Replik: Mælkekartonen er den bedste løsning, og snart er den endnu bedre

Illustration: Arla

I et debatindlæg bragt her på Ingeniøren og WasteTech slår Henrik Beha Pedersen (Stifter og formand, Plastic Change, red.) til lyd for, at vi i Danmark bør droppe mælkekartonen og i stedet satse på for eksempel engangsplastflasker med pant. Det er en vigtig debat. For selvfølgelig skal mælk leveres til forbrugeren i den mest bæredygtige emballage.

Mælkekartonen er en ikonisk emballage og har demonstreret sin værdi i årtier, mens andre emballager har skiftet udseende og materiale. Baggrunden for at bibeholde mælkekartonen i Danmark er derfor også logisk. Det er den bedste emballageløsning, som findes på markedet. Og de senere år er den blevet endnu bedre. 

Henrik Beha Pedersen slår i sit debatindlæg blandt andet til lyd for, at engangsplastflasker, der indsamles via pantsystemet, brugt til eksempelvis plantebaserede drikke, skal erstatte mælkekartonen. Det mener vi ikke er den mest miljørigtige løsning. Blandt andet fordi, det vil føre til mere forbrug af plastik. Der vil typisk være op til 5 gange mere plast i en et-liters plastflaske sammenlignet med en Arla-mælkekarton, som består af 80-85 procent karton lavet af plantefibre. Plantefibre der kan genanvendes. 

Mælkekartonen er i konstant udvikling i bæredygtig retning

Hos Arla har vi gennem de seneste mange år løbende taget mere miljøvenlige mælkekartoner i brug til vores produkter. I hovedparten af vores kartoner bruges biobaseret plastik, som afløser oliebaseret plastik. Den biobaserede plast produceres af fornybare råmaterialer. Primært i form af restmaterialer fra papir- og sukkerørsproduktion.  

Til flere produkter har vi introduceret brune kartoner, hvor papiret er ubleget og indeholder et materialelag mindre. Ændringerne har ført til en markant reduktion i kartonens CO2-regnskab. Senest har vi valgt at fjerne plastlågene på vores ØKO-mælk. Dermed reduceres CO2-aftrykket og plastmængden yderligere.

Mælkekartonerne er altså i en konstant udvikling mod endnu mere bæredygtighed. Af hensyn til produktkvalitet og fødevaresikkerhed er det endnu ikke muligt at bruge en emballage helt uden plastik, men vi samarbejder med forskere og leverandører for at reducere endnu mere.

Men mindre CO2 i produktionen er ikke den eneste grønnere udvikling. Fra juli 2021 er danskerne begyndt at sortere deres husholdningsaffald i 10 fraktioner, der kan sikre, at mere affald genanvendes. En af de nye fraktioner hedder mad- og drikkekartoner. Alle kommuner skal sikre en hustandsindsamling af kartonerne senest i løbet af 2022, så de kan blive genanvendt i stedet for at blive brændt, og derfor er genanvendelsen af kartonerne i fuld gang.

Mad- og drikkekartoner er forskellige, men kartonerne til frisk mælk består af et tykt lag pap og to tynde barrierelag af plast. Ikke fire lag, som Henrik Beha Pedersen skriver. 

I sin nuværende version kan omkring 80 procent af en Arla-mælkekarton - papirandelen - genanvendes og for eksempel bruges til ny emballagepap og -karton. Samtidig bliver der arbejdet på at kunne genanvende plast og aluminium, som findes i andre typer af kartoner. Det første genanvendelsesanlæg åbnede i Tyskland i 2021.

Vi kan altså konstatere, at mælkekartonen er grønnere end tidligere og et stigende antal bliver genanvendt.

Ikke mere miljøvenlig emballage

Alligevel har vi selvfølgelig overvejet om det vil være en idé at bruge samme pantemballage, som sodavand og øl kommer i. Vores undersøgelser viser dog, at intet tyder på, at det vil give en mere miljøvenlig emballage. Tværtimod. Selv hvis en mælkekarton går til forbrænding, kan den sagtens have en CO2e, der er lavere end en engangsplastflaske, der indsamles og genanvendes via pantsystemet. For eksempel viser et LCA-studie fra det tyske miljøministerium i 2021, at mælkekartoner har et lavere miljøaftryk end PET-flasker i pantsystemet. Vores egne beregninger viser, at CO2-udledningen fra en Arla-mælkekarton er cirka halvdelen af en plastflaske i pantsystemet og kun en tredjedel af en plastflaske som ikke genanvendes. Det selvom mælkekartonen ikke genanvendes. Fordelen i at bruge kartoner bliver endnu større, når nu genanvendelsen fremover øges. 

Hos Arla har vi ingen interesse i at vælge en anden løsning end den grønneste og bedste. Vi følger til stadighed de beregninger, som myndigheder, forskere og emballageleverandører laver på mælkeemballager, herunder CO2-beregninger. Derfor kan vi konstatere, at mælkekartoner er blandt de mest miljørigtige løsninger. 

Endelig er der kravene til produktkvalitet og fødevaresikkerhed. Det kan lyde miljørigtigt at få fyldt sin genbrugsflaske med mælk i supermarkedet. Men i vores øjne er det svært at forestille sig skalerbare løsninger, der både er miljørigtige og kompromisløse med hensyn til produktkvalitet og fødevaresikkerhed, som samtidig er til at betale. Derfor har vi ikke taget skridt i den retning på nuværende tidspunkt. 

Hos Arla er vi derfor glade for vores mælkekartoner. Og vi er meget begejstrede for, at man politisk har besluttet, at kartonerne også skal indsamles for at blive genanvendt. Det gør kun mælkekartonen til et endnu mere miljørigtigt emballagevalg til frisk mælk i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

med pant. Har Arla evt. regnet på dette?

Noget andet er, at diverse mejeri-væsker vel mest består i vand. Som vi så slæber frem og tilbage. Hvis mere af dette bestod i koncentrater, hvor kunderne så selv kan tilføje koldt vand fra hanen derhjemme (hvis kvalitet antages hverken værre eller bedre end det, køerne drikker). Mindre vand, færre eller mindre emballager - en mulighed?

  • 1
  • 30

Problemet at affaldsseskaberne ikke aner, hvad de skal stille op med drikkekartonerne. Så nogle selskaber blander kartonerne i plastaffaldet og sender det hele til Tyskland, hvor den ringe materiale kvalitet gør at det hele balles til RDF...

  • 21
  • 0

Glasflasker med pant til mælk havde vi i Danmark dengang jeg var barn . Problemet er at nutidens glasflasker er engangsflasker selv om der er pant på dem og det gør genbrugsideen vanskelig at gøre overbevisende.

Det kan godt være at Arla synes at miljøet - og deres pengepung - har det bedre af at kartonerne ender i det kommunale affaldssystem, men det handler om cirkular økonomi og her afleverer vi brugt emballage tilbage til producenten med tak for lån.

  • 9
  • 6

Der er helt oplagt noget galt med Arlas erklæret grønne profil:

“Hos Arla har vi ingen interesse i at vælge en anden løsning end den grønneste og bedste.” Og: “Senest har vi valgt at fjerne plastlågene på vores Øko-mælk. Dermed reduceres CO2-aftrykket og plastmængden yderligere.”

Hvis det første er sandt så skriger det jo af uopfyldt potentiale at ikke alle kartoner er fri for plastlåg.

Hvad er forklaringen på at Arla IKKE vælger den grønneste og bedst løsning, men binder 7 g overflødig CO2 (jf. Arlas egne reklameudsagn på Øko-kartonerne, frit efter hukommelsen) på alle deres konventionelle emballager? Har Arla en plan for udfasning af plastlåg (hvad med på mandag?) eller skal vi komme efter dem med demonstrationer, blokader og lovindgreb?

  • 13
  • 11
1

Det er ligemeget hvordan du gør sålænge du ikke smider kartonen i grøftekanten. Indtil din kommune har etableret anden indsamling er restaffald fint.

