menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Brandfælde, ildstorm, altødelæggende bybrande. Ordene er mange og frygten stor efter offentliggørelsen af byggeplanerne for den nye bæredygtige bydel på Amager Fælled, hvor 2.000 boliger skal opføres med træ som det gennemgående materiale. DBI har dog stor tillid til, at brandkravene i bygningsreglementet nok skal sikre, at den nye bydel i træ ikke bliver en brandfælde.
Vi skriver ikke længere år 1700, og vi kører ikke i hestevogne eller henter vand i en spand fra havnen, når vi skal slukke en brand. Nej, i dagens Danmark har vi nye slukningsmetoder og et moderne beredskab, der er dimensioneret efter vores byggelovgivning. Derfor giver det ikke mening at drage paralleller til alverdens bybrande, der ligger flere hundrede år tilbage, hvor man anvendte uciviliserede metoder og desuden manglede den passive og aktive brandsikring af bygninger, som vi benytter os af i dag.
Tingene skal jo ses i en sammenhæng. F.eks. opdeles bygninger i dag i brandsektioner, som begrænser brandspredning. Samtidig opdeles tagrum i brandsektioner, ligesom man også sikrer mod brandspredning mellem bygninger via facaderne. Hertil kommer, at alle byggevarers brandtekniske egenskaber skal dokumenteres, før de godkendes og sendes på markedet, og endelig findes der krav til drift og vedligehold af bygninger, som skal sikre opretholdelse af brandsikringen igennem hele bygningens levetid. Alle disse regler fandtes ikke for 100 år siden.
Og egentlig gælder det bare om at følge bygningsreglementet. For ifølge det må der ikke ske brandspredning til nabobygninger og nabogrund. Det vil sige, at der stilles krav om at bygge og brandsikre på en måde, der forhindrer brandspredning.
Og nej, hverken bærende konstruktioner, adskillende bygningsdele eller ind- og udvendige overflader af træ har samme brandtekniske egenskaber som beton og murværk. Men det både kan og skal der selvfølgelig kompenseres for i brandstrategien. Udgangspunktet i bygningsreglementet er nemlig, at sikkerhedsniveauet skal være det samme, ligegyldigt hvilket materiale der bygges med.
Dermed sikrer reglementet, at der tages højde for materialevalg, bygningens udførelse, afstand mellem bygninger og meget andet. Og netop derfor består der ingen fare for hverken brandfælder eller bybrande.
I debatten henvises også til risikoen ved pyromani i forbindelse med træbyggeri, ligesom der anvendes begreber som ildstorm og fladebrand, som er taktikker, der blev anvendt under Anden Vvrdenskrig for at skabe bybrande med mindst mulig indsats af bomber.
At tage udgangspunkt i krigstilstande og teknikker fra 1945, når man dimensionerer mod brand i dag, må dog siges at være skudt en hel del over målet. Vi skal naturligvis sikre et højt brandsikkerhedsniveau og leve op til lovgivningen på området. Men vi skal gøre det ud fra en nutidig risikoanalyse og ikke ud fra fortidige scenarier. Skulle vi bygge efter krigstilstande og bombning af vores byer, skulle vi jo bygge under jorden.
Så ro på, og følg bygningsreglementet.
Nu betyder opdelingen ikke så meget ved brandstorm. Tænk bare på skolen i Farum og lignende. Og da Kønbenhavn ikke følger Landsbyggeloven, hvordan kan man så være sikker på, at det vil ske her?
I Ørestaden kan man stå på fjerde sal og spytte over til naboen 5 meter væk det er ikke ret meget mere end det der blev indført i bylovene i 1240 i Bergen (men det var ikke nok for den tid og de næste 700 år)
Ej, det skulle de da bare have vidst i Lærdal i 2014, så var det jo slet ikke gået så galt med 42 nedbrændte huse, for brandvæsenet var jo på stedet indenfor seks minutter. Men i Norge er de åbenbart lidt bagefter:
http://no.m.wikipedia.org/wiki/Brannen_i_L...
Af 42 "huse" var 13 beboede. Garager og udhuse er også talt med her.
Og kan du så forklare hvordan dette tilsikres, når man ikke engang i et moderne, ikke træ og burde have brandadskillelser, byggeri ikke er i stand til at sikre mod at en brand i en lejlighed spreder sig sideværts:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/billeder...
Hvis det havde været træ, så havde ejendommen været jævnet med jorden.
Træ er et glimrende byggemateriale til enkeltstående huse, med god afstand til naboerne, men at bygge i mange etager, og tæt, er at bede om en katastrofe.
Det var godt nok lidt af en udmelding, vi lader den lige stå lidt:
der består ingen fare.
Men måske man ikke er helt så kæphøj når vi har haft den første storbrand, som har kostet mange ofre.
Hvis vi absolut skal gå ned i detaljen, så var det faktisk 17 boliger, der nedbrændte til grunden. De fire sidste var bare ikke beboede på brandtidspunktet. Og udover de 17 totalt nedbrændte, “ble 5 bolighus ubeboelige“.
I alt var altså 22 boliger ubeboelige grundet brandskader, hvilket viser, at selv et moderne brandvæsen slet ikke var i stand til at forhindre branden i at sprede sig, idet de ankom, da kun ét hus var antændt.
Og som bekendt breder ild sig opad på sekunder, henad på minutter og nedad på timer. Husene i Lærdal var kun 2-3 etager, og storbranden kostede heldigvis ingen menneskeliv. Hvordan mon det så går, hvis der går ild i seksetagers beboelser opført “med træ som gennemgående materiale”, som det er tanken på Vejlands Allé? Hvem her husker ikke Grenfell Tower?
PS Jeg har iøvrigt ingen relation til Kristian Hertz, som var medforfatter på den oprindelige kronik, der advarede mod farerne ved træbygninger.
Hvor mange af disse huse var opført efter moderne standarder?
Det er ikke så meget et spørgsmål om detaljer men at der overdrives for at skabe frygt.
Jeg er enig med artiklen, at frygten for bybrande er overdrevet. For det første er det meget svært at sætte ild til CLT fordi trætværsnittet er så "massivt". Og typisk er det jo heller ikke de bærende konstruktioner, der brænder eller starter med at brænde - det er jo interiøret. Derudover kan man ved anvendelse af synlige CLT overflader sørge for at de brædder der anvendes til de yderste synlige lag bliver imprægneret med f.eks. Burnblock. Så er endnu sværere at få ild i CLT'en. Og skulle der endelig komme en brand og gå ild i CLT overfladen, så forkuller overfladen langsomt - mens resten af CLT elementet beholder sin bæreevne. Så når man beregner sine CLT elementer skal man bare i sin beregning indsætte at det skal kunne holde til 30 eller 60 minutters brand m.v.
Så man kan sige at en bydel med CLT huse brænder lige så godt - eller dårligt, som hvis husene bygges af letbeton, beton el.lign.
(min fremhævning)
Nu er du vist ude i en motivanalyse, og da mit hoved ikke blev MR- eller PET-skannet, imens jeg skrev indlægget, må datagrundlaget for din analyse i bedste fald siges at være spinkelt.
Hvad enten du foretrækker at kalde det 13 nedbrændte beboede hjem, 22 ubeboelige boliger, eller 42 nedbrændte bygninger, er min pointe uændret: Brændvæsenet, der var nok så moderne, kunne ikke hindre ilden i at sprede sig til et tocifret antal huse.
Og hvis mit motiv havde været at skabe frygt, ville jeg nok istedet for døde ting have fokuseret på det antal mennesker, der efterfølgende var på skadestuen (446), blev indlagt (270), blev hjemløse (71), og måske ovenikøbet sat trumf på med antallet af omkomne kæledyr (≥3).
Iøvrigt vil jeg anbefale evt. frygtsomme typer, der ønsker at leve i lykkelig uvidenhed fri for skræmmende fakta, til helt at droppe ing.dk og i stedet holde sig til fx. verdensbedstenyheder.dk
Er det ikke nok at opfylde Bygningsreglementet?
Nej. Som det er nu, handler Bygningsreglementet kun om brand i ét hus ad gangen.
Det tager ikke højde for bybrande. Det siger noget om brandmodstandstider ved en typisk brand i den enkelte bygning, men ikke hvordan alt det brændbare materiale vil forgasse og bidrage til den store brand, hvor der er høje temperaturer i længere tid.
Er det ikke nok at opfylde Bygningsreglementets afstandskrav?
Bygningsreglementet har nogle regler, der skal hindre at en brand breder sig til nabohuset. Men det handler ikke om situationen, hvor nabohuset allerede brænder.
Bygningsreglementets præ-accepterede afstandskrav er i øvrigt utilstrækkelige til at hindre at brand spreder sig mellem bygninger i brændbart materiale, selv om der kun var brand i en af dem. De afhænger eksempelvis ikke af højden, hvad der er helt afgørende.
Giver det mening at referere til historiske bybrande og Anden Verdenskrig?
Naturlovene har ikke ændret sig, så de fysiske fænomener, der kan få flere brande til at slå sammen til et stort bål, er de samme. De blev undersøgt systematisk og testet i fuld skala under Anden Verdenskrig, så naturligvis skal vi lære, hvad vi kan af det.
Hvordan skulle bybrande kunne antændes, når vi ikke er i krig.
I dag har vi mange antændelseskilder. Vore biler har udviklet sig til små brandbomber, der hver har en brandværdi som hundrede Molotov cocktails. Vi ser jævnligt, at der antændes biler flere steder i byen på én gang. Det er bare en ud af flere måder en by med stor tæthed af det brændbare materiale kan bringes til at brænde på med meget lidt indsats.
Kan et moderne beredskab ikke forhindre bybrande?
I mindre skala kunne det moderne beredskab ikke hindre at Lærdal i Norge brændte i to tusinde og fjorten. Slukningsmetoderne til bybrande har ikke ændret sig stort siden Anden Verdenskrig. Især bruger det sekundære beredskab, som vil blive sat ind ved en bybrand, stadig stort set samme materiel, som man anvendte dengang.
Er cross-laminated timber ikke brandsikkert?
Det kan være svært at få til at brænde helt op ved en mindre brand med begrænset brandbelastning i et enkelt hus. Men som nævnt ovenfor, vil det også brænde ved en bybrand. Desuden viser forsøg en tendens til at det de-laminerer, hvorved de enkelte lag kan brænde hurtigere. Erfaringerne fra byggepladser viser at byggesjusk og manglende afdækninger giver revner og sprækker, som vil gøre materialet lettere antændeligt.
Men uanset om noget af dette sker, vil det bidrage til en bybrand, hvor temperaturerne er høje i længere tid. I den situation vil materialet dekomponere og afgive brændbare gasser, der stiger op og indgår i flammen over byen.
Er det ikke nok at overholde reglerne?
Til det kan man sige, at hvis alle mennesker overholdt færdselsereglerne, havde vi ingen trafikulykker, og som sagt, er reglerne ikke tilstrækkelige, som de er, når man har indført præaccepterede løsninger, som omgår det generelle krav om at brand i en enkelt bygning ikke må kunne sprede sig til den næste.
Spreder man ikke unødvendig frygt?
Der har været en del tabu omkring bybrande, fordi mange anser det for mindre pænt, at vi vandt Anden Verdenskrig ved at benytte denne fysik systematisk, og det vil man ikke gerne mindes om. Jeg tror, at det har været en af grundene til, at vi nu er ved at slække reglerne i BR uden at tage hensyn til det. At det kan føre til, at man glemmer problemet, afspejles i bl.a. i følgende spørgsmål:
Er det ikke bare tradition, at man ikke bygger højt og tæt i træ?
Svaret er Nej. Det er bitter erfaring, selv om kravene før i tiden var meget firkantede og dermed lette at administrere.
Vi ser meget gerne træbyggerier og bidrager gerne med løsninger på, hvordan de kan indgå i sikre og gode bymiljøer, som ikke kan brænde af sig selv.