Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig

Blandt andet i hvedemarker kæmper landmænd med svampeangreb, som i stigende grad bliver resistente over for sprøjtemidler. Derfor er azolerne vigtige for at sikre udbyttet. Illustration: H2o og WikiMedia Commons

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

De første tegn på nedsivning

Allerede i begyndelsen af årtiet så Geus de første tegn på, at et nedbrydningsprodukt af azol-midlerne, 1,2,4-triazol, blev udvasket fra forsøgsmarker i højere grad end forudsat, da Miljøstyrelsen godkendte midlerne.

I 2014 fastsatte styrelsen derfor nye og lavere grænser for, hvor meget landmændene må sprøjte med de i alt fire forskellige azoler.

Alligevel blev der i en rapport omhandlende 2015 fundet 1,2,4-triazol i vandet under knap halvdelen af de forsøgsmarker på nedlagte landbrugsstationer, som Geus dyrker på samme måde som landbruget for at undersøge netop udvaskning af sprøjtemidlerne. I otte procent af tilfældene var den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overtrådt.

Læs også: Advarsel: Svampegift fra marker i hele landet ender i grundvandet

Derfor bestilte Miljøstyrelsen en screening fra Geus, som også tager prøver fra grundvand landet over. Den blev senere udvidet til også at omhandle desphenyl-chloridazon, der endte med at løbe med opmærksomheden, fordi det er så ekstremt udbredt.

Screeningen viser dog, at der også findes rester af det stadig godkendte svampemiddel i knap hver tredje prøve fra det danske grundvand. Kun i to ud af i alt 148 prøver er grænseværdien dog overtrådt, mens yderligere to prøver ligger lige præcis på grænseværdiens 0,1 mikrogram per liter.

På den baggrund mener Miljøstyrelsen, at de nuværende restriktioner er tilstrækkelige til at forhindre forurening af grundvandet.

DTU-professor: Imod reguleringen, at det findes i grundvandet

Den logik har Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø og en af landets førende eksperter i netop nedsivning af stoffer, svært ved at følge.

Han oplister lynhurtigt en række stoffer, som tidligere var tilladt at benytte på de danske marker, men som blev forbudt, fordi målinger efterhånden dokumenterede, at de forurenede grundvandet.

»Vi har en regulering, der fastslår, at stofferne ikke må forekomme i koncentrationer over 0,1 mikrogram per liter mere end en meter under terræn. Når vi alligevel finder 1,2,4-triazol dernede, så er det et udtryk for, at stoffet er mere persistent og transportabelt, end der bliver lagt til grund for godkendelsen,« siger DTU-professoren.

»Når udgangspunktet er, at vi ikke ønsker pesticider i grundvand eller drikkevand, så må det give anledning til bekymring, når stoffer, som man har reguleret, dukker op i grundvandet.«

Professor: Forkert, at det kun handler om fortidens synder

Hans-Jørgen Albrechtsen påpeger, at to ud af stofferne på top-20-listen over pesticider i drikkevandet i forvejen stadig er tilladt, nemlig de to herbicider bentazon og glyphosat. Sidstnævnte er verdens mest solgte sprøjtemiddel og den aktive ingrediens i bl.a. Roundup.

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professoren.

Naturfredningsforening: Salget af et af midlerne stiger

Allerede sidste år krævede Danmarks Naturfredningsforening et forbud mod azolerne, da resultatet fra at sprøjte forsøgsmarkerne med midlerne kom frem. Geolog Walter Brüsch fra foreningen, som tidligere har arbejdet for Geus, fastslår i en e-mail til Ingeniøren, at foreningen fortsat mener, at et straksforbud er det eneste rigtige.

Han fremhæver, at salget af det middel, som forureningen hele tiden har lagt mest vægt på, tebuconazol, steg fra 2015 til 2016, altså samtidig med at Miljøstyrelsen indførte restriktioner, som ellers skulle sænke forbruget.

»Tebuconazol har været anvendt i over 20 år til bekæmpelse af svamp i raps og korn – altså en meget udbredt anvendelse på landsplan. Der er en række andre midler, som også kan give anledning til udvaskning af 1,2,4-tebuconazol,« skriver han.

Tebuconazol mistænkes for at være hormonforstyrrende og medføre fosterskader, viser bl.a. en undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Skaber landbrugets svampemidler dødelige skimmelsvampe?

Oven i købet er netop azolerne mistænkt for at medvirke til, at svampeinfektioner hos mennesker bliver resistente over for lægemidler. Midlerne er nemlig næsten identiske.

Læs også: Livsfarlig skimmelsvamp udvikler resistens

Resistens er i forvejen et stort problem i markerne, hvor virkningen af midlerne er reduceret med 50 procent.

Frygten er nu, at skimmelsvampen Aspergillus fumigatus, hvis sporer mennesker indånder, også kan blive resistent over for azolerne. Dermed kan infektion, som ellers er enkel at behandle, udvikle sig fatalt for folk, der i forvejen er svækkede.

Miljøstyrelsen er stadig ved at undersøge, om det er landbrugets brug af azoler, som fører til resistens, eller om det skyldes lægemidlerne selv eller andre anvendelser, f.eks. i træbeskyttelse. Ifølge kontorchef Lea Frimann Hansen er der endnu ingen afklaring af spørgsmålet. En rapport fra Holland, hvor 11 procent af alle svampeinfektioner er resistente, peger på forbruget til at producere tulipanløg, men det er næppe problemet her i landet, hvor azoler ikke bruges til blomsterløg.

»Vi skal have mere viden,« siger kontorchefen.

Læs også: Miljøstyrelsen til EU: Send os forskning og erfaringer om resistente svampe

Miljøstyrelsen: Forbud vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser

Miljøstyrelsen har samtidig sat krav til, at vandværkerne begynder at kontrollere deres boringer for 1,2,4-triazol. Det er ikke sket tidligere, og derfor ved vi fortsat ikke, om danskerne har drukket vand med rester af svampemidlet.

Men hvorfor ikke følge naturfredningsforeningen og forbyde stofferne, indtil det er afgjort, om de siver ned i grundvandet, og om det gør svampeinfektionerne resistente over for medicin?

»Vi skal også tænke på, hvilket problem vi skaber med et forbud, i forhold til afgrøder, der går tabt, eller som ikke kan sælges, fordi der er svampe på dem. Der er nogle erhvervsøkonomiske konsekvenser, som man skal kunne begrunde,« svarer Lea Frimann Hansen.

Efter hendes vurdering reagerede Miljøstyrelsen netop i tide ved at nedsætte grænserne for, hvor store mængder azoler landmændene må benytte, allerede i 2014. Hun påpeger, at den rapport fra forsøgsmarkerne, som udkom i december 2017, viser mindre udvaskning end tidligere rapporter. Det tilskriver hun de lavere doser, som nu også bliver sprøjtet på forsøgsmarkerne.

»Det viser, at hvad vi gjorde dengang, var rigtigt. Vi har ikke fået ny viden, som giver anledning til at indføre yderligere restriktioner, heller ikke i overvågningen af grundvandet,« siger Lea Frimann Hansen.

Hun afviser, at det stigende salg af tebocunazol, som naturfredningsforeningen henviser til, er et udtryk for, at der også bliver sprøjtet flere af azol-svampemidlerne ud på det danske marker. Det begrunder hun med, at der kan være tale om både lageropbygning og hamstring.

Røde ordfører kritiserer, men vil de forbyde svampemidlerne?

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal i samråd i Folketinget i april for at forklare nærmere om azolernes risiko for at gøre skimmelsvampe resistente over for lægemidler.

På Twitter har både den radikale miljøordfører Ida Auken og socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen fremhævet netop azolerne som et eksempel på et middel, der stadig havner i grundvandet.

Efter flere spørgsmål fra Ingeniøren gør den tidligere miljøminister Ida Auken det klart, at hun mener, at der bør udstedes et midlertidigt forbud mod svampemidlerne. Desuden vil hun have dem helt forbudt i områder, der ligger tæt på vandværkernes boringer (BNBO).

Også Christian Rabjerg Madsen vil forbyde at sprøjte med svampemidler nær vandboringer, men nævner derimod ikke et midlertidigt forbud i sit svar til Ingeniøren.

Og Erik Bresler vildleder. Der er ikke målt i drikkevandet!
Magnus Bredsdorff burde have læst og forstået linket i artiklen først.

Læses screeningen, så er der fund i Grumo! Det indbefatter målinger i rodzonen!
Hvorfor er DN ikke spurgt? Både Ida Auken og Christian Rahberg Madsen har haft en fortid i DN over en længere periode.
Skulle en journalist ikke spørge til fagkundskaben på området, eller er det rent politisk spin?

  • 4
  • 10