Citat: “ udledningen fra en Arla-mælkekarton er cirka halvdelen af en plastflaske i pantsystemet og kun en tredjedel af en plastflaske som ikke genanvendes. Det selvom mælkekartonen ikke genanvendes. ”

  • 12
  • 1

@Michael Boldt: så det eneste problem med genbrugsflasker er at de er af plast og ikke glas?

Hvordan vil du lukke en glasflaske? Plast er jo et no-no.

Måske skulle vi hellere tage vores egen lille mælkejunge med til mejeriet - som da min far var dreng.

Kan der være en grund til at mælkekartonen har holdt skansen i 50 år?

  • 13
  • 3

Hovedparten af mælk er vand.

Hvorfor ikke mælkepulver i en papirpose?

Eller endnu bedre; vorfor ikke mælkeerstatningpulver i en papirpose?

  • 6
  • 23

Det kunne være interessant at se en LCA for mælkeemballagen som Gram slot anvender (sælges i Rema1000 ) og hvorledes den løsning klare sig i forhold til mælkekartoner (se billede på http://www.greenthinking.dk/2010/10/ny-kli...). Vi har købt det siden de introducerede det, og det fungere glimrende. Emballagen er udformet så den lukker af sig selv når man stiller det i køleskabet, så der er ikke behov for en "prop" eller noget når den er åbnet. Eneste ulempe jeg kan komme i tanke om er at det muligvis er lidt vanskeligere at håndtere for mindre børn end kartoner.

  • 15
  • 2

@Michael Boldt: så det eneste problem med genbrugsflasker er at de er af plast og ikke glas?

Det ved jeg ikke...

Problemet er vel at vi stadigvæk ikke har fået løst plastgenbrugsproblematikken. Selv pantet PET som kommer tilbage forretningen bliver "downcycled" til produkter at ringere kvalitet end det oprindeligt var tiltænkt. https://ing.dk/artikel/downcycling-kun-3-u...

Vi savner virkeligt et EU-genbrugsdirektiv så en PET-flaske kan blive til en PET-flaske kan blive til en PET-flaske kan blive til ...

PS. Jeg ved ikke om plast er et no-go. Der kan jo laves plast af mejsstivelse, fiskeskel, mv. Da jeg var barn var mælkeflasken lukket med en alu-kapsel. Det var dengang der stadigvæk var mælkeudbringning nogle steder, så man skulle hente flaskerne ind hurtigt fordi mejser og gråspurve havde fundet ud af at prikke hul i kapslen og spise fløden.

  • 7
  • 0

Undtagen ølflasker, der genbruges fra 7 til 30 gange afhængig af ref. Måske vendes der op og ned på incitamenter i takt med at CO2-afgifter infinder sig.

Det gælder så kun den gamle standard ølflaske som stadig bruges til bla Grøn og Hof. Øl fra Mikrobryggerier leveres i engangsflasker med pant. Årsagen er at special-øl er dyrere så bryggerierne vil ikke levere deres kvalitetsprodukt i en ridset flaske da de så ikke mener at forbrugerne ikke vil betale 20 kr eller mere per flaske.

Den gamle standard sodavandsflaske er forsvundet. Ligeså er standard vinflasker.

  • 10
  • 0

Amagerværket brænder 280 tons træ af i timen. Træet skal fældes og transporteres. Mælkekartonerne har vi ved hånden - når andet skrald køres til forbrænding.

Er der nogen der kan redegøre for fordelene i diverse forslag hvor mælk skal leveres i anden emballage?

  • 18
  • 0

Jeg har en 1 liters glasflaske med skruelåg, som jeg bruger, når jeg henter mælk hos bageren. I butikken står en mælkekøler, hvorfra mælken bliver tappet. Jeg skyller og vasker flasken og låget selv. Flasken har jeg købt hos bageren for 15 DKK. Men denne fremgangsmåde er for besværlig i en travl familiehverdag, hvor indkøb sker i supermarkeder uden betjening i mejeriafdelingen. Alle disse underlige og dybt overflødige CO2-regnskaber tager sikkert ikke højde for den tidsbesparelse, som mælkekartoner betyder for forbrugerne. Tid til mere familie og samkvem. Det må unægtelig være mere værd end det mikrominimalistiske CO2-fodaftryk, som en mælkekarton efterlader.

