Replik: Stop misforståelser om affald – Vi er gode til genbrug
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Stop misforståelser om affald – Vi er gode til genbrug

Illustration: Foto: ARC

I lederen d. 11. oktober skriver Magnus Bredsdorff (MB) om ARC – Amager Ressource Centers – byggeri af det nye energianlæg Amager Bakke.

Han er, mildt sagt, ikke begejstret. Det er for dyrt, der er for stor kapacitet, Danmark bliver Europas skraldespand, lyder det polemisk i lederen.

Læs også: Leder: Danmark som Europas skraldespand

Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg støtter varmt op om visionerne i den ny ressourcestrategi. Jeg blev ingeniør, fordi jeg var optaget af at sikre en miljørigtig energiproduktion. Den dag i dag er ønsket om at værne om natur, klima og miljø stadig min primære drivkraft. De ressourcer der gør større gavn genavendt end omdannet til el- og fjernvarmeproduktion, skal gives nyt liv. Når ARC har sat gang i udviklingen af et moderne sorteringsanlæg, er det netop, fordi vi som virksomhed ønsker at bidrage til en større grad af genanvendelse. Ligesom genanvendelse hver dag er i centrum for vores arbejde på vores 15 genbrugspladser. For os er der ikke tale om et enten eller. Men et både og.

MBs påstand om at vi danskere er blandt de i allerdårligste til genbrug i Europa, er en påstand som er blevet fremført mange gange i debatten. Men en forkert påstand bliver ikke sand af at blive gentaget i det uendelige:

Danmark er ikke Europas dårligste til genbrug. I de officielle opgørelser er Danmark på en 8. plads.

For det andet, er det værd at bemærke, at opgørelsesmetoderne i de forskellige lande ofte ikke er sammenlignelige. Meget af det affald der i Europa registreres som genanvendt ryger rigtig nok igennem et sorteringsanlæg, men ender i sidste ende med at blive brændt eller deponeret. Det ser godt ud i statistikkerne, men gavner ikke klima eller miljø.

Og lad mig lige rette endnu en faktuel fejl i MBs leder. Deponering af affald på lossepladser er ikke nogen sjældenhed i EU. Senest kan man i den ny ressourcestrategi læse (figur 4) at i 19 ud af 27 EU-lande deponeres mere end halvdelen af det kommunalt indsamlede affald. Vi kan altså med rette være stolte af, at vi i Danmark, ved hjælp af affaldsforbrænding, bidrager til at minimere miljøomkostningerne ved deponi, samt at vi gennem affaldsforbrænding reducerer forbruget af fossile brændstoffer i vores el- og varmeproduktion. Danmark har kort sagt en styrkeposition i forhold til affaldsforbrænding. Danske ingeniører er fremragende på det her område. Der er eksportkroner og miljø i at udbrede teknologien til lande der i dag deponerer deres affald i stor stil. Udbredelsen af forbrændingsteknologi konflikter på ingen måde med større fokus på sortering, for selv der hvor man er bedst til sortering er der stadig et restprodukt til forbrænding.

MB mener at vide, at det nye anlæg, Amager Bakke, vil have en markant overkapacitet. Her fristes man til at spørge; har Magnus Bredsdorff egentlig læst den ressourcestrategi, som han bruger som rambuk i angrebet på Amager Bakke? I strategien står følgende ”Regeringen vil modernisere organiseringen af forbrændingssektoren, så det sikres, at forbrænding af affald sker på de mest effektive anlæg (…)”.

Regeringens mål er klogt. Sådan kan vi sikre, at vi får maksimal energi og varme ud af affaldet, og – ikke mindst – sikre at energiproduktionen foregår så miljø- og klimavenligt som muligt. Amager Bakke vil ikke bare være et af ’de mest effektive’ anlæg, det ville også være helt i top, når det gælder minimeringen af svovl og NOx-udledning. Men selv i det tilfælde at der ikke tilflyder ARC mere affald, er business-casen for det nye anlæg solid og sammenhængende. Kapaciteten på det nye anlæg sikrer nemlig mulighed for en større grad af fleksibilitet. Det betyder, at affaldet kan forbrændes, når der er størst behov på el- og varmemarkedet.

Lederen afsluttes med bandbullen: ”Det er helt uforståeligt, at man vil binde københavnerne til at fylde affald i ovnene i 40 år.” Hvad har MB forestillet sig? At man fuldstændig kan undgå forbrænding?

