Replik: Ja, vi skal gentænke lavenergikravene, men hvordan?

Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos Velux Gruppen, bestyrelsesmedlem i IDA-BYG og medlem af følgegruppen til Energivision 2050.

Med udgangspunkt i en kronik i Ingeniøren 8. januar 2016, hvor der blev peget på, at IDA-BYG og Ingeniørforeningen er uambitiøse i deres udmelding om fremtidens krav til lavenergibyggeri, vil jeg gerne uddybe tankerne om fremtidens kravniveauer. Men inden den tekniske debat starter, vil jeg gerne pege på, at det er rigtigt godt med en dialog, da det netop er gennem dialog at udviklingen sker.

I det nævnte eksempel peges på at energiforbruget over fire år har været ca. 18 kWh/m² i en bolig med to personer, hvilket er rigtig flot. Det viser, at det er muligt at bringe energiforbruget i vores bygninger betydeligt ned, men det ændrer ikke ved, at et enkelt eksempel ikke kan udgøre standard for fremtidens krav.

Først og fremmest skal energirammen dække alle former for energi, både opvarmning, varmt vand, ventilation, tekniske installationer m.v. - og dække både individuel og kollektiv forsyning. Her vil de mest energieffektive lavenergi bygninger have et varmebehov til opvarmning og varmt vand i omegnen af 30-40 kWh/m², dertil skal lægges elektricitet til ventilation, tekniske installationer, m.v. Samlet set tyder det på, at selve varmeforbruget lander på 40-45 KWh/m².

Varmtvandsbehovet udgør omkring en tredjedel af varmebehovet i fremtidens boliger og bør vel i en bolig på 150 m² dimensioneres til en familie på 4-5 personer – det resterende varmebehov er så rumopvarmning. Varmebehovet kan så dækkes med en varmepumpe og i eksemplet er anvendt en varmepumpe med en COP på 3,0. Med sådan en løsning skal der altså bruges omkring 10-13 kWh/m² elektricitet til opvarmning. Derudover skal der tillægges energi til ventilation, tekniske installationer m.v.

Det leder frem til, at det viste eksempel 8. januar 2016 er et realistisk niveau, under forudsætning af at man bruger en varmepumpe. I det pågældende tilfælde er byggeriet placeret i relativt åbent land og uden mulighed for tilslutning til fjernvarme, og derfor er en individuel varmepumpe en god løsning. Huset har et reelt varmebehov på ca. 30 kWh/m² til opvarmning og varmt vand for en familie med to personer i et hus på 145 m². Det vil naturligvis være større, hvis der boede en familie på fire-fem personer og dermed kommer husets dimensionerede behov meget tæt på det Ingeniørforeningen pegede på som et muligt niveau.

Det næste spørgsmål er så om fremtidens krav skal bygge på anvendelsen af individuelle varmepumper i alle huse, eller om fremtidig krav til nybyggerier skal være åbne for forskellige løsninger. Nogle steder vil der være adgang til lavtemperaturvarme fra vedvarende energi gennem fjernvarmen.

Der er et niveau, hvor en type energibesparelser bliver for dyre for det samlede samfund og hvor ressourcerne bruges bedre til en anden type besparelser.

I områder med fjernvarme kan man således overveje om man skal have sin egen forsyning og undlade at tilslutte sig fjernvarme. I IDAs Energivision 2050 kommer Ingeniørforeningen og AAU frem til, at den samfundsmæssigt bedste løsning er at udnytte fjernvarmen i kombination med kraftige energibesparelser i eksisterende byggeri og i øvrigt også udbygge den væsentligt, så den dækker 66 pct. af varmebehovet.

Samtidig viser analyserne, at ved et gennemsnitligt opvarmningsbehov på omkring 50 kWh/m² på tværs af hele energisystemet vil marginalomkostningen ved at spare 1 kWh varme overstige marginalomkostningen på tværs af hele energisystemet ved at producere 1 kWh varme. Marginalomkostningen er i den forbindelse omkring 50 øre/kWh varme. Der vil givetvis være områder, hvor det giver mening at spare mere, men der er også områder, hvor det giver mening at spare mindre.

Den samlede plan viser, at energibehovet i nybygninger, der ligger i fjernvarmesystemet, skal være omkring 40-50 kWh/m², hvilket er meget tæt på det energiforbrug en familie på fire-fem personer ville have i det pågældende lavenergihus fra Thy. Det skal her nævnes, at analyser viser, at adfærden i den måde bygninger anvendes på har meget stor indflydelse på energiforbruget. Dette skal der også tages højde for ved vurderingen af behovet for varme.

Læs også: Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres

Samfundet kan naturligvis vælge at fastsætte et lavere energibehov for nybyggeriet, men det vil blot have den konsekvens, at det samlede energisystem vil blive dyrere for samfundet. Det er langt mere fornuftigt at anvende disse ressourcer på at renovere den eksisterende bygningsmasse og bringe energibehovet i denne ned.

I IDAs Energivision 2050 har Ingeniørforeningen set på det samlede energisystem på tværs af sektorer, dvs. set på både forbrug og forsyning i såvel industri, bygninger og transport sektoren. Visionen viser, at det omkostningseffektivt er muligt at skabe et 100 pct. vedvarende energisystem i Danmark. Det sker ved en kombination af energibesparelser og integration af vedvarende energi i energisystemet.

For at skabe et bæredygtigt samfund er det nødvendigt at se på helheden og undgå individuel suboptimering. IDAs Energivision 2050 er kommet frem til, at energibesparelser er meget vigtige og nødvendige. Men der er et niveau, hvor en type besparelser bliver for dyre for det samlede samfund og hvor ressourcerne bruges bedre til en anden type besparelser.

IDAs Energivision 2050 er visionær, og Ingeniørforeningen er gået foran med udvikling af en samlet plan for Danmark. Den skaber debat – og det er netop formålet.

Kommentarer (13)

Jeg er enig i at IDA 2050 vision er uhyggelig langt foran alt andet vi har set her i landet, men den lider stadig af kulderystelserne fra energikrisen i 1973-1974.

Jeg mener det er en meget stor og potientielt dyr fejltagelse at man så ensidigt fokuserer på kWh.

Objektivt set er det inderligt ligegyldigt hvor mange kWh der brændes af i en håndklædevarmer, det er kun miljøskaderne fra produktionen af disse kWh der er relevant.

Produceres disse kWh med kulkraft kan forbruget dårligt være mere forkert og forkasteligt, produceres de af solceller er det inderligt ligegyldigt hvor mange der brændes af.

Det ensidige fokus på kWh stammer fra en tid hvor al vores elproduktion var fossilbaseret, men det er i stigende grad ikke tilfældet og derfor er vi i fuld gang med at køre ind i en blindgyde med blikket snævert rettet imod energimåleren.

Vores allerhøjeste prioritet skal være at få omkostningerne til energi til at reflektere energiens bæredygtighed præcist, således at vi undgår "perverse encitamenter" til at gøre noget der strider imod både sund fornuft og langsigtede mål.

Dernæst skal vi væk fra "energirammer" og over til "bæredygtighedsrammer" for nybyggeriet, for det er i virkeligheden det vi er ude efter.

  • 16
  • 0

Først tak for kommentaren til IDA 2050 visionen.

Og dernæst er jeg enig i, at vi på den lange bane skal væk fra ensidigt kWh fokus, men i den nuværende dialog er det lidt svært, men vi bør starte den.

Fremtidens byggeri bør vurderes på parametre som LCA, Energi og Indeklima. Sidstnævnte er vigtigt da baggrunden for at bruge energi er at skabe gode indeklimaforhold for brugerne. Det har mange desværre glemt i en ensidige jagt på kWh besparelser.

Så vi skal sætte krav til det og det har Energistyrelsen også gjort. Den nuværende 2020 klasse indeholder skærpede krav til dagslys, CO2 niveauer og komfort temperaturer. Det næste er så at sætte supplerende miljøkrav og beregning udfra LCA.

  • 0
  • 0

Det er godt at have visioner, og det er rigtigt godt at der er nogen der tænker i helhed. Det er fornuftigt at se på om det er billigere at producere noget mere energi, på en rigtig måde, end det er at reducere energiforbruget i et nyt byggeri. Der mangler bare nogle ting i helheden.
Der er en rigtigt stor eksisterende boligmasse. Meget af den er lavet af rigtigt gode materialer der kan holde rigtigt længe. Hvordan får vi, på en fornuftig vis, reduceret forbruget her, for det er her forbruget er, og især vil være i fremtiden. Lad være med at komme og fortælle at der skal bygges nyt med uprøvede metoder og uprøvede materialer. Der har været rigeligt med skandaler på det område.
En anden ting som det kunne være rigtigt spændende at finde ud af, er hvorfor energibudgetterne i moderne lavenergiboliger ikke holder i praksis. Er alle de fine beregninger 'specmanship'. Her er der en stor opgave i få fat i viden, uden hævet pegefinger. Dette for at finde ud af hvor det er de moderne modeller for et lavenergihus 'ikke holder vand' i den virkelige verden. Vi som mennesker har, generelt set, ikke noget mod forandringer, bare vi ikke opdager det.

  • 6
  • 1

Vi skal også se på renovering af den eksisterende bygningsmasse, men ovenstående indlæg går på nybyggeri.

I forhold til renovering, så har IDA Energivision 2015 også en klar målsætning og det er at vi skal spare 40% af det eksisterende energiforbrug. Det leder frem til konkrete mål på et gennemsnitligt energiforbrug på ca 80 kWh/m2. Det skal selvfølgelig ikke gælde alle bygninger, men vurderes individuelt i forhold til bygningstype, alder, arkitektonisk kvalitet og energiforsyning. Nogle huse skal have et mindre forbrug, andre et højere. Den debat håber vi kan komme op i den kommende tid.

Og ja, vi jagter energibesparelser, men glemmer at det er individuel adfærd der giver besparelserne. Det må der også tages fat på og gerne som du skriver - uden løftet pegefinger. Løsningen kan være øget fokus på indeklimaet i bygninger. Her skal vi måske være bedre til at beregne energiforbruget og samtidig dokumentere indeklimaforholdene ved det givne energiforbrug, samtidig med at vi sikre, at det fastlagte indeklima efterfølgende overholdes.

  • 1
  • 0

http://www.tu.no/meninger/2016/01/19/vannb...
"For å nå dette målet mener departementet og DiBK at det er nødvendig å tillate bruk av kun elektrisk oppvarming i nye bygninger. Dette støttes opp av sentrale aktører som NVE. "

Nu er el i Norge ikke belastet med fossiler, så der har de et helt andet syn på hvad det er smart at opvarme med, og det er altså ren elvarme for det meste. Med alle vores vindmøller var det måske på tide at løfte på tabuet om elvarme. Prisen på el burde være nok til at få folk til at vælge "rigtigt" herhjemme.
I øvrigt kunne man også stille spørgsmål ved fornuften i at energimærket og kravene faktisk belønner store huse.

  • 3
  • 2

Den offentlige adfærd er nu heller ikke at forglemme.

Kommunerne betaler formuer i varmehjælp og boligstøtte til folk i elendigt isolerede lejligheder.

Hverken ejeren eller lejeren har noget synderligt encitament til at gøre noget ved situationen.

@PH
Det er nu ikke korrekt
Du kan kun få varmehjælp af den del af vand og varmeudgiften der overstiger 4.800 kr/år.
Og kun efter særlige regler, hvor støtten reduceres successivt.
http://www.fagligsenior.dk/Varmehjaelp-enl...
For en samlet årlig udgift på f.eks. 10.000 kr. kan en gennemsnitsperson vel få knapt 1.000 kr.
Så jeg vil da absolut mene at der stadig er en motivation til at spare.

  • 1
  • 0

@Kurt Emil Eriksen
Vi er enige i, at der kan skabes udvikling gennem dialog. Kommunikation er imidlertid også en vanskelig størrelse. Der kan jo være stor forskel på opfattelsen af et budskab hos afsenderen og modtageren. Efter at have genlæst Ingeniøren fra den 11. december og nærlæst din replik til vores kronik af 8. januar, er vi stadig væk i tvivl om, hvorvidt IDA BYG er af den opfattelse, at kravene i BR2020 (20 kWh/m2/år) er for ambitiøse og derfor skal ændres. Måske du kan svare på det?

Som nævnt har vores hus baseret på 4 års data et samlet energiforbrug på 18 kWt/m2/år alt inklusive. Det er dog selvfølgelig eksklusiv varmen fra solens stråler gennem vinduerne, fra græsplænen via varmepumpen og kropsvarmen fra husets beboere og gæster. Sidstnævnte energikilder sætter efter vores opfattelse ikke de store CO2 aftryk.

Vi er klart af den opfattelse, at det er CO2 aftrykket, der er relevant i hvert fald i relation til klimaforandringer. Imidlertid rejser begrebet CO2 aftryk jo store og vanskelige overordnede problemstillinger at forholde sig til. Findes der f.eks. en overordnet energiplanlægning i DK, og findes der i tilstrækkeligt omfang samarbejdsaftaler på europæisk plan om salg/udveksling af energi landene imellem med henblik på en optimal udnyttelse af produceret energi fra sol og vind.

For os er det også vanskeligt at gennemskue problemformuleringen for IDA BYG’s Energivision 2050, f.eks. hvad angår tidsperspektivet, og hvor datagrundlaget kommer fra. Men er datagrundlaget baseret på historiske målinger, bør de jo fremadrettet bruges med største forsigtighed. I vores tidligere hus var energiforbruget også af et helt andet omfang, da det hverken var godt isoleret, var særligt tæt, havde varmepumpe, LED-pærer, induktionskomfur, eller lign.

Det er muligt, at det ikke er en optimal anvendelse af ressourcerne at stille høje krav til nybyggeri. Her er situationen imidlertid den, at samfundet normalt alene stiller fremadrettede krav, dvs. krav til nybyggeri og ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft. Disse fremadrettede krav er derfor af stor betydning, da de rækker mange år frem i tiden, måske 50-100 år. Sideløbende kan man selvfølgelig godt med tilskudsordninger forsøge at initiere energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, men slækker man kravene til nybyggeri forpasser man chancen for fremadrettet at mindske energiforbruget markant. Hvis man fra politisk hold også ønsker at fremme energirenovering af den eksisterende bygningsmasse markant, kan man jo ændre boligbeskatningen til en grøn afgift på samme måde, som man har gjort med personbiler. Der vil formentlig også være mange arbejdspladser i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Vort budskab - som ikke energieksperter - er blot, at det er dejligt, nemt og billigt at bo i et lavenergihus, og vi nyder, at vi ikke har en eneste krone i udgift til energi. Det under vi mange andre også.

Omkring den antydede energi-askese, har vi dog glemt at fortælle, at vi bager alt vores brød selv (også rugbrød) og her til jul kogte vi fond af suppen på skroget af juleanden med god samvittighed. En fond, som selv brødrene Price ville forstå at værdsætte!

  • 1
  • 0

@verner hastrup petersen

Udgangspunket for at kunne nå ned på 20 kWh/m2 er at man enten skal benytte vedvarende energi integreret på huset, eller benytte en varmepumpe med en COP på 3-3.5

Det argumentet fra Ingeniørforeningen går på er, at man bør se på det samlede system og derigennem finde den mest optimale løsning for samfundet.

Individuelle varmepumper eller alternativt at alle huse har installeret solceller, der producerer ca. 50% af energibehovet er ikke nødvendigvis den bedste løsning for det samlede samfund. Det fungerer i mange tilfælde, men er ikke løsningen for alle og dermed niveau for et givent lovkrav.

Derfor ønsker IDA en debat om hvad det rigtige niveau er.

I dit hus bruger du 18 kWh/m2 og jeg antager - udfra det du har fortalt i en anden blog, hvor du fortæller at dit varmepumpe har kørt i 900 timer og med en COP for pumpen på 3.0 - at du har et reelt varmebehov er 29-30 kWh/m2. Det er et rigtigt flot resultat. Men det vigtige her er, at varmebehovet er 29-30 kWh/m2 og du kommer kun ned på 18 kWh/m2 ved at bruge en varmepumpe, med en given levetid, måske 15-20 år.

Til varmebehovet på de ca 30 kWh/m2, skal så tillægges el til de tekniske installationer og det er omkring 5-7 kWh/m2, hvilket bringer det reelle forbrug i dit og et godt og velisoleret hus op på 35-40 kWh/m2

Det vi peger på i IDA er, at man bliver nød til at gentænke de 20 kWh/m2, de kan kun nåes ved varmepumper eller integration af solceller. Måske er der andre løsninger og lad os se på den mulighed.

Iøvrigt vil jeg gerne se dit hus en dag, men det må vi drøfte uden for bloggen

  • 0
  • 0

Du kan kun få varmehjælp af den del af vand og varmeudgiften der overstiger 4.800 kr/år.


Det ville jo indebære et langt mere effektivt incitament til at spare, hvis det var de først 4.800 kr/år, man kunne får hjælp til, og ikke de sidste.

Det ville samtidig være langt mere rimeligt, da man dermed får hjælp til den del man har brug for, frem for at hjælpe dem der rutter mest.

Det er blot endnu et eksempel, ud af utallige, på tilskud og afgifter der virker komplet uhensigtsmæssigt.

  • 5
  • 0

@ Kurt Emil Eriksen
Tak for svaret, som har afklaret min forståelse af udmeldingen fra IDA - Byg. Der er jo mange interesser i spil i denne komplicerede og interessante problemstilling. Den løsning vi har valgt forekommer helt rigtig for os, tid og sted taget i betragtning.
Du er meget velkommen til at se vores hus. Jeg sender dig en mail med nærmere kontaktoplysninger

  • 0
  • 0