Replik: Vildfarelser om biomasse og CO2
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Vildfarelser om biomasse og CO2

Brugen af biomasse debatteres voldsomt i denne tid. Det er godt for vi har brug for en offentlig debat omkring vores energipolitik og den nødvendige omstilling fra fossil til vedvarende energi.

Anvendelsen af biomasse er den mest komplekse af alle vedvarende energiformer, og der skal i debatten være plads til forskellige fortolkninger og synspunkter. Men nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort.

Dette er desværre tilfældet for Klaus Illums kronik 17. februar, hvor der baseret på en nylig rapport fra Københavns Universitet om den danske træressource fremføres en række synspunkter omkring brugen af biomasse til træpiller. I kronikken er der en række grundlæggende forkerte antagelser og konklusioner. Af disse kan nævnes et par eksempler:

Det fremføres, at når træer fældes så reduceres bladarealet og dermed evnen til at optage CO2, hvorfor der skulle være en negativ effekt i forhold til klimaet, når træer fældes. Dette er i en klimamæssig sammenhæng ikke korrekt. Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængig af hvor stor en del af træerne der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om.

Planter er rent fysiologisk udviklet til hurtigt at optimere optaget af solenergi. En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst.

Et andet eksempel på en grundlæggende fejl i kronikken er, at det påstås at tage århundreder, førend den fra træer frigivne CO2 er optaget i økosystemet igen. Dette er ikke korrekt. I den sammenhæng, hvori man tænker at anvende træpiller, skal denne periode måles i årtier og ikke i århundreder fra det konkrete areal, hvor hugsten er sket, hvorfor dette for klimaet har meget lille betydning.

Samtidig skal man huske, at det enkelte areal i skoven kun er den del af helheden. Resten af skoven gror videre. Og da skal det igen understreges, at en samlet høj produktion i skoven er afhængig af, at den holdes ung ved regelmæssig foryngelse.

At brugen af træ skulle være mere skadeligt for klimaet end kul, som det også fremføres i kronikken, er et udsagn, som ikke har noget hold i egentlige forskningsresultater eller fakta om skove og klimasystemer. Det er desværre også et eksempel på, hvordan kæden er hoppet helt af i debatten omkring biomasse. En del af debatten drives tilsyneladende af følelser og holdninger frem for af et udgangspunkt i konkret viden og fakta, hvorfor 'cherrypicking' af resultater og pseudovidenskab har fået en beklagelig stor plads.

I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder.

Vi er naturligvis enige i, at den udbredte destruktive drift af en stor del af verdens skovareal, som ofte finder sted med fødevareproduktion for øje, er meget uheldig for kulstofbalancen og klimaet. Ligesom det derfor er uheldigt, at brug af biomasse uanset dens oprindelse automatisk bliver godskrevet som CO2-neutralt i det internationale aftaleværk og kulstofbogholderi.

Der er derfor et stort behov for at få lavet et effektivt system til at certificere og sikre en bæredygtig anvendelse af træbiomasse. Men at disse forhold kommer til at skygge for, at bæredygtig træproduktion rummer et kæmpe potentiale for at bidrage til en afhjælpning af vores klimaproblemer, bl.a. fordi de fleste debattører fuldstændig overser muligheden for, at vi her rent faktisk kan øge produktionen til gavn for både forsyningen med træ og klimaet, er både trist og dumt.

Den omtalte rapport og en kort populær version heraf kan findes HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er uheldigt, at så fremtrædende iagttagere som Klaus Illum laver så tendentiøse fejl.

Det underbygger den holdning, at mediebilledet ikke forpligter, at det kan være lige meget, hvad der fremføres her.

For et par øjeblikke siden så jeg et indlæg på journalisten.dk, der var bygget over en optegnelse over, hvor i verden pressefriheden har det bedst.
Jeg funderede over, om jeg skulle give det en kommentar, valgte ikke at gøre det, fordi der alligevel ikke foregår noget på stedet. Og så kunne jeg ikke lige finde den pointe, som ville give begrundelsen for at lave en kommentar.
Nu kom jeg så måske på den alligevel. Hvad er det ved vor forvaltning af ytringsfriheden, der virker så deprimerende, tungere end censur? Er det det, at "Lige fordelt ret til at argumentere for alt og det modsatte skaber den entropi, det forskelsløse billede, som ophæver muligheden for at gøre en forskel, dvs. skabe struktur og mening i mediebilledet".
Sagt på en anden måde; "Hvis alle alligevel kører sin egen kæphest helt uden hensyn til saglighed, kriterier for gyldighed i argumentationsstruktur og for sandhed, så er det umuligt at gøre en positiv eller negativ forskel i den strukturløse grød."
Nogle gange har man den fornemmelse, at den vestlige verdens såkaldte ytringsfrihed er langt mere effektiv end diktaturstaternes censur, fordi alt går under i demokratisk støj"!

Hvis jeg har ret, så forstår jeg hvorfor jeg ikke gad skrive mit indlæg på journalisten.dk. Guderne må så undre sig over, hvorfor jeg gad at beskrive, hvorfor jeg ikke gad! (en eller anden er en eller andens fjols)

  • 8
  • 2

Intet er nemmere end at kritisere andre med gentagne udsagn som: dette er ikke korrekt. Og så påstå det modsatte med kun spinkle faglige argumenter og postulater, som til og med strider mod fundamental logik og biologien bag. Hvis i mener, at det meget voldsomme udtag af træer i de danske skove lige nu i disse år efter flisbølgen, sådan stort set er uden konsekvenser for CO2 regnskabet, så skal der meget bedre undersøgelser og uvildige forskere til, for at vi alle køber det. Men at dette er komplekst er vi dog enige om. Det minder altså bare for meget om, når fødevareindustriens forskere påstår, at landbruget da bestemt ikke forurener eller har negativ betydning for grundvandet...

  • 8
  • 1

Du glemmer at landbruget ikke er alene om mulige forureninger. DSB, industrien,kommunernes lossepladser og almindelige borgeres ukrudtsbekæmpelse er faktisk et større problem.

  • 1
  • 5

Det første er naturligvis korrekt, bortset fra at det har jeg ikke glemt, men bare ikke nævnt. Det sidste er bestemt et postulat, som ikke bør være et argument for ikke at foretage forbedringer.

  • 1
  • 1

Jeg er først nu blevet opmærksom på, at redaktionen har foretaget tekstændringer i mit manuskript: Citationstegn " er blevet ændret til anførselstegn ' .
Det har alvorlige konsekvenser.
Jeg bruger i overensstemmelse med gældende regler citationstegn " omkring direkte citater og anførselstegn ' som afgrænsningstegn omkring specifikke ord, udtryk eller udsagn.
For eksempel skriver jeg:
Det er et absurd udsagn, at 'produktion og afbrænding af træpiller er CO2 neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren'. ....
idet jeg dermed afgrænser/angiver udsagnet. Uden denne afgrænsning ville 'fordi' henvise til 'udsagn', hvilket ikke er meningen.

Det er således klart, at det er af afgørende betydning for forståelsen af teksten, at citationstegn " og anførselstegn ' bruges i henhold til den gældende regel.

I denne replik er det så heldigt, at jeg ikke har brugt anførselstegn. De af redaktionen indsatte anførselstegn skal således overalt læses som citationstegn.
I mit ovenfor angivne eksempel, kan redaktionens manglende skelnen mellem anførselstegn ' og citationstegn " derimod have haft den alvorlige konsekvens, at udsagnet læses som et citat fra den omtalte rapport.
Det er overordentligt beklageligt.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten