Replik: Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter

 

Lone Rasmussen er markedschef i Dansk Erhverv, og Henrik Egede er direktør i Applia Illustration: Dansk Erhverv/Applia

»Kan det virkelig passe, at vi i en tid, hvor vi kan nå til Mars, ikke kan bygge vaskemaskiner, mobiltelefoner og biler, der holder længere end to år,« spurgte Ingeniørens lederskribent den 12. februar retorisk, efterfulgt af en påstand om, at »de fleste varige forbrugsgoder som hårde hvidevarer og elektronik går i stykker efter tre til fem år«.

Svaret på spørgsmålet er heldigvis et rungende NEJ – det kan ikke passe! Ifølge Energistyrelsen holder hvidevarer f.eks. i gennemsnit f.eks. 10-14 år hos forbrugerne.

Hvis man spørger folk om reklamationsfristen i købeloven skal være på to, tre eller seks år, vil de fleste nok instinktivt mene, at den skal være så lang som muligt, for alt andet vil vel være urimeligt? Den opfattelse er desværre baseret på manglende kendskab til købeloven og til de konsekvenser for samfundet, der vil være forbundet med at forlænge reklamationsfristen.

Efter købeloven har forbrugeren kun ret til at få en vare ombyttet, repareret eller hæve købet, hvis en vare har en ‘oprindelig mangel’ – altså en fejl, der var til stede på købstidspunktet. Det vil sige en fabrikations-eller materialefejl.

Købeloven siger nemlig ikke, at alle fejl, der viser sig inden for toårsfristen, giver forbrugeren rettigheder, ej heller at alle varer skal kunne holde i to år. Fejl, der skyldes stød, slag, fugt, uhensigtsmæssig brug, almindeligt forventeligt slid, manglende vedligeholdelse og lignende, hænger køberen selv på. Reklamationer over sådanne fejl er uberettigede efter købeloven.

De fleste oprindelige mangler viser sig meget hurtigt – halvdelen opdages inden for den første måned. En undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at 96 procent af alle fejl viser sig inden for de første to år. Derfor giver de to års reklamationsret en god balance og en god forbrugerbeskyttelse.

Der er ikke dokumentation for, at en længere reklamationsret fører til mere holdbare produkter. Alligevel fremgår det af Ingeniørens leder, at både Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til Købelovsudvalget har skrevet, at en længere dansk reklamationsret vil have gavnlig effekt på den grønne omstilling.

Den fremstilling holder dog ikke helt. Tværtimod står der i udvalgets betænkning, at *»Miljøministeriet og Klima- Energi, - og Forsyningsministeriet ikke er bekendte med, at der foreligger evidens for den direkte effekt, som en længere reklamationsfrist og/eller formodningsperiode for nye eller brugte varer kan have på den grønne omstilling.«

Men ministerierne ‘vurderer’ dog, at der ‘kan’ være en ‘indirekte’ effekt, ved at større økonomiske omkostninger til danske forhandlere vil få dem til at lægge pres på producenterne til at levere mere holdbare produkter til det danske marked.

Danmark har et indbyggertal, der ikke er større end Madrids, og vi tillader os at påpege, at det er mere end naivt at tro, at danske forhandlere kan presse Siemens, Miele, Voss, Samsung, Apple, Philips m.fl. til at levere særlige produkter til det danske marked. Dette pres lægges p.t. via EU.

Udvalgets flertal er da også enige om, at længere produktholdbarhed skal nås ved at stille krav til dem, der fremstiller produkterne:

»Regulering af reklamationsfristen ses efter flertallets opfattelse ikke at være det rette instrument til at regulere produktholdbarhed. Et mål om at øge holdbarheden af produkter kan derimod mere hensigtsmæssigt nås ved hjælp af produktspecifik lovgivning, hvori der kan fastsættes krav til producenterne.« (Delbetænkning I om gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold side 250)

Dansk Erhverv og APPLiA deler ønsket om længere holdbarhed for produkter og et opgør med ‘brug-og-smid-væk’-kulturen. Men den nås ikke ved at stille krav til forhandlerne, som ingen
indflydelse har på produkternes holdbarhed.

Vi bakker op om designkrav til producenterne, som vi allerede arbejder med i forbindelse med EU’s Ecodesign-direktiv og lovgivningen om elektronisk affald for netop at sikre mere holdbare produkter og øget genanvendelighed. Ligesom vi går ind for et reparationsfradrag, som vil gøre det mere attraktivt at få repareret produkter, der er gået i stykker. Der er også brug for at se på forbrugernes adfærd, for erfaringen er, at flertallet foretrækker nyt frem for reparation.

Vi ønsker den grønne omstilling – men vejen dertil skal være baseret på fakta og på forslag, der har en reel grøn effekt.

Læs også: Replik: Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...kunne jo tage slagsmålet med producenterne i stedet for med forbrugerne.

I andre lande er der længere reklamationsfrister og på prof. produkter er reservedele tilgængelige i 15~25 år.

  • 13
  • 1

Ifølge Energistyrelsen holder hvidevarer f.eks. i gennemsnit f.eks. 10-14 år hos forbrugerne.

Vi flyttede ind i vores nye hus for 10 år siden, og da var alt nyt. Status

  • Indbygnings Micro combi ovn, GDS Skiftet Magnetron efter 6 år 1200 Kr. Glaspladen gik i stykker for et par år siden, købte en ny på nettet i holland 250 Kr.
  • Indbygnings Damp ovn, virker endnu, men skal have skiftet fatningen til pæren. Har tidligere skiftet glasset omkring pæren.
  • Køleskab, Skiftet efter 8 år.
  • Kogeplade, GDS repareret efter 3 år. Skiftede en kondensator med en fra rodekassen.
  • Opvaskemaskine, GDS repareret en dørlås efter ca 6 år, Pris 600 Kr. Kørte derefter i et år med en defekt termostat, som jeg ikke kunne slå op nogen steder, inden jeg kasserede den for godt et år siden.
  • Vaskemaskine, skiftet for et par år siden. Lød mærkelig, tror det var lidt mere end et leje.
  • Tørretumbler, ingen problemer.

Jeg ved ikke om det lægger op til at et gennemsnit på 10-14 år kan holdes. Hvis jeg ikke selv kunne reparere, så var der sikkert blevet skiftet mere.

  • 18
  • 2

Der virker som en Nej siger replik. Det er altid let at skyde andres ideer ned.

Jeg vil da gerne høre, hvad skribenterne konkret mener der kan gøres for at fremme den grønne omstilling.

  • 9
  • 3

Tilbage i 1980, havde Philips udviklet software, hvormed de kunne forudsige levetiden af deres elektronik. Som jeg husker det, indsatte de 6 års levetid ved deres designs.

EU burde indføre at alle leverandører skal designe efter 20 års levetid for deres elektronik produkter for at blive CE-mærket.

Come on Margrete Vestager.

  • 7
  • 3

Med mindre du mener at der er monopoler som tvinger os til at købe dårlige produkter, og det ikke er vores egen nærighed.

Hvad blewv der af test? Før EU havde vi test af næsten alt, selv tyskerne testede mere. Så måske burde forbrugerne have adgang til test. FDM har ofte test af bildæk, så hvorfor kan EU ikke fordre test så forbrugere ved hvad der er skrammel og hvad der er kvalitet?

Dernæst mangler der også oplysning om tilgængelighed af reservedele/sliddele. Med EU blev forbrugerne smidt under bussen. På tide at EU gør noget for forbrugerne og for borgerne.

  • 7
  • 2

Det nyeste er et Wasko køleskab fra 2014 og det ældste er en Kenwood røremaskine fra 1991. Snittet ligger ca. omkring 14 år.

Komfuret der nu er 14, årblev garantirepareret efter 3/4 år og har kørt siden. Vi skiftede gasfyr for 2 år siden, det gamle virkede men var fra 1992 og var begyndt at støje voldsomt.

Ligesådan med mine maskiner og værktøj. Der har jeg også meget lidt at klage over, kun at jeg ikke har plads nok til at opbevare alle min svigerfars og min fars værktøjer, iform af save og høvle som er solgt fra.

Problemet med hvidevarer idag, er for de fleste, at de ikke selv kan reparere dem, fordi en reservedel er uopdrivelig. Eller hvis den er, kræver specielviden og værktøj til demontere den gamle og montere den nye reservedel. Eller at mekaniske funktioner er blevet digitaliseret som på biler, hvor perlegrusmekanikerne ikke har en chance for andet, end at skifte dæk på fælge to gange om året 😒

  • 9
  • 2

...er en Kenwood røremaskine fra 1991. Snittet ligger ca. omkring 14 år.

HÆ! Den kan jeg godt slå, vores Kenwood som nu er pensioneret men fuld funktionsdygtig er fra før jeg mødte min kone i 1989 - jeg måtte dog skifte en kondensator i den engang i 2005 (pris 5 kr hos en komponentpusher). Det samme gælder den ene vaskemaskine, en Bauknecht WA845 fra 1987 - den har jeg skiftet varmelægme i to gange (brugerfejlog tømmepumpe en gang - det har vist kostet 600 kr i alt.

  • 6
  • 0

Men stil krav til at tingene kan repareres og og derfor ikke er samlet på en måde hvor reparation er vanskeliggjort, fx ved at lime tingene sammen.

[rant]

Vores brødrister (skub-ned/hop-op type) holdt i weekenden op med at virke. Jeg havde en fornemmelse af, der måske bare sad noget i klemme ved den kontakt, der slutter kredsløbet til varmetråden, når brødet skubbes ned (teenage-sønnens omhu med løbende at fjerne forbrændte brødstykker efter brug er ikke fuldt udviklet endnu)

Intet problem, brødristeren vendt på hovedet og frem med en skruetrækker.

Min bare .... Bunden var skruet fast med fire små skruer med en eller anden underlig trekantet kærv, som ingen skruetrækker passser til. Og, for en god ordens skyld, var skruerne af så blødt metal, at kærven ved oprindelig samling var drejet i stykker på alle fire skruer.

Det ville have kostet en ny brødrister, hvis ikke jeg var blevet så sur, at jeg smed brødristeren i bilen og kørte den på værksted, hvor jeg kunne låne en ordentlig kompressor og give den et alvorligt pust højtryk, der løste problemet.

Og alt det kunne have været undgået med fire små skruer med almindelig kærv. Det nærmer sig en fjendtlig handling!

[/rant]

  • 20
  • 1

Min bare .... Bunden var skruet fast med fire små skruer med en eller anden underlig trekantet kærv, som ingen skruetrækker passser til. Og, for en god ordens skyld, var skruerne af så blødt metal, at kærven ved oprindelig samling var drejet i stykker på alle fire skruer.

Rasmus Jarlov fik en tur i mediemaskinen da han foreslog at folk selv skulle kunne tage ansvar for at gå på isen.

Vi skal selvfølgelig have ansvarselementet med her. En brødrister er CE mærket, og har 240V som kan give stød. Piller amatører ved det kan apparatet blive livsfarligt.

Det er producentens ansvar at sikre at brugeren ikke får stød, det gør de ved at gøre det "umuligt" at åbne den.

Her skal vi have juraen på plads, at ansvaret skal placeres rigtigt. Hvem tør tage ansvar for den brødrister efter du har åbnet den.

Laver vi en "Jarlov" på den?

  • 4
  • 12

Det er producentens ansvar at sikre at brugeren ikke får stød, det gør de ved at gøre det "umuligt" at åbne den.

Det er en fair pointe, som jeg ikke havde overvejet.

Så kan det blive en diskussion, om man med fordel kunne have designet brødristeren, så man kunne komme til at rengøre den, uden at komme i kontakt med kritiske dele. Men det er, erkendt, en anden og større sag end et spørgsmål om fire skruer.

/Bo

  • 7
  • 1

Det er producentens ansvar at sikre at brugeren ikke får stød, det gør de ved at gøre det "umuligt" at åbne den.

Sådan kan man vist ikke konkludere.

Det er producentens ansvar i første omgang at producere apparatet korrekt, men der er intet der tilskriver at det ikke skal kunne adskilles og repareres.

Hvis man endelig synes man vil sikre sig, så er der intet til hinder for at sætte forsegling af en art på, f.eks. selvklæbende folie, således at det ikke kan sløres at apparatet har været åbnet.

Men det er på ingen måde ud fra en ansvarmæssig betragtning producenten laver den slags ting, udelukkende for at gardere sig mod at de repareres, så der kan skabes noget nysalg.

  • 13
  • 1

Det er producentens ansvar i første omgang at producere apparatet korrekt, men der er intet der tilskriver at det ikke skal kunne adskilles og repareres.

Særligt bør det være muligt at udskifte sliddele og komponenter med begrænset levetid, så er ringen sluttet. Hvis man vil undgå ting der ikke kan skilles ad og repareres, skal der være skrevet udenpå pakken at dimsen er et engangsprodukt sikret mod reparation. (Der burde så være et fælles EU-skat på disse produkter for den ekstra skrot produktet er)

  • 9
  • 1

Det er producentens ansvar i første omgang at producere apparatet korrekt, men der er intet der tilskriver at det ikke skal kunne adskilles og repareres.

Det er muligvis en forholdsregel rettet mod det amerikanske marked. Uanset hvor dum brugeren er, så er det producentens skyld.

Ud fra den betragtning, kan en modsatrettet EU lovgivning selvfølgelig være nødvendig, hvorefter producenterne bliver nødt til at lave to versioner af produktet.

  • 4
  • 2

Det er jo ikke noget teknisk problem at designe apparater til længere holdbarhed, det koster så bare mere at producere dem. En væsentlig konkurrenceparameter i dag på f. eks. hårde hvidevarer og også TV er PRISEN. Hvis du vil have en vaskemaskine der holder meget længe til privat brug så køb en der er beregnet til at stå i et vaskeri, den koster så bare 5 gange så meget som en Gorenje på tilbud. Der er kun en til at betale for et mere holdbart apparat og det er slutbrugeren, producenten gør bare sit bedste for at optimere kvaliteten i forhold til hvad han kan få for det han producerer. At Bo Christensen ikke kunne adskille sin brødrister er kun et spørgsmål om at købe et sæt bits der passer til skruerne, der findes ganske billige sæt der passer til gængse sikkerhedsskruer. Ethvert reparationsværksted har et paasende udvalg af disse. Man kan vel ikke forvente at producenten bruger kærvskruer for at den almindelige forbruger let skal kunne adskille apparaterne

  • 6
  • 5

Ja det kan godt være Philips blev bedre, men jeg kan dokumentere, at de var ganske ringe til at dokumentere det i 80'erne. B&O, hvor jeg var den gang, måtte sætte dem plads og de var både forbavsede og chokerede at lille B&O, så sikkert kunne vurdere deres produkter, og det var særdeles ringe. Så den påstand, at de havde software i 80'erne til det vil jeg stille et meget stort spørgsmål ved. Det var helt sikkert nok kun en enkelt fabrik hvis overhovedet. En skrøne vil jeg sige!

  • 1
  • 2

Der er kun en til at betale for et mere holdbart apparat og det er slutbrugeren, producenten gør bare sit bedste for at optimere kvaliteten i forhold til hvad han kan få for det han producerer.

En af de ting, som forlænget reklamationsret skal ramme, er indbygget forældelse, som vel strengt taget ligger udenfor "optimeret kvalitet". En del elektronik, som feks. TV, har en strømforsyning, med så dårlige kondensatorer at de dør efter 2-3 år. Resten fejler ikke noget.

Den absolut billigste løsning er, at producenten ofrer de få ører det koster at sætte en bedre kondensator i. Prisen bør objektivt set stige med en tier, men pga. en mindre omsætning, vil den måske stige 100 kr. Stadig er det væsentligt billigere end reparationer og forsikringer.

/Gert, som har en HP scanner/printer, der kun scanner, fordi HP har lagt et maks. antal operationer ind i printerchip'en.

  • 5
  • 1

Min vaskemaskin var nesten fem år gammel da den ikke ville starte. En person kom og skiftet en del i døren og maskinen var ok igjen. Fint å slippe å betale fordi en dårlig konstruert og lite robust dør/lokkåpner feilet!

  • 0
  • 1

En af de ting, som forlænget reklamationsret skal ramme, er indbygget forældelse, som vel strengt taget ligger udenfor "optimeret kvalitet". En del elektronik, som feks. TV, har en strømforsyning, med så dårlige kondensatorer at de dør efter 2-3 år. Resten fejler ikke noget.

Meget elektronik har i dag indbygget forældelse. De komponenter de anvender er lavet til at gå i stykker efter få år. Jeg har f.eks. en bunke SD-kort. Gemmer jeg data på dem, så forsvinder de efter ca. 2-3 år. Helt sikkert sat efter garantiforpligtelserne.

Og komponenterne underdimmensioneres, men det kan også være forkert konstruktion der medfører spikes der overstiger det som transistorer og relæer tåler, og slår produktet ihjel efter et stykke tid. Det er naturligvis svært at bevise, at det er produktionsfejl - for det er det ikke. Det er design fejl. Og gælder reklamationsretten designfejl - eller kun produktionsfejl? Hvis produktet er lavet til at brænde af ved første brug, så er det vel ikke en produktionsfejl. Så er produktet lavet til, at komponenter skal udskiftes.

Ved hårde hvidvarer burde reklamationsretten bestemt også dække fugtskader. Og det samme ved apparater, der er beregnet til udendørs brug, f.eks. udendørs LED pærer, mobiltelefoner mv. og headsæts der er beregnet for udendørs brug. Men, sådan er det ikke... Hoster du ind i mikrofonen, så går garantien. For, at hoste i mikrofonen, er ikke almindelig brug. Og garantien dækker ikke fugt og sved.

Et endnu større problem, er at forhandlerne ikke ved hvad de sælger. Vi kan tage et eksempel. Langt størstedelen af de ensrettere/ladekontrolere, der sælges til scootere og motorcykler, er lavet i Kina. Den rigtige konstruktion består af to kredsløb. Den ene sikrer, at der ikke kommer for stor spænding på batteriet under opladning. Den anden del, sikrer at der ikke kommer for stor spænding på det elektriske kredsløb, det vil sige pærer lamper og lign. På mere end halvdelen, har man smidt den ene halvdel af kredsløbet væk - den del, der sikrer mod overopladningen af batteriet. Forhandlerne ved det ikke. De tror ikke engang på det, når man viser dem indmaden, og diagrammerne. For de forstår ikke et hak af hvordan elektronikken fungerer. Resultatet er, at alle AGM batterier, der er lukkede, bliver ødelagte af regulatoren. Alle tror, at det er batterierne der er dårlige og skal skiftes. Ingen indrømmer, at det er ladekontrolleren der er kinesisk. Og du får absolut ingen forhandlere til at tro på, at deres ladekontroller til 99 kr. har ødelagt batterierne for 600 kr, måske flere gange. Men, de vil måske sende dig en ny ladekontroller til 99 kr, der har eksakt samme fejl. Hvad skal man gøre som forbruger? Det er beviseligt, hvis man har kendskab til elektronik, og ved hvordan det skal fungere, at det ikke virker. Men, ingen forhandlere vil tro på det. I nogle tilfælde ser man også, at ensretterne/ladekontrollerne har indbygget komponenter, der skulle forhindre overopladning, men at der anvendes komponenter med så store tollerancer, at spændingen skal op på over 20V før at kredsløbet aktiveres. Og så er batteriet for længst stået af.

Vi ved alle, at der er forskel på produkter. Nogle holder nemt 25 år. Andre holder lige lidt over 2 år. Trods det, så har man åbenbart svært ved at komme igennem med, at det er tale om en produktionsfejl, hvis produktet ikke holder 25 år. Men, når andre produkter kan? Hvad er så forklaringen til, at ikke alle kan, hvis det ikke er produktionsfejl? Sandsynligvis, så er forklaringen, at produktet ikke er lavet til at holde.

Jeg syntes, det er en god idé at øge reklamationsretten til 6 år. Men, man bør også sætte krav til, at produkterne designes til at holde mindst 6 år - og gerne længere.

  • 3
  • 2

Jeg har f.eks. en bunke SD-kort. Gemmer jeg data på dem, så forsvinder de efter ca. 2-3 år. Helt sikkert sat efter garantiforpligtelserne.

Efter et par måneder i skuffen begynder bit rot at ødelægge dine data. Typisk kan der dog sker fejl i adskillige bits pr. sektor, før algoritmerne ikke kan korrigere.

Måde man undgår bit rot på er typisk ved at holde strøm på flash kredsen. Derved kan den indbyggede logik periodisk læse data og detektere fejl. Hvis der bliver for mange fejl, genskrives sektoren, så den er frisk.

Så nej det tilfælde er ikke indbygget forældelse. Og i øvigt vil et reformatteret SD kort genvinde hele sin størrelse igen.

  • 2
  • 0

Og alt det kunne have været undgået med fire små skruer med almindelig kærv. Det nærmer sig en fjendtlig handling!

Dit ordvalg, "kunne have været undgået", er lidt spøjst. Det antyder nærmest, at anvendelsen af denne type skruer er mangel på rettidig omhu.

Men jeg tror, vi kan være helt sikre på, at anvendelsen af disse skruer er et helt bevidst valg. Fabrikanten vil ikke have dig til at pille.

  • 3
  • 0

Ferie på Tenerife 2015 alle USB billeder er perfekte stadigvæk, sammenlignet med billeder på tre andre Harddiske plus mine to back up diske.

Ligså har jeg et indlæg fra Jens Madsen på en USB stick fra 2008

Jens Madsen 1

På dette indlæg Evolution observeret direkte i laboratorium Af Klaus Seiersen,  fredag 20. jun 2008 kl. 16:41

Det er ikke USB stickene der fejler noget, men Microsoft og Google´s idelige forsøg på, at få os til at gemme ting i skyen, for at skaffe sig en cirkulær økonomi, der gør at ting bliver ulæselige, trin for trin, for hvergang, de "opgraderer".

Det ses rigtigt tydeligt, når man har gemt sine PC `er med Windows XP der ikke har WIFI adgang til nettet ........og omvendt....heldigvis .....her kan man stadig se hvad man mente og skrev for 25år+ siden.

  • 2
  • 0

Ligså har jeg et indlæg fra Jens Madsen på en USB stick fra 2008

Stalker du ham eller er det noget du generelt gør?

Jeg tror også at jeg har gemt nogle af dine indlæg ;) - ind imellem, har jeg taget en kopi af hele diskussioner og gemt. Det er ok for mig.

Jeg har endnu ikke opdaget problemer med USB sticks. De fleste af mine USB sticks er så gamle, at det var før de begyndte at gemme flere bits per celle. I dag gemmes flere bits per celle, og jeg tror det er årsag til problemer. For nogle år siden satte jeg SSD lager i min notebook, som jeg stort set aldrig bruger. Efter tre år på hylden, kunne den ikke starte. SSD lageret fungerer fint efter en formatering. På mit job, har vi anvendt SD-kort til at gemme informationer, og dem der har ligget ca. 3 år har nu læsevanskeligheder. Nogle gange, kan data læses, men det tager længere tid end normalt. Vi kan se det, ved at tage tid på det. Og, i få tilfælde, så fejler de så der fejl i nogle filer.

Det er stadigt muligt at få SLC baserede flash drives, også SD-kort. Men de koster meget. En industrial grade SLC baseret SD-kort på 4GB koster nemt 1000 kr.

Gem de gamle USB-sticks. De er guld værd!

De fås hos RS, her en USB flash på 2GB: https://dk.rs-online.com/web/p/usb-stick/1...

  • 0
  • 1

Ting man bør lægge mærke til i videoen

  • Planlagt forældelse af lyspærer krævede et kartel, hvilket ikke er lovligt i dag. Markedet vil naturligvis straffe planlagt forældelse, hvis det gennemskues.
  • Pærer som varer evigt er reelt muligt i dag.
  • Modeluner er en af de mere oplagte forældelses metoder i dag.
  • Historien om videnskabsmanden der skaber der perfekte tøj materiale, er reelt en version af "Broken window fallacy" og en gentagelse af maskinstormeriet fra indstrialiseringens barndom.
  • 0
  • 4

Planlagt forældelse af lyspærer krævede et kartel, hvilket ikke er lovligt i dag.

Hvorfor skulle det kræve et kartel? Sæt en komponent i, f.eks. en kondensator, hvor du har rimelig styr på afladningen, og dimmensionerer holdbarheden til to år. Det vil ingen brokke sig over. Du kan fint skrive på lampen, at den holder mindst 15.000 timer.

Markedet vil naturligvis straffe planlagt forældelse, hvis det gennemskues.

Nej, markedet vil drukne i produkter der ikke holder, og det er umuligt at gennemskue.

Pærer som varer evigt er reelt muligt i dag.

Det kan der være noget om. Men, dem der sælges fungerer ikke længe, hvis du anbringer dem i dampen over en gryde kogende vand. Her gælder garantien ikke.

Modeluner er en af de mere oplagte forældelses metoder i dag.

Det er nok korrekt for nogle produkter. Men langt de fleste er ligeglade med LED pærer der har indbygget wifi, IR og mikrofon - de har bare brug for en pære der går i fatningen.

  • 2
  • 7

Ja, men det er ikke korrekt, at planlagt forældelse kræver et kartel.

I det konkrete tilfælde krævede det et kartel. Ellers ville det jo nok rygtes, at nogle lyspærer holdt kortere tid end andre.

Nej, markedet vil drukne i produkter der ikke holder, og det er umuligt at gennemskue.

Man kan starte med at holde sig væk fra alibaba og de andre store platforme. Halv pris, endnu mindre kvalitet. Det er jo et valg om man har brug for kvaliteten.

  • 2
  • 1

Re: Relevant video fra Veritasium:

Ja, men det er ikke korrekt, at planlagt forældelse kræver et kartel.

I det konkrete tilfælde krævede det et kartel. Ellers ville det jo nok rygtes, at nogle lyspærer holdt kortere tid end andre.

Nej, markedet vil drukne i produkter der ikke holder, og det er umuligt at gennemskue.

Man kan starte med at holde sig væk fra alibaba og de andre store platforme. Halv pris, endnu mindre kvalitet. Det er jo et valg om man har brug for kvaliteten.

Desværre er det ikke nok. Uanset, du kun går efter kvalitet, så er det ikke sikkert at det holder. I min carport er der en smule fugt, og pærerne er lodrette, med fatningen øverst. Ingen LED pærer fungerede. Både Osram, Philips, og alle andre kendte typer gav op. Deres elektronik er ikke indkapslet, så det tåler fugt. Typisk holdt de ned til 14 dage, og begyndte at give gnistlyde og blinke, samt at helt gå ud. Både Philips og Osram overlevede dog - de kunne bare ikke fungere. Så resultatet blev, at købe nogle kinesiske på Alibaba med IP65. Ikke et eneste problem med dem, selvom de var uden kendt mærke og kinesisk. De holder bare og lyser, og har siddet i nu i snart 2 år, uden at give problemer. Tydeligvis, så er det reglerne omkring reklamationsretten, som styrer funktionen. I dag, sættes ikke krav til at produkterne tåler fugt. Og det betyder, at hverken Osram eller Philips pærer tåler fugt. I nogle tilfælde virker de udendørs, hvis de sidder på en måde, så at der tilfældigvis ikke opstår større fugt i pæren. Men, generalt tåler de ikke fugt.

Jeg tror, at den bedste indflydelse at forbrugerne har, er ved at presse til en bedre reklamationsret. Og i produkter, der er almindeligt at bruge udendørs, f.eks. mobiltelefoner, headsæt, og LED lamper, der bør der også være krav til fugtbeskyttelse. Og det samme med hårde hvidvarer, der bruges i rum med fugt. Hvad nytter det, at garantien ikke findes på vaskemaskinen, fordi den er død af at have stået i vand.

Jeg tror på, at garanti betyder noget. Men jeg tvivler meget på at det er en fordel at produkter kan repareres af kunden. Det sidste medfører kun, at man spekulerer i produktion og salg af reservedele, og delene laves til at ikke holde længe. Dette sætter måske gang i reparationsmarkedet, men giver bestemt ikke holdbare produkter. Tværtimod. Jeg mener, at det er at give op overfor holdbare produkter. Ok, vi må ikke få en pære der lyser mere end 1000 timer. Så lad os sætte krav om, at vi selv skal kunne udskifte glødetråden. Det er simpelthen ikke måden. Vi får bedre og mere holdbare produkter, hvis vi sætter krav om at produkterne IKKE MÅ kunne repareres!

  • 0
  • 6

Vi får bedre og mere holdbare produkter, hvis vi sætter krav om at produkterne IKKE MÅ kunne repareres!

Hvor er logikken i den argumentation?

Hvorfor skal vi ikke i EU stille krav til produkter? Hvorfor ikke kunne udskifte sliddele?

Længere produktgaranti og reklamationsret kan sagtens supleres med en reparationsret. Målet er jo at reducere mængden af skrot og forbruget af energi.

Måske har vi godt af at mobiltelefonen både kan og skal holde f.eks. 5 år komputeren 10 år og måleinstrumenter mindst 10 år samt krav om database for softwareopdatering og geninstalation af software (fordi batteriet skal skiftes). Det er den eneste vej frem, hvis den globale forbrug af energi(kul) og det globale skrotproblem skal til livs.

  • 4
  • 0

I min carport er der en smule fugt, og pærerne er lodrette, med fatningen øverst. Ingen LED pærer fungerede. Både Osram, Philips, og alle andre kendte typer gav op. Deres elektronik er ikke indkapslet, så det tåler fugt. Typisk holdt de ned til 14 dage, og begyndte at give gnistlyde og blinke, samt at helt gå ud. Både Philips og Osram overlevede dog - de kunne bare ikke fungere. Så resultatet blev, at købe nogle kinesiske på Alibaba med IP65. Ikke et eneste problem med dem, selvom de var uden kendt mærke og kinesisk.

..Så du beklager dig over at LED lamper som tydeligt er mærket kun til indendørs brug ikke tåler at blive brugt udendørs? Og finder at et produkt der er klassificeret IP65[1] rent faktisk virkede?

Jeg vil umiddelbart tro at du hvis du havde isat en Osram eller Phillips lyskilde der var angivet IP65 også ville finde at de virkede i nævnte miljø.

[1] Ofte overholder de kinesiske prudukter rent faktisk de specifikationer der står på dem. Om det netop i dette tilfælde vil være en god ide at sprøjte på lamperne med en vandpistol er så en anden sag.

  • 3
  • 0

Jeg tror på, at garanti betyder noget. Men jeg tvivler meget på at det er en fordel at produkter kan repareres af kunden. Det sidste medfører kun, at man spekulerer i produktion og salg af reservedele, og delene laves til at ikke holde længe. Dette sætter måske gang i reparationsmarkedet, men giver bestemt ikke holdbare produkter.

Et af de største problemer med moderne mobiltelefoner er at skærm (og bagside) af glas går meget let i stykker. Skal fabrikanten så lave en telefon[1] hvor dette ikke kan ske? Eller kunne det tænkes at vi blot accepterer glas som en sliddel og sætter krav til adgang til reservedele og en konstruktion der tillader udskiftning[2][3][4]?

[1] Måske bliver det faktisk resultatet af udviklingen af foldbare plastikskærme. Drop folden og lad skærmen tåle at falde på jorden.

[2] iPhone8 med et bagglas der går i stykker blot der bliver set skævt til det, samtidig med at limen det er fastgjort med, ville kunne overleve en atomkrig er skrækeksemplet.

[3] Det ville også hjælpe hvis ikke samtlige telefoner havde deres helt egen specielle skærm - også inden for den samme produktserie...

[4] De Huawei telefoner jeg har adskilt har en plastiktape under batteriet beregnet til at fjerne batteriet. Andre anvender blot dobbeltklæbende tape i overdrevne mængder.... Meromkostningen ved at den plastikflap der omkranser batteriet er designet med udskiftning for øje er ca. 0.

  • 4
  • 0

Et af de største problemer med moderne mobiltelefoner er at skærm (og bagside) af glas går meget let i stykker. Skal fabrikanten så lave en telefon[1] hvor dette ikke kan ske? Eller kunne det tænkes at vi blot accepterer glas som en sliddel og sætter krav til adgang til reservedele og en konstruktion der tillader udskiftning[2][3][4]?

Begge dele er muligt. Bedst er naturligvis, at undgå sliddele og skrøbeligt glas. Et kompromis, kan være at det ikke er et krav at et produkt kan repareres af en teknikker - men et krav til, at sliddele altid kan udskiftes af kunden selv. Hvis der kun sættes krav til at produktet kan repareres af en teknikker, så vil langt de fleste produkter blive smidt ud, og alligevel ikke repareret.

  • 0
  • 3

https://youtu.be/j5v8D-alAKE

(Fra 26. marts)

En lyspære kan optimaliseres med hensyn til lysutbytte eller levetid. I Norge hadde glødelamper en levetid på 2.400 timer da vi har billig strøm. I andre markeder er strømmen dyrere og det blir viktigere å få så bra lysutbytte som mulig (varmere tråd/mer lys/kortere levetid). Så da var en viss fornuft i at produsenten ble enig om en gitt levetid på tyvetallet (kompromiss mellom levetid og lysutbytte)!

  • 2
  • 0

https://youtu.be/j5v8D-alAKE

Interessant video, men mindst ligeså interessant var den efterfølgende omkring synkronisering - designer man analog elektronik, oscillatorer, PLL'er osv. har det meget stor betydning - ikke kun hvis frekvenserne er tæt på hinanden synkroniseres det, det gør selv frekvenser der er helt uden sammenhæng. De falder i "hak" så det passer med et rationelt tal, og skubber man en frekvens, så påvirker det de andre, så der opstå "hemmelig kommunikation" mellem alt som svinger. Jeg bruger derfor kun en PLL til at lave alle frekvenser med og styrer det digitalt. Det kan give frekvenser der er præcise, og ikke påvirkes af hinanden. Indenfor fysik - f.eks. lasere - har det også stor betydning. Stort set alt har det med at påvirke hinanden, og søge synkronisme. Selv indenfor atomarverden. Vist også indefor kvantemekanik. Gad vide, om synkroniseringen, også kan forklare at glødepærerne altid sprang samtidig?

  • 0
  • 6

Den kan bruge helt almindelige 60W glødepærer i E27 fatning. Problemet er, at de pærer jeg kan finde fra f.eks. Osram med IP65 fylder mere end en normal 60W glødepære. Glødepærer fungerede udmærket. Der er kun lige plads til en normal pære.

Jeg forstår ikke helt en ip65 pære. 5 betyder at den er spuletæt, men hvad med fatningen. Hvis der er så fugtigt i din lampe, hvorfor tager den så ikke hpfi relæet.

Umiddelbart skulle jeg synes at en filament kertepære burde kunne klare opgaven. Der er næsten ingen elektronik i dem. Det eneste sted der kan komme vand ind er i fatningen, og har du vand det, så har du et andet problem.

  • 1
  • 2

Jeg forstår ikke helt en ip65 pære. 5 betyder at den er spuletæt, men hvad med fatningen. Hvis der er så fugtigt i din lampe, hvorfor tager den så ikke hpfi relæet.

Den ser ud til at fungere med IP65 pærerne, så problemet er løst. Der har ikke været problemer med HPFI afbryderen. Jeg kan ikke se der direkte er kommet vand ned i lamperne, men LED pærerne er ikke så robuste overfor fugt som de gamle glødelamper, og kan åbenbart ikke erstatte dem udendørs.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten