Replik: IDA støtter et ja til patentvalget med saglige argumenter

'IDA og Ingeniøren misinformerer om patent-valget'. Sådan lød overskriften på en replik i Ingeniøren fredag den 9. maj. Det lyder ikke godt, og heldigvis er det heller ikke sandt. Her er, hvad Ingeniørforeningen mener og hvorfor:

Ingeniørerne er blandt de tunge drenge (og piger) i klassen, når det gælder om at tage patenter. Og mange af jer er ansat i små og mellemstore virksomheder, der er på vej op og på vej frem i verden – herunder også Europa – med gode ideer og nye produkter, der skal sikre Danmark vækst nu og i fremtiden. Og tilbagemeldingen fra netop de mange små virksomheder i vores og andre interesseorganisationers bagland er, at denne patentreform har været savnet og derfor er meget velkommen.

38 pct. af de patentaktive virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens 12 pct. er enmandsvirksomheder, såkaldte mikrovirksomheder. Men det bliver for alvor interessant, når vi spørger virksomhederne, hvorfor de forventer, at reformen vil blive en fordel. Blandt ingeniørvirksomhederne er der en klar forventning til og et ønske om langt mindre bureaukrati, færre omkostninger og mere sikre retsforhold. Og det er ikke mindst en fordel for de små virksomheder, siger de selv.

Frida Frost er formand for Ingeniørforeningen, IDA

Bevares, Novo Nordisk har også meldt ud, at de er glade for at skulle slippe for at føre retssager i flere forskellige lande samtidig, men de har dog ressourcerne til det. Det har de små virksomheder ikke. I vores undersøgelse af ingeniørvirksomhedernes holdning til enhedspatentet fortæller 15 pct., at de en eller flere gange har opgivet at sætte produktionen i gang i udlandet, fordi omkostningerne har været for høje. Og det er den helt gale vej.

Danske virksomheder skal ud over rampen og eksportere, hvis vi skal sikre vækst og produktionsarbejdspladser. Og patentreformen er helt lavpraktisk en hjælp på vejen. For det første bliver der færre lande at søge patent i. Men mindst lige så vigtigt er det, at med en fælleseuropæisk domstol er retssikkerheden for de små virksomheder langt højere. Et ja og kun et ja betyder, at vi får en dansk lokaldomstol, hvilket igen betyder, at et dansk ejet patent kan forsvares i Danmark på dansk. Ergo slipper virksomhederne – store som små – for at skulle føre retssager flere steder med risikoen for, at afgørelserne falder forskelligt ud. Et dansk ja betyder også, at danske dommere kan få sæde i et europæisk dommerpanel. Det giver mulighed for at håndhæve en god og forudsigelig retspraksis.

Og så er der spøgelserne. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke bliver ændret et komma i lovgivningen omkring, hvad der kan tages patenter på. Hverken når det kommer til software eller grøntsager. Det bidrager kun til forvirring at bringe software ind i debatten her. Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på. Vi skal hverken stemme for eller imod patenter, men om et billigt og effektivt enhedspatent og en bedre retssikkerhed.

Angsten for at der kommer amerikanske tilstande herhjemme med patenthajer eller 'patenttrolde', som de også kaldes, bør ligeledes ligge på et meget lille sted. Det europæiske patentsystem er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske, og tendensen er, at amerikanerne begynder at kopiere os og ikke omvendt. Det europæiske system modarbejder patenttrolde og vil med reformen gøre det i endnu højere grad.

Det bliver eksempelvis ikke en gratis omgang at lægge sag an. Man kan ikke lægge sag an uden at risikere at skulle betale modstanderens omkostninger, og man må som advokat ikke love 'no cure, no pay', som er en udbredt praksis i USA. Dette er afgørende for, om patenttrolde kan tjene deres penge.

Danske virksomheder skal kunne begå sig på de internationale markeder. Det gælder også for it-sektoren, der i særdeleshed er en international branche. Stort set alle europæiske patenter er i dag i spil i Tyskland. Det tyske marked er interessant for danske virksomheder, da det er et af vores største eksportmarkeder, og det er derfor værd at holde øje med, hvordan tingene har udviklet sig netop i Tyskland. Og faktum er, at Tyskland har masser af små innovative virksomheder på trods af flere patenter.

Vi har heller ikke set nogle rigtig levende eksempler på damefrisører, der er trukket i retten for at have brugt et stykke regnskabssoftware – for nu at tage et meget brugt, og altså også noget tvivlsomt trusselsbillede. Endelig har det været et argument, at vi skal beskytte danske virksomheder, så de kan bruge de patenter, de har lyst til ganske gratis. Det kalder man også snylteri, og hvis danske virksomheder vil stjæle andres ideer, så bliver det uden Ingeniørforeningens støtte eller sympati!

Den overordnede konklusion er, at danske virksomheder kan og skal være på det internationale – og dermed også det europæiske marked. Og de små virksomheder skal selvfølgelig sikre deres opfindelser med et patent. Der er ingen grund til at sidde passivt og vente for at se, hvad praksis bliver i det nye samarbejde. Det giver derimod fuldt ud mening at gå med i enhedspatentet som en ligeværdig spiller og være med til at påvirke samarbejdet mest muligt, så det bliver bedst muligt. Ikke mindst for de små virksomheders skyld.

Kommentarer (187)

Endelig har det været et argument, at vi skal beskytte danske virksomheder, så de kan bruge de patenter, de har lyst til ganske gratis. Det kalder man også snylteri, og hvis danske virksomheder vil stjæle andres ideer, så bliver det uden Ingeniørforeningens støtte eller sympati!

Det er noget farvet noget (jeg har et meget stærkere ord i hovedet) at skrive, og det går tilbage til nødvendigheden af at anskue patenter, som et samfundsgavnligt værktøj.

Der mangler dokumentation for, hvorvidt patenter er samfundsgavnlige.

Vis os bare ét patent, der har hjulpet os vej til at være den storslåede teknologiske civilisation, vi er idag.

Love og regler om at lave ejerskab omkring idéer siger ikke ret meget andet, end at det har en eller anden værdi for jurist og investorsegmentet. Love der er til for at give jurister arbejde, er per definition dybt mistænkelige, og det stærke ord jeg har i hovedet, kommer af, at jeg tror der er andre i denne sag, der snylter mere end opfinderne.

For alle andre er der til gengæld observerbare resultater at se i konceptet om hindring af genanvendelse andres ideer.

Og de små virksomheder skal selvfølgelig sikre deres opfindelser med et patent.

Vi er tilbage ved, at det er kun 0,3% af danske virksomheder der har patenter.

Hvem er det IDA repræsenterer?

  • 36
  • 4

Det er ikke ligefrem det jeg ser.

For det første, så synes hele argumentationen at vile på det præmis at vi kan antage bare man gør noget godt for de "patentaktive virksomheder" virksomheder, så gør man noget godt for alle. ... og implicit at dem, der så i dag ikke er "patentaktive" ikke er det enten fordi de går glip af noget, eller ikke er "innovative" nok til at få patenter.
Kunne det tænkes at de "ikke-patentaktive virksomheder" f.eks. på et område som software simpelthen anser hele konstruktionen for skadelig?

Og for det andet... så ser vi endnu engang - igen igen ... en patent-tilhænger, der på ingen måde formår at forholde sig til kritiken ang. softwarepatenter. Vi hører for gu' ve' hvilken gang de samme talking-points, der overhovedet ikke gør sig umage for at forstå og svare på kritikken.
Vi kan læse

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke bliver ændret et komma i lovgivningen omkring, hvad der kan tages patenter på. Hverken når det kommer til software eller grøntsager. Det bidrager kun til forvirring at bringe software ind i debatten her. Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på.

Well... ja, altså bortset fra de selv samme patent-folk, når det lige er opportunt for dem at argumentere det modsatte.
ing.dk/version2.dk bragte for nylig et parts-indlæg fra Patent-advokat Peter Borg Gaarde under overskriften "Vi har allerede softwarepatenter i Danmark"
http://www.version2.dk/artikel/patentadvok...

Og forvirringen bunder jo i den newspeak linie, der er lagt hvor man både vil forsvarre de patenter, der er udstedt, men ikke vil indrømme at man har fortolket patent-konventionen ad absurdium ... og på ingen måde vil man forholde sig til kritikken.
Det skal altid handle om stråmanden om at det påstås der ændres "komma'er" i lovteksten. ... og det er jo ikke det kritikken handler om.
Og det er heller ikke det bekymringen ang. softwarepatenter i forhold til patentdomstolen går ud på.

  • 30
  • 3

Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på.

Det er da skønt at de eksisterende softwarepatenter er afskaffet og at ingen ønsker at indføre dem igen!

Hvem er med på at holde fest?

  • 22
  • 3

Alt med patenter handler om penge. Så det eneste der ville være et rigtigt svar på alting, er hvor stor den økonomiske gevinst for Danmark bliver ved et ja til enhedspatentet og patentdomstolen. "Ja det bliver en stor økonomisk gevinst" bliver der sagt, men der kommer aldrig tal på bordet. Hvis vi kunne gå til valg på at det ville koste Danmark et tab på 1 mia kr ikke at være med, så var der noget at debattere. Nu er der ingenting, kun påstande.

Hvis enhedspatentet og patentdomstolen ikke gavner Danmark, så jeg ingen grund til at stemme for. Ida Frost bringer intet til torvs, så det bliver et nej.

  • 22
  • 2

Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på.

http://www.dr.dk/p1/orientering/orienterin...

En ny analyse fra Tænketanken Europa erkender nu, at den europæiske patentdomstol vil komme til at beskæftige sig med softwarepatenter, sådan som kritikere siger.

Der er to argumenter omkring softwarepatenter som bruges af ja-siden. Den ene er som artiklen påstår, at der ikke findes softwarepatenter i Europa og det er godt, den anden (som er tænketanken Europas) er at der findes softwarepatenter og det er godt. Man kan jo sagtens (forsøge) at forsvare begge positioner redeligt, men ikke samtidigt. Hvis man skal stole på sagligheden fra f.eks. IDA, så må man tro på at hvis Frida Frost blev overbevist af tænketanken Europa (og andre) om at softwarepatenter faktisk bliver tildelt i Europa, så var det noget der fik IDA til at være i hvert fald en smule mindre tilbøjelig til at anbefale et ja.

Men tror jeg rent faktisk at det ville ske? Eller ville en erkendelse af at der bliver givet softwarepatenter i Europa (en erkendelse af at virkeligheden ikke er som forventet) mest sandsynligt også blive fulgt af en “erkendelse” af konsekvensen af Europæiske softwarepatenter faktisk er et gode? Jeg gætter på det sidste, så resultatet (at enhedspatentet er ubetinget godt) sjovt nok forbliver det eneste uforanderlige.

Der er gode argumenter for et ja, især for nogle udvalgte virksomheder, heriblandt nogle der skovler rigtigt mange penge ind til både statskassen og betalingsbalancen. Deres gene ved et nej vil være minimal, men det vil være en fordel ved et ja, også for os andre. Men der er også stærke argumenter for et nej.

Hvis nu bare dem, der gerne vil anbefale et ja eller et nej til os andre ville lave den åbenlyse indrømmelse og ikke lade hele deres argumentation bestemme af hvad de gerne vil have os til at stemme, så ville vi komme langt videre og de forskellige stemmer ville blive interessante og gavnlige at høre på.

Hvis ja-siden ville lave den indrømmelse at nej-siden også har nogle pointer, men argumenterne for dem selv samlet set mest peger på et ja, så var det værd at lytte til dem. Og det samme gælder selvfølgelig for nej-siden. Der er desværre bare langt imellem dem, der både vil give de indrømmelser, har en fremtrædende position i offentligheden og engagerer sig i debatten om afstemningen.

  • 16
  • 2

Og tilbagemeldingen fra netop de mange små virksomheder i vores og andre interesseorganisationers bagland er, at denne patentreform har været savnet og derfor er meget velkommen.

Dette udsagn står i skærende kontrast til debatindlæggene på Ingeniøren.dk (og jeg tror ikke at nej-sigerne er specielt mere debataktive end ja-sigerne).

  • 17
  • 1

I debat systemet kan man se at i ved hvilke af dem der har et login som også er abonnenter.

Kunne vi få en meget simpel afstemning hvor vi kan se hvad ing.dk's læsere har tænkt sig at stemme og hvad ing.dk's abonnenter har tænkt sig at stemme? Disse burde svare nogenlunde overens med IDAs medlemmer.

  • 8
  • 1

Forestil dig...

EPO fungerer fremragende og består af samvittighedsfulde medarbejdere som sørger for både at administrere efter loven, at sikre patentansøgernes rettigheder og at tage hensyn til at patenter skal være til gavn for samfundet som helhed. Patenterne bidrager til at Europa ligger forrest i udviklingsræset og en stor del af verdens innovation sker her.

I den situation er det en kæmpe fordel at få en fælles patentdomstol, så vi både kan få effektiv og hurtig sagsbehandling og samtidigt undgå at spilde ressourcer på en hel masse domstole spredt rundt i Europa. Det vil bidrage til endnu mere innovation og EPO har jo allerede vist at centraliseringen medvirker til den demokratiske kontrol.

Hvis det ovenstående er en dækkende beskrivelse af verden i dag, så stem ja!

  • 7
  • 2

Citat Michael Wörrfel:
" Dette udsagn står i skærende kontrast til debatindlæggene på Ingeniøren.dk (og jeg tror ikke at nej-sigerne er specielt mere debataktive end ja-sigerne)."

Nej-sigerne er jo meget debataktive, men det der savnes er deres egne konkrete erfaringer med patenttvister, som de kan fortælle om. De fleste kender jo ikke engang sammenspillet af de involverede domstole. I öjnefaldende er , at en hver form for oplysning bliver kviteret med fjendskab, ja nærmest med had.

Hvis man sammenligner Wikipediasiderne vedr. -Softwarepatent- på de forskellige sprog, så kan det ikke være et större problem i Danmark.
Jeg er fast overbevist, at de mange down-tommeltotter jeg har fået kommer fra pizzabagere o.l.

  • 2
  • 17

Sådan en løsning ville jeg da også gerne stemme for. Problemet er bare at allerede fra starten ved vi at i praksis indføres software patenter ad bagdøren. Det er allerede sket, så det er ikke noget vi behøver at gætte om.

