Forleden satte Ingeniøren fokus på behovet for strammere regulering af krydstogtskibenes partikelforurening i København. Det glæder mig, for det er ikke en hemmelighed, at jeg i adskillige år har kæmpet for at forbedre luftkvaliteten i byen. Der er brug for et vedholdende fokus på den problematik. Men at vi i København sidder på hænderne, som lederen fik mere end antydet, lever simpelthen ikke op til Ingeniørens vanlige grundighed.
Med dette års budget fik vi sikret penge til en grundig analyse af, hvordan vi får reduceret forureningen fra alle havnens brugere, herunder også krydstogtskibene. Det indebærer også en analyse af de miljømæssige effekter og muligheden for at etablere landstrømanlæg.
Krydstogtskibene er en væsentlig kilde til forurening af københavnernes luft. Partikel-og NOx-emissionerne, som særligt kommer fra krydstogtskibene, udgør på årsbasis hhv. 16 og 27 procent af emissionerne fra trafikken i Københavns Kommune.
Forureningen rammer i princippet dobbelt, for den samlede mængde udledes på det halve år, turistsæsonen varer. Det er et kæmpestort problem, som skal løses. Derfor står jeg også ved mit ønske om at etablere et landstrømsanlæg, der kan bidrage til at sænke partikeludledningen fra krydstogtskibe i havnen.
Det er ikke nogen let opgave at etablere landstrømsanlæg. Der er for eksempel ikke plads på kajen på Langelinie, hvor problemet er størst, fordi skibene lægger til klos op ad boliger og arbejdspladser. Havnens ejere, CMP og By og Havn, har også pligt til at tilbyde kajplads til alle – og kan derfor ikke sige nej tak til forurenende skibe. Men det betyder ikke, at vi stopper arbejdet.
Vi skal finde holdbare løsninger, der nedbringer forureningen, og det er den afklaring, der foregår netop nu. Kommunen og havnens ejerkreds har allerede indført en praksis, hvor de mest forurenende skibe skal anlægge længst fra beboelse på Langelinie. Det vil medvirke til at presse selskaberne i en sundere og mere bæredygtig retning.
I sidste uge besøgte jeg Hamborgs borgmester for at drøfte byens erfaringer med at etablere et landstrømsanlæg og se på den praktiske løsning i Hamborg. Hamborgs havn ligger også midt i byen, og de har derfor de samme udfordringer som København, men har via støtte fra bl.a. EU kunne etablere et anlæg.
Efter besøget står det klart, at vi som byer må samarbejde tættere om at påvirke krydstogtturismen i en grønnere retning – både nationalt om internationalt. Jo flere havne der står sammen, jo lettere er det at stille krav til skibene. Det vil jeg fortsat arbejde for.
Jeg ser frem til, at vi i foråret får drøftet vores politiske handlemuligheder og finder en løsning for etablering af landstrøm. Jeg er sikker på, at vi snart kan få sat strøm til at sænke partikelforureningen i hele byen.
