Replik: Ja, vi skal gentænke lavenergikravene, men hvordan?

Replik: Ja, vi skal gentænke lavenergikravene, men hvordan?

Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos Velux Gruppen, bestyrelsesmedlem i IDA-BYG og medlem af følgegruppen til Energivision 2050.

Med udgangspunkt i en kronik i Ingeniøren 8. januar 2016, hvor der blev peget på, at IDA-BYG og Ingeniørforeningen er uambitiøse i deres udmelding om fremtidens krav til lavenergibyggeri, vil jeg gerne uddybe tankerne om fremtidens kravniveauer. Men inden den tekniske debat starter, vil jeg gerne pege på, at det er rigtigt godt med en dialog, da det netop er gennem dialog at udviklingen sker.

I det nævnte eksempel peges på at energiforbruget over fire år har været ca. 18 kWh/m² i en bolig med to personer, hvilket er rigtig flot. Det viser, at det er muligt at bringe energiforbruget i vores bygninger betydeligt ned, men det ændrer ikke ved, at et enkelt eksempel ikke kan udgøre standard for fremtidens krav.

Først og fremmest skal energirammen dække alle former for energi, både opvarmning, varmt vand, ventilation, tekniske installationer m.v. - og dække både individuel og kollektiv forsyning. Her vil de mest energieffektive lavenergi bygninger have et varmebehov til opvarmning og varmt vand i omegnen af 30-40 kWh/m², dertil skal lægges elektricitet til ventilation, tekniske installationer, m.v. Samlet set tyder det på, at selve varmeforbruget lander på 40-45 KWh/m².

Varmtvandsbehovet udgør omkring en tredjedel af varmebehovet i fremtidens boliger og bør vel i en bolig på 150 m² dimensioneres til en familie på 4-5 personer – det resterende varmebehov er så rumopvarmning. Varmebehovet kan så dækkes med en varmepumpe og i eksemplet er anvendt en varmepumpe med en COP på 3,0. Med sådan en løsning skal der altså bruges omkring 10-13 kWh/m² elektricitet til opvarmning. Derudover skal der tillægges energi til ventilation, tekniske installationer m.v.

Det leder frem til, at det viste eksempel 8. januar 2016 er et realistisk niveau, under forudsætning af at man bruger en varmepumpe. I det pågældende tilfælde er byggeriet placeret i relativt åbent land og uden mulighed for tilslutning til fjernvarme, og derfor er en individuel varmepumpe en god løsning. Huset har et reelt varmebehov på ca. 30 kWh/m² til opvarmning og varmt vand for en familie med to personer i et hus på 145 m². Det vil naturligvis være større, hvis der boede en familie på fire-fem personer og dermed kommer husets dimensionerede behov meget tæt på det Ingeniørforeningen pegede på som et muligt niveau.

Det næste spørgsmål er så om fremtidens krav skal bygge på anvendelsen af individuelle varmepumper i alle huse, eller om fremtidig krav til nybyggerier skal være åbne for forskellige løsninger. Nogle steder vil der være adgang til lavtemperaturvarme fra vedvarende energi gennem fjernvarmen.

Der er et niveau, hvor en type energibesparelser bliver for dyre for det samlede samfund og hvor ressourcerne bruges bedre til en anden type besparelser.

I områder med fjernvarme kan man således overveje om man skal have sin egen forsyning og undlade at tilslutte sig fjernvarme. I IDAs Energivision 2050 kommer Ingeniørforeningen og AAU frem til, at den samfundsmæssigt bedste løsning er at udnytte fjernvarmen i kombination med kraftige energibesparelser i eksisterende byggeri og i øvrigt også udbygge den væsentligt, så den dækker 66 pct. af varmebehovet.

Samtidig viser analyserne, at ved et gennemsnitligt opvarmningsbehov på omkring 50 kWh/m² på tværs af hele energisystemet vil marginalomkostningen ved at spare 1 kWh varme overstige marginalomkostningen på tværs af hele energisystemet ved at producere 1 kWh varme. Marginalomkostningen er i den forbindelse omkring 50 øre/kWh varme. Der vil givetvis være områder, hvor det giver mening at spare mere, men der er også områder, hvor det giver mening at spare mindre.

Den samlede plan viser, at energibehovet i nybygninger, der ligger i fjernvarmesystemet, skal være omkring 40-50 kWh/m², hvilket er meget tæt på det energiforbrug en familie på fire-fem personer ville have i det pågældende lavenergihus fra Thy. Det skal her nævnes, at analyser viser, at adfærden i den måde bygninger anvendes på har meget stor indflydelse på energiforbruget. Dette skal der også tages højde for ved vurderingen af behovet for varme.

Læs også: Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres

Samfundet kan naturligvis vælge at fastsætte et lavere energibehov for nybyggeriet, men det vil blot have den konsekvens, at det samlede energisystem vil blive dyrere for samfundet. Det er langt mere fornuftigt at anvende disse ressourcer på at renovere den eksisterende bygningsmasse og bringe energibehovet i denne ned.

I IDAs Energivision 2050 har Ingeniørforeningen set på det samlede energisystem på tværs af sektorer, dvs. set på både forbrug og forsyning i såvel industri, bygninger og transport sektoren. Visionen viser, at det omkostningseffektivt er muligt at skabe et 100 pct. vedvarende energisystem i Danmark. Det sker ved en kombination af energibesparelser og integration af vedvarende energi i energisystemet.

For at skabe et bæredygtigt samfund er det nødvendigt at se på helheden og undgå individuel suboptimering. IDAs Energivision 2050 er kommet frem til, at energibesparelser er meget vigtige og nødvendige. Men der er et niveau, hvor en type besparelser bliver for dyre for det samlede samfund og hvor ressourcerne bruges bedre til en anden type besparelser.

IDAs Energivision 2050 er visionær, og Ingeniørforeningen er gået foran med udvikling af en samlet plan for Danmark. Den skaber debat – og det er netop formålet.

Kommentarer (13)

Jeg er enig i at IDA 2050 vision er uhyggelig langt foran alt andet vi har set her i landet, men den lider stadig af kulderystelserne fra energikrisen i 1973-1974.

Jeg mener det er en meget stor og potientielt dyr fejltagelse at man så ensidigt fokuserer på kWh.

Objektivt set er det inderligt ligegyldigt hvor mange kWh der brændes af i en håndklædevarmer, det er kun miljøskaderne fra produktionen af disse kWh der er relevant.

Produceres disse kWh med kulkraft kan forbruget dårligt være mere forkert og forkasteligt, produceres de af solceller er det inderligt ligegyldigt hvor mange der brændes af.

Det ensidige fokus på kWh stammer fra en tid hvor al vores elproduktion var fossilbaseret, men det er i stigende grad ikke tilfældet og derfor er vi i fuld gang med at køre ind i en blindgyde med blikket snævert rettet imod energimåleren.

Vores allerhøjeste prioritet skal være at få omkostningerne til energi til at reflektere energiens bæredygtighed præcist, således at vi undgår "perverse encitamenter" til at gøre noget der strider imod både sund fornuft og langsigtede mål.

Dernæst skal vi væk fra "energirammer" og over til "bæredygtighedsrammer" for nybyggeriet, for det er i virkeligheden det vi er ude efter.

  • 16
  • 0

Først tak for kommentaren til IDA 2050 visionen.

Og dernæst er jeg enig i, at vi på den lange bane skal væk fra ensidigt kWh fokus, men i den nuværende dialog er det lidt svært, men vi bør starte den.

Fremtidens byggeri bør vurderes på parametre som LCA, Energi og Indeklima. Sidstnævnte er vigtigt da baggrunden for at bruge energi er at skabe gode indeklimaforhold for brugerne. Det har mange desværre glemt i en ensidige jagt på kWh besparelser.

Så vi skal sætte krav til det og det har Energistyrelsen også gjort. Den nuværende 2020 klasse indeholder skærpede krav til dagslys, CO2 niveauer og komfort temperaturer. Det næste er så at sætte supplerende miljøkrav og beregning udfra LCA.

  • 0
  • 0

Det er godt at have visioner, og det er rigtigt godt at der er nogen der tænker i helhed. Det er fornuftigt at se på om det er billigere at producere noget mere energi, på en rigtig måde, end det er at reducere energiforbruget i et nyt byggeri. Der mangler bare nogle ting i helheden.
Der er en rigtigt stor eksisterende boligmasse. Meget af den er lavet af rigtigt gode materialer der kan holde rigtigt længe. Hvordan får vi, på en fornuftig vis, reduceret forbruget her, for det er her forbruget er, og især vil være i fremtiden. Lad være med at komme og fortælle at der skal bygges nyt med uprøvede metoder og uprøvede materialer. Der har været rigeligt med skandaler på det område.
En anden ting som det kunne være rigtigt spændende at finde ud af, er hvorfor energibudgetterne i moderne lavenergiboliger ikke holder i praksis. Er alle de fine beregninger 'specmanship'. Her er der en stor opgave i få fat i viden, uden hævet pegefinger. Dette for at finde ud af hvor det er de moderne modeller for et lavenergihus 'ikke holder vand' i den virkelige verden. Vi som mennesker har, generelt set, ikke noget mod forandringer, bare vi ikke opdager det.

  • 6
  • 1