Republikanerne vil trække USA's milliardstøtte til FN’s klimapolitik

Et republikansk lovforslag vil stoppe al amerikansk støtte til FN’s klimapanel, UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og herunder GCF (Green Climate Fund).

Lovforslaget er fremsat af medlem af Repræsentanternes hus Blaine Luetkemeyer. Han lægger sin begrundelse for forslaget i, at den tidligere administration ‘frivolt’ har delt ud af den amerikanske skat.

‘Kun timer før præsident Obama fratrådte sit præsidentembede, sendte han endnu 500 millioner dollars fra amerikansk skat til de ikke-valgte og uansvarlige bureaukrater i FN’s Green Climate Fund,’ skriver han i en pressemeddelelse.

Læs også: Trumps miljøchef vil gøre op med krav til biler

Dermed har amerikanerne støttet FN’s klima-initiativer med over én milliard dollars over de seneste 10 måneder. Luetkemeyer ser frem til samarbejdet med Donald Trump. Han håber, at Kongressen får en reel mulighed for at stoppe al støtte til programmer mod global opvarmning.

Ud af Paris-aftalen

Lovforslaget er blot et af de mange trin på den amerikanske stige mod global opvarmning, som Trump-administrationen tager i øjeblikket.

Trump vil også trække USA ud af Paris-aftalen, siger Myron Ebell til Reuters. Ebell ledede det team, der bestemte Trump-regeringens retning for EPA, den amerikanske myndighed for miljøbeskyttelse, fra september og frem til indsættelsen af den nye præsident.

Læs også: Trump satser på olie, kul og gas og vil trække USA fra global klimaaftale

Egentlig skal alle lande, der vælger at trække sig fra den globale klimaaftale, vente i fire år. Men der er visse smuthuller, siger en kilde fra Trumps overgangs-team til Reuters. Præsidenten kan trække sig fra en international rammetraktat fra 1992, der ligger til grund for den nuværende Paris-aftale. Det vil nedsætte ventetiden til ét år.

Eller han kan udstede ordre om, at USA’s underskrift på aftalen bliver slettet.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her problem har hele tiden været for stort for den frie verden.

Gennem umindelige tider er det blevet diskuteret, som om dets alvor lod sig definere i den almindelige demokratiske diskurs, som om det var op til den almindelige folkeopinion at afgøre, hvad der var op og ned i problematikken.

I den forstand ligger vi som vi har redt.

Muligheden for at orientere sig og agere som Donald Trump er skabt af den uvederhæftige omgang med fakta, som karakteriserer hele den frie verden.

Problemet kan ikke defineres af folket.

Det kan kun beskrives forpligtende af videnskaben.

USAs politik mangler legitimitet og har mistet ethvert skær af at repræsentere den frie verden.

Det er måske slet ikke så dårligt. For Paris aftalen var ikke andet end et falskt billede på noget, der skulle tage sig ud som om verdens ledere havde forstået et problem, og var parat til at handle på det.

Som jeg ser det, så er hele den frie verdens sociale selvbeskrivelse brudt sammen, takket være Trump , Brexit m.m. : http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?...

  • 0
  • 0

Præsidenten kan trække sig fra en international rammetraktat fra 1992, der ligger til grund for den nuværende Paris-aftale. Det vil nedsætte ventetiden til ét år

  • det gør vel reelt (næsten) ingen forskel? Hvis USA holder op med at støtte UNFCCC, kan det vel stort set være hip som hap, om landet formelt 'er med' i 0, 1 eller 4 år(?).
  • 0
  • 0

Det ekem enkelt repunlikaners (meget retoriske) forslag.

Der er langt fra alle republikanere, der støtter en sådan politik.

Flere har allerede erklæret at de vil modsætte sig enhver politik, der går ud på at afspore klimapolitikken og den grønne omstilling, så med et flertal på kun to medlemmer i Senatet, bliver det næppe muligt at gennemføre.

  • 0
  • 0

Folket er normalt af natur konservativt (mod forandringer), og skal normalt føle på egen krop før man reagerer. Indtil da negligeres problemerne. Derfor - så længe politikerne kun slås om folkets (vælgernes) gunst for at få og beholde magten, vil der ikke blive reageret i tide.

Verdens klima vil derfor skulle reddes af forskere, teknologer og visionære virksomheder, der ser lidt længere frem end til i morgen.

De personer, virksomheder og lande som kommer sidst med på vognen, vil blive fremtidens tabere. Isolation og forældet teknologi har aldrig overlevet på sigt.

Hvad jeg frygter mest er, at amerikanerne med Trump har overladt ”den røde knap” til en måske psykisk syg mand.

  • 0
  • 0
Bruges klimaforskningspengene fornuftigt. – Er CO2 den store synder. – Nedenstående Links til forsøg, beskrevet på geoforskning.no synes at frikende CO2.

(1) Der er ingen tvivl om, at der er sket en klimaændring i retning af varmere klima. (2) Der er ingen tvivl om, at menneskelig aktivitet har stor indflydelse på klimaet. (3) Til gengæld er der stadig tvivl om, hvorvidt det er CO2, der er årsag til klimaændringen (se nedenfor).

(4) Der er ingen tvivl om, at CO2 er "plantegødning" og forøger udbytterne væsentligt.