  • 18
  • 1

@Anders S. Johansen: Hvordan vil du lukke en glasflaske? Plast er jo et no-no.

Jeg tænker metallåg, så reelt set en cocio-flaske. Nemmere at genanvende, og fungerer lige så fint.

  • 1
  • 1

Til #15 I vores kommune skal kartoner i plast beholderen, hvor de så sorteres fra inden plast sortering. Eneste ulempe er at det fylder så meget, så der skal faktisk oftere tømninger til.

Spørgsmålet er, hvor frasorteringen af drikkekartoner sker. Det affaldsseskab som opererer i min kommune vil sende det hele Tyskland, så kan de gøre det der. Min frygt er blot, at kvaliteten af det danske genbrugsmateriale er så ringe at det ryger direkte ballepressen som RDF.

Alba Braunschweig er blevet en populær rejsedestination for dansk kommunalt indsamlet emballage.

Det er ikke kun sammenblandingen som er et problem. Det er ikke et krav at jeg rengør/skyller emballage inden bortskaffelse. Det er et krav i Tyskland - derfor bliver det ringere kvalitet.

I Danmark snakker vi om affaldsbortskaffelse som om det er en tryllekunst: Borte har taget det - vi kan ikke længere se det.

Ude af øje - ude af sind

  • 3
  • 0

Noget andet er, at diverse mejeri-væsker vel mest består i vand. Som vi så slæber frem og tilbage.

måske har nogle af de nu 24 nedtomler til mit forslag i #2 om opkoncentreret mælk tomlet op til indlægget om...

Gram slot mælkeemballage ... http://www.greenthinking.dk/2010/10/ny-kli...).

Slottet fremhæver udover mindre materialeforbrug også, at "...vægten af emballagen er 17 g mod 37 g for de traditionelle mælkekartoner. Dette svarer til en vægtforskel på 54 %. Denne vægtforskel medfører en tilsvarende besparelse i brændstofsforbrug ved transport af produktet...."

Det lyder udmærket. Mit forslag gik så ud på at høvle en betydelig andel af de 900 g vand per liter mælk. Er det her virkelig et ingeniør-site? :-)

  • 0
  • 10

"...Arla ejer omkring 200 lastbiler i Danmark, der deler mælk ud til godt 2.600 detailbutikker hver eneste dag... Lastbilen har en totalvægt på 26 tons og har op til 11 tons nyttelast..." https://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2020/p...

De beregner meget store CO2-besparelser ved først at gå fra diesel til biodiesel og herefter til el-drevet. Det fremgår ikke, om deres CO2-regnskaber også omfatter selve produktionen af lastbilerne.

Hvis man nu kunne halvere både rumfang og vægt af nyttelasten ved at begrænse vandindholdet i varerne, kunne transporten til detailhandlen foregå i mindre og lettere lastbiler?

Dertil ofte længere holdbarhed af madvarer med mindre vandindhold.

  • 1
  • 8

Ja det kunne jo f.eks. være den mængde energi der skal bruges for at inddampe mælken, og den skepsis der er over for om hvorvidt slutproduktet ville smage ligeså godt som den ikke inddampede mælk.

Opdeling af mælken i diverse underprodukter sker ikke ved opvarmning, men ved centrifugering, og dernæst opblanding til ønskede fedt-% mv. De endelige produkter pateuriseres så. Ifølge mejerierne sker evt. smagsforringelser primært ved evt. yderligere behandling som højpasteurisering, UHT og sterilisering https://mejeri.dk/produktion/fra-ko-til-ka....

Det sidste ved jeg så ikke, om evt. forbrugere af mindre behandlet mælk er enig i (?). Men hvis det er korrekt, burde salg af opkoncentrerede produkter til hjemmefortynding være ok. Udover lettere transport, vil mejerierne også skulle pasteurisere de mindre mængder vand.