I forrige uge var jeg i Oslo for at se på deres sorteringsanlæg – jeg har også været i en række andre Europæiske lande for at se på sorteringsfaciliteter. Selv de steder man har størst succes med affaldssortering, er der behov for forbrænding. Selv hvis vi bliver bedre end de bedste til at sortere, vil der være et behov for at brænde affald i Københavnsområdet. Dels vil der være overskydende affald, dels vil der mange år frem være et varmebehov at mætte.

Indtil vi har fundet en løsning, der sikrer 100 % genanvendelse, og det vil komme til at tage nogle år, foretrækker jeg at den forbrænding der sker, sker på et forbrændingsanlæg som Amager Bakke med maksimal energiudnyttelse, og minimale omkostninger for natur, miljø og klima.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En del af Ida Aukens nye strategi er at organisk affald ikke skal forbrændes, men sendes til biogasanlæg.

Er der nogen blandt Ingeniørens kyndige læsere, der kan oplyse mig om, hvorfor affald, der behandles på et biogasanlæg, officielt betragtes som genbrug, mens behandling af samme affald på et forbrændingsanlæg ikke regnes som genbrug?. For det kan da ikke begrundes med den diminutive mængde næringsstoffer, som efter behandling i biogasanlæg spredes ud på markerne?

Subsidiært ; er der nogen der kan forklare, hvorfor Ida Auken anser det for vigtigt, at det organiske husholdningsaffald bioforgasses fremfor at afbrænde det?

  • 12
  • 0

Ved forbrænding forsvinder næringsstofferne - det gør de ikke ved bioforgasning. Genbrug betyder at genbruge ressourcerne, så de bliver til den oprindelige form efter at være smidt ud. Ved forbrænding bliver det til energi og varme, men ikke til genbrug, da fosfor og kulstof går tabt. Organisk affald er næringsstoffer, men er det ikke mere efter forbrænding.
Forbrænding er at udnytte ressourcerne, men det er "down"cycling. Ligesom at lave smykker ud af brugt elektronik. Det er fint i en periode, men hvad så bagefter? Man udnytter ikke ressourcerne optimalt, da ressourcerne går tabt. Håber det svare på spørgsmålet.

  • 5
  • 1

Som Nicholas skriver er det en god ide at beholde næringsstofferne i det naturlige kredsløb i stedet for at brænde det af. Det skønnes at 1-2% af verdens energi forbrug går på at producere gødning til markerne. Set i det lys synes jeg det virker dumt at brænde gødning af for at producere strøm/varme.

  • 2
  • 3

Og til Ulla Röttger: Vi er nummer 8 til genbrug, men vi er også nummer 4 på OECD's liste over de værste miljøforurenende lande i verden. Delvist på grund af forbrænding, og vores høje forbrug-og-brænd-af kultur.
Vi er gode til kvaliteten af genbrug selvom genbrugsprocenten er lav, ja, men vi er også bedst i Europa til at brænde vores ressourcer af. 54% af vores husholdningsaffald går op i røg. Det kunne vi have tjent penge på gennem genanvendelse, og sikre en meget mindre forurening og udnyttelse af naturen ressourcereserver.
Vi har ikke uanede mængder af ressourcer på denne klode, og hvis vi ikke tør sætte mål om 100% genanvendelse, så vil vi heller ikke nå det. Selvfølgelig har du, Ulla, en enorm interesse i at beskytte arbejdspladser og en sund økonomi, men der er jo flere jobs og økonomi i genanvendelse jævnført ressourcestrategien.
Jeg er stadig uforstående overfor lysten til at bruge 4 milliarder kroner (!!!) på ovne, når samme mængde energi og varme kunne skabes med vindmøller og geotermi for halvdelen af prisen. De resterende 2 milliarder kroner burde være en god start til at skabe verdens bedste sorteringsanlæg, der kan tiltrække alle dem, som du nævner ikke sortere godt nok i Europa. Vil vi helst være kendt som de bedste genbrugere eller som som de bedste til at brænde af?

  • 2
  • 4

Og dropper den politiske korrekte hylen i kor.

Men som beskrevet i Ulla's indlæg, så ligger løsningen jo lige for. Kør det hele igennem et sorteringsanlæg inden det der skal brændes køres til forbrændingen. Så er alle glade.
-Politikerne fordi de kan fremvise 100% genbrug i Danmark næste gang de mødes i EU klubben.
-Borgeren fordi de får "syndsforladelse" ved at sorterer affaldet i alle mulige fraktioner
-Fjernvarmebrugerne fordi der er varme på radiatorerne....især om vinteren.

kommentar til Uffe Rasmussens indlæg:
Forbrænding af affald har altid i lægfolks tanker givet associationer til afbrænding af affald nede i baghaven i en gammel olietønde....uanset hvordan forbrændingen og røgrensningen rent faktisk foregår på et forbrændingsanlæg.......hvorimod biogas jo er noget med økologi og hygge og så lyder det bedre :)

  • 4
  • 0

Jeg er helt enig med Ulla Röttger. Selvfølgelig støtter vi ressourcestrategiens intentioner om (endnu) mere genbrug. Men når Danmark bliver klynget op som dumpe-kandidat i genbrug, så handler det mere om statistik end om reelt indhold. Jeg har haft lejlighed til at besøge adskillige genbrugsanlæg i udlandet. Fælles er ofte, at en relativt beskeden mængde af det indkomne affald går til reel genanvendelse i dansk forstand, men en stor del går til deponi og "energi-genanvendelse". Men hele den indgående mængde tæller med på genanvendelsesstatistikken.
Et eksempel: Et MBA (Mekanisk-Biologisk-Anlæg) i en mellemstor tysk by. Der modtages 120.000 tons husholdningsaffald + 26.000 tons spildevandsslam. Affaldet sorteres i forskellige tromler og sigter. Den organiske del bioforgasses sammen med slammet, og der produceres energi nok til at drive anlægget, men ikke noget energioverskud. Ud af anstrengelserne kommer 54.000 tons "Thermischen Ersatzbrennstoff", 3.500 tons jern til genanvendelse, 9.500 tons affald til forbrænding og 44.500 tons materialer til deponi og så noget spildevand. Men de 120.000 tons affald og måske også de 26.000 tons slam ryger ind på genbrugsstatistikken. Det "Thermichen Ersatzbrennstoff" kan brændes i cementovne eller kulkraftværker, hvorved potentielle problematiske stoffer i affaldet bliver stærkt fortyndet. Det er da MEGET bedre end den danske model !!!

  • 6
  • 0

Ved forbrænding forsvinder næringsstofferne - det gør de ikke ved bioforgasning. Genbrug betyder at genbruge ressourcerne, så de bliver til den oprindelige form efter at være smidt ud. Ved forbrænding bliver det til energi og varme, men ikke til genbrug, da fosfor og kulstof går tabt. Organisk affald er næringsstoffer, men er det ikke mere efter forbrænding.

Kulstof bliver jo også afbrændt, når man brænder biogassen af.

Men når nu landmændene brænder den stærkt fosforholdige fiberrest af, efter at gyllen har været behandlet i et biogasanlæg, er processen så ikke genbrug længere?

Og hvad med et halmfyr, hvor den fosforholdige aske udspredes på markerne, er det så ikke også genbrug?

I øvrigt er næringsstofmængden i det organiske husholdningsaffald kun 1-2% af de næringsstoffer, der er i den samlede gylleproduktion

  • 1
  • 0

Fosfor er gangske rigtigt en begrænset ressource. Det blev kemiingeniører af min årgang belært om af professor Søltoft for over 50 år siden. Så hvorfor starter man ikke med at hente fosforen, hvor den er, nemlig i slammet fra rensningsanlæg?

En vares fremstillingspris er det bedste mål for fremstillingens ressourceforbrug, til trods for at der ikke er mange "forskningskroner" i at føre et ordentligt regnskab. Og til trods for at marxister foragter regnskaber. Og dermed i praksis foragter påpasselighed med ressourceforbrug. Men de elsker bevillinger, der sikrer dem et behagligt og ansvarsfrit liv indefor universiteternes beskyttende mure.

Så kan nogen fortælle mig hvad en MW fjernvarme kan leveres til fra henholdsvis et bioforgasningsanlæg og et forbrændingsanlæg? Naturligvis exclusive diverse tilskud og afgifter.

  • 5
  • 0

Biogassen skal jo også bare brændes af, ligegyldigt om det sker i en gasmotor. At kalde det for genbrug, er varm luft og politikerspin.


Meget enig selvom der kan være noget med noget fosfor.
Men ellers gælder det vel, at jo mere teknisk og dyr processen er, jo mere betragtes det som genbrug.
Faktisk skal det helst koste ekstra, for ellers er det jo bare normal forretning.
Man kan se på forsøgene med at lave sprit af halm, som et skræmmeeksempel. Ved at brænde halmen kunne man spare meget mere brændstof end det den producerede sprit kan erstatte.

  • 1
  • 2

Ved forbrænding forsvinder næringsstofferne - det gør de ikke ved bioforgasning. Genbrug betyder at genbruge ressourcerne, så de bliver til den oprindelige form efter at være smidt ud. Ved forbrænding bliver det til energi og varme, men ikke til genbrug, da fosfor og kulstof går tabt. Organisk affald er næringsstoffer, men er det ikke mere efter forbrænding.

Det er korrekt at gødningsstofferne bevares efter forgasning, men så står man tilbage med slam som ingen vil aftage fordi ingen ved hvilke andre stoffer der er tilbage efter forgasning af husholdningsaffald.

Kommunalt slam må ikke bruges på økologisk dyrkede arealer og landbruget er meget uvillige til at bruge det.
http://www.okolandmand.nu/files/doc/regler...

  • 2
  • 0

Jeg er stadig uforstående overfor lysten til at bruge 4 milliarder kroner (!!!) på ovne, når samme mængde energi og varme kunne skabes med vindmøller og geotermi for halvdelen af prisen.

Niels, hvis du nu igen er blevet helt uforstående overfor at man ikke ville få det samme ud af alternativt at investere pengene i geotermi og vindmøller, kan det måske hjælpe dig at læse op på din et år gamle erkendelse efter at du havde fremsat nøjagtig samme forslag:

http://ing.dk/artikel/amagers-kaempe-forbr...

  • 2
  • 0

Er der nogen blandt Ingeniørens kyndige læsere, der kan oplyse mig om, hvorfor affald, der behandles på et biogasanlæg, officielt betragtes som genbrug, mens behandling af samme affald på et forbrændingsanlæg ikke regnes som genbrug?. For det kan da ikke begrundes med den diminutive mængde næringsstoffer, som efter behandling i biogasanlæg spredes ud på markerne?

Subsidiært ; er der nogen der kan forklare, hvorfor Ida Auken anser det for vigtigt, at det organiske husholdningsaffald bioforgasses fremfor at afbrænde det?

Jeg har et bud på et svar.

Miljøministeriet er meget fokuseret EU's målsætning om at genanvende 50% af husholdningsaffaldet. Målsætningen skal måles ud fra følgende definitioner (fra 94/62/EC artikel 3):

  • 'recycling' shall mean the reprocessing in a production process of the waste materials for the original purpose or for other purposes including organic recycling but excluding energy recovery *
    [...]
    'organic recycling' shall mean the aerobic (composting) or anaerobic (biometanization) treatment, under controlled conditions and using micro-organisms, of the biodegradable parts of packaging waste, which produces stabilized organic residues or methane. Landfill shall not be consider a form of organic recycling. *

Det er uklart, om man kan til genanvendelsen kan medregne f.eks. hele den plastmængde man sender til et genanvendelsesanlæg eller kun de ~30-40% genbrugsplast, som kommer ud af det.

Men lige præcis kompostering og bioforgasning defineres som de eneste specifikt som genanvendelse, således at alt tilført materiale kan medregnes som genanvendt overfor EU. Der stilles i definitionen hverken krav til kvalitet eller miljøfordele ved bioforgasningen. Ej heller til anvendelsen af digestatet.

Dette er nok en ikke ubetydelig årsag til at bioforgasning er et utroligt vigtigt værktøj i ressourcestrategien.

  • 2
  • 0

Jeg synes det er vigtigt at fokusere på det kreative tiltag og ideer der dukker op rundt omkring. Jeg bliver begejstret når jeg ser en side som http://forbygaffald.dk, hvor der opmuntres til at finde på nye tiltag og løsninger, og et site som http://www.refurb.dk, der genbruger computere og IT. Mere af den slags og fokus på de gode historier, så vi kan få flere gode løsninger på udfordringerne med vores overforbrug - som nok desværre ikke lige står til at ændre :/

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten