Replik: Klimasvar har et godt samfundsøkonomisk grundlag for at vurdere grøn omstilling

Tak til Otto Brøns-Petersens (OBP) for kommentar til IDAs Klimasvar. Diskussionen om samfundsøkonomien i den grønne omstilling, og hvordan vi beregner den, er en god og vigtig diskussion.

Lad os indledningsvis repetere, hvordan vi regner samfundsøkonomi. IDAs Klimasvar kommer med et samlet forslag til hvordan Danmark kan opfylde målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vi har fokus på at sammensætte en samlet pakke af teknologier, der spiller godt sammen og understøtter hinanden. Samtidig har vi fokus på at satse på teknologier med mulighed for industriel udvikling, eksport og arbejdspladser.

Vi sammenregner så, hvad der skal investeres i for at gennemføre forslaget. Der er tale om en samlet investering i renoveringer, vindmøller, varmepumper og en række andre teknologier for i alt ca. 500 milliarder kroner.

Vi sammenligner så disse omkostninger med, hvad omkostningerne ville være, hvis vi ikke gennemfører IDAs Klimasvar. Og vi kommer til det resultat, at disse to alternativer vil have nogenlunde de samme omkostninger til energi i år 2030. IDAs Klimasvar har væsentligt højere omkostninger til afskrivning og renter på investeringerne. Til gengæld er omkostningerne til brændsel væsentligt lavere.

Med Energistyrelsens forventning til olieprisen i 2030 vil IDAs Klimasvar have lidt lavere omkostninger end alternativet, men det afhænger i sagens natur meget af forventningen til de fremtidige olie- gas og kulpriser. Hvilket vi også understreger i rapporten.

Et vigtigt resultat af vores samfundsøkonomiske beregning er, at vi kan vise hvor meget brændselsomkostningerne falder, og hvor meget investeringerne stiger, så der efterfølgende kan sættes tal på, hvor meget økonomisk vækst og hvor mange arbejdspladser den grønne omstilling kan medføre, hvis man vælger at gennemføre den, som foreslået i IDAs Klimasvar. For os er det også vigtigt at kunne pege på, hvor der er gode potentialer for industriel vækst og eksport.

OBP mener ikke, man kan sammenligne på den måde, fordi der for visse tiltags vedkommende er tale om ‘forskellige produkter’. F.eks. når IDAs Klimasvar i mindre omfang flytter noget persontransport fra biler og fly til kollektiv transport og cykler. Den pointe har OBP principielt ret i. I det store hele er de to alternativer sammenlignelige, men der er enkelte elementer, hvor produktet ikke er nøjagtigt det samme.

Der er dog ikke primært tale om, at der generelt ‘mangler omkostninger’. Der er i højere grad tale om elementer, hvor det modsatte gør sig gældende. F.eks. mindsker IDAs Klimasvar trængslen på vejene og mindsker forureningen fra benzin og dieselbiler særligt i de byområder, hvor denne forurening er værst – og hvor væsentlige besparelser derfor vil gøre sig gældende f.eks. i sundhedsvæsenet.

IDAs Klimasvar omfatter også en vis ‘rebound-effekt’ ved bygningsrenoveringer, som medfører en lidt bedre komfort i IDAs Klimasvar end i alternativet. I disse tre eksempler får vi et ‘bedre produkt’, og i det samlede forslag er der ikke grundlag for at påstå, at produktet generelt har en mindre værdi – snarere tværtimod.

OBP mener ikke, at vores analyse kan kaldes en samfundsøkonomisk beregning og ønsker at kalde det noget andet, og fremhæver, at han selv regner på, hvad han kalder de ‘egentlige samfundsøkonomiske omkostning’. Det synes vi er en underlig strid om ord, som vi har svært ved at se det frugtbare i.

Diskussionen om, hvad en samfundsøkonomisk beregning er, og hvad den bør indeholde, er gammel i Danmark. I varmeforsyningsloven fra 1979 er målsætningen at opnå den bedste samfundsøkonomiske opvarmning af Danmark og en tilsvarende målsætning var eksplicit nævnt i Energiplan ’81. På det tidspunkt havde politikerne på samme måde som i dag givet udtryk for et ønske om at skabe vækst og arbejdspladser og mindske udgiften til import af brændsel.

Der var derfor i starten af 1980’erne en diskussion af, hvad en samfundsøkonomisk beregning skulle være, og især hvordan den skulle omfatte vækst, valuta og arbejdspladser. På forespørgsel definerede myndighederne dengang, at i lovens forstand skulle den både omfatte en beregning af de direkte omkostninger – også kendt som en ‘snæver’ samfundsøkonomisk betragtning – og en vurdering af de andre fordele, herunder betalingsbalance og arbejdspladser. Det var først, når man havde alle aspekterne med, at der var tale om en samfundsøkonomisk beregning i lovens forstand.

Man kan selvfølgelig have forskellige indgangsvinkler til, hvad en samfundsøkonomisk beregning kan og bør være. Og det er en vigtig løbende diskussion. Vi er enig med OBP i, at både hans og vores analyser har en berettigelse og er med til at belyse spørgsmålet.

Når OBP skriver, at 70 pct.-målet vil blive opfyldt af sig selv, hvis IDAs beregninger af samfundsøkonomiske omkostninger er korrekte, er vi dog uenige. Det synes, som om OBP blander statens indtægter/udgifter sammen med samfundsøkonomien, hvilket tit skævvrider debatten om, hvad der er op og ned i de enkelte tiltag. Hvad der styrer borgernes valg, er privatøkonomiske forhold.

IDAs klimasvar beregner samfundsøkonomiske omkostninger før afgifter og tilskud – og ikke de privatøkonomiske forhold i energisektoren, som i høj grad er skabt af afgifter og tilskud. Vi mener, at beregningerne af de direkte ‘rene’ forsyningsomkostninger er et vigtigt element i den samfundsøkonomiske diskussion – og at det på lang sigt er økonomisk afgørende, at vores beregninger viser, at disse ikke stiger i IDAs klimasvar.

Det bør også bemærkes, at IDAs Klimasvar ikke foreslår, at planen skal realiseres som et stort offentligt projekt – et indtryk man kunne få af OBP’s bemærkninger om offentlige budgetoverskridelser.

En god rettesnor for, hvordan en samfundsøkonomisk beregning bør foretages, er at se på, hvilken beslutningsproces den skal indgå i. I IDAs Klimasvar har vi fokus på at bruge den grønne omstilling til at skabe industriel udvikling, vækst og arbejdspladser, samtidig med at vi gennemfører den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde. Det er vores opfattelse, at det ønske deles af de fleste politikere.

Derfor er det også afgørende for os, at en samfundsøkonomisk analyse inddrager disse aspekter. Og det er derfor, vi har lavet vores beregninger på den måde, vi har. Og når man gør det og tager alle aspekterne med i den samlede vurdering, så er konklusionen, at den grønne omstilling har en god samfundsøkonomi. Vi får et rigere og bedre samfund, hvis vi gennemfører den grønne omstilling (som foreslået i IDAs Klimasvar) til sammenligning med, hvis vi ikke gør det.