Replik: Retvisende regnskabspraksis bør også gælde biomasse

Professor Claus Felby, KU, og en række kolleger går i et indlæg i Ingeniøren 4. oktober i rette med påstanden i det memorandum, jeg for nylig har sendt til regeringen (Martin Lidegaard) og Folketinget (Steen Gade).

Det, der falder Claus Felby og kolleger for brystet, er tilsyneladende, uden at det bliver præciseret helt klart, at jeg rejser tvivl om den nuværende CO2-regnskabspraksis, hvorefter biomasse automatisk betragtes som CO2-neutralt. Ud over at spørgsmålet er klimapolitisk interessant i og med, at det rejser tvivl om omfanget af den reelle CO2-reduktion i 2020, er det også højaktuelt i forbindelse med en række kommuners CO2-reduktionsambitioner og - måske endnu vigtigere - fordi det er begrundelse for, at biomasse afgiftsmæssigt favoriseres i forhold til kul, olie og naturgas til bygningsopvarmning.

Inden jeg læste Claus Felbys indlæg, havde en anden god kollega fra kraftværkssektoren ladet mig forstå, at mit memorandum skulle have ført til, at jeg betragtes som ‘biomassemodstander’. Det undrer mig, al den stund jeg i memorandummet netop har præciseret: ‘Ovenstående skal ikke tages til indtægt for afstandtagen fra udnyttelse af biomasse i den fremtidige energiforsyning. Formålet har alene været at påpege, at den nuværende officielle opfattelse af biomasse som ‘automatisk‘ CO2-neutral ikke er retvisende. Den er endog i flere tilfælde stærkt misvisende’.

Jørgen Henningsen er civilingeniør, tidligere medlem af klimakommissionen og toprådgiver i EU. Illustration: Das Büro

Når reglerne i dag er sådan, at importerede træpiller godskrives som CO2-neutrale uden sikkerhed for genplantning og endnu mindre sikkerhed for, at de genplantede træer får lov at vokse op til fuld størrelse, er det en ringe trøst, at der kan mobiliseres mange gode eksempler på mindre bekymrende adfærd. Et relativt langt liv i miljøpolitik har lært mig, at hvis noget er muligt, og profitabelt, er der også nogle, der finder ud af at udnytte det.

EU-lovgivningens krav om 20 pct. VE i 2020 fører til stærkt stigende efterspørgsel efter fast biomasse. Der er grænser for, hvor meget uudnyttet savsmuld og affaldstræ der er til disposition til at imødekomme den stigende efterspørgsel; og hvis der ikke er disse grænser, kan ingen vel have noget imod relevante CO2-neutralitetskriterier.

Ved offentliggørelsen af sidste års energiforlig roste parterne sig af at have sikret en CO2-reduktion på ca. 34 pct. i 2020 sammenlignet med 1990. Hvis pressemeddelelsen i stedet havde sagt: ‘Virkningen af forliget på CO2-emissionen i 2020 er usikker, idet nogle af tiltagene sandsynligvis vil føre til øget CO2-udslip i de kommende år. Men det er vores håb – og formodning – at denne ekstra udledning i de følgende årtier vil blive reduceret og endog medføre reducerede nettoemissioner’, ville udmeldingen givetvis have fået dumpekarakter af ministeriernes kommunikationseksperter. Men den ville have haft langt højere sandhedsværdi; og den ville formodentlig have affødt en stærkt tiltrængt debat om, hvad der skal til, for at parternes håb kan blive mere end lysegrønt.

Claus Felby og kolleger mere end antyder at jeg (og måske andre) ‘fokuserer for ensidigt på kulstofgæld’. Ud over at ‘ensidigheden’ kun kan skyldes en meget tendentiøs læsning af mit memorandum, er det vel legitimt at insistere på, at når samfundet kaster sig ud i en relativt kostbar omlægning af energisystemet af hensyn til CO2-udslippet, så bør påvirkningen af samme udslip spille en væsentlig rolle i ‘konsekvensvurderingen’.

Claus Felby skylder at lade os vide, om han bakker om bag dem, der mener, at vi er bedre tjent med at udskyde arbejdet med at fastsætte ‘bæredygtighedskriterier’ for fast biomasse. Og, hvis ikke, hvilken rolle spørgsmålet om CO2-neutralitet i så fald bør spille.

Det er vist efterhånden almindeligt accepteret, at urealistisk (læs: uansvarlig) bogføring i den finansielle sektor har været stærkt medvirkende til de senere års kriser. Retvisende CO2-bogføring er ikke tilstrækkelig til at sikre klimaet fremover. Men det er stadig én af de helt nødvendige forudsætninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg finder, at Jørgen Henningsen argumenterer sobert og sagligt for sine konklusioner. Det vil være en fordel for debatten, hvis man kritiserede ham for noget, han mener og ikke for noget, han ikke mener.

Venlig hilsen fra Niels Meyer

  • 6
  • 1

Jeg er selvfølgelig enig med Jørgen Henningsen i, at vi ikke skal pynte os med falsk CO2-reduktion, hvis vi faktisk øger CO2-udledningen gennem uholdbart rovdrift på klodens skove. Men samtidig er min anke i forhold til denne igangværende debat, at mistænkeliggørelse af anvendelse af biomasse i energiforsyningen - via fortænkte beregninger - ikke gavner arbejdet med omstilling til bæredygtig energi.

Det er f.eks. tæt på at blive en 'sandhed', at brug af biomasse i energiforsyningen ikke er CO2-neutral. Således kører forplumringen.

NÅR vi har en fuld VE-forsyning, er vores energiforbrug CO2-neutralt. I overgangstiden, som vi lever i nu, vil en del af det energiforbrug, der medgår til omstillingen, selvfølgelig være fossilt med CO2-udledning til følge. Mit spørgsmål her til er: Hvad ville investeringerne være gået til, hvis ikke til VE-anlæg? Mon ikke dét også havde udløst et fossilt energiforbrug? Selvfølgelig ikke bare en til en. Men historien, om at VE-forsyning indebærer CO2-udledning, er grundlæggende forkert.

Det gælder også i en steady-state fremtid, for den del af VE-forsyningen, der udgøres af biomasse. Hvad gør vi, når vi f.eks. rager i alt 300 EJ/år biomasse til os fra klodens samlede nettoprimærproduktion på 4000 EJ/år. Jo, vi tager 300 EJ 'brød' ud af munden på alverdens planteædende væsner, små som store. Men de har dog så 3700 EJ tilbage. CO2-neutralt er det, uanset om det er os eller bænkebidderne, der fortærer det.

Men rovdrift er selvsagt ikke bæredygtigt, hvad enten det gælder nedfiskning af bestandene af sild og torsk, eller det gælder skovrydninger og efterfølgende udpining af jorden.

Det træ, vi anvender som brændsel, skal komme fra lande og områder med bæredygtig skovdrift. Det er vel dét, vi skal holde øje med. Hvorefter vi selvsagt skal sikre, at brændslet og energien anvendes effektivt.

Men der er jo stadig lande og områder på kloden, hvor skov og jord ødelægges gennem rovdrift og udpining. Skal vi så lade være med at brug biomasse fra bæredygtigt drevne skove, fordi der sker ødelæggelser andre steder på kloden? Der er her, forplumringen sætter ind. Hvis vi skal vente med at gøre det, der er fornuftigt, indtil alle på kloden er enige om at være fornuftige, så skal vi vente for evigt. Omstillingen sker, når nogen går foran og efterhånden får trukket resten med.

  • 3
  • 0

For nogle år siden - i 1989 - udgav den tyske kemiker Heinrich Eilingsfeld bogen "Der Sanfte Wahn, Ökologismus Total" -Det blide vanvid. Økologi total- , hvor han et sted beskriver det økologiske sammenbrud store dele af Europa stod overfor i år 1800. I Tyskland var der kun 3% skovareal tilbage. Men så kom kullene og reddede skovene! For 14 dage siden så jeg i den lokale ugeavis en artikel om energipil, der kan yde svarende til 3-4 tons fyringsolie per hektar per år, når det går godt. Danmarks totale areal er på 43.000 km², så tænkte man sig hele Danmark udlagt til energipil, ville vi kunne producere svarende til 17,2 millioner tons olie. Men ak og ve! Danmarks effektforbrug på ca. 800 peta joule (PJ) per år svarer til 20 millioner tons olie, og vi kan jo mildt sagt ikke udlægge hele landet til dyrkning af energipil. Jeg vil f.eks. tro at Nordsjællænderne ville protestere mod at få deres haver og parker tilplantet med denne uskønne vækst.

