Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig

Blandt andet i hvedemarker kæmper landmænd med svampeangreb, som i stigende grad bliver resistente over for sprøjtemidler. Derfor er azolerne vigtige for at sikre udbyttet. Illustration: H2o og WikiMedia Commons

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

De første tegn på nedsivning

Allerede i begyndelsen af årtiet så Geus de første tegn på, at et nedbrydningsprodukt af azol-midlerne, 1,2,4-triazol, blev udvasket fra forsøgsmarker i højere grad end forudsat, da Miljøstyrelsen godkendte midlerne.

I 2014 fastsatte styrelsen derfor nye og lavere grænser for, hvor meget landmændene må sprøjte med de i alt fire forskellige azoler.

Alligevel blev der i en rapport omhandlende 2015 fundet 1,2,4-triazol i vandet under knap halvdelen af de forsøgsmarker på nedlagte landbrugsstationer, som Geus dyrker på samme måde som landbruget for at undersøge netop udvaskning af sprøjtemidlerne. I otte procent af tilfældene var den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overtrådt.

Læs også: Advarsel: Svampegift fra marker i hele landet ender i grundvandet

Derfor bestilte Miljøstyrelsen en screening fra Geus, som også tager prøver fra grundvand landet over. Den blev senere udvidet til også at omhandle desphenyl-chloridazon, der endte med at løbe med opmærksomheden, fordi det er så ekstremt udbredt.

Screeningen viser dog, at der også findes rester af det stadig godkendte svampemiddel i knap hver tredje prøve fra det danske grundvand. Kun i to ud af i alt 148 prøver er grænseværdien dog overtrådt, mens yderligere to prøver ligger lige præcis på grænseværdiens 0,1 mikrogram per liter.

På den baggrund mener Miljøstyrelsen, at de nuværende restriktioner er tilstrækkelige til at forhindre forurening af grundvandet.

DTU-professor: Imod reguleringen, at det findes i grundvandet

Den logik har Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø og en af landets førende eksperter i netop nedsivning af stoffer, svært ved at følge.

Han oplister lynhurtigt en række stoffer, som tidligere var tilladt at benytte på de danske marker, men som blev forbudt, fordi målinger efterhånden dokumenterede, at de forurenede grundvandet.

»Vi har en regulering, der fastslår, at stofferne ikke må forekomme i koncentrationer over 0,1 mikrogram per liter mere end en meter under terræn. Når vi alligevel finder 1,2,4-triazol dernede, så er det et udtryk for, at stoffet er mere persistent og transportabelt, end der bliver lagt til grund for godkendelsen,« siger DTU-professoren.

»Når udgangspunktet er, at vi ikke ønsker pesticider i grundvand eller drikkevand, så må det give anledning til bekymring, når stoffer, som man har reguleret, dukker op i grundvandet.«

Professor: Forkert, at det kun handler om fortidens synder

Hans-Jørgen Albrechtsen påpeger, at to ud af stofferne på top-20-listen over pesticider i drikkevandet i forvejen stadig er tilladt, nemlig de to herbicider bentazon og glyphosat. Sidstnævnte er verdens mest solgte sprøjtemiddel og den aktive ingrediens i bl.a. Roundup.

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professoren.

Naturfredningsforening: Salget af et af midlerne stiger

Allerede sidste år krævede Danmarks Naturfredningsforening et forbud mod azolerne, da resultatet fra at sprøjte forsøgsmarkerne med midlerne kom frem. Geolog Walter Brüsch fra foreningen, som tidligere har arbejdet for Geus, fastslår i en e-mail til Ingeniøren, at foreningen fortsat mener, at et straksforbud er det eneste rigtige.

Han fremhæver, at salget af det middel, som forureningen hele tiden har lagt mest vægt på, tebuconazol, steg fra 2015 til 2016, altså samtidig med at Miljøstyrelsen indførte restriktioner, som ellers skulle sænke forbruget.

»Tebuconazol har været anvendt i over 20 år til bekæmpelse af svamp i raps og korn – altså en meget udbredt anvendelse på landsplan. Der er en række andre midler, som også kan give anledning til udvaskning af 1,2,4-tebuconazol,« skriver han.

Tebuconazol mistænkes for at være hormonforstyrrende og medføre fosterskader, viser bl.a. en undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Skaber landbrugets svampemidler dødelige skimmelsvampe?

Oven i købet er netop azolerne mistænkt for at medvirke til, at svampeinfektioner hos mennesker bliver resistente over for lægemidler. Midlerne er nemlig næsten identiske.

Læs også: Livsfarlig skimmelsvamp udvikler resistens

Resistens er i forvejen et stort problem i markerne, hvor virkningen af midlerne er reduceret med 50 procent.

Frygten er nu, at skimmelsvampen Aspergillus fumigatus, hvis sporer mennesker indånder, også kan blive resistent over for azolerne. Dermed kan infektion, som ellers er enkel at behandle, udvikle sig fatalt for folk, der i forvejen er svækkede.

Miljøstyrelsen er stadig ved at undersøge, om det er landbrugets brug af azoler, som fører til resistens, eller om det skyldes lægemidlerne selv eller andre anvendelser, f.eks. i træbeskyttelse. Ifølge kontorchef Lea Frimann Hansen er der endnu ingen afklaring af spørgsmålet. En rapport fra Holland, hvor 11 procent af alle svampeinfektioner er resistente, peger på forbruget til at producere tulipanløg, men det er næppe problemet her i landet, hvor azoler ikke bruges til blomsterløg.

»Vi skal have mere viden,« siger kontorchefen.

Læs også: Miljøstyrelsen til EU: Send os forskning og erfaringer om resistente svampe

Miljøstyrelsen: Forbud vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser

Miljøstyrelsen har samtidig sat krav til, at vandværkerne begynder at kontrollere deres boringer for 1,2,4-triazol. Det er ikke sket tidligere, og derfor ved vi fortsat ikke, om danskerne har drukket vand med rester af svampemidlet.

Men hvorfor ikke følge naturfredningsforeningen og forbyde stofferne, indtil det er afgjort, om de siver ned i grundvandet, og om det gør svampeinfektionerne resistente over for medicin?

»Vi skal også tænke på, hvilket problem vi skaber med et forbud, i forhold til afgrøder, der går tabt, eller som ikke kan sælges, fordi der er svampe på dem. Der er nogle erhvervsøkonomiske konsekvenser, som man skal kunne begrunde,« svarer Lea Frimann Hansen.

Efter hendes vurdering reagerede Miljøstyrelsen netop i tide ved at nedsætte grænserne for, hvor store mængder azoler landmændene må benytte, allerede i 2014. Hun påpeger, at den rapport fra forsøgsmarkerne, som udkom i december 2017, viser mindre udvaskning end tidligere rapporter. Det tilskriver hun de lavere doser, som nu også bliver sprøjtet på forsøgsmarkerne.

»Det viser, at hvad vi gjorde dengang, var rigtigt. Vi har ikke fået ny viden, som giver anledning til at indføre yderligere restriktioner, heller ikke i overvågningen af grundvandet,« siger Lea Frimann Hansen.

Hun afviser, at det stigende salg af tebocunazol, som naturfredningsforeningen henviser til, er et udtryk for, at der også bliver sprøjtet flere af azol-svampemidlerne ud på det danske marker. Det begrunder hun med, at der kan være tale om både lageropbygning og hamstring.

Røde ordfører kritiserer, men vil de forbyde svampemidlerne?

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal i samråd i Folketinget i april for at forklare nærmere om azolernes risiko for at gøre skimmelsvampe resistente over for lægemidler.

På Twitter har både den radikale miljøordfører Ida Auken og socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen fremhævet netop azolerne som et eksempel på et middel, der stadig havner i grundvandet.

Efter flere spørgsmål fra Ingeniøren gør den tidligere miljøminister Ida Auken det klart, at hun mener, at der bør udstedes et midlertidigt forbud mod svampemidlerne. Desuden vil hun have dem helt forbudt i områder, der ligger tæt på vandværkernes boringer (BNBO).

Også Christian Rabjerg Madsen vil forbyde at sprøjte med svampemidler nær vandboringer, men nævner derimod ikke et midlertidigt forbud i sit svar til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og Erik Bresler vildleder. Der er ikke målt i drikkevandet! Magnus Bredsdorff burde have læst og forstået linket i artiklen først.

Læses screeningen, så er der fund i Grumo! Det indbefatter målinger i rodzonen! Hvorfor er DN ikke spurgt? Både Ida Auken og Christian Rahberg Madsen har haft en fortid i DN over en længere periode. Skulle en journalist ikke spørge til fagkundskaben på området, eller er det rent politisk spin?

  • 4
  • 10

Det er en væsentlig skelnen. Historien knytter jo an til resistens mod svampe, der kan angribe mennesker og her skal man skelne mellem aktivstoffet og metabolitten - resistensen er knyttet til aktivstoffet og IKKE metabolitten. Men det kan Erik jo ikke forstå.

  • 5
  • 12

Og er der fundet svampemiddel dvs aktivstof i prøverne - NEJ det er metabolitten, der er fundet og dermed er overskriften løgn.

  • 5
  • 14

@Claus Hansen Jeg erkender blankt at jeg ikke ved om metabolitten er sundhedsskadelig.

Men ved du om det er tilfældet?

Problemet her er snarere at vi mennesker reelt set ikke ved hvad som er " skadeligt" og hvad som er "harmløst" uanset om det er testet og godkendt af en eller anden tilfældig myndighed og vi ved slet ikke noget om de interaktioner de pågældende kemiske stoffer har indbyrdes i forhold til eventuel sundhedsskade.

Så som udgangspunkt er det vel reelt at forlænge at vores drikkevand er UDEN kemiske stoffer udover hvad naturen selv er årsag til?

  • 9
  • 3

Torben - det mener du jo slet ikke. Du forårsager jo forekomst af massevis af kemikalier i grundvandet - både direkt og indirekte. Et eks på direkte årsag (og jeg antager, at du har bil) er din brug af undervognsbehandling, hvorfra kemikalier findes i grundvandet. Et eks på indirekte årsag kunne være, at når du bestiller en vare over internettet, så skal den transporteres og de stoffer, som lastbilen sender ud i atmosfæren havner i grundvandet. I det hele taget så er det ikke muligt at bruge kemikalier uden at de havner i grundvandet - og dermed leve et moderne liv. Der er ingen forskel på dig (og alle andre) og landmanden i denne henseende. Og jo vi ved en masse om de ting, som du siger vi ikke ved noget om.

  • 4
  • 10

Torben - du kunne jo læse denne https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20... og så kan du få den udfordring at fremskaffe dokumentation for at der kan være kombinationseffekter ved doseringer i den størrelse, der er tale om i drikkevand: antag 5 mikrogram/l. Vi drikker ca 2 l i døgnet dvs en voksen mand indtager 10 mikrogram pr døgn og han vejer 80 kg altså 0,125 mikrogram/kg/dg . Det er fuldkommen ligegyldigt hvilke pesticider, du vælger. Jeg håber du tager udfordringen op - det vil lede til indsigt hos dig og mange andre. Og så slap vi måske for disse "grebet ud af luften bekymringer" :-)

  • 5
  • 12

Torben - det mener du jo slet ikke.

Jo det gør jeg faktisk! Vi har i dag millioner af kemiske stoffer som vi udsættes for. Rigtig mange af dem kender vi ikke betydningen af på vores organisme. Andre er undersøgt men de færreste er undersøgt i forhold til hvad de betyder når de optræder sammen.

Så hver gang vi bruger et kemisk stof skal vi faktisk overveje hvad det reelt gør for os! Besværlig - JA Dyrt - JA Men sikkert endnu dyrere at undlade at tage stilling til!

  • 7
  • 2

Torben - du kunne jo læse denne https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20...

Ja - og jeg faldt så over denne sætning: "I dag er hverken inden for det øko- eller humantoksikologiske område krav om, at ved risikovurderinger af pesticider skal tages hensyn til kombinationseffekter"

Så det bliver ret faktisk ikke undersøgt!

Jeg er ikke så naiv at jeg tror vi kan undgå kemiske stoffer i vores grundvand. Men vi kan forsøge at reducere risikoen for at finde kemiske forbindelser i vores grundvand ved at reducere brugen af disse i naturen. Hvad angår midler mod svamp - ja så kunne man starte med at se på om der måske var noget at hente ved andre dyrkningsmetoder, mindre arealer med samme afgrøde etc. Det er f.eks. ikke nogen naturlov at 62% af Danmarks areal er udlagt til landbrug.

  • 6
  • 2

Torben - men nu snakker du udenom og bringer en masse andre ting ind. Kunne du holde os på kurs ved at svare på konkrete spørgsmål. Det er muligt, at du faldt over en sætning med det er jo ikke ensbetydende med, at man ingenting ved. Havde du læst rapporten fra Miljøstyrelsen i forvejen eller har du læst den nu? Mine eksemper før var til at tilbagevise din påstand: "Så som udgangspunkt er det vel reelt at forlænge at vores drikkevand er UDEN kemiske stoffer udover hvad naturen selv er årsag til?" Du kan jo ikke sige, at det er reelt at forlange noget.... og så selv være storleverandør at kemiske stoffer til grundvandet! Og så vil jeg gerne at du kommer tilbage til kombinationseffekter af stoffer i lavdosisområdet. Nu kender jeg ikke din baggrund men som biolog vil jeg påstå, at vi ikke havde været her på jorden, hvis ikke vi som art (sammen med alle andre arter) var gearet til at håndtere indtag af tusindvis af kemiske stoffer samtidig. Ingen af dem er testet og kombinationerne er utallige.

  • 3
  • 9

Jamen er vi derhenne, hvor du står ved det udsagn: "At vores drikkevand bør være uden kemiske stoffer?" men du kun vil betragte landbruget. Jeg prøver at spørge til dig selv - det kan du jo gøre noget ved. Men det vil du ikke svare på? Vil du holde op med at køre bil? Vil du opgive at forurene indirekte? Vil du afstå fra at drikke kaffe? Fortælle din datter og kone, at de ikke må bruge p-piller (bare eks jeg ved jo ikke om de gør det eller om du overhovedet har nogen). Og uendelig meget mere? Og prøv nu at udelade bemærkninger om, hvad folkevalgte politikere mener - det er uinteressant i en saglig debat.

  • 3
  • 8

@Claus Jeg forsøger ikke at snakke udenom. Min egen baggrund er læge. Som biolog bør du også vide at ethvert kemisk stof påvirker vores organisme.

Reelt ved vi faktisk meget lidt om hvad såvel et enkelt kemisk stof som en kombination af stoffer gør ved vores organisme, herunder især vores immunapperat.

De sidste 10 år har indenfor min verden frembragt mange spændende opdagelse i forhold til hvilken betydning f.eks. vores tarmflora har på vores organisme.

Så på forhånd at sige at diverse kemiske stoffer uanset koncentration er ligegyldig - ja det er mere end naivt!

Så opgaven er at finde den mindste fællesnævner som gør at vi kan leve et fornuftigt liv og samtidig få de ting vi gerne vil have, herunder fødevarer. Det er nok mere end svært i et land hvor vi så intensivt dyrker hver m2 af jorden.

  • 6
  • 2

Vil du holde op med at køre bil?

- NEJ

Vil du opgive at forurene indirekte?

- JA i det omfang det er muligt!

Vil du afstå fra at drikke kaffe?

- NEJ

Fortælle din datter og kone, at de ikke må bruge p-piller (bare eks jeg ved jo ikke om de gør det eller om du overhovedet har nogen).

- MÅSKE

Og prøv nu at udelade bemærkninger om, hvad folkevalgte politikere mener - det er uinteressant i en saglig debat.

- Tja - nu er det så de folkevalgte der i sidste ende bestemmer hvad de forskellige love skal indeholde. Så det er vel relevant at medtage at de folkevalgte på den ene side mener vi skal have adgang til rent drikkevand og samtidig tillader at man hælder diverse kemikalier udover den jord som regnvand rammer og dermed med stor sandsynlighed ender i vores drikkevand!

  • 5
  • 2

Med din baggrund så undrer det mig, at du ikke er mere indstillet på at holde debatten tæt til argumenterne og hele tiden snakker om noget andet. Jeg synes du skal svare på mine spørgsmål. Derudover så KAN stoffer påvirke kroppen - eller mener du ikke dosis spiller en rolle. Hvilket bringer mig til spørgsmålet om du vil vise, at der nogensinde er vist kombinationsvirkning ved den anførte dosisstørrelse. Jeg siger jo netop, at koncentration/dosis er af betydning.

  • 4
  • 9

@Claus Beklager - men du er som biolog tilsyneladende meget naiv. Fra min egen verden som læge ved jeg at rigtig mange former for medicin påvirker hinanden. Enten reducerer det virkningen af et andet stof eller også øger virkningen. Det er velkendt! Så det skulle være ganske ejendommeligt at noget tilsvarende ikke fandtes indenfor andre områder. Men hvad er det som jeg ikke har svaret på?? Er det om dosis? Gå til hvilken som helst homøopat og de vil fortælle dig hvor lidt der skal til for at påvirke dit helbred!

  • 7
  • 5

Hvilke eksempler har du på, at der kan vises effekter af kemikalier i doseringen 0,1 mikrogram/kg/dg?

Stoffet Palytoxin er et godt eksempel. Det stammer fra et koraldyr af slægten Palythoa. Toksinet er i øjeblikket det mest komplekse molekyle, som ikke er et kulhydrat eller et protein, og samtidig er det det stærkeste giftstof fra havet. Den dødelige dosis for mus er i størrelsesordenen 50-100 nanogram pr. kg. legemsvægt. Stoffet depolariserer alle de excitable væv, man hidtil har undersøgt, inklusiv hjertemuskulatur, nerver, tværstribet muskulatur og glat muskulatur. Det får også de røde blodlegemer til at briste, idet det fremskynder udstrømningen af kaliumioner.

Men hvorfor denne konkurrence om hvad som er værst? Fakta er at ALLE kemikalier påvirker os! Nogle mere end andre! Nogle er naturlig forekommende, andre er noget vi mennesker har skabt. Min pointe er at vi skal reducere de mange kemikalier vi udsættes for.

Om 01, mg/kg/pr dag er slemt? Måske - men inden metabolitten når grundvandet har det givet haft en større effekt på vores helbred ved at være sprøjtet ud over jordoverfladen. Så de 0,1 mg er måske ikke så bekymrende, som de mange tons som "moderstoffet" udgør - ja de er problematiske. Uden dem - ja så kom der ikke noget i grundvandet.

Homøopati - Ja det var en joke fra min side!

  • 9
  • 3

Torben - jeg tror du overså min kommentar "Torben - lad os holde botulinum toksin ude og deslige Kemikalier, der kan havne i grundvandet"

Du skriver: "Fakta er at ALLE kemikalier påvirker os!" Det har du sagt før og jeg svarede:" Derudover så KAN stoffer påvirke kroppen - eller mener du ikke dosis spiller en rolle." Da du fastholder påstanden, så må du gerne underbygge den.

Jeg ved ikke om du har overset også, at jeg taler om mg/kg/dg - dvs ikke akut giftighed, som du svarede med

  • 4
  • 11

pointen er, at vi slet ikke dør af dette her - hverken af det enkelte stof eller en kombinationsvirkning.

Claus. Det ved du med sikkerhed? Meget modigt af en biolog at mene det! Indenfor min verden ser vi en øget forekomst af f.eks inflammatoriske tarmsygdomme i den vestlige verden. Ingen ved hvorfor. Vi ser samtidig en øget forekomst af stoffer i vort drikkevand som ikke har været til stede tidl. Om der er nogen sammenhæng eller ej - ved det ikke. Men udelukke at der kunne være. Ja det kan jeg og lægevidenskaben ikke. De metabolitten der nu findes i drikkevand varierer også med en faktor 100 i forskellige boringer. Kan du vide om vi om 10 år måske har værdier som er 1000 eller 100.000 x større? Så nej. Det er stoffer vi ikke ønsker i drikkevandet og vi må følgelig finde måder herunder andre dyrkningsmetoder til at sikre drikkevandet. Så lige her og nu er det næppe menneskehedens undergang, men rettidig omhu er nu at foretrække!

  • 6
  • 3

mærkeligt at høre en naturvidenskabeligt uddannet mand bruge et argument, som involverer sikkerhed eller udelukke at noget kan være. Der sker meget som vi ikke ved hvorfor. Og der er uendelige muligheder for at spekulere over mulige årsager. Jo vi kan godt være tilstrækkeligt sikre på, at det fremtidsscenarie, du skitserer, ikke kommer til at ske. Så jo. I øvrigt så er det ikke i orden med dobbelte standarder - kemikalier slipper vi aldrig for og du bidrager ligesom alle andre. Og så er der jo alle de naturlige stoffer - dem er vi evolutionært tilpassede til og den lille sjat, vi nu bidrager med, er det svært at se skulle betyde synderligt. Mm man har en dagsorden - det ved jeg ikke om du har, men som du ser her i Ingeniøren, så er der mange der har.

  • 5
  • 6

Ifølge PPDB er der 16 kendte pesticider, der har 1,2,4-Triazol som metabolit. Dette fremgår af følgende tabel:

Pesticider med 1,2,4 Triazoler som metabolit

Flere af disse har både en stor halveringstid og en stor værdi af GUS-indekset. En stor værdi af halveringstiden betyder, at der over tid sker en ophobning i miljøet. En stor værdi af GUS-indekset betyder, er der er et potentiale til nedsivning til grundvandet.

Som et eksempel på den ophobning, der finder sted ved an årlig anvendelse af samme koncentration af epoxiconazol, har jeg tegnet følgende graf:

Ophobning af epoxiconazol

Af denne graf ses, at der vil ophobes en koncentration på ca. 3.6 gange den årlig tilførte mængde.

Metabolitten 1,2,4-Triazol har en halveringstid på 10 dage og et GUS-indeks 1.78. Dette betyder, at 1,2,4-Triazol nedbrydes hurtigt og at det ikke har et potentiale til nedsivning. Derfor tillader jeg mig at konkludere, at det er Triazolerne selv, der lækker til undergrunden og derefter nedbrydes det til 1,2,4-Triazol, som igen forsvinder hurtigt på grund af den lillehalveringstid.

Ifølge PPDB er 1,2,4 Triazol er let til moderat giftig for insekter og alger og har ”Reproduktive/Development effekts”. Dette sidste betyder, at det kan skade fostre og nyfødte.

Der er 8 Triazoler, der har været eller bliver anvendt i Danmark. Dette fremgår af følgende tabel:

Salg af Triazoler i Danmark

Den samlede mængde af solgte Triazoler fremgår ag følgende graf:

Graf for samlet salg af Triazoler i Danmark

Over tid er der sket en udskiftning af virkstoffer . Først i perioden var propiconazol og triadimenol der dominerede virkstoffer. Sidste i perioden var det tebuconazol og epoxiconazol. Både triadimenol og tebuconazol har et stort potentiale til nedsivning til grundvandet

De forskellig grafer af salget af Triazoler i Danmark kan findes her:

Grafer for salg af Triazoler i Danmark

Der er hævdet på denne blog, at 1,2,4 Triazol er et metabolit og derfor kan man se bort fra det. Imidlertid har som det nævnte Reproduktive/Development effekts og let til moderat giftighed. Derfor kan man ikke se bort fra dette metabolit i en miljømæssigt vurdering.

  • 2
  • 6

Klaus - hvorfor disker du igen op med forkerte oplysninger - prøv at sammenligne dine salgstal og grafer for salg !! fx Paclobutrazol - sælges i meget små mængder til vækstregulering i væksthuse - må ikke bruges udendørs - brugsmængder i 1-2 cifrede størrelser ! Og du aner stadig ikke, hvad for triazoler, der anvendes i DK og hvilke kun i andre lande. Troede efter sidst,- at du havde lært noget.

  • 5
  • 1

Kære Jørgen Lundsgaard

Det er helt sikker, at jeg sætter pris på, at eksperter som dig deltager i diskussionen og kommer med vægtige bidrag. I dette tilfælde rammer du helt ved siden af, idet du ikke har læst, hvad jeg skriver.

Jeg har taget udgangspunkt i PPDB og i Miljøstyrelsens virkstof sagsstatistik. Du skriver:

Og du aner stadig ikke, hvad for triazoler, der anvendes i DK og hvilke kun i andre lande. Troede efter sidst,- at du havde lært noget.

Dette er helt forkert.

Med hensyn til Paclobuctrazol, hvor du hævde, at jeg har forkerter tal, kan jeg blot henvise til følgende graf:

Salgsstatistik for Paclobutrazol

Grafen stemmer kvalitativt overens med dine angivelser. Det er korrekt, at midlet kun må bruges i væksthuse til bl.a. potteplanter. Virkstoffet har en tendens til at lække til grundvandet og har en halveringstid på 112 dage ved 20 C. Med den angivne halveringstiden er der risiko for midlet eller dets metabolitter havner i private hjem. Læse mere om dette virkstof i

PPDB Paclobuctrazol

Det fremgår heraf, at dette middel har en større giftighed end de andre i forældre gruppen til 1,2,4, Triazol. I øvrige er det mindst 3 metabolitter til dette virkstof.

Prøv at læs hele min post og kom så tilbage med en sagligt funderet kritik.

  • 1
  • 1

Skal vi blive enige om, at det hedder "en" metabolit. Men historien gentager sig med Klaus's primitive tilnærmelse til dette. Der er ingen interesse knyttet til farligheden som sådan - derfor kan man ikke skrive: " Der er hævdet på denne blog, at 1,2,4 Triazol er et metabolit og derfor kan man se bort fra det. Imidlertid har som det nævnte Reproduktive/Development effekts og let til moderat giftighed. Derfor kan man ikke se bort fra dette metabolit i en miljømæssigt vurdering." Jo den kan man - hvis risikoen ikke er uacceptabel. Det er derfor at Klaus's indlæg er primitivt - man bruger ikke fare til miljømæssig vurdering! Man mærker og klassificerer efter fare. Det trælse er, at det er Klaus blevet gjort opmærksom på flere gange i tidens løb - men det siver åbenbart ikke ind. Derfor skal han opgive en reference, så vi kan finde ud af ved hvilke doser, der var effekter og hvilke effekter, det drejer sig om. Kun da kan man foretage en RELEVANT miljøvurdering. Alle Klaus's anstrengelser i diverse databaser forplumrer kun debatten - det er useriøst.

  • 2
  • 1

Jørgen C Damgaard skrev:

Uha da. Måske kan det forebygges ved at læse afsnit 8.2: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20...

Relevant reference som jeg nok skal studere.

Claus Hansen skrev:

Derfor skal han opgive en reference, så vi kan finde ud af ved hvilke doser, der var effekter og hvilke effekter, det drejer sig om. Kun da kan man foretage en RELEVANT miljøvurdering. Alle Klaus's anstrengelser i diverse databaser forplumrer kun debatten - det er useriøst.

Jeg anvender og Miljøstyrelsen anvender PPDB. Du mener åbenbart, at også miljøstyrelsen forplumrer debatten. Det er din vurdering.

Når du nu taler om at forplumre debatten så ret skytset mod dig selv. Du har stort set ikke bidraget med nogen viden vedr. pesticider andet end "en gammelmands surhed og mopsethed". Du er simpelthen en Landbrugstrold.

Der findes næsten ikke nogen litteratur om de miljømæssige effekter af forældrene til barnet 1,2,4-Triazol og selve barnet. Tænke sig, at man bare sprøjter løs uden at kende virkningen.

Det må være helt OK, at finde frem til den samlede mængde af viden om de forskellig pesticider, som findes i forskellige database, Miljøstyrelsen, PPDB, EPA eller på nettet. Det er du åbenbart imod.

  • 1
  • 1

Derfor skal han opgive en reference, så vi kan finde ud af ved hvilke doser, der var effekter og hvilke effekter, det drejer sig om.

Problemet er at sådanne undersøgelser tilsyneladende ikke findes. Men metabolitten synes trods alt at kunne være sundhedsskadelig - jvf.

Graham F. Smith, in Progress in Medicinal Chemistry, 2011 Aminotriazoles "The parent structure 3-amino-1,2,4-triazole, widely used as a herbicide, is teratogenic, goitrogenic and carcinogenic, requiring no metabolic activation. The parent is excreted largely intact. 3,5-Diamino-1,2,4-triazole and 3-amino-5-mercapto-1,2,4-triazole also show the same toxicity. Aminotriazole induces thyroid tumours in mice and rats by a non-genotoxic mechanism, which involves inhibition of thyroid peroxidase via a suicide mechanism [193], resulting in a reduction of circulating thyroid hormone and increased secretion of TSH. There is inadequate evidence in humans for the carcinogenicity of aminotriazole. Any compound which may be metabolized to produce 3-amino-1,2,4-triazole, 3,5-diamino-1,2,4-triazole or 3-amino-5-mercapto-1,2,4-triazole may have potential teratogenic, goitrogenic and carcinogenic effects."

https://www.sciencedirect.com/topics/neuro...

Så harmløst er det tilsyneladende nok ikke - men desværre - som så meget andet kemi - ikke ordentlig undersøgt.

Men hele udgangspunktet for debatten er faktisk at vi her i Danmark har en politik om rent drikkevand. Jeg er ikke bekendt med nogen politikere som åbent siger andet at vort drikkevand skal være rent og vi ikke skal lave anden "rensning" af vort drikkevand end gennem et simplets sandfilter. Så start venligst med at finde en politiker eller et parti som mener at det er OK at vi skal have vores drikkevand renset!

  • 2
  • 2

Nej Miljøstyrelsen anvender ikke PPDB. Løgn. Reference tak! Jeg skal ikke bidragende noget men du skal dokumentere dine påstande! Og du svarer ikke på dine fejlopfattelser om fare og risikovurdering !

  • 3
  • 2

Kære Claus Hansen

I forbindelse med indførelse af pesticidafgiften købte man adgang til PPDB, ifølge anmodning fra mig om aktindsigt. Her er et uddrag af en e-mail jeg fik fra Miljøstyrelsen i den anledning:

Halveringstiderne i filen er ikke knyttet til godkendelsestidspunktet for aktivstofferne i Danmark. I 2013 da pesticidafgiften skulle implementeres i Danmark, købte man et udtræk fra PPDB databasen for at have et tilstrækkeligt stort datagrundlag at regne på. Data kan derfor være ændret mellem godkendelsestidspunktet og 2013, eller Danmark kan have valgt ud fra en faglig vurdering at bruge en anden værdi.

Fakta er at de bruger PPDB.

  • 2
  • 0

Kære Claus Hansen

I det første indlæg skriver du

Tænk at man blander aktivstof sammen med metabolit. Det forplumrer hele historien

Hvis du er udtryk for, at man kan se bort fra alle metabolitter af et pesticid i vurdering af dets virkningen, ja så er det ikke korrekt. Der er eksempler på, at metabolitten er lige så potente eller mere end selve pesticidet. Her er et eksempel:

Thiametoxam, casnr 153719-23-4. Dette middel tilhører gruppen af neonikotinoider og er meget giftig for bier. Dette pesticid har Clothianidin som metabolit. Dette pesticider er mere potent end Thiametoxam.

  • 2
  • 1

Det link til PPDB, som du tidl. gav, er til en database (Pesticide Properties Data Base) på University of Hartfordshire. I forbindelse med Pesticidafgiften blev en EU database benyttet (således skrives der: "Beregning af midlernes miljøbelastning (-adfærd og -effekt) er baseret på oplysninger om aktivstoffernes egenskaber og stammer fra EU’s database ”PPDB”. Databasen er baseret på den viden, der ligger til grund for EUvurderingen foretaget i forbindelse med vurdering og optagelse af stofferne på EU's positivliste over aktivstoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler. " https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20... Jeg er ganske sikker på, at de to databaser ikke er de samme. Jeg var sikker på, at Miljøstyrelsen ikke ville anvende den database, som du refererede til. Og jeg har ret. I øvrigt ville det heller ikke have være Miljøstyrelsen, der havde anvendt den, men nogle projektudførende. Og lige til det sidste om Thiamethoxam - de to stoffer er selvstændigt registredede af forskellige firmaer faktisk. Og det er ikke første gang i historien, at en metabolit i og for sig også er et aktivstof.

  • 1
  • 1

Kære Claus Hansen

Jeg har modtaget et regneark med data fra PPDB fra Miljøstyrelsen. Derfor har man brugt/bruger PPDB.

Kontakt evt. Miljøstyrelsen selv og spørg dem selv.

Alternativt kan jeg lavet et link til min Dropbox , således du selv kan de regnearket.

  • 1
  • 0

Det er unødvendigt - du er nok blevet narret af at de begge forkortes på samme måde. Men hvis man kender Miljøstyrelsen, så ville de ikke bruge en database, der lå på en universitet et sted. Iøvrigt har jeg jo citeret fra den rapport om statistik/afgifter, der klart siger at det, der er brugt er en EU database. Det at der står PPDB er jo ikke nok! Jeg skal jo ikke rydde op efter dine fejl. Du er enig i, at dit link bringer een til universitetet, ikke?

  • 0
  • 1

Du har givet følgende relevante reference, som jeg delvist tidligere har læst:

Miljøstyrelsen: Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010

På side 11+ fodnote står der:

Beregning af midlernes miljøbelastning (-adfærd og -effekt) er baseret på oplysninger om aktivstoffernes egenskaber og stammer fra EU’s database ”PPDB”1). Databasen er baseret på den viden, der ligger til grund for EU vurderingen foretaget i forbindelse med vurdering og optagelse af stofferne på EU's positivliste2) over aktivstoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler.

Fodnote:

1) PPDB (2009). The Pesticide Properties Database (PPDB) udviklet af the Agriculture & Environment Research Unit (AERU), University of Hertfordshire, finansieret af UK national midler og det EU finansierede projekt FOOTPRINTprojekt (FP6-SSP-022704). http://sitem.herts.ac.uk/aeru/footprint/en...

2)Hidtil er disse stoffer blevet optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF men fra 14. juni 2011 hvor en ny EU pesticidforordning (1107/2009/EF) trådte i kraft, skal aktivstofferne optages på en godkendelsesforordning.

Her er et link til

EU’s positiv liste

Her er et link til den kopi af PPDB jeg har modtaget fra Miljøstyrelsen:

Miljøstyrelsen PPDB

I denne database er der en kolonne, der hedder ”Revision dato”. Der kan de se hvornår, der sidste er sket en ændring i data. Ud over de originale data fra PPDB benytter man også Miljøstyrelsens egen vurdering.

Der sker ikke en løbende opdatering. Tag f.eks. sulfosulfuron:

Mht. sulfosulfuron har Miljøstyrelsen brugt en DT50 på 24 dage (DT50 typical fra PPDB, 2012) Værdien 63,8 dage stammer fra fornyelsen af sulfosulfuron i EU, men da sulfosulfuron-produkterne er blevet afvist i forbindelse med fornyelsen i Danmark er værdien ikke blevet opdateret.

Prøv at slå op på PPDB Home og se hvem der er blevet narret.

Så vidt jeg kan se har der været et samarbejde mellem EFSA og PPDB.

Jeg kan nok ikke bidrage med mere til diskussionen om PPDB/EFSA/Miljøstyrelsen, men blot slå fast at Miljøstyrelsen bruger og har købt adgang til PPDB .

  • 1
  • 1

Efter at have læst "Mulig kilder til 1,2,4-triazol bilag 5" er jeg blevet opmærksom på, at der kan være andre kilder til 1,2,4-triazol forureningen og ikke kun landbruget. Notatet nævner følgende kilder ud over landbruget:

PT7 film konservering - maling , indendøres fuge PT8 træbeskyttelsesmidler PT9 beskyttelse af polymerisende materialer, tekstiler og lign PT10 beskyttelse af byggemateriale

Lægemidler Rensningslam fra rensningsanlæg Nitrifikationshæmmere via gylle spredning Industrikemikalier Industriel anvendelse Naturlig dannelse

Der er altså mange kilder til 1,2,4 Triazoler.

Det bliver et stort arbejde at kortlægge alle kilder og de mængder de producerer. Dernæst kommer en regulering af anvendelserne.

  • 0
  • 1

I omtalte notat fra Miljøstyrelsen undgår man generelt at komme med mængdeangivelser. Dog nævner man, at der anvendes 1000-10000 tons til industrielle formål. Dette skal sammenlignes med, hvor meget der anvendes i Landbruget dvs. 100 tons årlig.

Det er åbenbart, at der kræves en redegørelse for, hvorledes der sker en spredning fra de forskellige kilder til miljøet. Dernæst hvor der sker en resistensdannelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten