Brandfælde, ildstorm, altødelæggende bybrande. Ordene er mange og frygten stor efter offentliggørelsen af byggeplanerne for den nye bæredygtige bydel på Amager Fælled, hvor 2.000 boliger skal opføres med træ som det gennemgående materiale. DBI har dog stor tillid til, at brandkravene i bygningsreglementet nok skal sikre, at den nye bydel i træ ikke bliver en brandfælde.
Vi skriver ikke længere år 1700, og vi kører ikke i hestevogne eller henter vand i en spand fra havnen, når vi skal slukke en brand. Nej, i dagens Danmark har vi nye slukningsmetoder og et moderne beredskab, der er dimensioneret efter vores byggelovgivning. Derfor giver det ikke mening at drage paralleller til alverdens bybrande, der ligger flere hundrede år tilbage, hvor man anvendte uciviliserede metoder og desuden manglede den passive og aktive brandsikring af bygninger, som vi benytter os af i dag.
Tingene skal jo ses i en sammenhæng. F.eks. opdeles bygninger i dag i brandsektioner, som begrænser brandspredning. Samtidig opdeles tagrum i brandsektioner, ligesom man også sikrer mod brandspredning mellem bygninger via facaderne. Hertil kommer, at alle byggevarers brandtekniske egenskaber skal dokumenteres, før de godkendes og sendes på markedet, og endelig findes der krav til drift og vedligehold af bygninger, som skal sikre opretholdelse af brandsikringen igennem hele bygningens levetid. Alle disse regler fandtes ikke for 100 år siden.
Og egentlig gælder det bare om at følge bygningsreglementet. For ifølge det må der ikke ske brandspredning til nabobygninger og nabogrund. Det vil sige, at der stilles krav om at bygge og brandsikre på en måde, der forhindrer brandspredning.
Og nej, hverken bærende konstruktioner, adskillende bygningsdele eller ind- og udvendige overflader af træ har samme brandtekniske egenskaber som beton og murværk. Men det både kan og skal der selvfølgelig kompenseres for i brandstrategien. Udgangspunktet i bygningsreglementet er nemlig, at sikkerhedsniveauet skal være det samme, ligegyldigt hvilket materiale der bygges med.
Dermed sikrer reglementet, at der tages højde for materialevalg, bygningens udførelse, afstand mellem bygninger og meget andet. Og netop derfor består der ingen fare for hverken brandfælder eller bybrande.
I debatten henvises også til risikoen ved pyromani i forbindelse med træbyggeri, ligesom der anvendes begreber som ildstorm og fladebrand, som er taktikker, der blev anvendt under Anden Vvrdenskrig for at skabe bybrande med mindst mulig indsats af bomber.
At tage udgangspunkt i krigstilstande og teknikker fra 1945, når man dimensionerer mod brand i dag, må dog siges at være skudt en hel del over målet. Vi skal naturligvis sikre et højt brandsikkerhedsniveau og leve op til lovgivningen på området. Men vi skal gøre det ud fra en nutidig risikoanalyse og ikke ud fra fortidige scenarier. Skulle vi bygge efter krigstilstande og bombning af vores byer, skulle vi jo bygge under jorden.
Så ro på, og følg bygningsreglementet.
