Replik: Ingeniøren tager fejl om Grøn Gas Lolland-Falster

Illustration: Ingeniøren/kilde_energinet

Af Jeppe Danø, områdeleder i Energinet Gas-TSO

Ingeniøren går i sin leder d. 30. oktober ind i debatten om en eventuel ny gasledning til Lolland-Falster og efterlader ingen tvivl: Elektrificering af Nordic Sugars produktionen er en mere farbar vej til grøn omstilling, end at Lolland og Falster kobles til gassystemet i Danmark.

Vi hilser debatten om virkemidler i den grønne omstilling, som Ingeniøren rejser, velkommen. Men det er vigtigt, at debatten sker på et faktuelt og oplyst grundlag, og desværre bærer lederen (og avisens artikler om sagen) præg af en række misforståelser og unuancerede antagelser om beslutningsproces og Energinets rolle.

Fx har Ingeniøren flere gange skrevet, at Energinet har søgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om lov til at bygge en 115 km lang gasledning fra Sjælland til Lolland-Falster, og lederen skriver ligefrem, at Energinet præsenterer Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg for et ”take it or leave it”-valg mellem en gasledning eller LNG, altså flydende gas lavet af naturgas, som alternativ til sukkerfabrikkernes nuværende brug af kul og olie.

Dertil er at sige: Nej, Energinet har ikke søgt om lov til at bygge Grøn Gas Lolland-Falster ledningen – hvordan Ingeniøren har fået det til at blive sandheden, ved jeg ikke.

Fakta er, at Energinets bestyrelse har vurderet, at samfundsøkonomien i Grøn Gas Lolland-Falster-projektet er usikker, og at Energinet derfor ikke søger om lov til at lave gasledningen. Det har bestyrelsen meddelt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Skal gasledningen anlægges – og det kan der muligvis være andre grunde til, fx fremhæves i debatten forudsætning for udbygning af biogasproduktion på Lolland-Falster, CO2-reduktion, fastholdelses af lokal industri, landbrugsproduktion og arbejdspladser, udvikling i et udkantsområde mv. - er det op til politikerne at sige ja eller nej. Ikke Energinet.

Når forslaget om en gasledning kommer på tale, skyldes det, at Energinet Gas TSO hvert andet år, i henhold til EU-lovgivning, holder en ”Incremental Capacity” proces, hvor markedsdeltagere bliver spurgt om behov for transportkapacitet, som gassystemet ikke dækker i dag. I august 2019 gav energivirksomhederne Andel (tidl. SEAS-NVE) og Nature Energy en ikke-bindende indikation på et behov for kapacitet til Lolland og Falster baseret på en mulig efterspørgsel hos 20-25 industrivirksomheder – heriblandt Nordic Sugar som største aftager – samt et betydeligt potentiale for biogasproduktion baseret på affald fra husdyrbrug og sukkerroedyrkning.

Det skønnede forbrugs- og produktionsmønster for gasforbrug og biogasproduktion viste, at Lolland og Falster i de 4 måneder af året (september–januar), hvor sukkerproduktionen finder sted, vil være importør af gas, mens øerne i de øvrige 8 måneder vil være eksportør af biogas til det øvrige Danmark. Det var rationalet bag aktørernes ønske om en rørledning til det samlede gassystem. Desuden ser flere lokale, herunder Guldborgsund og Lolland kommuner, et regionalt vækstperspektiv og en mulighed for, at gasinfrastrukturen kan indgå i fremtidige Power to X-projekter.

I marts 2020 holdt Energinet en såkaldt ”Open Season” auktion, hvor markedsdeltagerne gav bindende tilsagn om køb af transportkapacitet til gasafsætning og biogasproduktion i 15 år samt et yderligere investeringsbidrag på 100 mio. kr., hvis gasledningen etableres.

Energinet skal ved sådanne aftaler beregne en samfundsøkonomisk business case som grundlag for en eventuel investeringsbeslutning.

Energinet fandt som nævnt ud fra energiøkonomiske betragtninger ikke en positiv business case i projektet. Sukkerfabrikkerne har meddelt, at deres alternativ til en rørledning vil være LNG, som ville skulle fragtes på lastbiler til fabrikkerne. LNG er noget dyrere end gas leveret via rør. For sidstnævnte gælder det desuden, at gasforbruget fra gasnettet i Danmark er baseret på 20% biogas. Inden 2040 forventes det, at rørledningsført gas vil bestå 100% af grønne gasser, mens LNG-alternativet ikke har samme hurtige grønne egenskaber.

Energinet besidder ikke ekspertise i sukkerproduktion, og vi har i vores screening for alternativer til LNG og rørledningsført gas i baseret os på information i markedsudbuddet og en dialog med sukkerfabrikkerne. Den dialog har vist, at elektrificering for nuværende ikke er en mulighed for sukkerfabrikkerne. Sammenholdt med offentligt tilgængelig viden om muligheden og omkostningen for elektriske højttemperatur varmepumper fra Energistyrelsens teknologikatalog, er denne opfattelse blevet bekræftet.

Energinet er hverken for eller imod elektrificering af sukkerproduktion. Elektrificering skal bruges, hvor elektrificering er muligt, og grøn gas kan så bruges i de sektorer, hvor elektrificering ikke er muligt eller medfører for store omkostninger.

Om Grøn Gas Lolland-Falster skal bygges - og hvordan lokale arbejdspladser, udbygning af biogas, målsætning om CO2-reduktion mv. – skal vægtes, må være en politisk beslutning. Det vil vi ikke blande os i. Og den tilgang kan vel næppe betegnes som et Energinet ude af kontrol.

Redaktionen: Følgende er tilføjet tidligere artikel
Energinet har ikke ansøgt officielt om at måtte bygge gasledningen, men har taget kontakt til Klima-, Energi – og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen på embedsmandsniveau og forelagt sagen. Vi beklager fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til Energinet for at komme med denne replik og for at blande sig i debatten. Vi tror og håber på, at vi grundlæggende alle er på samme mission: at gennemføre en effektiv og miljørigtig grøn omstilling. Det kræver en åben debat. Og er der misforståelser skal vi prøve at rette dem. Således har vi også rettet, at vi i enkelte artikler har skrevet, at energinet har ansøgt om at bygge en gasledning på Lolland.

Energinet angriber dog lederen på et fejlagtigt sæt. Eller måske har Energinet læst teksten lidt for hurtigt. Så hermed en opklaring:

I skriver, at lederen ikke efterlader tvivl om, at el er en mere farbar vej end gas til grøn omstilling på Lolland Falster.

Det er ganske enkelt helt forkert. Og det skriver vi også meget tydeligt i lederen. For eksempel skriver vi direkte: “Det er muligt, at der er plads til et biogaseventyr på Lolland”. Det gør vi jo - som forklaret i lederen - fordi det er en kompliceret sag, især fordi lokale kræfter muligvis står klar til at skabe et biogaseventyr på Lolland. Og derfor er det også vores klare opfattelse, at det var helt på sin plads, at Energinet gav politikerne mulighed for at tage stilling til et forslag, der godt nok var økonomisk ufordelagtigt for samfundet (umiddelbart), men som måske havde andre fordele. Som vi også skriver i lederen, så afhænger det jo af, hvilken strategi politikerne har. Og her lægger vi ikke skjul på, at vi savner denne.

Vi på Ingeniøren har en nedskrevet mission, der blandt andet lyder: "Med værdier som præcision, substans og relevans er vores journalistik med til at sikre, at væsentlige beslutninger for samfundsudviklingen kan tages på et oplyst grundlag." Derfor angriber vi i vores leder Energinet for kun at præsentere politikerne for et scenarie, hvor gas indgår - og ikke et scenarie, hvor elektrificering indgår. Det har vi forklaret uddybende i lederen. Som vi har vist i flere artikler, synes vi der er gode grunde til at undersøge dette også. Og så kan politikerne tage stilling på et oplyst grundlag. Eller bliver det et take-it-or-leave-it. Mvh Thomas Djursing, Ingeniøren

  • 4
  • 2

"Energinet derfor ikke søger om lov til at lave gasledningen. Det har bestyrelsen meddelt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet."

Hvorfor har Energinet meddelt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at de ikke vil søge om lov til at bygge en naturgasledning? Fortæller de Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hver gang de beslutter ikke at foretage sig noget?

"Skal gasledningen anlægges [..] er det op til politikerne at sige ja eller nej. Ikke Energinet."

Det gælder forhåbentligt også for ansøgninger om tilladelse og er ikke et argument.

Replikken er noget selvmodsigende. På den ene side forsvarer Energinet sig med at det IKKE ansøger og mener at projektet har negativ samfundsværdi, på den anden side handler hovedparten af indlægget om at lovprise alle de lyksaligheder som gasledningen vil bringe.

Hvem kan sige nej til "lokale arbejdspladser, udbygning af biogas, målsætning om CO2-reduktion"?

Bekvemt nok kan Energinet komme med hatten i hånden om 5 eller 10 år efter investeringen slog fejl: "Hvad sagde vi, økonomien var negativ, I ville have den alligevel, send flere penge". Og omvendt, hvis det skulle vise sig at være en succes: "Se hvor godt det var at vi bragte projektet op selv med negativ samfundsøkonomi". Krone: vi vandt. Plat: I tabte.

  • 1
  • 2

Hvis Energinet havde en reel interesse i at afmystificere tingene lidt, kunne de jo passende lægge business case og de samfundsøkonomiske beregninger frem på deres hjemmeside.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten