Ingeniøren bragte på sit nyhedssite den 7. maj en artikel, der indeholder en række fejlagtige påstande. Artiklen byggede – tilsyneladende uden, at Ingeniøren lavede selvstændig journalistisk research – på en såkaldt afsløring i Avisen Danmark.
‘Ny tvivl om smitte ved hingstekåring: Forsker bag studie har selv deltaget’, hedder rubrikken på Ingeniørens stort opsatte artikel, der havde følgende indledning på ing.dk:
‘Den foreløbige rapport, der blev brugt til at frikende et omstridt hestestævne i Herning som smittespreder, viser sig at være skrevet af en forsker med tætte bånd til stævnet.’
Både rubrik og indledning er faktuel forkert. Jeg har ikke deltaget i hingstekåringen. Og jeg er ikke medlem af foreningen bag. Men Ingeniøren efterlader unægtelig offentligheden og sine læsere med et andet og misvisende billede af virkeligheden, som anfægter min habilitet og lødigheden af det arbejde som mine dygtige forskningskolleger og jeg udfører i NIDO | danmark, center for forskning og uddannelse i Hospitalsenheden Vest.
Det kræver en forklaring: Hospitalsenheden Vest i marts oplevede et uforholdsvis stort antal indlagte patienter, der var smittet med COVID-19, i forhold til hospitalets optageområde. Mens travle kolleger tog sig af behandlingen af det voksende antal syge, samlede vi en gruppe forskere til at søge viden om blandt andet smittekilder, udbredelsen af COVID-19 i hospitalets optageområde, sygdomskarakteristika og behandlingsbehov.
På grund af pressens store interesse for undersøgelsen, offentliggjorde hospitalet en pressemeddelelse den 24. april med de første delresultater fra en systematisk gennemgang af de første 109 patientjournaler.
I en række interviews gentog jeg igen og igen konklusionerne: At de første data viser et sammensat og varieret smittebillede, at vores datagrundlag er for spinkelt til på nuværende tidspunkt at sige noget om konkrete smittekilder, og at viden om inkubationstid og de nye data om debut af symptomer hos den første større gruppe af patienter sandsynliggør, at hovedparten af smitten fandt sted i slutningen af februar.
En artikel i Avisen Danmark den 31. marts med en professor fra Københavns Universitet som kilde gættede på, at messen Hest & Rytter med Hingstekåring, der fandt sted i Messecenter Herning den 4. til 8. marts, er den væsentligste årsag på grund af antallet af deltagere.
På et direkte spørgsmål fra DR Midt Vest den 24. april om vores data pegede på den såkaldte Hingstekåring som arnested for den udbredte smitte i Herning, svarede jeg ordret:
»Det er ikke sandsynligt. Undersøgelsen sandsynliggør, at hovedparten af smitten hos den første større gruppe af vores patienter fandt sted i slutningen af februar. Men helt at afvise, at nogle på et senere tidspunkt også er blevet smittet, hvis man har været til et andet stort socialt arrangement, det kan man aldrig.«
Altså: Vores undersøgelse handler ikke om Hest & Rytter-messen eller andre specifikke arrangementer. Og vores data kan ikke bruges til at ‘frikende’ noget arrangement for at have bidraget til smitte. Data siger intet om, at hvorvidt nogle af vores senere indlagte patienter er blevet smittet på Hest & Rytter-messen. Vores foreløbige data peger derimod på et sammensat og varieret smittebillede og intet samlet arnested.
Præmissen for ingeniørens artikel bygger på Avisens Danmarks såkaldte ‘afsløring’ af, at jeg personligt skulle have en interessekonflikt i sagen, fordi jeg ‘erkender’, at jeg er medlem af Dansk Varmblod, der er blandt arrangørerne af Hest & Rytter-messen og Hingstekåringen.
Avisen har skabt et billede af, at jeg er en del af ‘branchen’ og derfor kunne have en interesse i at ‘frikende’ Dansk Varmblod for anklager om ikke at aflyse arrangementet på trods af statsministerens opfordring den 6. marts til ikke at samle flere end 1000 mennesker på samme sted.
Lad mig derfor fortælle om min forbindelse til Dansk Varmblod. Jeg har intet med arrangementet i Herning at gøre. Jeg kender ingen i bestyrelse eller ledelse for Dansk Varmblod, jeg er ikke en del af hverken inderkreds eller ‘branche’, og jeg deltog ikke i Hest & Rytter-messen i marts.
Jeg har derimod privat derhjemme en ung hoppe, som i 2019 skulle have sine papirer i orden. Det kunne hesten kun få ved en såkaldt hoppekåring for varmblodsheste, og deltagelse krævede et enkelt års medlemsskab af avlsforbundet Dansk Varmblod. Lidt som da man i min barndom skulle melde sig ind i Dansk Vandrelaug, hvis familien ville på sommerferie med overnatning på vandrehjem.
Af førnævnte grund måtte jeg også købe et enkelt års medlemsskab i henholdsvis 2008 og 2010, hvor jeg heller ikke havde andre forbindelser til avlsforbundet.
Mit medlemskabet i Dansk Varmblod udløb automatisk i slutningen af 2019.
Med andre ord: Jeg er ikke medlem af Dansk Varmblod. Jeg var det heller ikke, da vi i forskergruppen planlagde og begyndte undersøgelsen.
Hvorvidt sagens rette sammenhæng berettiger til en mistænkeliggørelse og spørgsmål om interessekonflikt, må andre bedømme. Jeg ser det lidt som, hvis en forsker laver en undersøgelse om patienters madvaner, og så bliver beskyldt for interessekonflikt og inhabilitet, fordi han har købt mælk i Kvickly og har været medlem af Coop. Sidste år.
Vi fortsætter nu vores arbejde og forventer at offentliggøre flere resultater om sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i optageområdet for Hospitalsenheden Vest i løbet af sensommeren og i slutningen af året.
