Replik: Ingeniørens leder udelader fakta
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Ingeniørens leder udelader fakta

 

Lars Barfoed er bestyrelsesformand i Energinet og Thomas Egebo er administrerende direktør i Energinet. Illustration: Energinet

Ingeniørens leder sender 5. april en svada mod Energinet. »Rædselsinvesteringer« er én af påstandene om elforbindelsen Viking Link mellem Danmark og England og Baltic Pipe, en gasledning, som skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer. Men modsat hvad redaktøren mener, gavner forbindelserne både Danmark, grøn omstilling og forsyningssikkerheden.

Læs også: Leder: Statens Energinet er ude af kontrol

Viking Link skaber en handelsvej til England, hvor strømprisen er højere, og danske vindmøller mv. kan dermed i fremtiden få mere for sin produktion. Viking Link skaber et milliardoverskud til det danske samfund og gør det mere attraktivt at udbygge grøn energi i Danmark.

Avisen mener også, at Baltic Pipe er en risikofyldt investering. En forudsætning for at bygge Baltic Pipe var imidlertid, at selskaber forlods underskrev 15 års kontrakter på 80 procent af kapaciteten i gasrørene. Derfor betaler polske gasfirmaer, hvad der svarer til Energinets samlede anlægsomkostninger, ca. 6,3 mia. kr.

Et konservativt skøn er, at Baltic Pipe samlet set vil give 2 mia. kr. i overskud til Danmark.

Og ja, naturgas er fossilt, men Baltic Pipe kan bidrage til væsentlige europæiske CO2-reduktioner. Polen er verdens 10.-største kulforbruger og ønsker at erstatte kul med gas. Den polske regerings ansvarlige for projektet, Naimski, udtalte forleden: »Hvis rørledningen erstatter bare 10 procent kul, vil CO2-udledninger falde mellem 1,2 og 2,2 megaton per år.«

Polen bygger vindmøller, men det er urealistisk, at landet kan lave grøn omstilling i ét hug. Baltic Pipe kan medføre hurtigere CO2-reduktioner og være trædesten fra et sort til grønt energisystem.

Droppes investeringerne, sparer Danmark ikke penge, som kan bruges på noget andet. Tværtimod, vi går glip af milliarder.

Det er rigtigt, at andre investeringer også vil gavne samfundet, f.eks. udbygning af varmepumper i fjernvarmesektoren. Den udvikling støtter vi helhjertet.

Rapporter slår netop fast, at det ikke er et spørgsmål om enten elkabel til England eller varmepumper. EA Analyse skriver: »Værdien af at gennemføre begge tiltag er således større end blot at gennemføre ét af tiltagene. Det betyder, at en ‘både-og’-løsning kan være en økonomisk attraktiv løsning i forhold til at integrere vindkraft på lang sigt.« Redaktøren nævner kun, at varmepumper giver et større samfundsøkonomisk overskud end Viking Link, men undlader, at begge tiltag samlet set gavner Danmark endnu mere.

I beslutningsgrundlaget for Viking Link har vi faktisk medregnet massiv udbygning af varmepumper i fjernvarmen, knap 400 MW. Som kuriosum finder Ingeniørforeningen IDAs egen klimaplan, at der i 2035 er potentiale for 700 MW varmepumper i fjernvarmen (på grund af forskellige antagelser om driftsmønstre svarer det energimæssigt til Energinets 400 MW-skøn). Samtidig mener IDAs klimaplan, at der er behov for 15.000 MW vindkapacitet. Varmepumpekapaciteten, som skal opsuge vindenergi, udgør altså 4-5 procent af vindkapaciteten, og den nettoeksport på 20 TWh strøm (over halvdelen af det nuværende danske elforbrug), som IDAs klimaplan regner med i 2035, vil jo kræve gode udlandsforbindelser, så strømmen kan sælges til nabolande. Alternativet er at slukke møllerne. Det er både dumt og dyrt.

Redaktøren argumenterer med, at prognoserne for Viking Link »blev skudt ned i Ingeniøren«, og peger på beregninger fra Entso-e. Men de europæiske beregninger kan overhovedet ikke sammenlignes med Energinets langt grundigere beregningsgrundlag. Bl.a. medtager Entso-e ikke nogen af de økonomiske fordele for Danmark, ligesom Entso-e i sin regnemetode har europæiske og ikke danske briller på – hvis ét land får et stort plus af en grænseoverskridende elforbindelse, og et andet land får et mindre minus, giver det i Entso-e-regnskabet samlet set et lille plus. Det viser ikke de reelle gevinster ved Viking Link.

Det svarede vi også på, men erkender, at budskabet ikke stod tydeligt i den ca. 100 linjer lange forsideartikel - her stod blot: »Både Energinet og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser, at de nye prognoser giver grund til at stoppe Viking Link.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det betyder, at en ‘både-og’-løsning kan være en økonomisk attraktiv løsning i forhold til at integrere vindkraft på lang sigt.« Redaktøren nævner kun, at varmepumper giver et større samfundsøkonomisk overskud end Viking Link, men undlader, at begge tiltag samlet set gavner Danmark endnu mere."

Sådan får man kringlet et "kan" om til at være fakta.
Der står utrykkeligt "kan være en økonomisk løsning", og slutteligt står der søreme "at begge tiltag samlet set gavner Danmark endnu mer".

Det er denne type skriverrier jeg mener er ren politik og absolut netop ikke opfylder reglerne omkring "FAKTA".
Jeg vil klart påstå at der ikke modbevises noget som helst tværtimod...

  • 12
  • 5

Nå vi bygger Baltic pipe, så får vi mere naturgas og i lang tid for at betale investeringen tilbage.
Men metan er er potent drivhusgas og der skal bare undslippe 3% af gassen, før hele CO2 besparelsen på drivhusgas -budgettet er på samme niveau som ved kulafbrænding.
Selv de nyeste anlæg og gasturbiner, har et udslip på 4-5%, og de udsender stadig masser af CO2.

Polen behøver ikke mere naturgas, vindmøller og kul, de behøver en langsigtet forureningsfri løsning, og det er vores egen interesse at hjælpe dem med det projekt.

Men det er op af bakke når Tyskland, blokerer og modarbejder alle klima tiltag i EU, med politisk pression af nabolandende.

Tyskland blokerer for og modarbejder Polens atomkraftplaner, ligesom de presser Belgien, Schweiz og Frankrig til at lukke deres.

Hvis vi skal forbedre vores klima og vores natur og miljø, så må vi ophører med at blokerer for den bedste energikilde vi har, uanset prisen.

Alternativet er langt værre!

  • 6
  • 7

@Kathrine Nygaard Stannov
citat: "Replikken i Ingenioeren er forkortet, det fulde svar fra Energinet kan findes her https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...;

Tak for link, det jo meget fint, jeg ser stadig ikke at ovenstående artikel modbeviser min påstand - enten forholder man sig konkret faktuelt til artiklen som jeg gjorde, eller undlader at bruge ord som "kan" når læseren laver fakta tjek. Det er derfor jeg kalder det "ren politisk" - da hele sagen netop er begravet i udenrigs/indenrigspolitik og ikke mindst EU politik og fordele og ulemper ikke altid følger den faktuelle vej, hvis en politisk kage/cokie kan være en fordel.

  • 4
  • 0

det fulde svar fra Energinet kan findes her https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...


Selv i Energinets fulde version af svaret forsvares den helt grundlæggende anklage i første sætning i Ingeniørens leder ikke: »Den uformelle karakter og begrænsede gennemsigtighed af den nuværende regulering svækker legitimiteten af Energinet.dk’s aktiviteter.«
"- en gennemgribende kritik af et af landets offentlige selskaber, Energinet."

Det er i sig selv også foruroligende, når Energinets svar længere nede drager sammenligninger mellem varmepumpers kapacitet og vindkraftens kapacitet. For det første har de ikke - og tiltænkes ikke - samme antal drifttimer pr år, og for det andet er varmepumpekapaciteten termiske MW, mens vinden er elektriske MW. Som pærer og bananer på vægte med forskellige skalaer.

  • 3
  • 0