...hvilken container skal jeg smide mine gamle mælkekartoner i?
Plastflaskerne ved jeg præcis hvor skal hen, og jeg får penge for at gøre det...
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I et debatindlæg bragt her på Ingeniøren og WasteTech slår Henrik Beha Pedersen (Stifter og formand, Plastic Change, red.) til lyd for, at vi i Danmark bør droppe mælkekartonen og i stedet satse på for eksempel engangsplastflasker med pant. Det er en vigtig debat. For selvfølgelig skal mælk leveres til forbrugeren i den mest bæredygtige emballage.
Mælkekartonen er en ikonisk emballage og har demonstreret sin værdi i årtier, mens andre emballager har skiftet udseende og materiale. Baggrunden for at bibeholde mælkekartonen i Danmark er derfor også logisk. Det er den bedste emballageløsning, som findes på markedet. Og de senere år er den blevet endnu bedre.
Henrik Beha Pedersen slår i sit debatindlæg blandt andet til lyd for, at engangsplastflasker, der indsamles via pantsystemet, brugt til eksempelvis plantebaserede drikke, skal erstatte mælkekartonen. Det mener vi ikke er den mest miljørigtige løsning. Blandt andet fordi, det vil føre til mere forbrug af plastik. Der vil typisk være op til 5 gange mere plast i en et-liters plastflaske sammenlignet med en Arla-mælkekarton, som består af 80-85 procent karton lavet af plantefibre. Plantefibre der kan genanvendes.
Hos Arla har vi gennem de seneste mange år løbende taget mere miljøvenlige mælkekartoner i brug til vores produkter. I hovedparten af vores kartoner bruges biobaseret plastik, som afløser oliebaseret plastik. Den biobaserede plast produceres af fornybare råmaterialer. Primært i form af restmaterialer fra papir- og sukkerørsproduktion.
Til flere produkter har vi introduceret brune kartoner, hvor papiret er ubleget og indeholder et materialelag mindre. Ændringerne har ført til en markant reduktion i kartonens CO2-regnskab. Senest har vi valgt at fjerne plastlågene på vores ØKO-mælk. Dermed reduceres CO2-aftrykket og plastmængden yderligere.
Mælkekartonerne er altså i en konstant udvikling mod endnu mere bæredygtighed. Af hensyn til produktkvalitet og fødevaresikkerhed er det endnu ikke muligt at bruge en emballage helt uden plastik, men vi samarbejder med forskere og leverandører for at reducere endnu mere.
Men mindre CO2 i produktionen er ikke den eneste grønnere udvikling. Fra juli 2021 er danskerne begyndt at sortere deres husholdningsaffald i 10 fraktioner, der kan sikre, at mere affald genanvendes. En af de nye fraktioner hedder mad- og drikkekartoner. Alle kommuner skal sikre en hustandsindsamling af kartonerne senest i løbet af 2022, så de kan blive genanvendt i stedet for at blive brændt, og derfor er genanvendelsen af kartonerne i fuld gang.
Mad- og drikkekartoner er forskellige, men kartonerne til frisk mælk består af et tykt lag pap og to tynde barrierelag af plast. Ikke fire lag, som Henrik Beha Pedersen skriver.
I sin nuværende version kan omkring 80 procent af en Arla-mælkekarton - papirandelen - genanvendes og for eksempel bruges til ny emballagepap og -karton. Samtidig bliver der arbejdet på at kunne genanvende plast og aluminium, som findes i andre typer af kartoner. Det første genanvendelsesanlæg åbnede i Tyskland i 2021.
Vi kan altså konstatere, at mælkekartonen er grønnere end tidligere og et stigende antal bliver genanvendt.
Alligevel har vi selvfølgelig overvejet om det vil være en idé at bruge samme pantemballage, som sodavand og øl kommer i. Vores undersøgelser viser dog, at intet tyder på, at det vil give en mere miljøvenlig emballage. Tværtimod. Selv hvis en mælkekarton går til forbrænding, kan den sagtens have en CO2e, der er lavere end en engangsplastflaske, der indsamles og genanvendes via pantsystemet. For eksempel viser et LCA-studie fra det tyske miljøministerium i 2021, at mælkekartoner har et lavere miljøaftryk end PET-flasker i pantsystemet. Vores egne beregninger viser, at CO2-udledningen fra en Arla-mælkekarton er cirka halvdelen af en plastflaske i pantsystemet og kun en tredjedel af en plastflaske som ikke genanvendes. Det selvom mælkekartonen ikke genanvendes. Fordelen i at bruge kartoner bliver endnu større, når nu genanvendelsen fremover øges.
Hos Arla har vi ingen interesse i at vælge en anden løsning end den grønneste og bedste. Vi følger til stadighed de beregninger, som myndigheder, forskere og emballageleverandører laver på mælkeemballager, herunder CO2-beregninger. Derfor kan vi konstatere, at mælkekartoner er blandt de mest miljørigtige løsninger.
Endelig er der kravene til produktkvalitet og fødevaresikkerhed. Det kan lyde miljørigtigt at få fyldt sin genbrugsflaske med mælk i supermarkedet. Men i vores øjne er det svært at forestille sig skalerbare løsninger, der både er miljørigtige og kompromisløse med hensyn til produktkvalitet og fødevaresikkerhed, som samtidig er til at betale. Derfor har vi ikke taget skridt i den retning på nuværende tidspunkt.
Hos Arla er vi derfor glade for vores mælkekartoner. Og vi er meget begejstrede for, at man politisk har besluttet, at kartonerne også skal indsamles for at blive genanvendt. Det gør kun mælkekartonen til et endnu mere miljørigtigt emballagevalg til frisk mælk i Danmark.
