Replik: MRSA-debatten: Er det farligt at bo på landet?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: MRSA-debatten: Er det farligt at bo på landet?

Vi har med interesse læst artiklen ‘Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme’. Artiklen beskriver fundene fra to videnskabelige artikler om MRSA fra Statens Serum Institut og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Den ene af disse artikler er en undersøgelse af, om afstand fra bopæl til svinebesætning har betydning for smitte med husdyr-MRSA.

Undersøgelsens konklusioner bliver til dels mistolket. For hele Danmark bekræfter de geografiske analyser, at personer, der bor i landområder, har større risiko for at være positiv med husdyr-MRSA end personer, der bor i byområder. Dette gælder, selv om de ud fra oplysninger anført ved sygdomsanmeldelsen ikke har kontakt til svin. Dermed vil personer, der er smittede med husdyr-MRSA, naturligt nok, i gennemsnit, bo tættere på en svinebesætning end danske borgere i al almindelighed gør. Svinebesætninger ligger jo på landet!

Undersøgelsens vigtigste resultat tager imidlertid udgangspunkt i en geografisk analyse af tre landkommuner med svineavl. Her bor borgere (som ikke i det daglige har kontakt til svin) inficeret med husdyr-MRSA i gennemsnit ikke tættere på en svinebesætning end baggrundsbefolkningen i de tre landkommuner.

Hvorfor er dette vigtigt? Der har gennem årene været rejst bekymring om, at husdyr-MRSA kunne spredes fra svinebesætninger ud i det ydre miljø omkring gården, og at denne spredning kunne udgøre en risiko for eksempelvis naboer. Spredning til naboer vil i teorien kunne ske gennem støv (fra ventilationsanlæg m.v.), strøelse, gylletank, maskiner osv. Såfremt denne teoretiske bekymring havde praktisk betydning, ville bærere af husdyr-MRSA i landkommuner i gennemsnit bo tættere på en svinebesætning end andre borgere i den pågældende kommune.

Dette kunne vi ikke påvise i denne undersøgelse, og dette taler imod, at der sker en væsentlig spredning af husdyr-MRSA i det fysiske miljø i nærheden af svinebesætningerne. Faktisk var der ingen af de inficerede, der boede tættere end 800 meter til en svinebesætning. Derfor bør undersøgelsens fund berolige naboer til svinebesætninger. Undersøgelsen underbygger altså ikke, at husdyr MRSA spreder sig i miljøet. Dette betyder ikke, at en sådan spredning aldrig kan forekomme. Men undersøgelsen viser, at det er usandsynligt, at det er en væsentlig kilde til infektion.

Hvordan spreder husdyr-MRSA sig så? Dette giver undersøgelsen i sig selv ikke svar på. Men vi ved, at langt de fleste personer, der får husdyr-MRSA, bliver smittet i forbindelse med erhvervsmæssig direkte kontakt til svin i stalde. Det kan være besætningsejere, medhjælpere, dyrlæger der regelmæssigt kommer i stalde osv. Det, der imidlertid er i fokus i undersøgelsen, er de personer, der ikke har en kendt udsættelse for svin. Dér tyder vores resultater på, at de får MRSA som man får andre stafylokokker, dvs ved person-til-person-kontakt og kun sjældent ved miljøsmitte. Der er heldigvis meget, der tyder på, at husdyr-MRSA ikke er så effektive til at smitte og ej heller har så alvorlige i konsekvenserne som andre MRSA-typer. Dette kan forklares ved, at husdyr-MRSA ikke er så tilpasset til mennesker som andre MRSA-typer. Igangværende forskning vil belyse dette yderligere.

Er det så ‘farligt’ at bo på landet – i forhold til MRSA-smitte?

Skal vi svare på dette spørgsmål, er det vigtigt at huske på, at der er mange MRSA-typer – ud over husdyr-MRSA. På trods af den betydelige og bekymrende stigning, der er sket i husdyr-MRSA i de seneste 15 år, er der samlet set stabile tendenser til højere forekomst i byområder som københavnsområdet end på landet. Desuden viser overvågning fra Statens Serum Institut, at husdyr-MRSA er stagnerende i de senere år. Så nej, i forhold til MRSA-smitte er det ikke ‘farligt’ at bo på landet, heller ikke hvis du er nabo til en svinebesætning.

Man kan have mange synspunkter om dansk landbrug og om den fremtidige udvikling af dansk fødevareproduktion. Dette er en fair og vigtig diskussion, der bl.a. handler om, hvordan det nødvendige mål om at nedbringe forbruget af antibiotika i fødevareproduktionen kan opfyldes. Såfremt resultater fra MRSA-forskningen anvendes som argumenter i denne debat, må man som minimum forvente, at forskningsresultaterne bliver nuanceret refereret og perspektiveret.

Dette handler ikke alene om at sikre en seriøs debat, men også om ikke at stigmatisere eller udskamme personer, der arbejder i svineerhvervet eller er naboer til en svinebesætning. Selv om forekomsten af husdyr-MRSA er højere i landområder end i byerne, kan det ikke dokumenteres, at det er ‘farligt’ at være nabo til en svinebesætning. Og inddrages alle MRSA-typer, er risikoen for smitte større i storbyer, for slet ikke at nævne den risiko, der kan være i forbindelse med eksempelvis behandling på sygehus uden for Skandinavien eller Holland.

Følgende udsagn fra SSI:

Desuden viser overvågning fra Statens Serum Institut, at husdyr-MRSA er stagnerende i de senere år.

skal ses i et lidt breder perspektiv. Stagnationen har intet med risikoen for at blive inficeret at gøre.

Derfor følgende bemærkning.

Antal personer inficeret med MRSA-CC398-stafylokokker må forventes at blive reduceret fremover, som følge af færre beskæftigede i svineindustrien, færre svin og den måde Statens Serum Institut (SSI) registrerer antallet af inficerede på. Med SSI’s metode vil CC398 over tid blive udryddet – statistisk set – til trods for at tusinder af smittebærere fortsat bevæger sig rundt i samfundet.

Resten kan læses her Statens Serum Institut knækker MRSA-kurven ved at skamride fakta

Risikoen for at få en CC398 infektion for en person beskæftiget i svineindustrien er måske 30 gange større end risikoen for, at en person uden for svineindustrien får MRSA -infektion .

Det kommer jeg tilbage med på et senere tidspunkt.

  • 3
  • 4

I en kronik i Jyllands-Posten den 14. august 2017 vedrørende svineproduktionen i Danmark har Karen Hækkerup oplyst, at der er mere end 33000 personer i Danmark, der beskæftiger sig med produktion af svin. Det kan være svært at sige helt præcis at vurdere, hvor mange, der er eksponerede for en CC398 infektion. Men tag tallet som et første gæt.

I den følgende tabel har jeg samlet alle relevante MRSA- og CC398-tal, som jeg har hentet fra Statens Serums Instituts hjemmeside for perioden 2006-2016 og brugt Karen Hækkerups tal for antal beskæftigede i svineproduktionen i 2016.

Her er tabellen: Tabel med rater og relativ risiko for CC398

Raten for Manifest tilfælde for Svineproduktionen og Øvrige er beregnet henholdsvis ved

Manifest Rate Svineproduktion = 1000 * 1053/33000 = 31,91
Manifest Rate Øvrige = 1000 * 6025/5698000 = 1,06

Den relative risiko for Svineproduktionen er beregnet ved 31,91/1,06 = 30,18. Det er altså ca 30 gange så stor risiko for at få en manifest CC398 infektion i Svineproduktionen, som for at få en MRSA-infektion i den øvrige del af befolkningen.

Når det drejer om blodforgiftning er risikoen ca. 20 gange så stor, men der er ikke signifikante ikke er forskelle på dødsfaldsraten.

Tag ovenstående beregning som et første overslag. Beregningerne kan forfines ved at udarbejde aldersbetingede rater, ved at justere bestanden af eksponerede og foretage en årgangsopdelen. Samtidige skal skyggetallene for antal manifest inficerede også tælles med.

Der er formodentlig ansat nogle brand dygtige læger, agronomer eller statistikere i Statens Serum Institut eller i Danmark Statistik, der kan indsamle de nødvendig data og udføre disse beregningerne. Jeg ser virkelig frem til disse beregninger og jeg skal nok rette ind til højre med en stor tak, men kom med dem.

Selve om jeg har regnet en faktor 2 eller 3 galt, rykker det ikke ved, at risikoen for at få en CC398 infektion er langt større for personer beskæftiget i svineindustrien i forhold, at alle andre får en MRSA-infektion.

Mig bekendt har Statens Serum Institut indtil dato ikke udarbejdet sådanne beregninger, som offentligheden har kendtskab til.

  • 4
  • 3

Jeg har spurgt Kåre Mølbak, SSI, overlæge, dr.med., faglig direktør om min beregning af, at risikoen for at få en CC398-infektioner er en faktor 30 gange større end risikoen for at få en klassik MRSA-infektion for alle andre ? Her er hans svar:

Kære Klaus Flemløse

Det er fuldstændig korrekt, at der er en forhøjet risiko husdyr MRSA i forbindelse med kontakt til dyr. Dette beskrev vi allerede i 2008, se https://wwwnc.cdc.gov/eid/article/14/9/07-... Estimaterne er ikke fundamentalt forskellige fra dem, som du på anden måde er kommet frem til.

Sammenhængen er senere bekræftet gennem vores overvågning og forskellige videnskabelige undersøgelser.

Med venlig hilsen
Kåre Mølbak

Jeg sige tak for et kort og præcist svar.

Det er i princippet en godkendelse af min beregning. Desuden har SSI haft denne viden siden 2008.

Det er min opfattelse, at SSI ikke har gjort de store anstrengelser for at fortælle offentligheden herom - snarere tværtimod. I SSI's kommunikation ud til har man lagt vægten på ikke at stigmatisere ansatte i svineindustrien.

En af konsekvenserne ved ikke at informere om den forøgede risiko ved omgang med husdyr kan være, at Regeringen/Folketing/Landbrug har undladt at gøre noget effektivt for at hindre en smittespredning.

I princippet mener jeg, at man har misinformeret Regering/Folketing/Landbrug i denne sag.

  • 1
  • 0