CO2 SOM "KLIMAGAS" ??? (5) Der er ingen tvivl om, at CO2 i ringe grad absorberer IR-stråling. (6) Der er ingen tvivl om, at H2O-damp i højere grad absorberer IR, og at en del overlapper CO2's absorption. (7) Der er ingen tvivl om, at der er meget mere H2O-damp end CO2 i atmosfæren. (8) Der er stor tvivl om, hvorvidt H2O-damp eller CO2 er den værste "klimagas". Her står IPCC overfor andre.

· · · Enorme mængder af forskere tjener styrtende på CO2-påstanden, så man hører ikke så meget om H2O-damp.

Personligt vil jeg ikke være dommer, så jeg må overlade til læserne selv at studere fysikken. FØLGENDE LINKs FRA NORSK GEOFORSKNING SYNES AT MODBEVISE CO2's ROLLE: http://www.geoforskning.no/nyheder/klima-o... http://www.geoforskning.no/nyheder/klima-o...

Det er tung læsning. God fornøjelse.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

(Påtaget rolle) -

Det er da mærkeligt at lægfolk ikke er begejstret for at blive talt ned til!? Vi eksperter, som kan forudse verdens fortrædeligheder har vel folkets respekt og gunst og vi skal nok lede os alle i den rigtige retning. Skulle det umulige ske at enkelte ikke fårstår budskabet, så er det vel bare en ubetydelig minoritet.

Nåh-nej, Trump, Brexit, DF . . . . . - opstår af ingenting :-O ?

  • 0
  • 0

Da Global Warming (med A eller sågar CA foran) blev ændret til at kaldes klimaændring , mistede området sin berettigelse til at kalde sig videnskab. Det var svært nok med AGW, for ingen kunne skelne A's indflydelse fra naturens. Da det blev til CAGW var man allerede langt nede ad glidebanen, da det katastrofale kun optrådte i modeller med tvivlsom evne til at forudsige noget. I de 30 år IPCC har virket, er de ikke kommet nærmere til at forudsige noget klima. De har nærmest hindret at forståelsen blev bedre, fordi hele fokus var på at vise at CO2 styrede det hele.

Hvis USA stopper dette cirkus, kan man måske begynde forfra uden forudfattede meninger om at CO2 er den væsentligste kilde til alt vejr og klima. Vi kunne måske få bedre vejrforudsigelser/sæsonprognoser, hvis mere af energien blev brugt der.

  • 0
  • 0

Det er uærligt at sige at "Det ekem enkelt repunlikaners", når fornægterne jo er i så overvældende flertal.

Det er en enkelt repunlikaners forslag.

Det uærlige ligger alene i at sortere meningsgivende ord ud af mine sætninger, når du citerer mig!

I artiklens overskrift står at republikanerne vil [...], men som det freemgår, er det et forslag fremsat af kun én enkelt menig repunlikaner ved navn Blaine Luetkemeyer.

Jeg er ikke i tvivl om at han nok skal finde støtter for sit forslag, inklusiv VP og POTUS, men det kræver stadig flertal i begge kamre at lave en ny lov eller en lovændring.

Når man kun har et republikansk flertal på 2, så kan du vel selv se udfordringen i at 8 republikanere har forstået at AGW er et problem?

For en del flere republikanere handler det ikke kun om AGW, men også om at den grønne omstilling skaber masser af økonomisk vækst og gode arbejdspladser i deres stater, så de kan ikke se det magtpåliggende i at benægte videnskaben, blot for at please kul- og oliebaronerne.

  • 0
  • 0

– – FYSISK VURDERING UDBEDES !!! Findes der ingen ingeniører, der er i stand til at vurdere, hvorvidt de norske forsøg og argumenter er pålidelige ??? http://www.geoforskning.no/nyheder/klima-o...

IPCC angiver en fejlagtig årsag til klimaændringerne, hvis forsøgene og argumenterne fra Norge holder.
DET ANGÅR EXTREME MILLIARDBELØB PÅ VERDENSBUDGETTET og helt andre foranstaltninger til skades-afhjælpning.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

Hej.

Svend. Hvad betyder AGW og CAGW ? Jeg er godt klar over, at GW nok betyder Global Warming. Vær sød at fortælle lidt mere om AGW og CAGW.

Der er stadig en del usikkerhed om, hvor meget eller hvor lidt menneskers CO-2-udledning vil betyde for vores klima. Og en øget global temperatur har ikke kun negative effekter men også positive effekter. Men en del tyder på, at den store CO-2 udledning er med til at øge temperaturen i betydelig grad. Og de positive ting ved øget global temperatur er nok færre end de negative ting.

Jeg mener derfor, at vi bliver nødt til at handle og få menneskets CO-2-udledning reduceret . CO-2 er ikke en forurening, når den udåndes af mennesker og dyr. Men CO-2- må opfattes som en forurening, dersom den udledes i store mængder ved afbrænding af olie og kul.

Som tidligere nævnt mener jeg, at Donald Trump er en farlig mand, når der kommer til klimaet. Han kan nå at ødelægge meget på det felt. Heldigvis er der vel amerikanske byer og amerikanske stater samt mange steder i andre lande, som vil fortsætte med klima-venlige initiativer.

Som nogle vil vide har jeg valgt at støtte 2 af WWF Verdensnaturfondens arbejder. Det drejer sig om fondes klima/energi/CO-2-arbejde og deres "Red regnskoven"-kampagne.

Idag kan man få udmærkede elbiler. Disse kan være med til at mindske CO-2-udledningen, dersom de erstatter diesel- og benzinbiler. Som sagt findes der udmærkede elbiler i dag. Men jeg mener, at de skal blive en del bedre, førend disse elbiler kommer i mål.

God weekend.

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten