Replik: Vis os nu tallene for energieffektivitet

Luftforureningen i Kina er slem – ja meget slem. Det er især partikelforureningen, der er et problem. Alligevel ser Ulla Röttger i en kronik i Ingeniøren stort på problemet og skifter emne til klimaproblemer og CO2-bidrag.

Affaldsforbrændingsanlæg er bygget til destruktion af affald, der ikke kan genanvendes. Da vi nu har fundet ud af, at langt større mængder af affald kan genanvendes, mangler de danske affaldsforbrændingsanlæg legitimitet. Det er således ikke luftforureningen i Kina, der er målet med kronikken, men derimod en legitimering af affaldsforbrændingsanlæggene som energiforsyningsanlæg. Der er bare det problem: Affaldsforbrændingsanlæggene er ikke bygget til energiforsyning.

Ulla Röttger nævner kronikken, at det nye affaldsforbrændingsanlæg på Amager kan få mere end 100 pct. energi ud af affaldet, hvilket må siges at være rigtigt flot og effektivt. Det er ikke underligt, at folk ude i verdenen bliver nysgerrige, men det kan umuligt være helt korrekt og må baseres på fejlantagelser.

Energieffektiviteten på et affaldsforbrændingsanlæg forstyrres af mange forskellige forhold. Madaffald indeholder vand, og der er tit både metal, elektronik, glas og keramik i affaldet. Vandet skal fordampes, og de andre affaldsfraktioner halvsmelter. Røggassen bliver ekstra giftig, og slaggen skal oparbejdes for at kunne videreudnyttes. Det koster energi!

Der kan på denne baggrund opstilles en formel for, hvor meget energi, der bruges på et affaldsforbrændingsanlæg (se figur 1).

Affald indeholder typisk fraktioner, der gavner forbrænding, men også fraktioner, der forbruger energi på den ene eller anden måde. Den samlede energi i affaldet kender vi således ikke omend, der eksisterer erfaringsdata, fra før man begyndte at genanvende affald i større stil. Der skal derfor nye beregninger til baseret på den energimængde, der kommer ud af affaldsforbrændingsanlæggene sammenholdt med energiforbrugene undervejs. Energiindholdet i affaldet kan således også regnes ud (se figur 1).

Affaldsforbrændingsanlæggene bruger støttebrændsel til at starte op og lukke ned på. Det kan ikke indgå som en del af beregningen af energiindholdet i affaldet og skal derfor også trækkes fra. Efterfølgende er det ikke så svært at udregne energieffekten.

Ud over de energiforbrug, der er nævnt i formlerne, er der et energiforbrug på køling af varme i de perioder, hvor affaldsforbrændingsanlægget er nødt til at køre, men hvor der ikke er afsætning af varme, ud over at der altså også spildes varme.

Det kunne være rart, hvis affaldsforbrændingsanlæggene fremlagde tallene for energieffektivitet, så vi kunne se, om de er nettoenergiproducerende på affald eller bare er forbrugende.

I arbejdet med de nye miljøgodkendelsesregler for affaldsforbrændingsanlæg er det kommet frem, at det ikke er alt organisk materiale, der bliver brændt ud. Sommetider er der så meget ikke-forbrændt materiale tilbage i slaggen fra de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, at det kan betale sig for andre at få fat i slaggen og så brænde den igen.

I København er der et hierarki i valg af energikilder. Den mest effektive til at starte op, og som forurener mindst, er naturgas. På sidste pladsen kommer affaldsforbrænding. Affaldsforbrænding kan kun svært tilpasses fluktuationer i varmeforsyningen og slet ikke i elektricitetsforsyningen. Derfor skal kraftværkerne tage over i de perioder. Affaldsforbrændingsanlæggene påfører på denne måde kraftværkerne en dårligere energieffektivitet, som f.eks. vil kunne undgås ved at omdanne affaldet til biogas.

Ulla Røttger nævner Vølund som den store danske leverandør og eksportør, der også leverer ovnene til netop ARC, men Vølund er ikke dansk ejet. Vølund er en filial af den amerikanske koncern Babcock Wilcox fra Charlotte, North Carolina, USA.

I Charlotte, North Carolina bygger de også affald til energianlæg. Det nyeste anlæg er nu ikke et affaldsforbrændingsanlæg, men derimod et biogasanlæg baseret på madaffald. Firmaet, der leverer anlægget, er Israelsk.

En løsning på nogle af Kinas store luftforureningsproblemer kunne være en overgang til vedvarende energikilder, herunder biogas. Biogas har vist sig velegnet til tung trafik, f.eks. i Skåne, og har på den måde bidraget til en effektiv begrænsning af luftforureningen her.

Biogasanlæg har slet ikke de samme energiforbrug på selve anlæggene som affaldsforbrændingsanlæg. F.eks. skal røggassen stort set ikke renses, og i stedet for slagge produceres der gødning eller kompost. Det tæller som genanvendelse. I Danmark er vi så småt også gået i gang igen.

I Danmark i dag er der to forskellige måder at producere biogas fra husholdningsaffald på. Det er det traditionelle biogasanlæg med en eller anden form for forbehandling og så er det Aikan-anlægget.

Aikan anlægget behøver ikke forbehandling og kan tage blandet affald fra husholdningerne, men skal komposten anvendes bagefter, så skal madaffald samles særskilt ind, som det sker i 18 kommuner i Danmark. Der er udviklet forskellige forbehandlingsteknik til de traditionelle biogasanlæg, der kan sorterer madaffald fra emballager, som f.eks. ECOGI og NC Miljø-anlæggene.

Disse tre anlæg kunne danne grundlag for videre udvikling af eksport af danskejet teknologi, der omdanner affald til energi, og som samtidig leverer genanvendelse. Der er ingen grund til at lade polakker og kinesere lide under samme fejltagelser, som borgerne i København gør.