Gul- og sortstribede afspærringsbånd indhegner et tomt område, der om få måneder skal huse et helt nyt produktionslayout til 3D-print hos Grundfos. Heriblandt en helt ny metalprinter, som har potentiale til at gøre printprocessen væsentlig mere automatiseret end i dag.
Virksomhedens 3D-printafdeling, COE AM, har vokseværk, og Ingeniøren er inviteret til Bjerringbro for at få et indblik i, hvor pumpeproducenten er på vej hen med additive manufacturing (AM) i fremtidens produktion.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Processen fungerer som andre PBF (Powder Bed Fusion) processer ved at der fordeles et lag pulver ud på en byggeplade. Dette lag repræsentere 1 lagtykkelse. Herefter defineres det første 2D tværsnit af emnets geometri. I dette tilfælde defineres tværsnittet ved hjælp af binderjetting, i modsætning til de laser baserede PBF printprocesser hvor der bruges kraftige lasere til at smelte tværsnittet. Så vil der i binder tilfældet, være tale om et sammenlimet tværsnit. Herefter, bevæger byggeplade sig "ned" med en afstand svarende til 1 lagtykkelse, der fordeles et ny lag pulver og det næste tværsnit bliver defineret. Når alle tværsnit er defineret, opnås der et emne i 3D. Byggepladen vil nu sammen med alle lagene definere et byggevolumen. Dette byggevolumen bliver for MBJ processens tilfælde placeret i en ovn i 11 timer. Dette gøres for at "hærde" emnerne, da de direkte efter "binder jetting" sikkert er for porøse til at håndtere. Til sidst skal emnerne, som nu består af XX% metalpulver og XX% binder placeres i en sinterovn, hvor binderen smeltes eller fordampes bort, og metalpulveret binder sig sammen. Denne sidste del af processen kan variere, og der kan f.eks. benyttes tryk som ved Hot Isostatic Pressing, for at opnå fuld densitet af emnerne.
Kan nogen bidrage med flere detaljer omkring MBJ teknologien?
Det lyder som om at pulveret "limes" sammen af en binder, som så bages i en ovn i f.eks. 11 timer. Smelter pulveret sammen i ovnet eller bliver denne binder bare hærdet yderligere, og hvad består denne binder af?
Hvis der er tale om at pulveret smeltes sammen i ovnen, hvad sker er så med binderen, fordamper den bare? Jeg ser udfordringer ved at denne forkulles og at dette gir' urenheder i det færdige emne og forringe styrken i metallet. Hvis binderen selv er metal med et lavere smeltepunkt , så er det færdige emne jo ikke ren 316-rustfri.
Ovnen må i sig selv være en interessant enhed hvis den kan smelte rustfri stål kører i 11 timer. Kører den på el/gas, og hvad bruger den af energi? Man kunne jo godt forestille sig, at denne fremstillingsprocess bruger en del mere energi end at støbe emnet the old way (det er indlysende at 3D print har andre fordele).