Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe

Jeg ser frem til, at vi i foråret får drøftet vores politiske handlemuligheder og finder en løsning for etablering af landstrøm, skriver overborgmester Frank Jensen i denne replik. Illustration: Arkiv

 

Frank Jensen (S) er overborgmester i København Illustration: Steen Brogaard

Forleden satte Ingeniøren fokus på behovet for strammere regulering af krydstogtskibenes partikelforurening i København. Det glæder mig, for det er ikke en hemmelighed, at jeg i adskillige år har kæmpet for at forbedre luftkvaliteten i byen. Der er brug for et vedholdende fokus på den problematik. Men at vi i København sidder på hænderne, som lederen fik mere end antydet, lever simpelthen ikke op til Ingeniørens vanlige grundighed.

Med dette års budget fik vi sikret penge til en grundig analyse af, hvordan vi får reduceret forureningen fra alle havnens brugere, herunder også krydstogtskibene. Det indebærer også en analyse af de miljømæssige effekter og muligheden for at etablere landstrømanlæg.

Krydstogtskibene er en væsentlig kilde til forurening af københavnernes luft. Partikel-og NOx-emissionerne, som særligt kommer fra krydstogtskibene, udgør på årsbasis hhv. 16 og 27 procent af emissionerne fra trafikken i Københavns Kommune.

Forureningen rammer i princippet dobbelt, for den samlede mængde udledes på det halve år, turistsæsonen varer. Det er et kæmpestort problem, som skal løses. Derfor står jeg også ved mit ønske om at etablere et landstrømsanlæg, der kan bidrage til at sænke partikeludledningen fra krydstogtskibe i havnen.

Det er ikke nogen let opgave at etablere landstrømsanlæg. Der er for eksempel ikke plads på kajen på Langelinie, hvor problemet er størst, fordi skibene lægger til klos op ad boliger og arbejdspladser. Havnens ejere, CMP og By og Havn, har også pligt til at tilbyde kajplads til alle – og kan derfor ikke sige nej tak til forurenende skibe. Men det betyder ikke, at vi stopper arbejdet.

Vi skal finde holdbare løsninger, der nedbringer forureningen, og det er den afklaring, der foregår netop nu. Kommunen og havnens ejerkreds har allerede indført en praksis, hvor de mest forurenende skibe skal anlægge længst fra beboelse på Langelinie. Det vil medvirke til at presse selskaberne i en sundere og mere bæredygtig retning.

I sidste uge besøgte jeg Hamborgs borgmester for at drøfte byens erfaringer med at etablere et landstrømsanlæg og se på den praktiske løsning i Hamborg. Hamborgs havn ligger også midt i byen, og de har derfor de samme udfordringer som København, men har via støtte fra bl.a. EU kunne etablere et anlæg.

Efter besøget står det klart, at vi som byer må samarbejde tættere om at påvirke krydstogtturismen i en grønnere retning – både nationalt om internationalt. Jo flere havne der står sammen, jo lettere er det at stille krav til skibene. Det vil jeg fortsat arbejde for.

Jeg ser frem til, at vi i foråret får drøftet vores politiske handlemuligheder og finder en løsning for etablering af landstrøm. Jeg er sikker på, at vi snart kan få sat strøm til at sænke partikelforureningen i hele byen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er valgflæsket på vej ud igen

Hvorfor satte borgmesteren det ikke igang, dengang han blev tilbudt et gratis anlæg for to år siden?

  • 5
  • 0

Indrømmet, det er kompliceret at etablere et anlæg for landstrøm på Langelinie, fordi det skal kunne dække de varierende standarder for krydstogtsskibe. Et anlæg skal have en kapacitet på 30 MW og kunne omstilles mellem 11kV og 6 kV og 50 Hz og 60 Hz.

I Hamborg har det kostet en formue, og anken her går på, at det kostbare anlæg kun bliver benyttet sporadisk. Hvorfor nævner Frank Jensen ikke det, når han nu har været på besøg i Hamburg?

Hamburg har også lanceret forsyningspramme med eget gasdrevet (LNG) elværk, så krydstogtsskibene kan forsynes fra søsiden. Hvorfor er Frank Jensen ikke opmærksom på det. Det kan være en løsning for København. Måske kan Kbh. leje en pram?

Hvorfor er der ikke for længst etableret et strømanlæg til Norges-færgerne. De er forberedt til det, og her er anlægget langt mindre kompliceret. Hvorfor tøver du, Frank?

Hamburg har oprettet en masse målestationer ca. 20 styk - så man altid overalt i byen (inklusive diverse havneområder) i real-time kan følge forureningen mht. partikler og diverse gasser. Målingerne er til enhver tid via. Internettet tilgængelige for de borgere, der måtte ønske det.

Hvor skal borgerne i København holdes i daglig uvidenhed om forureningen i deres kvartér, Frank Jensen ?

Frank Jensen, du leverer udelukkende den varme luft, der befordrer politikerlede. Dit eneste svar på problemet er yderligere drøftelser. Du optræder handlingslammet og har ikke lært en dyt af Hamburg.

Kort sagt: du optræder som et sølle pjok.

  • 0
  • 1

Hvor finder du oplysningerne om krav til spænding og frekvens ? Et katalog ?
Det kunne jo være, at der gælder en 80-20 regel - så bare een frekvens er nok ?

Og iøvrigt, så kunne EU jo arbejde for een standard - og ikke frit valg.
Eller det kunne være en Østersø + Norge standard ?

  • 0
  • 0

Hvorfor er det en pligt at tage mod forurenende krydstogtskibe - når alternativet er muligt ?

Hvorfor al den tale om Langelinie ? Hvad med den nye kaj ?

Man kan købe guld for dyrt. Lav anlægget, giv 5 års varsel, og lav differentierede havneafgifter i mellemtiden, så forureneren betaler.

  • 0
  • 0

Hvor finder du oplysningerne om krav til spænding og frekvens ? Et katalog ?
Det kunne jo være, at der gælder en 80-20 regel - så bare een frekvens er nok ?

Det anlæg, der er bygget i Hamburgs havn. Inden det blev bygget, har man selvfølgelig set på data for de krydstogtskibe, der tidligere har brugt havnen. Desværre har det siden vist sig, at udnyttelsesgraden var beskeden. Vel nærmest en fiasko. Se f.eks. artiklen Landstrom ja - aber nur zweieinhalb Stunden.

Og iøvrigt, så kunne EU jo arbejde for een standard - og ikke frit valg.
Eller det kunne være en Østersø + Norge standard ?

Det hjælper jo ikke ret meget, når havnen tager imod krydstogtsskibe fra alverdens lande, og rederierne nok ikke er villige til at ombygge den eksisterende flåde.

EUs direktiv 2012/32/EU om ”svovlindholdet i brændstof til skibe” foreskriver et maksimalt svovlindhold på 3,5 % (fra 2020 0,5 %) i brændstoffet ved sejlads i europæiske farvande og

max. 0,1 % efter 2 timer ved kaj.

De målinger jeg har set gengivet andetsteds i Ingeniøren tyder ikke på, at det sidste bliver overholdt (max. 0,1 % svovl), og Frank Jensen kunne om ikke andet starte med ved stikprøvekontroller at sikre sig, at dette gældende EU direktiv bliver overholdt.

  • 0
  • 0