Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Et fald på 15 procent i forbruget af antibiotika til svin er alt for lidt. Hvis blot svinene får lov til at die længere, er det muligt næsten helt at undgå lægemidler i staldene.

Antibiotika skal så godt som afskaffes i de danske svinestalde, og det kan sagtens lade sig gøre.

Sådan lyder det fra to af Danmarks førende forskere i resistente bakterier. De langer begge ud efter den handlingsplan, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) onsdag præsenterede, og som ministeren solgte til landets medier på at ville skære 15 procent af antibiotikaforbruget inden 2018.

»I min ideelle verden skal antibiotika helt væk fra staldene. Hvis vi på tre år kan halvere forbruget, så er det en begyndelse,« siger professor og overlæge Henrik Westh, der leder Videncenter for MRSA på Hvidovre Hospital.

Læs også: Minister skærer igennem: Danske svin skal have 15 pct. mindre antibiotika

Han giver ikke meget for landbrugets argument om, at der skal være plads til at behandle de syge dyr.

»Du kan betragte svinene som skolebørn i deres bedste alder. Vi har valgt de sundeste og raskeste af vores avlsmasse, og vi er stolte af vores avlsarbejde,« siger han som forklaring på, at grisene stort set ikke bliver syge.

Hvis altså ikke lige det var, fordi smågrisene bliver taget fra soens die efter 28 dage. På det tidspunkt er deres fordøjelsessystem ikke udviklet endnu. Derfor får de diarré, som landmændene slår ned med antibiotika.

»Så spørgsmålet er, hvorfor landbruget har produktionsmetoder, der gør grisene syge,« mener Henrik Westh.

Læs også: Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet

Helt på bølgelængde er Hans Jørn Kolmos, forskningsleder inden for klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

»Hvis man presser dyrene ved at fravænne dem efter fire uger, så er det klart, at man ikke kan reducere antibiotikaforbruget,« konstaterer han.

Hans Jørn Kolmos mener, at antibiotikaforbruget kan reduceres med 90 procent og ikke blot 15 procent inden 2018.

»Vi skal se på de dygtige svineproducenter, som kan reducere deres forbrug til ti procent af i dag. Økologerne magter det også,« påpeger han.

Læs også: Konventionelle grise får op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske

Dan Jørgensens handlingsplan lægger op til at udfase det mest resistensskabende antibiotikum i svineproduktionen, tetracyklin.

»Det er fint, men jeg savner en tidsfrist,« konstaterer han.

Tetracyklin udgjorde sidste år 31 procent af antibiotikaforbruget til svin. Med målsætningen om et samlet fald på forbruget på kun 15 procent, lægger Dan Jørgensen derfor i praksis op til, at landmændene erstatter tetracyklin med andre præparater. Det er uambitiøst, mener Hans Jørn Kolmos.

Læs også: Forbrug af resistensskabende antibiotika eksploderer

Svine-MRSA CC398 er allerede blevet resistent over for nogle typer af antibiotika. Derfor vil bakterien stadig findes, selv hvis landmændene holder op med at bruge så meget som et gram antibiotika.

»Antibiotika-forbruget i landbruget handler ikke kun om MRSA. Der er mange andre bakterier, som svinene har, som også er resistente. De er en del af den store resistenspool, som vi kommer i kontakt med via vores fødevarer,« pointerer Henrik Westh.

Han mener, at det er vigtigt at forbeholde antibiotika til behandling af mennesker.

»Hvis vi lader et universelt misbrug fortsætte, vil vi om 30 år kigge tilbage på denne tid, som dengang muligheden for at behandle infektioner med antibiotika forsvandt,« advarer Henrik Westh.

Dan Jørgensens oplæg til MRSA-handlingsplan skal forhandles på plads med Folketingets partier. SF har allerede meldt sig med et krav om en reduktion af antibiotika på 50 procent i stedet for 15.

Både Hans Jørn Kolmos og Henrik Westh påpeger desuden, at der skal gribes langt kraftigere ind over for forbruget af zink til smågrise, end handlingsplanen lægger op til. De mener begge, at zink har samme virkning som antibiotika, og at det skaber lige så meget resistens.

Læs også: Landmænd bruger resistensfremmende zink i stedet for antibiotika

»Zink-forbruget er på flere hundrede tons, og det er steget med to til tre gange i samme periode, som ministeren bryster sig af, at antibiotikaforbruget er faldet. Det skal ned, for det er en miljøfaktor, som er med til at holde de resistente bakterier i live,« siger Hans Jørn Kolmos.

Handlingsplanen fra Dan Jørgensen nævner zink, men der er ingen mål for, hvor meget forbruget skal sænkes.

Læs også: Læs de skiftende ministres nytteløse løfter om at skære ned på antibiotika

Kommentarer (13)

Behov for antibiotika dækker over at staldene ikke er indrettet tilstrækkelig godt til at grisene kan trives.
= antibiotika vil være godt for dyrene, godt for (mindre) resistens udvikling og godt for miljøet hvor antibiotikane havner tilslut.

  • 4
  • 1

Det må da være relativt enkelt - som forsøg eller forskningsprojekt - at indrette stalde og opdræt efter kundskabens retningslinjer og se om det faktisk er muligt at drive svinebrug uden antibiotika.

Ingen landmand har lyst til at være forsøgskanin og derigennem miste indtægter, så det er vel statens opgave at gennemføre sådanne studier.

  • 3
  • 4

Det der skal til at løse problemet er:

-Antibiotika ud af stalden (for at fjerne selektionspresser til fordel for MRSA og andre resistente bakterier)
-Probiotika ind i stalden (for at fremme de gavnlige bakterier i stalden)
-Senere fravænning (for at styrke grisenes naturlige modstandskraft)

Måske er det noget for økologerne? Det må da give en konkurrencefordel, hvis der ikke er MRSA i stalden.

  • 4
  • 3

En landmand fortalte mig, at ved at bruge for 2 kr. antibiotika pr. gris, blev grisens tilvækst forøget, så det gav 10 kr. mere, fordi grisens tarmbakterier så ikke skulle konkurrere om foderet.


Hvis vi så antager at der produceres 20 mio grise så er det kun 200 mio. På sin vis lyder det af lidt, men det skal dog ses i relation til at en landmand tjener mellem 50 og 100 Kr./gris.

Det var dog ikke det jeg tænkte på, men hvad det koster at lade grisene blive en, to eller tre uger ekstra hos moderen. Her er det lidt et andet regnestykke, idet vi så reducerer det antal grise der kan produceres.

  • 2
  • 1

En so får ca. 2,2 kuld om året, hvilket svare til en cyklus på ca. 24 uger med en dige tid på 4 uger. Øger man dige tiden til 8 uger vil det kræve 17 % flere søer at producerer samme antal grise. Det kræver mere plads i farestalden, men til gengæld spare man plads i små grisestalden. Så den reelle meromkostning er foderforbruget til soen.
Spøgsmålet er så om pattegrisene har samme tilvækst hos soen som i smågrisestalden, eller om antibiotika forbruget reelt er en skjult vækstfremmer.
68% af slagtebesætningerne har MRSA, 63% af avlsbesætningerne har MRSA, man må gå ud fra at MRSA ikke forsvinder når pattegrise overføres til slagtebesætninger, så problemet stammer overvejende fra avlsbesætningerne.

Selvfølgelig skal landbruget have mulighed for at behandle syge grise, men lige nu har man et produktionssystem der producerer syge grise.

Man behandler normalt ikke mennesker med antibiotika mod diare, og man behandler aldrig en hel børnehave, fordi der er enkelte børn der er syge.

  • 5
  • 2

Min lillebror døde af MRSA. Min bedste ven har svævet mellem liv og død i flere måneder. Jeg kommer selv lige fra hospitalet, hvor vi lå fire mand og kiggede på stativet med antibiotika, som vi fik intravenøst hver aften.
Snart går dommer Gris gennem hospitalsgangen og dømmer mange af os til at dø, fordi svineindustrien SKAL bruge antibiotika til deres perverse industri, hvor de gør sunde og raske smågrise til tyndskidende individer, fordi de fravænnes for tidligt. Fravæn smågrisene nogle uger senere - og brugen af antibiotika kan reduceres med 90% +.
Jeg vil virkelig opfordre blå blok til at sætte Dan Jørgensen stolen for døren. Antibiotika er først og fremmest til mennesker og ikke til en industri ( som så oven i købet har været underskudsgivende de seneste 15 år)

  • 4
  • 2

der får to læger og professorer til at tro, at de har forstand på landbrug? Man kunne betvivle, om de overhovedet har forstand på bakterier? - hvis de havde det ville de vel have fået udryddet alle de stafylokokker / MRSA som er findes hos mennesker og er skyld i mange dødsfald på de danske sygehuse? - når det nu er så let, at udrydde ukrudtet i naboens have....

  • 4
  • 3

smitter et menneske en gris på 70 kilo og grisen dør, eller smitter en gris et menneske på 70 kilo og mennesket dør, så er det for nogle et fedt.
Og sådan er vi alle så forskellige.

  • 1
  • 2