kraftigste gifte mod regnorme, midlet burde aldrig have været godkendt, da det ødelagde livet i jorden.

Resistens er en underlig ting. Da fluer blev immune overfor parathion skyldes det egentlig ikke, at de udviklede resistens. Den havde faktisk været indbygget i nogle få eksemplarer som en mutation for måske flere tusind år siden.
Nu fik de så muligheden for at blive opformeret.

Resistens mod sprøjtemidler er vel ikke det store problem i landbruget, markedet er spækket med forskellige midler, som vor forsøgsvirksomhed meget dygtigt afprøver og vurderer.

Det største problem er vel, at en stor del mennesker er blevet pesticid-paranoide. På Facebook er der mange grupper, der går meget op i det, de deler fkes. villigt "Ingeniørens" artikler, hvis der står noget kritisk om landbruget.

  • 0
  • 2

Resistens mod sprøjtemidler er et meget stort problem. Der er en del midler på markedet, men ikke mage virkningsmekanismer, så mange midler er i familie med hinanden.

Der sker hele tiden mutationer i vel alt levende, de fleste uddør fordi de ikke var en forbedring eller der ikke er brug for dem. Med pesticider lægger vi et selektions tryk, og de mutationer, der undgår selektionstrykket, fremmes. Så du har ret i, at det ikke er sprøjtemidler, der fører til mutationer (forhåbentlig ikke), men de udvælger mutationer.

Og så noget helt andet: Kunne Ingeniøren ikke generelt bede forfatterne til artikler om at deltage i diskussionen?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten