Replik: Ingeniøren tager fejl om Grøn Gas Lolland-Falster

Af Jeppe Danø, områdeleder i Energinet Gas-TSO

Ingeniøren går i sin leder d. 30. oktober ind i debatten om en eventuel ny gasledning til Lolland-Falster og efterlader ingen tvivl: Elektrificering af Nordic Sugars produktionen er en mere farbar vej til grøn omstilling, end at Lolland og Falster kobles til gassystemet i Danmark.

Vi hilser debatten om virkemidler i den grønne omstilling, som Ingeniøren rejser, velkommen. Men det er vigtigt, at debatten sker på et faktuelt og oplyst grundlag, og desværre bærer lederen (og avisens artikler om sagen) præg af en række misforståelser og unuancerede antagelser om beslutningsproces og Energinets rolle.

Fx har Ingeniøren flere gange skrevet, at Energinet har søgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om lov til at bygge en 115 km lang gasledning fra Sjælland til Lolland-Falster, og lederen skriver ligefrem, at Energinet præsenterer Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg for et ”take it or leave it”-valg mellem en gasledning eller LNG, altså flydende gas lavet af naturgas, som alternativ til sukkerfabrikkernes nuværende brug af kul og olie.

Dertil er at sige: Nej, Energinet har ikke søgt om lov til at bygge Grøn Gas Lolland-Falster ledningen – hvordan Ingeniøren har fået det til at blive sandheden, ved jeg ikke.

Fakta er, at Energinets bestyrelse har vurderet, at samfundsøkonomien i Grøn Gas Lolland-Falster-projektet er usikker, og at Energinet derfor ikke søger om lov til at lave gasledningen. Det har bestyrelsen meddelt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Skal gasledningen anlægges – og det kan der muligvis være andre grunde til, fx fremhæves i debatten forudsætning for udbygning af biogasproduktion på Lolland-Falster, CO2-reduktion, fastholdelses af lokal industri, landbrugsproduktion og arbejdspladser, udvikling i et udkantsområde mv. - er det op til politikerne at sige ja eller nej. Ikke Energinet.

Når forslaget om en gasledning kommer på tale, skyldes det, at Energinet Gas TSO hvert andet år, i henhold til EU-lovgivning, holder en ”Incremental Capacity” proces, hvor markedsdeltagere bliver spurgt om behov for transportkapacitet, som gassystemet ikke dækker i dag. I august 2019 gav energivirksomhederne Andel (tidl. SEAS-NVE) og Nature Energy en ikke-bindende indikation på et behov for kapacitet til Lolland og Falster baseret på en mulig efterspørgsel hos 20-25 industrivirksomheder – heriblandt Nordic Sugar som største aftager – samt et betydeligt potentiale for biogasproduktion baseret på affald fra husdyrbrug og sukkerroedyrkning.

Det skønnede forbrugs- og produktionsmønster for gasforbrug og biogasproduktion viste, at Lolland og Falster i de 4 måneder af året (september–januar), hvor sukkerproduktionen finder sted, vil være importør af gas, mens øerne i de øvrige 8 måneder vil være eksportør af biogas til det øvrige Danmark. Det var rationalet bag aktørernes ønske om en rørledning til det samlede gassystem. Desuden ser flere lokale, herunder Guldborgsund og Lolland kommuner, et regionalt vækstperspektiv og en mulighed for, at gasinfrastrukturen kan indgå i fremtidige Power to X-projekter.

I marts 2020 holdt Energinet en såkaldt ”Open Season” auktion, hvor markedsdeltagerne gav bindende tilsagn om køb af transportkapacitet til gasafsætning og biogasproduktion i 15 år samt et yderligere investeringsbidrag på 100 mio. kr., hvis gasledningen etableres.

Energinet skal ved sådanne aftaler beregne en samfundsøkonomisk business case som grundlag for en eventuel investeringsbeslutning.

Energinet fandt som nævnt ud fra energiøkonomiske betragtninger ikke en positiv business case i projektet. Sukkerfabrikkerne har meddelt, at deres alternativ til en rørledning vil være LNG, som ville skulle fragtes på lastbiler til fabrikkerne. LNG er noget dyrere end gas leveret via rør. For sidstnævnte gælder det desuden, at gasforbruget fra gasnettet i Danmark er baseret på 20% biogas. Inden 2040 forventes det, at rørledningsført gas vil bestå 100% af grønne gasser, mens LNG-alternativet ikke har samme hurtige grønne egenskaber.

Energinet besidder ikke ekspertise i sukkerproduktion, og vi har i vores screening for alternativer til LNG og rørledningsført gas i baseret os på information i markedsudbuddet og en dialog med sukkerfabrikkerne. Den dialog har vist, at elektrificering for nuværende ikke er en mulighed for sukkerfabrikkerne. Sammenholdt med offentligt tilgængelig viden om muligheden og omkostningen for elektriske højttemperatur varmepumper fra Energistyrelsens teknologikatalog, er denne opfattelse blevet bekræftet.

Energinet er hverken for eller imod elektrificering af sukkerproduktion. Elektrificering skal bruges, hvor elektrificering er muligt, og grøn gas kan så bruges i de sektorer, hvor elektrificering ikke er muligt eller medfører for store omkostninger.

Om Grøn Gas Lolland-Falster skal bygges - og hvordan lokale arbejdspladser, udbygning af biogas, målsætning om CO2-reduktion mv. – skal vægtes, må være en politisk beslutning. Det vil vi ikke blande os i. Og den tilgang kan vel næppe betegnes som et Energinet ude af kontrol.

Redaktionen: Følgende er tilføjet tidligere artikel
Energinet har ikke ansøgt officielt om at måtte bygge gasledningen, men har taget kontakt til Klima-, Energi – og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen på embedsmandsniveau og forelagt sagen. Vi beklager fejlen.