Er det så em fprdel at gå med? eller skal vi forsøge at afbøde skaderne her hjemme, så små softwareudciklere har et frirum til at opfinde i DK?

  • 10
  • 0

"Og så er der spøgelserne. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke bliver ændret et komma i lovgivningen omkring, hvad der kan tages patenter på. Hverken når det kommer til software eller grøntsager. Det bidrager kun til forvirring at bringe software ind i debatten her. Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på."

Det er helt rigtigt at der ikke bliver lavet om på lovgivningen. Men der bliver heller ikke lavet om på praksis. Når man som en der har forstand på software læser nogle eksempler på ting der er blevet udstedt EPO patenter på så bliver man dybt forfærdet.

Patent eksempler

Det er simpelthen latterligt simple ting der kan patenteres. Der er ingen krav om opfinderhøjde!! Dette system skal ikke også gælde i Danmark. Hvis vi siger nej, så kan vi ændre i lovgivningen eller bare holde fast i vores egen retspraksis.

  • 12
  • 1

Dette udsagn står i skærende kontrast til debatindlæggene på Ingeniøren.dk (og jeg tror ikke at nej-sigerne er specielt mere debataktive end ja-sigerne).

Som man spørger får man svar, og hvis man kun spørger de virksomheder, som i forvejen tager patenter, så får man naturligvis det svar, men gerne vil have.

Havde man spurgt nogle af de andre 99,7%, så var svaret måske blevet et andet? Der findes altså virksomheder, som mener at de kan være ligeså innovative uden patenter, bl.a. gennem samarbejde og vidensdeling med andre virksomheder. Det er ikke nødvendigt at beskylde dem for at stjæle andres idéer for at forstå hvorfor de synes det er et problem, at deres konkurrenter tildeles monopol på bestemte opfindelser indenfor deres fagområde.

Det hele bunder jo i den usagte præmis, at innovation kun kan eksistere gennem patenter. Det mener jeg er en forældet tankegang. Bl.a. har vi en teknologisk turnaround og en investeringshorisont på mange fagområder, hvor 20 år er en ufattelig lang periode. Tag et kig på din Nokia 3110 fra 1997 og fortæl mig, at samfundet bør tillade Nokia stadig at tjene penge på patenter som vedrører den.

  • 15
  • 2

Så kan du og jeg tage de store samfundsbriller på når vi går til stemmeurnerne. Dér tæller hver af vores stemmer heldigvis lige så meget som Fridas.

Det kan da i den grad diskuteres hvor meget vores stemmer gælder. For det første vender dagens politikerne sig gerne 180 grader efter et valg, skifter endog parti. For det andet så kræver det gennemskuelig information at kunne tage ordentlig stilling, således at din stemme gælder det du forventer den gælder. Vi får løgn og halve sandheder.
Ugeavisen offentliggjorde en analyse forleden, der viser at over halvdelen af danskerne ikke ved hvad vi stemmer om og en overvældende del havde modsat forståelse (den er spunnet godt).

Mere spin:
"Angsten for at der kommer amerikanske tilstande herhjemme med patenthajer eller 'patenttrolde', som de også kaldes, bør ligeledes ligge på et meget lille sted. Det europæiske patentsystem er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske, og tendensen er, at amerikanerne begynder at kopiere os og ikke omvendt. Det europæiske system modarbejder patenttrolde og vil med reformen gøre det i endnu højere grad.",
Dette er en bevidst vildledende løgn, for at vi endnu engang kan blive ført bag lyset.

Hvis danmark skal tjene på et tåbeligt ja, så skal vi i den grad exeleer i patent trolling. 2/3 af alt patent trolling in the US of A er software patent trolling, og sådan bliver det naturligvis også her.

En anden detalje er desuden at hvis danmark kan tjene på dette uanset udfaldet, så vil alle pengene alligevel gå til industrien og videre til de store banker - sådan er det jo. Det er jo ikke sådan at vi, folk, kommer til at se nogle af de penge - overhovedet...

  • 5
  • 2

Endelig har det været et argument, at vi skal beskytte danske virksomheder, så de kan bruge de patenter, de har lyst til ganske gratis. Det kalder man også snylteri, og hvis danske virksomheder vil stjæle andres ideer, så bliver det uden Ingeniørforeningens støtte eller sympati!

Vil det sige, at Ingeniørforeningen mener, at I C Jacobsen var en snylter, da han tilbage i 1845 rejste til Zum Spaten-bryggeriet for at 'låne' en gærstamme fra den navnkundige brygger Sedlmayr, som siden blev til fundamentet for Carslbergs lagerøl, der som bekendt har grundlagt megen rigdom hertillands?

Vil det tilsvarende sige, at Ingeniørforeningen mener, at folk der bytter madopskrifter, strikkeopskrifter eller for den sags skyld benytter sig af open source-programmer er 'snyltere'?

Ingeniørforeningen risikerer med ovenstående indlæg at blive spændt for en vogn, der i virkeligheden udgøres af en meget begrænset lobby af særinteresser, når man demonstrerer en så udtalt blindhed for, at der i dagens hastigt udviklende vidensøkonomi er andre måde at stimulere til økonomisk vækst på end gennem en grovmasket tildeling af 20-årige monopoler for hvad der ikke sjældent er idéer så trivielle som en ny madopskrift.

Der findes vel godt en halv million virksomheder i dagens Danmark og anslået et par tusinde af disse udtager patenter. Hvis man stemmer nej til patentdomstolen, får disse virksomheder stadig gavn af den massive besparelse på at udtage patenter på europæisk plan samtidig med, at man har en langt bedre hjemmemarkedsbeskyttelse af den resterende halve million virksomheder mod sagsanlæg på grundlag af trivielle patenter.

Fortalerne for et ja er så forhippet på, at de par tusinde patentudtagende virksomheder skal opnå en marginal ekstrabesparelse på nogle tusinde kroner per patent og er til gengæld herfor villige til at udsætte den resterende halve million danske virksomheder for risikoen for sagsanlæg fra patenttrolde. Dette er en risiko, som forsikringsselskaber allerede har sat kroner og ører på i den forstand, at små og mellemstore virksomheder allerede i dag tilbydes forsikringer mod patentsøgsmål, hvor prisen starter ved 2.500 euro om året:

https://www.safeonline.com/riptide/direct/...

  • 14
  • 1

Det kan da i den grad diskuteres hvor meget vores stemmer gælder. For det første vender dagens politikerne sig gerne 180 grader efter et valg, skifter endog parti.


Så er det vel positivt, at vi i dette spørgsmål tager stilling til en lov og ikke en person. Loven kan vist ikke skifte parti efter valget.

Mere spin:
...
Dette er en bevidst vildledende løgn, for at vi endnu engang kan blive ført bag lyset.


Hvori består løgnen?
Jeg er ærligt nysgerrig: at kalde noget modparten siger for spin og vildledende løgn, uden selv at komme med fakta, bringer os jo ikke videre.

  • 0
  • 0

Kunne IDA eller Ingeniøren ikke hoste en database hvor man kunne beskrive ideer til patenter som dermed ikke blev patenterbare fordi de er offentligt beskrevet.
Jævnfør hævning af skibe med krøyerkugler som ikke kunne patenteres fordi det havde været beskrevet i et Anders And blad.
Mange kunne sikkert bidrage med ideer inden for Sw som dermed var frihold for patentering.

  • 4
  • 0

Hvis man stemmer nej til patentdomstolen, får disse virksomheder stadig gavn af den massive besparelse på at udtage patenter på europæisk plan samtidig med, at man har en langt bedre hjemmemarkedsbeskyttelse af den resterende halve million virksomheder mod sagsanlæg på grundlag af trivielle patenter.

Sådan fungerer patentsystemet ikke.

Vi får ikke bedre beskyttelse af Danske virksomheder ved et nej, muligheden for software patenter ændrer sig heller ikke (føler mig ikke helt overbevist om, at dém som snakker om software patenter egentlig har forstået hvad vi skal stemme om). Det vi får ved et ja er:
- Nemmere at undersøge 'freedom to operate'. Pt. skal jeg sidde og læse tyske patenter hvis jeg vil udvikle en ny kontrol algoritme, og så håbe på der ikke findes noget på spansk jeg overtræder.
- Bedre indflydelse på patent-mekanismerne generelt set. En decentralisering af patentdomstolen giver enkelte virksomheder bedre muligheder for at overrumple en domstol med juridisk/teknisk jargon. En centralisering betyder vi kan lave en hård kerne eksperter, og lave ét regelsæt om hvad der kan/ikke kan patenteres.
- Mindre juridisk personnel. Man kan begrænse meget dobbelt/trippelt arbejde ved kun at have patentbehandlingen ét sted, og nøjes med eftertjek i enkelt-lande efter behov.

Det skal nævnes at jeg er grundlæggende imod software patenter. Derfor vi bør stemme ja, så vi kan begrænse muligheden istf. at slave efter resten af verden som vi pt. gør.

Samtidig er der mange opfindelser, som nemt kan kopieres. Virksomheder vil næppe bruge en masse penge på at 'løfte markedet' uden de selv kan høste fortjenesten. Fik endda et helt konkret eksempel i weekenden med en dyse, som hurtigt kan kopieres, men aldrig var blevet udviklet uden muligheden for at beskytte opfindelsen.

Er man i tvivl om hvorfor det er smart at samle tekniske styrelser i EU:
- Roaming priser afskaffes i 2015
- Alle telefoner og tablets skal kunne oplades med mikro-USB
- Der er fornuftige grænser på mængden af kemi i legetøj til børn
osv.

Det er bare mere fornuftigt at arbejde sammen, og man opnår større indsigt i sagerne.