Så vindmøller da. I 2012 ydede vore vindmøller i gennemsnit 1169 MW svingende uforudsigeligt og voldsomt mellem 6 MW og 3782 MW. 1169 MW svarer til en produktion på 37 PJ/år, hvor Danmarks effektforbrug er ca. 800 PJ/år exklusive energiforbrug til fremstilling og transport af alle de varer vi køber i udlandet. Papir f.eks., der jo på grund af energiafgifterne ikke mere kan fremstilles i Danmark. Så der er laaang vej hjem. (For 2013 indtil den 24. september ydede vindkraften i gennemsnit 1108 MW svingende endnu vildere melem 2 og 3924 MW.)

Vi må med andre ord betragte Anders Fogh Rasmussens på et Venstre landsmøde udtrykte vision om et "Fossilfrit Danmark" som et totalt idiotisk knæfald for det "blide vanvid".

  • 7
  • 0

Mange tak, Jørgen Henningsen, for memorandum og replik. Debatten er altid velkommen og egentlig er vi nok enige om det meste.

  • Retvisende regnskabspraksis - Ja tak, meget gerne. Som vi skriver i vores kronik opfatter vi ikke bioenergi såvel som andre vedvarende energiformer som CO2 neutrale. Fossil energi er det selvfølgelig slet ikke.
  • Støtteordninger, kvoter m.m. kan i den grad mudre billedet af, hvad der fra et biologisk videnskabeligt perspektiv er anbefalelsesværdigt.
  • ’Klimagælden’ ved brug af biomasse er reel, i de tilfælde hvor økosystemers evne til at binde kulstof reduceres.

Der hvor vi er uenige, og som vi beskrev i kronikken, er om betydningen af klimagælden og i hvilket perspektiv og tidshorisont den skal ses.

Både i dit memorandum og i din replik fokuserer du på ”den reelle CO2 reduktion i 2020” og ”EU-lovgivningens krav…om VE i 2020”. 2020 målsætningerne er politisk og økonomisk vigtige. Men klimaet er apolitisk, og klimaudfordringen fortsætter også efter 2020, ligegyldigt om vi når de politiske mål eller ej. Klimaudfordringen vil være et grundvilkår for mange generationer fremad.

Den CO2, der udledes fra konvertering af biomasse kan efterfølgende optages via en hurtig kulstofcyklus i en tilsvarende mængde biomasse. Det er en forudsætning for at snakke om bæredygtig forvaltning af land og skov, ligegyldig om biomassen er halm, kortlivede energiafgrøder eller skov. Omvendt forholder det sig for den mængde CO2, der udledes fra konvertering af fossilt materiale, den kan ikke umiddelbart gøres fossil igen.

Skal klimaeffekten af den fossile udledning neutraliseres skal en tilsvarende mængde CO2 optages i den hurtige kulstofcyklus, altså i en øget mængde biomasse. Eller også skal der dukke et teknologisk fix op, der kan binde CO2. Udebliver dette fix, lægges der pres på den biogene kulstofcyklus, og mængden af handlingsmæssige frihedsgrader reduceres. Det er ikke bæredygtighed ifølge Brundtland kommissionens definition.

Vi kan derfor ikke se hvordan fortsat brug af fossil energi (naturgas mod biomasse) kan opfattes som et mere bæredygtigt alternativ. Du skriver i dit memorandum:” Især omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil være tale om en forøgelse af emissionen (ved brug af biomasse), er problematisk”. Det er muligvis problematisk for de politiske mål, men for klimaet er det positivt, da vi får byttet fossilt kulstof med biogent kulstof, der kører i en hurtig cyklus. Derved reduceres akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. Vi ser den manglende omstilling til vedvarende energi, herunder bioenergi, som det egentlige problem. Selvfølgelig forvaltet inden for de rammer der sættes af bæredygtig brug af økosystemer, økonomi m.m.

De fleste analyser af klimagæld og skov er tilbageskuende, de ser på hvad der kan ske hvis skovene anvendes til noget, der ikke var tænkt på da de blev plantet. Derved opfattes skoven som et meget statisk system, hvilket er en stor forsimpling. Du skriver i dit memorandum: ” Hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages til træpilleproduktion, vil der efter en fuld omløbstid med regelmæssig fældning og genplantning stadig være mindre CO2 bundet end i udgangspunktet”. Dette er efter vores viden ikke korrekt. Erfaring og viden om skovenes drift og økosystemer viser, at det både er muligt at øge produktiviteten og samtid bevare eller øge mængden af CO2 som er bundet i økosystemet. Man kan selvfølgelig godt gøre tingene "forkert", men det vil være i direkte modstrid med skovforvalterens kort- og langsigtede interesser. Dynamikken i skovdyrkning er vist i et nyligt studie fra Københavns Universitet hvor tempereret skovbrug som f.eks det danske kan øge høsten af træ frem mod 2050 med mere end 30 % samtidig med, at lagret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre omkring 5 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 10 % allerede i 2020, mere end 15 % i 2050 og i nærheden af 30 % i 2100. Andre eksempler er bl.a lavet af Andre Faiij fra universitetet i Utrecht. Dyrkede skove kan være meget klimaeffektive på mellemlangt sigt.

Verdens skove leverer i dag ca. 87 % af al vedvarende energi i Verden, og træernes tilvækst opsuger ca. 20 % af det kulstof vi mennesker lukker ud i atmosfæren. Det til trods for, at mennesket over de seneste årtusinder har ryddet halvdelen af al oprindelig skov på Jorden. Dermed er det også sagt, at hvis vi genetablerer skov på store dele af de ryddede arealer, hvor der ikke skal dyrkes mad, så kan vi producere langt mere biomasse og samtidig lagre betydelige mængder af det kulstof, som vi har ledt ud. Men ligesom klimaproblemet er skabt over århundreder, tager løsningerne lang tid.

En regulering og fastsættelse af bæredygtighedskriterier for biomasse reguleret gennem f.eks. EU er en forudsætning for at bæredygtig udnyttelse af biomasse opnås i praksis. CO2 neutralitet bør ikke være et mål i sig selv, men kan være et nyttigt værktøj til at måle klimaeffekten. For biomasse har man i høj grad glemt økosystemernes dynamik og den naturlige kulstofcyklus som altid vil køre hvad enten vi bruger biomassen eller ej. Vi skal passe på at vi ikke fokuserer så ensidigt på CO2 neutralitet i en snæver forstand, og derved sætter hindringer for en intelligent overgang til vedvarende energikilder.

Claus Felby, Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen

  • 1
  • 0

Mange tak, Jørgen Henningsen, for memorandum og replik. Debatten er altid velkommen og egentlig er vi nok enige om det meste.

  • Retvisende regnskabspraksis - Ja tak, meget gerne. Som vi skriver i vores kronik opfatter vi ikke bioenergi såvel som andre vedvarende energiformer som CO2 neutrale. Fossil energi er det selvfølgelig slet ikke.
  • Støtteordninger, kvoter m.m. kan i den grad mudre billedet af, hvad der fra et biologisk videnskabeligt perspektiv er anbefalelsesværdigt.
  • ’Klimagælden’ ved brug af biomasse er reel, i de tilfælde hvor økosystemers evne til at binde kulstof reduceres.

Der hvor vi er uenige, og som vi beskrev i kronikken, er om betydningen af klimagælden og i hvilket perspektiv og tidshorisont den skal ses.

Både i dit memorandum og i din replik fokuserer du på ”den reelle CO2 reduktion i 2020” og ”EU-lovgivningens krav…om VE i 2020”. 2020 målsætningerne er politisk og økonomisk vigtige. Men klimaet er apolitisk, og klimaudfordringen fortsætter også efter 2020, ligegyldigt om vi når de politiske mål eller ej. Klimaudfordringen vil være et grundvilkår for mange generationer fremad.

Den CO2, der udledes fra konvertering af biomasse kan efterfølgende optages via en hurtig kulstofcyklus i en tilsvarende mængde biomasse. Det er en forudsætning for at snakke om bæredygtig forvaltning af land og skov, ligegyldig om biomassen er halm, kortlivede energiafgrøder eller skov. Omvendt forholder det sig for den mængde CO2, der udledes fra konvertering af fossilt materiale, den kan ikke umiddelbart gøres fossil igen.

Skal klimaeffekten af den fossile udledning neutraliseres skal en tilsvarende mængde CO2 optages i den hurtige kulstofcyklus, altså i en øget mængde biomasse. Eller også skal der dukke et teknologisk fix op, der kan binde CO2. Udebliver dette fix, lægges der pres på den biogene kulstofcyklus, og mængden af handlingsmæssige frihedsgrader reduceres. Det er ikke bæredygtighed ifølge Brundtland kommissionens definition.

Vi kan derfor ikke se hvordan fortsat brug af fossil energi (naturgas mod biomasse) kan opfattes som et mere bæredygtigt alternativ. Du skriver i dit memorandum:” Især omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil være tale om en forøgelse af emissionen (ved brug af biomasse), er problematisk”. Det er muligvis problematisk for de politiske mål, men for klimaet er det positivt, da vi får byttet fossilt kulstof med biogent kulstof, der kører i en hurtig cyklus. Derved reduceres akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. Vi ser den manglende omstilling til vedvarende energi, herunder bioenergi, som det egentlige problem. Selvfølgelig forvaltet inden for de rammer der sættes af bæredygtig brug af økosystemer, økonomi m.m.

De fleste analyser af klimagæld og skov er tilbageskuende, de ser på hvad der kan ske hvis skovene anvendes til noget, der ikke var tænkt på da de blev plantet. Derved opfattes skoven som et meget statisk system, hvilket er en stor forsimpling. Du skriver i dit memorandum: ” Hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages til træpilleproduktion, vil der efter en fuld omløbstid med regelmæssig fældning og genplantning stadig være mindre CO2 bundet end i udgangspunktet”. Dette er efter vores viden ikke korrekt. Erfaring og viden om skovenes drift og økosystemer viser, at det både er muligt at øge produktiviteten og samtid bevare eller øge mængden af CO2 som er bundet i økosystemet. Man kan selvfølgelig godt gøre tingene "forkert", men det vil være i direkte modstrid med skovforvalterens kort- og langsigtede interesser. Dynamikken i skovdyrkning er vist i et nyligt studie fra Københavns Universitet hvor tempereret skovbrug som f.eks det danske kan øge høsten af træ frem mod 2050 med mere end 30 % samtidig med, at lagret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre omkring 5 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 10 % allerede i 2020, mere end 15 % i 2050 og i nærheden af 30 % i 2100. Andre eksempler er bl.a lavet af Andre Faiij fra universitetet i Utrecht. Dyrkede skove kan være meget klimaeffektive på mellemlangt sigt.

Verdens skove leverer i dag ca. 87 % af al vedvarende energi i Verden, og træernes tilvækst opsuger ca. 20 % af det kulstof vi mennesker lukker ud i atmosfæren. Det til trods for, at mennesket over de seneste årtusinder har ryddet halvdelen af al oprindelig skov på Jorden. Dermed er det også sagt, at hvis vi genetablerer skov på store dele af de ryddede arealer, hvor der ikke skal dyrkes mad, så kan vi producere langt mere biomasse og samtidig lagre betydelige mængder af det kulstof, som vi har ledt ud. Men ligesom klimaproblemet er skabt over århundreder, tager løsningerne lang tid.

En regulering og fastsættelse af bæredygtighedskriterier for biomasse reguleret gennem f.eks. EU er en forudsætning for at bæredygtig udnyttelse af biomasse opnås i praksis. CO2 neutralitet bør ikke være et mål i sig selv, men kan være et nyttigt værktøj til at måle klimaeffekten. For biomasse har man i høj grad glemt økosystemernes dynamik og den naturlige kulstofcyklus som altid vil køre hvad enten vi bruger biomassen eller ej. Vi skal passe på at vi ikke fokuserer så ensidigt på CO2 neutralitet i en snæver forstand, og derved sætter hindringer for en intelligent overgang til vedvarende energikilder.

Claus Felby, Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen

  • 0
  • 0

Mange tak, Jørgen Henningsen, for memorandum og replik. Debatten er altid velkommen og egentlig er vi nok enige om det meste.

  • Retvisende regnskabspraksis - Ja tak, meget gerne. Som vi skriver i vores kronik opfatter vi ikke bioenergi såvel som andre vedvarende energiformer som CO2 neutrale. Fossil energi er det selvfølgelig slet ikke.
  • Støtteordninger, kvoter m.m. kan i den grad mudre billedet af, hvad der fra et biologisk videnskabeligt perspektiv er anbefalelsesværdigt.
  • ’Klimagælden’ ved brug af biomasse er reel, i de tilfælde hvor økosystemers evne til at binde kulstof reduceres.

Der hvor vi er uenige, og som vi beskrev i kronikken, er om betydningen af klimagælden og i hvilket perspektiv og tidshorisont den skal ses.

Både i dit memorandum og i din replik fokuserer du på ”den reelle CO2 reduktion i 2020” og ”EU-lovgivningens krav…om VE i 2020”. 2020 målsætningerne er politisk og økonomisk vigtige. Men klimaet er apolitisk, og klimaudfordringen fortsætter også efter 2020, ligegyldigt om vi når de politiske mål eller ej. Klimaudfordringen vil være et grundvilkår for mange generationer fremad.

Den CO2, der udledes fra konvertering af biomasse kan efterfølgende optages via en hurtig kulstofcyklus i en tilsvarende mængde biomasse. Det er en forudsætning for at snakke om bæredygtig forvaltning af land og skov, ligegyldig om biomassen er halm, kortlivede energiafgrøder eller skov. Omvendt forholder det sig for den mængde CO2, der udledes fra konvertering af fossilt materiale, den kan ikke umiddelbart gøres fossil igen.

Skal klimaeffekten af den fossile udledning neutraliseres skal en tilsvarende mængde CO2 optages i den hurtige kulstofcyklus, altså i en øget mængde biomasse. Eller også skal der dukke et teknologisk fix op, der kan binde CO2. Udebliver dette fix, lægges der pres på den biogene kulstofcyklus, og mængden af handlingsmæssige frihedsgrader reduceres. Det er ikke bæredygtighed ifølge Brundtland kommissionens definition.

Vi kan derfor ikke se hvordan fortsat brug af fossil energi (naturgas mod biomasse) kan opfattes som et mere bæredygtigt alternativ. Du skriver i dit memorandum:” Især omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil være tale om en forøgelse af emissionen (ved brug af biomasse), er problematisk”. Det er muligvis problematisk for de politiske mål, men for klimaet er det positivt, da vi får byttet fossilt kulstof med biogent kulstof, der kører i en hurtig cyklus. Derved reduceres akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. Vi ser den manglende omstilling til vedvarende energi, herunder bioenergi, som det egentlige problem. Selvfølgelig forvaltet inden for de rammer der sættes af bæredygtig brug af økosystemer, økonomi m.m.

De fleste analyser af klimagæld og skov er tilbageskuende, de ser på hvad der kan ske hvis skovene anvendes til noget, der ikke var tænkt på da de blev plantet. Derved opfattes skoven som et meget statisk system, hvilket er en stor forsimpling. Du skriver i dit memorandum: ” Hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages til træpilleproduktion, vil der efter en fuld omløbstid med regelmæssig fældning og genplantning stadig være mindre CO2 bundet end i udgangspunktet”. Dette er efter vores viden ikke korrekt. Erfaring og viden om skovenes drift og økosystemer viser, at det både er muligt at øge produktiviteten og samtid bevare eller øge mængden af CO2 som er bundet i økosystemet. Man kan selvfølgelig godt gøre tingene "forkert", men det vil være i direkte modstrid med skovforvalterens kort- og langsigtede interesser. Dynamikken i skovdyrkning er vist i et nyligt studie fra Københavns Universitet hvor tempereret skovbrug som f.eks det danske kan øge høsten af træ frem mod 2050 med mere end 30 % samtidig med, at lagret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre omkring 5 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 10 % allerede i 2020, mere end 15 % i 2050 og i nærheden af 30 % i 2100. Andre eksempler er bl.a lavet af Andre Faiij fra universitetet i Utrecht. Dyrkede skove kan være meget klimaeffektive på mellemlangt sigt.

Verdens skove leverer i dag ca. 87 % af al vedvarende energi i Verden, og træernes tilvækst opsuger ca. 20 % af det kulstof vi mennesker lukker ud i atmosfæren. Det til trods for, at mennesket over de seneste årtusinder har ryddet halvdelen af al oprindelig skov på Jorden. Dermed er det også sagt, at hvis vi genetablerer skov på store dele af de ryddede arealer, hvor der ikke skal dyrkes mad, så kan vi producere langt mere biomasse og samtidig lagre betydelige mængder af det kulstof, som vi har ledt ud. Men ligesom klimaproblemet er skabt over århundreder, tager løsningerne lang tid.

En regulering og fastsættelse af bæredygtighedskriterier for biomasse reguleret gennem f.eks. EU er en forudsætning for at bæredygtig udnyttelse af biomasse opnås i praksis. CO2 neutralitet bør ikke være et mål i sig selv, men kan være et nyttigt værktøj til at måle klimaeffekten. For biomasse har man i høj grad glemt økosystemernes dynamik og den naturlige kulstofcyklus som altid vil køre hvad enten vi bruger biomassen eller ej. Vi skal passe på at vi ikke fokuserer så ensidigt på CO2 neutralitet i en snæver forstand, og derved sætter hindringer for en intelligent overgang til vedvarende energikilder.

Claus Felby, Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten