Replik: Skatteforvaltningens it-problemer kan ikke løses med et quick-fix
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Skatteforvaltningens it-problemer kan ikke løses med et quick-fix

De nye ejendomsvurderinger baseres på over 55 mia. datapunkter, og derfor skal der indsamles og renses store datamængder, inden de nye it-systemer kommer til at fungere, forklarer Andreas Berggreen, direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Illustration: Bigstock

 

Andreas Berggreen er direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Illustration: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Ingeniøren bragte i sidste uge en leder, der var kritisk over for Skatteforvaltningens tilgang til anvendelse af it og stillede spørgsmålstegn ved ledelsen, inddrivelsessystemet, nødvendigheden af store udviklingsprogrammer og af at tilføre ekstra ressourcer til it-området.

Læs også: Leder: Skats svigt handler om dårlig ledelse – ikke teknik

For os, der sidder på ‘indersiden’ af skattevæsenets it, er omverdenens undren helt forståelig. Vi undrer os selv jævnligt over dybden af problemerne i det, vi sidder på. Det ændrer dog ikke på, at problemerne skal løses, for at der kan opkræves skatter og afgifter i Danmark.

Set fra en it-vinkel er det grundlæggende problem årtiers manglende vedligeholdelse og videreudvikling af systemporteføljen. Det er ikke sket af ‘ond vilje’, men er et problem, vi deler med mange store private virksomheder, fordi der ikke historisk har været en forståelse af, at it-systemer også koster penge, efter at de er udviklet.

På den baggrund aftalte en bred kreds af Folketingets partier i december 2018, at der hen over de kommende 10-15 år skal allokeres et tocifret milliardbeløb til fornyelse af en række af Skatteforvaltningens systemområder. Det er væsentligt at bemærke, at vi taler om en meget kompliceret operation, hvor vi skal nyudvikle hele vejen rundt, fordi man i sagens natur ikke kan bygge videre på 30-50 år gamle systemer.

Siden 2014 har vi arbejdet med Inddrivelse og Ejendomsvurdering. Der er for begge områder tale om milliardinvesteringer, fordi det ikke kun handler om at bygge nye it-systemer, men også om at indsamle og rense meget store datamængder. F.eks. baseres de nye ejendomsvurderinger på over 55 mia. datapunkter. Hertil kommer arbejdet med at bygge nye administrative organisationer i regi af Vurderingsstyrelsen og Gældsstyrelsen, mens den nuværende administration skal holdes kørende. Det kan ikke løses med et enkelt quick fix eller to. Det er helt forfra.

Det er en stor opgave at få så store udviklingsprogrammer til at lykkes, og det kræver et tæt samarbejde mellem dygtige ledere og medarbejdere, så de får løst problemerne ét for ét i en ‘setting’, hvor det er muligt at kunne blive klogere undervejs. Det kan i nogle tilfælde betyde, at det er nødvendigt at bruge mere tid og flere penge.

Med hensyn til ejendomsvurdering er vi langt med data og systemer, der danner grundlag for de automatiserede vurderinger og den manuelle sagsbehandling i Vurderingsstyrelsen. Det har været en greenfield-operation, der afløser det nuværende it-system fra 1960’erne. Brugen af vurderingerne til at opkræve ejendomsskatter er en anden øvelse, der skal foregå ind mod nogle af systemporteføljens ældste systemer. Her har vi måtte sande, at tilretninger og test relateret til disse systemer ganske enkelt ikke kan lade sig gøre til 2021.

Hvad angår inddrivelse blev den sidste release af systemet leveret i 1. kvartal 2019 efter planen og stort set til den aftalte pris. Testkriterier er opfyldt, og systemet er i fuld drift. Men det går langsomt med at koble de 800 offentlige myndigheder, hvor gælden opstår, på systemet. De skal selv tilpasse it-systemer og sikre den rette datakvalitet, før de overleverer gældsposterne, så vi ikke gentager problemerne med EFI. Til gengæld er området et godt eksempel på, hvordan vi har lært at foreslå forenkling af love og regler, før vi udvikler. Gældsområdet er således i dag 30-40 pct. enklere end tidligere.

Vi står over for et nyt stort udviklingsprogram på toldområdet, der over en årrække skal forny stort set alle systemer, fordi EU stiller nye krav til en langt mere digital opgaveløsning på toldområdet. Det bliver svært på samme måde som ejendomsvurdering og inddrivelse, men vi står på skuldrene af de erfaringer, vi har gjort på disse områder, så vi er fortrøstningsfulde.

Læs også: Leder: Skats svigt handler om dårlig ledelse – ikke teknik

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er Danmark ikke mere end en middelstor by i Europa og mindre end de 30 største byer i Indien. Så skalaforholdet kan ikke være årsagen til problemer. Kompleksitet er altså den eneste årsag til de mange problemer.
Kompleksitet er selvvalgt.
Kunne Moderniseringsstyrelsen og Skat ikke forklare politikerne, at der skal udvises større omhu med de mange kompleksitets skabende ændringer?
Det er jo dog påfaldende, at politikere blander sig i de mindste detaljer omkring infra- strukturen "veje & transport", men er helt fraværende, når det gælder den nok vigtigste infrastruktur i moderne tid, der går på "kommunikation" (dvs. sattellitter, netværk, high data transmission etc.) Indblandingen i Skat skyldes vel den konstante strøm af love, der skal financieres? Og det er selvfølgelig set fra Skat's synspunkt helt urimeligt.

Men det undrer alligevel at Skattestyrelsen ikke har en retvisende konto for hver skatteyders mellemværende. Det samme kræves af alle erhvervsdrivende og findes i alle std regnskabssystemer. Så det er helt utroværdigt, at Skat ikke kan selv? [og også undergravende fro retssikkerheden bl.a. pga af de mange afledede beregninger som renter. (man kan måske også prøve at opfinde for meget og tabe det hele på gulvet af den grund?)

  • 16
  • 1

.......ikke tænker længere end til næste valg hvor deres resultater bedømmes. Ret få af dem har haft noget som helst at gøre med IT andet at få deres PC til at virke, med færdige programmer.
Firmaer har rigeligt at gøre med, at få deres SAP, Navision og andre systemer til at være anvendelige og samarbejde, så de forskellige kontoer kan levere lovlige og acceptable resultater for skat, told,leverandører, kunder og medarbejdere.
Firmaerne er fortvilede over politikernes lyst til at ændre "til det bedre over night" hvert 4. år. Det er roundup for et ethvert forsøg på at få stablet et retfærdigt IT system på benene fordi holdningerne skatten i partierne fra højre til venstre er direkte modsat rettede.

  • 6
  • 2

ligner alt et søm.
Måske skulle man ikke gå efter disse alt inklusive systemet, men istedet have nogle hjælpeværktøjer, som kan justeres til opgaven. Måske styret af nogle mennesker ?
At forestille sig at politikerne rent faktisk vil begynde at lave lovgivning som alle kan overskue og forstå, smager af manglende realitetssans.

  • 7
  • 0

Det harmer mig virkeligt at se et billede af en storsmilende Andreas Berggreen fra udviklings og forenklingsstyrelsen, som kommer med dumme undskyldninger. Hvorfor har Hr Berggrens styrelse netop udsendt et brev på E post, som kun kan betegnes som spam og sjofel spild af vores tid. Mailen siger at de arbejder på vores ejendomsvurderinger. Det tror jeg at alle ved, det har vist været nævnt i pressen den sidste halve snes år, vi har ingen indflydelse på det. SPILD AF RESSOURSER. En ting er at de internt har beskæftigelsteapi, de burde ikke lade det gå ud over andre

  • 8
  • 1

Så man bruger et tosifret milliardbeløb på at udvikle hjemmelavede IT systemer, dvs et sted mellem minimum 5 000 og 10 000 årsværk hvis vi antager 10 milliarder kroner. Det lyder som dårlig forvaltning. Jeg er ret overbevist om at højere grad af manuel behandling kombineret med hyldevare software ville være langt billigere også i det lange løb.

  • 8
  • 0

Jeg føler behov for at sætte ovenstående "replik" fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (under Skatteministeriet) i et nationalt perspektiv.

Læsningen af replikken giver ikke meget håb; det er bare en klagesang om, hvor svært og uretfærdigt det hele er.
Hvis der skulle være håb, så ville replikken istedet have fokuseret på hvad der er gjort og hvad der vil blive gjort for at vriste statens (her Skat's) it-projekter ud af dette mareridt, som har så store konsekvenser for hele landet.
Der står intet som helst.
Måske kan Skat's nye tilsynsorgan hjælpe, men hvorfor skulle de være skarpere end Statens It-råd ?

Der skal HELT ANDRE fremgangsmåder til !
Dette er, som flere skriver, IKKE "bare" et it-problem - det er et fundamentalt problem, som skabes af den danske nidkære lap-på-lap lovgivning. Simplifikation er nøglen.


Og så lidt baggrund og referencer.

Beklager, det bliver ikke så kort.

På version2.dk har journalister henholdsvis 22. marts og 26.september omtalt de halvårlige rapporter fra Statens It-råd. Interesserede kan genlæse her:
https://www.version2.dk/artikel/faa-overbl...
og
https://www.version2.dk/artikel/statens-it...
Det er skræmmende, beskæmmende, læsning.

  1. Som det fremgår af mit debat-indlæg i marts, så havde knap 1/3 af rapportens 33 projekter ændret baseline og var i rødt. Altså er ændret baseline et klart faresignal.
    På forespørgsel har sekretariatet svaret, at tendens-vurdering er udenfor rådet kommisorium, og det sker defor ikke. Er det særlig velovervejet ?

  2. Situationen i næste rapport er ikke bedre. Der er 48 projekter.
    Lige lidt basistal fra rapporten:

- 8 projekter er afsluttet (heraf ved forrige status: 4 i grøn, 2 i gul, og ...)
- 29 projekter er nye (heraf allerede 3 i rød i anskaffelsesfasen)
- 17 projektermed trafiklys (heraf 8 med grøn = kun knap 50%)
- 2 projekter mangler i oversigten i forhold til totalen (rapportens 48)
Det graverende er de resterende 9, godt 50%, som ALLE har en forværret status.
Heraf er
- 2 gået i gult - og det er måske ikke så graverende
- 2 fortsat i gult - dvs. INGEN forbedring
- 5 er gået fra gult til rødt eller til "ny baseline"
Altså 33% af de ikke afsluttede, gamle, projekter er væsentligt forværret.

Så kan man stille spørgsmålet: er alle 17 ministerier repræsenteret, eller hvad ?
Det viser sig, at kun 11 ministerier er repræsenteret, hvoraf 5 ministerier har 3 eller 4 projekter som IKKE er grønne.

MON IKKE disse ministerier har brug for hjælp ?
- Finansministeriet - 3 projekter
- Skatteministeriet <-- 3 projekter, men hvilke projekter !
- Sundheds- og Ældreministeriet - 3 projekter
- Justitsministeriet - 4 projekter
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet - 4 projekter (heraf 3 uden status)

På Finansministeriets hjemmeside er der så en rapport fra maj 2010
https://www.fm.dk/publikationer/2010/1969_...
som synes relevant - men gad vist hvor meget er ændret ?
Det har jeg spurgt om, men Finansministeriet har endnu ikke svaret.

  • 3
  • 0

Når skattesystemet er blevet så kompliceret og med så mange variabler at det tager årtier og udvilke systemer til indrivelse, så må skattelovgivningen simpelhen laves om.

Det er jo åbentlyst tåbeligt at folketinget vedtager en syndflod af nye regler når vi ikke engang er istand til at administrere regler der blev lavet for 10-15 år siden.

Vi må og skal forenkle vores skatteregler, så det ikke er et "tag selv bord" for dem der kan ansætte dygtige rådgivere, og et lotteri for de mindre formuende.

Vores Politikere må simpelhen tage en pause i lovgivningsstormen, indtil vores administration har meldt tilbage hvad der er muligt og hvad der kan realiseres.

Det nuværende system er ved at tabe befolknings tillid.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten