Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker

Illustration: LandbrugsInfo

Stadigt flere danske landmænd får problemer med ukrudt, som ikke kan slås ihjel med de mest brugte sprøjtemidler.

Ukrudtet bliver resistent over for de såkaldte minimidler, der volder minimal miljøskade. Landmændene må derfor skifte til skrappere sprøjtegifte for at få bugt med de uønskede planter.

»Gennem de seneste år er der næsten sket en eksplosion, hvor vi har set rigtig mange nye tilfælde,« siger landskonsulent Jens Erik Jensen fra Videncentret for Landbrug. Han er en af landets førende eksperter i resistent ukrudt.

Fire nye arter

En anden er seniorforsker Solvejg Mathiassen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, som analyserer ukrudtsfrø for resistens.

»I løbet af de seneste fem år er antallet af prøver med resistens fordoblet. Desuden har vi inden for de seneste tre år fundet fire nye arter af ukrudt herhjemme, som er blevet resistente: vindaks, italiensk rajgræs, kamille og gul okseøje,« siger hun.

Danmark har ingen officiel opgørelse over, hvor mange marker der er inficeret af ukrudt, som de milde sprøjtemidler ikke bider på. De sydlige egne af landet, hvor klimaet er mildt, og jorderne gode og fede, er hårdest ramt. Her vokser det resistente græsukrudt agerrævehale på mellem hver tiende og hver tyvende mark, anslår Jens Erik Jensen.

Det skøn er ifølge Solvejg Mathiassen i underkanten. Hun vurderer, at helt op til 20 pct. af markerne på f.eks. Lolland-Falster har resistent ukrudt.

Eksperterne er enige i, at resistent ukrudt breder sig stadigt hurtigere.

»Jeg kan godt frygte, at vi om ti år har resistent ukrudt på 20-30 procent af vores marker eller endnu mere, men ingen kan helt fremskrive det,« siger Jens Erik Jensen.

Den værste plageånd er græsarten agerrævehale. Den blev først fundet i en resistent udgave i 2001. I 2005 var der konstateret resistent ukrudt på 11 marker. I 2011 var det tal steget til 46.

Helt galt i Storbritannien

At det kan gå grueligt galt, viser de britiske erfaringer. I Storbritannien er over 50 procent af al agerrævehale resistent, fortæller Stephen Moss fra Rothamsted Research, en af Europas førende resistens-forskere. Enkelte landmænd har ganske enkelt været nødt til at lægge marker brak, fordi ukrudtet spolerede deres høst.

Det er hovedsageligt de mindst miljøskadelige pesticider - minimidlerne - der bliver uvirksomme over for ukrudtet. Minimidler bliver i stigende omfang brugt til at slå græs-ukrudt ihjel i vintersæd - korn, der bliver sået om efteråret.

Som novice udi planteavl slår det mig. Hvad nu hvis antallet af ukrudtsfrø, der rammer marken minimeres. Så vil der vel over ganske få år ske en naturlig nedgang i frøukrudtet. Da det i dag langt fra er rentabelt at sætte kornet i stak og tærske det i loen, vil det kunne gøres f.eks. ved at ændre den måde mejetærskeren er opbygget. Hvis nu avner og lignende (f.eks. ukrudtsfrø) opsamles i stedet for at blive blæst ud under kornet, så vil der ske en naturlig nedgang i antallet af ukrudtsfrø. Mængden af avner og andet er ganske vist temmelig betragtelig, men er det noget der forskes i og kunne det gøres på denne måde?
Kenneth Pedersen

  • 0
  • 0

I mit tidligere hjem havde vi hæk rundt om hele grunden. Så flyttede der en ny nabo ind, som var komplet idiot. Den fik ikke for lidt med roundup. Før havde vi adrig haft ukrudt i bunden af hækken ej heller i selve hækken, nu begyndte der at vokse de mest underligste ting frem, både i og under hækken. Så det var ikke så smart. Så før kunne hækken suge næringen ud af jorden så der ikke var til andet, men med roundup, kom der resistent ukrudt. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

Brugen af ukrudtsmidler skal jo derfor ske i sædskiftet, de samme type midler skal derfor ikke bruges hvert år. Der skal veksles mellem midlerne, så resistensdannelse forebygges. Noget pesticidafgifterne ikke tillader, så optimalt ignoreres afgifterne og der bruges de midler i sædskiftet der ikke fremskynder poppulationstilvækst af resistent ukrudt.
Så er pesticidafgiften reduceret til en pengemaskine for økologi-tilskudet.

  • 0
  • 0

Man kunne overveje at gøre som økologiske landmænd. De skal sædskifte hvert år. Så opstår problemerne slet ikke. Men det tjener hverken ingeniører eller kemiindustrien jo penge på.

  • 0
  • 0

@Bjarne,

Man kunne overveje at gøre som økologiske landmænd. De skal sædskifte hvert år. Så opstår problemerne slet ikke. Men det tjener hverken ingeniører eller kemiindustrien jo penge

  • lad mig rette en udbredt misforståelse - landbruget har altid anvendt sædskifte, der er ikke noget økologisk landbrug har indført.
    Resistent ukrundt og tab af resistens mod sygdomme og svampeangreb er ikke noget nyt, det har landmænd altid kæmpet imod. F.eks. er Vindaks ikke en ny plante, den har huseret i mange år. Problemet er at finde selektive midler, der kan bekæmpe en græsart (vindaks) og ikke en anden (kornarterne).

@Kenneth,
et glimrende forskalg, der ikke er ny. Problemet er, at der i jordlaget som regrel er over 100.000 spiredygtige frø. Mange af ukrudsarterne sørger for at modne og smide frøene inden afgrøderne høstes. I de "gode gamle dage" før ukrudtsmidlerne kom frem, var kornmarkerne gule (agerkål, agersennep) - røde af valmuer og blå kornblomster. Smukt syn, men det kostede udbytte.
Enkelte ukrudtsarter er svære at komme af med - Amarant, Gråbynke m. fl. Derimod er Kæmpebjørneklo let at bekæmpe med Glyphosat, der også fjerner meget andet.

@Erik Bruus,
At din nabo har bekæmpet kvik med Roundup har ingen betydning for, hvilket ukrudt du har i hækken. Det var kommet alligevel, uanset om naboen har sprøjtet eller ikke. Jeg kan ikke lige se, hvorfor han er idiot fordi han sørger for at fjerne kvikken - det er mere idiotisk at lade den gro - eller prøve at bekæmpe den med mekaniske midler - det ville være idiotisk.

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om at der er paralleller til resistensudvikling indenfor rotter. Der er en mangeårig giftpolitik, hvor man anvender svagest mulig gift, før man efter konstatering af resistens tillader at gå et giftniveau højere.
Imidlertid er rotter vel en af de bedste organismer til at tilpasse sig miljøfremmede stoffer, tænk blot på deres foretrukne levested kloakker, hvor de spiser, formerer sig og overlever alskens ubehagelige stoffer som vi mennekser hælder ud i hovedet på dem. de svageste rottegifte er blot "peace of cake" i rotternes tilpasning til omgivelserne. ja rotter spiser rottegiften med velbehag velvidende at lidt maverumlen følger med fortæring af giftblokke med den svageste rottegift.
Ældre rotter lader yngre rotter smage først. Og de statsautoriserede rottebekæmpere anvender nu så meget rottegift at de kan dræbe 800 millioner rotter årligt. Hvilket nok er mere en der egentligt er behov for.
Jo mere rottegift der køres ud i metalkasserne jo flere penge er der i branchen og jo mere resistens udvikler rotterne.
I Danmark er antallet af rotteangreb steget markant.
Bare en enkelt rejse til Oslo vil vise en anden giftpolitik.I Oslo vælger man en stærkere gift og bruger denne en gang årligt og ikke i flæng som i Danmark. Effekten i Oslo var et fald fra 600 rotteangreb om året til uner 100 efter den dér valgte anerledes rottegiftpolitik.
Jeg siger ikke gift er eneste lyksagelige metode til at begrænse rotters fremmarch. Den nye bekendtgørelse om rottebekæmpelser lægger da også op til at vi skal begrænse rotternes vandring via kloakker til sygehuse og andre bygninger ved hjælp af de velfungerende rottespærrer. Men dette er jo en anden historie.

  • 0
  • 0

Erfaring med sprøjtning gennem mange år viser, at man ikke skal minimere dosis af væsken, når der sprøjtes. Der vil så være nogle ukrudtsplanter der overlever, og de kan nemt have opbygget en vis resistens, der går videre til et eventuelt afkom.
Jeg siger ikke der skal overdosseres, men rettidig omhu, mine damer og herrer.
Det kunne også være bedre om der blev anvendt 2-3 ukrudtsmidler sammen, i 1/2 eller 1/3 del mængde.
Dette har jeg haft stort og godt resultat med i roer- og majsmarker gennem mange år.
Mange går meget højt op i landmændenes sprøjtning.
Det var bedre om man gjorde samme intelektuelle indsats i rottebekæmpelsen.
Fra Majsmanden

  • 0
  • 0

Resultatet af uhæmmet brug af gift i mange år. Da det er i Sønderjylland, tyder det på, at det kan skyldes ulovlig import af gift fra Tyskland. Hvilke regler er der i Tyskland for sprøjtegifte.

  • 0
  • 0

Resultatet af uhæmmet brug af gift i mange år. Da det er i Sønderjylland, tyder det på, at det kan skyldes ulovlig import af gift fra Tyskland. Hvilke regler er der i Tyskland for sprøjtegifte.

I princippet er der samme regler i Tyskland som i Danmark, da bekæmpelsesmiddelområdet er reguleret på EU niveau. Men i erkendelse af at landene i EU er forskellige og har forskellige udfordringer (skadedyrs- og ukrudtsproblemer) er der også forskel på hvilke bekæmpelsesmidler, der må anvendes hvor.

Som udgangspunkt skal et aktivstof (f.eks. glyphosat, som er den aktive ingrediens i Roundup) være godkendt på EU niveau, før det må sælges og bruges i noget land i EU. Men derefter skal nationale myndigheder godkende hvert enkelt handelsprodukt (der findes mange produkter baseret på glyphosat, f.eks. Roundup, Glyphomax, Clinic, OK-500, m.fl.). For at lette lidt på sagsgangen kan ét lands myndigheder skele til andre lignende landes godkendelser og overtage dem. Men i den sammenhæng ligner Danmark ikke Tyskland. Vi er i 'familie' med Skandinavien og Baltikum.

  • 0
  • 0

Men i den sammenhæng ligner Danmark ikke Tyskland. Vi er i 'familie' med Skandinavien og Baltikum.

Bortset fra klima og jordbund. Danmark ligner mere Schleswig-Holstein, Nidersachsen, Mecklenburg-Vorpommern og Holland. Med undtagelse af Skåne er der ikke mange fælles træk.

  • 0
  • 0

[quote]Men i den sammenhæng ligner Danmark ikke Tyskland. Vi er i 'familie' med Skandinavien og Baltikum.

Bortset fra klima og jordbund. Danmark ligner mere Schleswig-Holstein, Nidersachsen, Mecklenburg-Vorpommern og Holland. Med undtagelse af Skåne er der ikke mange fælles træk.[/quote]

Beklager, at min beskrivelse var uklar.
I følge bekæmpelsesmiddelforordningen er EU inddelt i 3 zoner. Inden for hver zone gælder i princippet et krav om gensidig anerkendelse af godkendelser. Det krav gælder ikke mellem zoner. Danmark tilhører den nordiske zone, Tyskland den mellemeuropæiske zone og derfor er udbuddet af bekæmpelsesmidler anderledes i Tyskland end i Danmark.

Så når jeg skrev, at Danmark 'ligner' og er i 'familie' med de Skandinaviske lande skulle det forstås således, at vi rent juridisk tilhører samme gruppe. Det har ikke noget med klima og jordbund at gøre.

  • 0
  • 0

Resultatet af uhæmmet brug af gift i mange år. Da det er i Sønderjylland, tyder det på, at det kan skyldes ulovlig import af gift fra Tyskland. Hvilke regler er der i Tyskland for sprøjtegifte.

  • det er der intet der tyder på, at dine teorier holder stik.
    Resistensproblemer er ikke noget nyt - og desuden ligger Danmark i den lave ende mht. forbrug af aktiv stof pr. ha. Holland ligger f.eks. på ca. 4 gange større mængder uden de har større problemer med resistente arter af ukrudt.
    Problemet med resistens løses på sædvanlig måde - man udvikler nye typer af pesticider.
  • 0
  • 0

Per A. Hansen.
Da bakterier begyndte at blive resistente over for penicillin var der også mange der påstod, at det ikke havde noget med overforbrug af penicillin at gøre.
Når bakterier og planter bliver resistente for gifte, er der vel grund til at antage at de har grund til det, fordi de har været meget udsat for stoffet.
Da landmænd nærmest uhæmmet kan hente gift i Tyskland uden det bliver registreret, hvordan kan du så sige med sikkerhed sige, at der ikke er blevet brugt store mængder gift?

  • 0
  • 0

Problemet med resistens løses på sædvanlig måde - man udvikler nye typer af pesticider.

Per - det er jo netop sagens kerne. Der er ikke mange "ufarlige" sprøjtemidler på markedet i dag. Og mon ikke grunden til det er at der i realiteten ikke er særligt mange stoffer som på en gang er "ufarlige" og samtidig alligevel virksomme mod de insekter og planter som vi ønsker at bekæmpe? Med andre ord er resistens ikke et problem som vi på lang sigt kan "sprøjte" os ud af. Som flere herover også nævner ligner det meget situationen med antibiotika, hvor det også har vist sig endog meget vanskeligt at udvikle nye typer.

  • 0
  • 0

Og mon ikke grunden til det er at der i realiteten ikke er særligt mange stoffer som på en gang er "ufarlige" og samtidig alligevel virksomme mod de insekter og planter som vi ønsker at bekæmpe?

Nu forbigår vi vist lige årsagen til resistensdannelsen. Ved netop at have en palete af midler med forskellige virkemåder, kan bekæmpelsen af ukrudtet ske i sædskiftet uden at resistensdannelsen sker. Ved at begrænse valgmuligheder sikres til gengæld resistensdannelse.
Der er ikke tale om multiresistent ukrudt, så sammenligning med antibiotika kan ikke bruges.

  • 0
  • 0
  • landbruget har altid anvendt sædskifte, der er ikke noget økologisk landbrug har indført.

Noget af det konventionelle landbrug har så afskaffet sædskifter.
Vores tidligere nabo dyrkede hvede på samme mark i 8 år.
Først da én, i festligt lag, spurgte til 'noget med sædskifte' blev der dyrket raps i ét år, og derefter hvede igen i en årrække.
- Jeg tror altså ikke på, at han er alene om det i DK

  • 0
  • 0

Først da én, i festligt lag, spurgte til 'noget med sædskifte' blev der dyrket raps i ét år, og derefter hvede igen i en årrække.

Jeg har heller ikke forstået de svineavlere der gør det. Deres høst er så presset til en kort periode, fremfor at sprede høsten ved et sædskifte.
Det skal da give kapacitetsproblemer. Planteavlerne benytter skam sædskifter, da de primært skal leve af det, specielt frøavlerne.

  • 0
  • 0