  • 1
  • 3

Opdeling af mælken i diverse underprodukter sker ikke ved opvarmning, men ved centrifugering, og dernæst opblanding til ønskede fedt-% mv. De endelige produkter pateuriseres så. Ifølge mejerierne sker evt. smagsforringelser primært ved evt. yderligere behandling som højpasteurisering, UHT og sterilisering https://mejeri.dk/produktion/fra-ko-til-ka....

Det sidste ved jeg så ikke, om evt. forbrugere af mindre behandlet mælk er enig i (?). Men hvis det er korrekt, burde salg af opkoncentrerede produkter til hjemmefortynding være ok. Udover lettere transport, vil mejerierne også skulle pasteurisere de mindre mængder vand.

Jeg har meget svært ved at se at du skulle få 1 liter mælk til at blive til 100ml koncentrat vha. centrifugering - og det ville givetvis have indvirken på smagen.

Så det kan som jeg ser det kun gøres ved inddampning, og det vil (tror jeg) koste voldsomt på smagen - f.eks. mener jeg at uhomogeniseret mælk smager bedre end homogeniseret.

Og hvis vi skal fortsætte ud af den tangent, skal øl, sodavand, vin mv. så også komme i 100ml brikker som skal fortyndes med 900ml vand?

  • 8
  • 0

Jeg har meget svært ved at se at du skulle få 1 liter mælk til at blive til 100ml koncentrat vha. centrifugering..Så det kan som jeg ser det kun gøres ved inddampning

Når mejerierne kan opkoncentrere sig frem til eksisterende mælkeprodukter alene ved centrifugering, kan de nok også til væsentligt højere faststof koncentrationer. Umiddelbart tænkte jeg dog på et flydende koncentrat med fortsat et vist vandindhold, blot mindre, fx en halvering.

og det ville givetvis have indvirken på smagen. f.eks. mener jeg at uhomogeniseret mælk smager bedre end homogeniseret.

det kan evt. være rigtigt. Mht. homogenisering af mælk kan jeg huske, da den kom, og gjorde mælken mere appetitlig og drikkelig for nogle af os. Nogle har vist anført at homogenisering øger mælkeintolerance? Jeg er ikke selv mælkedrikker længere, foretrækker yugurt ol. Dér tvivler jeg på at en opkoncentrering af udgangsproduktet vil skade. Bruges jo allerede i græsk yougurt.

  • 0
  • 3

Homogenisering påvirker i høj grad mælkens smag m.m.

Som barn fra landet husker jeg tydeligt reaktionen da nogle havde fundet på et begreb kaldet skolemælk. Vi børn fik jo alle mælk hentet ind fra stalden eller i enkelte tilfælde fra naboens stald, da de første kartoner kom rundt med såkaldt sødmælk lød det højlydt fra Bruno "Føj for helvede det smager jo af aske" vi andre var mere diskrete, men til os børn fra landet var der faktisk kun afsætning på cacaomælk.

At flere har problemer med mælkeintolerans skyldes (iflg en undersøgelse jeg læste for en del år siden) at fedtpartiklerne bliver findelt, så de hos nogle mennesker smutter gennem tarmvægen.

Angående opkoncentrering kunne man jo starte med juice, hovedparten af den juice vi drikker er jo netop blevet fortyndet med vand før den tappes på kartoner, -- hvor fornuftigt er det?

  • 3
  • 1

At flere har problemer med mælkeintolerans skyldes (iflg en undersøgelse jeg læste for en del år siden) at fedtpartiklerne bliver findelt, så de hos nogle mennesker smutter gennem tarmvægen.

Måske kunne du finde den undersøgelse frem? Af fornuftige artikler finder jeg denne, der ikke underbygger det. https://www.cambridge.org/core/journals/br...

Der findes også artiler der beskriver homogeniseringsprocessen. Intollerance hænger mest sammen med mælkesukkeret, altså laktose. Allergi mod animalsk protein har helt andre årsager, men er meget mindre udbredt.

  • 1
  • 1

anvendt på et klart inflammatorisk, læs usundt, produkt udsat for årtiers stadig faldende forbrug, med en stærkt tvivlsom nyttevirkning og faldende anbefalet indtag iflg. officielle kostråd.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten