Replik: Ingeniøren har medansvar for en sober debat om Bisphenol-A

Jørgen Schlundt er direktør for DTU Fødevareinstituttet

På DTU Fødevareinstituttet læser vi med glæde Ingeniøren hver uge med forventning om en sober omtale af aktuelle problemstillinger. Derfor er det ærgerligt, at vi måtte konstatere, at Ingeniørens ansvarshavende chefredaktør har bragt vildledende oplysninger om DTU's vurdering af Bisphenol-A i avisens leder den 16. marts 2012. Bisphenol-A er et stof, der bl.a. kan være i sutteflasker og andre emballager til fødevarer.

For det første henviser den ansvarshavende chefredaktør Arne Steinmark til 'en omdiskuteret DTU-undersøgelse', som antyder, at DTU's undersøgelse ikke er troværdig. Steinmark refererer til en videnskabelig vurdering, som er en gennemgang af de vigtigste videnskabeligt publicerede undersøgelser om effekter på hjernens udvikling blandt ca. 50 artikler. Den repræsenterer brugen af DTU-ekspertise, når den er bedst - nemlig når den er åben for nye 'mulige' sandheder.

Vurderingen konkluderer, at der er usikkerhed om Bisphenol-A's effekter på udviklingen af nervesystemet ved lav dosering med Bisphenol-A. I forskellige lande kan myndighedernes håndtering af en sådan usikkerhed lede til forskellige beslutninger om, hvorvidt og hvordan problemet skal tackles. I Danmark, Canada, Frankrig, visse stater i USA og i EU har den ført til et forbud mod stoffet i sutteflasker.

For det andet skriver chefredaktøren, at 'EFSA ... senere forkastede DTU's konklusioner'. Det er ikke korrekt. EFSA har ikke forkastet DTU's konklusioner, men har valgt ikke at lade den usikkerhed, som DTU's vurdering beskriver, resultere i ændring af sin egen risikovurdering.

Det er ikke unormalt, da sådanne vurderinger er baseret på den samlede syntese af mange studier. Derimod har usikkerheden ført til, at der nu er igangsat en række nye studier af Bisphenol-A, især i USA. De resultater afventer EFSA med henblik på evt. at justere EFSA risikovurderingen.

For det tredje karakteriserer Steinmark det danske forløb med vurderingen af Bisphenol-A som et eksempel på, hvordan 'tvivlsom forskning forskrækker det politiske system'. Det er heller ikke korrekt. Problemstillingen er igen, hvordan man håndterer usikkerhed: Vil myndighederne og politikerne lade usikkerheden komme forbrugeren til gode eller lade den komme produktionen af det omhandlede stof til gode?

Det er en yderst interessant håndteringsmæssig diskussion - om man i sidste ende vil have 'lig på bordet', før man agerer. Den afvejning er politisk og behandles meget forskelligt i forskellige lande. DTU beskæftiger sig med den videnskabelig vurdering, men bemærker, at Danmark på mange områder synes at hælde mere til at lade tvivlen komme forbrugeren til gode.

For det fjerde antyder den ansvarshavende redaktør, at DTU har 'begrænset forståelse for koncentrationers betydning'. Forskerne på DTU, der beskæftiger sig med de områder, har typisk rigtig mange års erfaring i at vurdere kemiske stoffer i forskellige koncentrationer - noget mange af dem også underviser i. Vi må derfor fastholde, at DTU naturligvis har stor forståelse for koncentrationers betydning.

Generelt synes Steinmark at mene, at Danmark skal undlade at udfordre systemet, når forskning viser ny usikkerhed, selv om Danmark gang på gang har rykket ved gamle dogmer på præcis den måde. Fornuftige løsninger på væsentligste sundhedsproblemer på EU-plan er netop fundet, fordi Danmark har valgt at gå forrest på baggrund af internationalt anerkendte danske videnskabelige undersøgelser.

Her kan vi eksempelvis fremhæve mineralsk terpentin og hjerneskader hos malere samt antibiotikaresistens, hvor man nu har et europæisk forbud mod antibiotiske vækstfremmere baseret på danske, dokumenterede videnskabelige erfaringer.

Bisphenol-A sagen er håndteret i overensstemmelse med EU's regler. Sagen kaster generelt glans over DTU's indsats for at forske og rådgive myndighederne, såvel nationalt som internationalt, i forhold om sundhedsskadelige stoffer i fødevarer og miljø.

Læs også: Leder: Misforstået dansk forsigtighed skaber farlig miljøcocktail

Dokumentation

Leder: Misforstået dansk forsigtighed skaber farlig miljøcocktail

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak - det var en forglemmelse. Jeg har tilføjet linket til lederen i teksten nu.

Mvh Julian Henlov, Community Builder, debatredaktionen, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Ja, der er rigtigt meget politik i risikovurdering. Jeg er sikker på, at DTU Fødevareinstituttet nok skal udføre deres arbejde efter bedste evne. -og nogle gange kan man også være for forsigtig. Men så har Jørgen Schlundt måske også en god forklaring på, at EFSA ikke har reageret på de omtalte undersøgelser? Hvis der virkelig var grund til panik, kunne man vel formode, at nogle af europas dygtige toksikologer nok skulle have reageret?

  • 0
  • 0

@Anders. Tak fordi du gjorde opmærksom på Scientific Americans omtale af omtalte artikel. Du drømmer simpelthen ikke om, hvor meget politik der er i "hormonforstyrrende stoffer". Og en ting man altid glemmer - tilsyneladende også de forskere der arbejder med det - er, at det hele er TEORIER. Har du tænkt over, hvorfor den slags artikler altid er frit tilgængelige - gratis at downloade? Her er virkelig en debat vi mangler at tage i Danmark. -Politiserende forskning, Jeg mener, at det på sigt er ødelæggende for samfundets udviklingsmuligheder, at vi er gået fuldstændig i den modsatte grøft, og nu tror på at ALT er farligt. Hvis vi fortsætter den linie, og laver større og større sikkerhedsmarginer og evig og altid hiver forsigtighedsprincippet op af lommen - hvor ender vi så henne?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten