Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker

Illustration: LandbrugsInfo

Stadigt flere danske landmænd får problemer med ukrudt, som ikke kan slås ihjel med de mest brugte sprøjtemidler.

Ukrudtet bliver resistent over for de såkaldte minimidler, der volder minimal miljøskade. Landmændene må derfor skifte til skrappere sprøjtegifte for at få bugt med de uønskede planter.

»Gennem de seneste år er der næsten sket en eksplosion, hvor vi har set rigtig mange nye tilfælde,« siger landskonsulent Jens Erik Jensen fra Videncentret for Landbrug. Han er en af landets førende eksperter i resistent ukrudt.

Fire nye arter

En anden er seniorforsker Solvejg Mathiassen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, som analyserer ukrudtsfrø for resistens.

»I løbet af de seneste fem år er antallet af prøver med resistens fordoblet. Desuden har vi inden for de seneste tre år fundet fire nye arter af ukrudt herhjemme, som er blevet resistente: vindaks, italiensk rajgræs, kamille og gul okseøje,« siger hun.

Danmark har ingen officiel opgørelse over, hvor mange marker der er inficeret af ukrudt, som de milde sprøjtemidler ikke bider på. De sydlige egne af landet, hvor klimaet er mildt, og jorderne gode og fede, er hårdest ramt. Her vokser det resistente græsukrudt agerrævehale på mellem hver tiende og hver tyvende mark, anslår Jens Erik Jensen.

Det skøn er ifølge Solvejg Mathiassen i underkanten. Hun vurderer, at helt op til 20 pct. af markerne på f.eks. Lolland-Falster har resistent ukrudt.

Eksperterne er enige i, at resistent ukrudt breder sig stadigt hurtigere.

»Jeg kan godt frygte, at vi om ti år har resistent ukrudt på 20-30 procent af vores marker eller endnu mere, men ingen kan helt fremskrive det,« siger Jens Erik Jensen.

Den værste plageånd er græsarten agerrævehale. Den blev først fundet i en resistent udgave i 2001. I 2005 var der konstateret resistent ukrudt på 11 marker. I 2011 var det tal steget til 46.

Helt galt i Storbritannien

At det kan gå grueligt galt, viser de britiske erfaringer. I Storbritannien er over 50 procent af al agerrævehale resistent, fortæller Stephen Moss fra Rothamsted Research, en af Europas førende resistens-forskere. Enkelte landmænd har ganske enkelt været nødt til at lægge marker brak, fordi ukrudtet spolerede deres høst.

Det er hovedsageligt de mindst miljøskadelige pesticider - minimidlerne - der bliver uvirksomme over for ukrudtet. Minimidler bliver i stigende omfang brugt til at slå græs-ukrudt ihjel i vintersæd - korn, der bliver sået om efteråret.

Som novice udi planteavl slår det mig. Hvad nu hvis antallet af ukrudtsfrø, der rammer marken minimeres. Så vil der vel over ganske få år ske en naturlig nedgang i frøukrudtet. Da det i dag langt fra er rentabelt at sætte kornet i stak og tærske det i loen, vil det kunne gøres f.eks. ved at ændre den måde mejetærskeren er opbygget. Hvis nu avner og lignende (f.eks. ukrudtsfrø) opsamles i stedet for at blive blæst ud under kornet, så vil der ske en naturlig nedgang i antallet af ukrudtsfrø. Mængden af avner og andet er ganske vist temmelig betragtelig, men er det noget der forskes i og kunne det gøres på denne måde?
Kenneth Pedersen

  • 0
  • 0

I mit tidligere hjem havde vi hæk rundt om hele grunden. Så flyttede der en ny nabo ind, som var komplet idiot. Den fik ikke for lidt med roundup. Før havde vi adrig haft ukrudt i bunden af hækken ej heller i selve hækken, nu begyndte der at vokse de mest underligste ting frem, både i og under hækken. Så det var ikke så smart. Så før kunne hækken suge næringen ud af jorden så der ikke var til andet, men med roundup, kom der resistent ukrudt. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

Brugen af ukrudtsmidler skal jo derfor ske i sædskiftet, de samme type midler skal derfor ikke bruges hvert år. Der skal veksles mellem midlerne, så resistensdannelse forebygges. Noget pesticidafgifterne ikke tillader, så optimalt ignoreres afgifterne og der bruges de midler i sædskiftet der ikke fremskynder poppulationstilvækst af resistent ukrudt.
Så er pesticidafgiften reduceret til en pengemaskine for økologi-tilskudet.

  • 0
  • 0