  • 0
  • 7

Frida Frost gengiver ukritisk nogle udokumenterede tal.

Tallene kommer fra Patentredegørelsen hvor Patent- og Varemærkestyrelsen har sammensat en liste på 968 ”patentaktive” virksomheder. Nej-hjemmesiden, patentdomstol.eu har over 3 forsøg forsøgt at få udleveret listen via aktindsigt, hvilket i alle tilfælde er blevet træneret og efterfølgende afvist.

Open Knowledge har lavet en liste over alle danske virksomheder med patenter. Der er i alt 762, altså over 200 mindre virksomheder med faktiske patenter, end der er ”patentaktive” i Redegørelsen.

Hvad angår faktiske patenter, så har Top 10 på listen 33% af patenterne og Top 10% har 66%. Skal man tale om små virksomheders andel af patenter giver det ingen mening at udelade antallet. Der er selvsagt ingen små virksomheder blandt Top 10%.

Lad os slå fast med det samme, at bureaukrati og gebyrer ved et nej er en 2-siders dansk patentansøgning og et gebyr på 6.000 kroner. Forskellen på et ja og et nej er 13 eller 14 ansøgninger for at få patent i 38 europæiske lande.

En dansk domstol skal skattefinansieres og kan kun anvendes af danske virksomheder, der ønsker at sagsøge andre. Pt. er det relevant for 0,3% af danske virksomheder. Hvad angår retssikkerheden i denne domstol, så frygter juraprofessorer at den kan få enerådig magt. Læs http://www.information.dk/495854. I høringssvar om patentreformen var IDA tidligere bekymret for dette, men den tvivl er nu forduftet.

Domstolen er under alle omstændigheder et eksperiment. Konstruktionen er aldrig set før i Europa og den er ikke under demokratisk kontrol.

Det er korrekt, at der ikke ændres i lovgrundlaget for udtagelse af patenter, herunder på software. Man må blot konstatere, at EPO mindst har udstedt 30.000 softwarepatenter under betegnelsen computer-implementerede opfindelser, da førstnævnte som bekendt er ulovlige.

Når der ikke sagsøges i det frygtede omfang i Tyskland, så skyldes det formentlig netop at der er stor skepsis overfor software-patenter og sagsøger dermed står til at tabe disse sager. Sådan behøver det ikke at gå ved patentdomstolen, der bliver besat med dommere som har en relation til den praksis EPO har indført over årene.

Hvad angår Frida Frosts udtalelser om at ”stjæle idéer” og ”snylteri”, så findes der over en halv million EP-patenter. En undersøgelse fra Europa-Kommissionen viser at 60% af de sagsøgte patentsager ender med at være uskyldige.

I stedet for at udtale sig på et følelsesladet og politisk grundlag burde Frida Frost hellere forholde sig til hvad der i danske virksomheders forretningsmæssige interesse. Deres interesse er at undgå at 10 gange så mange patenter får gyldighed i Danmark med afledte krænkelsessager til følge, hvor 60% af dem er uskyldige.

Det gælder især små virksomheder, der ikke har råd til en retssag og derfor må betale et licenskrav fra en udenlandsk virksomhed, uanset hvor grundløst det måtte være.

Jesper Gødvad Larsen
patentdomstol.eu

  • 17
  • 2

Så er det vel positivt, at vi i dette spørgsmål tager stilling til en lov og ikke en person. Loven kan vist ikke skifte parti efter valget.

Der i har du da ret, så langt, men som det er set før, så kan politikkerne jo sende det til valg igen, indtil de får deres vilje.

Hvori består løgnen?
Jeg er ærligt nysgerrig: at kalde noget modparten siger for spin og vildledende løgn, uden selv at komme med fakta, bringer os jo ikke videre.

For mig er spørgsmålet om fakta, altid en indikation på begyndene trolling. Specielt fordi det i den grad aldrig bringer en debat nogle steder. Fakta kan som ofte benægtes eller konstrueres. Det kender vi fra en lang række områder om fx. GMO og vacciner (lad det ligge for nu)
Jeg har fulgt den smule offentlig debat der har været og forholder mig til de eksperter der blandt andet har udtalt sig i radioen, sammenholdt med øvrig politisk erfaring (DONG, Nets, den nye offentligheds lov...). For mig fremstår det ret tydeligt at på trods af forbuddet mod software patenter er domstolen, EPO og hvad der nu hedder, totalt for software patenter.
Nu kan du jo så igen spørge til fakta. hvem har sagt det også videre. En uheldig tendens der stripper os for autoritet og troværdighed. Med den metode kan man vinde et argument. men ikke nødvendigvis personen eller sagen...Plus det, som regel, ofte giver mest selv at undersøge tingenes sammenhæng.
Men her http://vejle.lokalavisen.dk/folkeafstemnin...
Det er nok for mig, til at vide at vores regering, som jo har sagt ja, slet ikke ønsker os oplyst nok til at vide hvad vi går ind til - igen. måske er det ikke spin, men ren manipulation aftalt på et af deres Bilderberg møder.
http://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggru...
Og endda her fra ing.dk
http://ing.dk/debat/bilderberg-gruppen-kom...

Og husk så lige at svindel ikke bliver lagt til offentlig skue, afsløring begynder altid med en indikation eller lækkede information (hvilket jeg ikke har).

  • 2
  • 0

Det ville klæde IDA (i den her omgang Frida Frost), samt andre tilhængere som fx. Sass Larsen, hvis de blandede sig i diskussionerne. Jeg synes der er rigtig mange gode argumenter for et "Nej" i diskussionerne på ing.dk samt version2.dk, argumenter som jeg endnu ikke har set de tidligere omtalt "Ja!-folk" forholde sig til. Det er som om at de har skrevet salgstalen én gang for alle, og nægter at forholde sig til andet end den...

  • 10
  • 2

[]
Citat Jesper Gödvad Larsen: "Domstolen er under alle omstændigheder et eksperiment. Konstruktionen er aldrig set før i Europa og den er ikke under demokratisk kontrol."

Larsen, har Du glemt, at vi har en tredelt magt. En lovgivende magt, en administrerende magt og en dömmende magt.

Det er da bindegal at påstå, at en domstol kan udvikle sig til en "enerådende instans". EU parlamentet kan til hver en tid definere mere klart, hvordan de önsker grænsen defineret mellem patent og software. Det har EU-Patentdomstolen så bare at rette sig efter.

Vigtigt er naturligvis at man ikke vælger EU-modstandere og andre parlamentsfjender ind i EU-Parlamentet.

  • 1
  • 9

Peter Huber,

Det er ikke mit påstulat, der er "bindegalt" men konstruktionen.

For at skære igennem forvirringen, så kan man opfatte det sådan, at selve enhedspatentet ligger i EU, men det gør domstolen ikke. Patentdomstolen er ikke en EU-domstol, som de to nej-bevægelser benævner den og en del andre politikere/organisationer. Hvis de skulle gå igang med at forklare forskellen, ville de havne i en skitzofren-kampagne hvor de skulle forsvare det folkelige, demokratiske og åbne EU i forhold til patentdomstolen.

Patentdomstolen er, som jeg skriver, en konstruktion der aldrig er set i Europa før. I alle henseender kan den opfattes som en privat domstol, der har monopol på patentsager og selv sætter sine priser. Der vil være få politiske repræsentanter fra de deltagende lande i nogle organer, men i praksis er det formentlig Patent- og Varemærkestyrelsens direktør.

Hvis man er EU-modstander er man selvsagt imod patentdomstolen, fordi den er værre end alt man har imod EU. Er man EU-tilhænger, så bør man være imod patentdomstolen netop fordi den ikke er en del af de øvrige EU-institutioner og dermed ikke en del af det øvrige demokratiske system.

Læs eks. tidligere hørringssvar her: http://patentdomstol.eu/wp-content/uploads...
"Advokatrådet finder, at retsplejeordningen, som er retsstatens fundament, bør
fastlægges på politisk niveau, herunder være underlagt reel demokratisk kontrol."

Jesper Gødvad Larsen
http://patentdomstol.eu

  • 13
  • 2

Jeg refererer i indlæg ovenfor til afgivet høringssvar fra IDA, men fik det forvekslet med en anden arbejdsmarkedsorganisation.

IDA skriver i sit høringssvar:

"IDA finder det derfor væsentligt, at Danmark snarest ratificerer aftalen om en fælles patentdomstol i Europa, således at danske virksomheder hurtigst muligt kan høste de fulde fordele af aftalen. IDA har i øvrigt ingen bemærkninger til det konkrete indhold af lovforslaget"

Den Dansk Industri og CO-Industri ejede Tænketanken Europa har netop lavet et notat, hvori de fastslår at prisen for et nej er 16,5 millioner kroner årligt.
Det er fuldt på linje med hvad jeg tidligere har skrevet her:
http://patentdomstol.eu/prisforskel-paa-ja...
hvor jeg dog ikke forholder mig til fornyelsesomkostninger.

Disse fordele bør naturligvis sættes i forhold til ulemperne.

Ulemperne er, at over 10 gange så mange patenter årligt automatisk bliver valideret i Danmark. Estimeret vil over 1 million patenter være gyldige i Danmark om 30 år mod under 50.000 i dag.

Skærer vi de følelsesladede udtryk om patenter fra, så er et patent en eksklusivret, der giver rettighed til at sagsøge andre for brud på eksklusiviteten.

Den danske ja-side diskurs fokuserer alene på hvor let det bliver for Ole Opfinder at sagsøge udenlandske patentkrænkere, men tager slet ikke højde for at 99,1% af nye patenter i Europa tilhører udenlandske virksomheder.

Økonomisk er dansk tilslutning til patentdomstolen bindegalt og vil koste flere Storebæltsbroer.

  • 11
  • 1

Den danske ja-side diskurs fokuserer alene på hvor let det bliver for Ole Opfinder at sagsøge udenlandske patentkrænkere, men tager slet ikke højde for at 99,1% af nye patenter i Europa tilhører udenlandske virksomheder.

Økonomisk er dansk tilslutning til patentdomstolen bindegalt og vil koste flere Storebæltsbroer.

Ja i må dælme ha mig undskyldt, men det her det virker ikke særlig indviklet. Jeg føler ikke noget behov for at kræve dokumentation. Det er vist lige til højre benet...

Er der noget overblik over hvor mange danske patenter der pludselig ryger på udenlandske hænder efter et ja.

Vil nogen venligst argumentere for at det ikke er en privat domstol med monopol? det er en "det skriger til himlen" detalje. Vi overlader en stor del af både national men også personlig suverænitet til et organ uden for kontrol og sikkert indflydelse. Jeg ser det gerne debunked fair og sobert?

  • 6
  • 0

Hele patentområdet er meget komplekst, men folkeafstemningen er meget simpel.

Det er ikke danske patenter, der ryger over på udenlandske hænder, men et spørgsmål om at over 60.000 nye patenter pr. år bliver gyldige i Danmark.

Ejerskabet af europæiske patenter for 2013 kan ses her:
http://patentdomstol.eu/100-gange-saa-mang...

Det springende punkt er, at alle disse patenter automatisk bliver gyldige fremover i Danmark ved et ja.

Hvis man læser andre kilder skal man være opmærksom på, at ja-siden anvender patentansøgninger i stedet for faktiske patenter, fordi det placerer Danmark i top-4 over ansøgere i forhold til indbyggertal, mens de 0,9% ikke er værd at skrive hjem om.

Fsva. "privat domstol", så vil svaret være, at det er en specialistdomstol som er baseret på en mellemstatslig aftale. Det lyder lidt bedre end mit ord, som dog er mere beskrivende i alle henseender.

Min erfaring fra at debattere patentdomstolen er, at der reelt ikke er nogen, der har sat sig ind i stoffet. Det gælder politikere, arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer.

Når man læser høringssvar bliver det klart, at Dansk Industri har sendt deres høringssvar rundt til alle andre, som ser ud til at have planket formuleringer m.v. herfra. IDAs høringssvar er ingen undtagelse.

Hvad der nok efterfølgende har overrasket alle på ja-fløjen er, at der reelt ingen begrundelser for at Danmark skulle tilslutte sig. Det eneste politiske argument er 'free-rider', som groft sagt er at Danmark ikke skal lukrere på at andre lande gør noget dumt, men selv være med. Økonomisk og demokratisk er alt til skade for Danmark.

Derfor bliver jeg ikke debunked af nogen fra IDA, men muligvis talsmanden for Patentagentforeningen, der så vil påpege at danske virksomheder får "større retssikkerhed" fordi de slipper for parallelle sager, hvis Danmark stemmer nej. Derudover vil en sag for patentdomstolen i højere grad være swift justice fordi ambitionen er, at den afklares på 1 år. "Det er godt for alle parter", som han siger, mens mit synspunkt er det er bedre slet ikke at blive sagsøgt.

Parallelle sager (hvor en dansk virksomhed sagsøges for både patentdomstolen og i Danmark samtidigt) er helt urealistisk. Dels fordi der vil være langt mindre patenter at sagsøge for og dels fordi en afgørelse i Sø- og Handelsretten tager mange flere år end det tager at få afgjort en sag ved patentdomstolen.

Skal en udenlandsk virksomhed sagsøge en dansk ved Sø- og Handelsretten, så er det langsommeligt og foregår på dansk.

Jeg har flere gange forsøgt at få en debat med Dansk Industri og tilbudt det kunne være hos dem, med deres publikum under forudsætning af, at debatten blev streamet. De har bare fundet på nye krav hele tiden og status er nu at jeg skal arrangere det hele og så invitere dem.

Hvis IDA vil stå for det praktiske (jeg har ikke disse resurser) så dukker jeg naturligvis op.

Jesper Gødvad Larsen
http://patentdomstol.eu

  • 10
  • 0

Citat Jesper Gödvad Larsen:
" Patentdomstolen er ikke en EU-domstol, som de to nej-bevægelser benævner den og en del andre politikere/organisationer."

Naturligvis er det en form for EU-domstol. De gamle EU-lande gider bare ikke mere vente på alle de nye, nölende medlemslande, som bremser for nödvendig udvikling.

Derfor har man besluttet at köre med to hastigheder, ( se Wikipedia -Europa der zwei Geschwindigkeiten-). På den måde kan de integrationsuvillige hygge sig selv, uden at stå i vejen for de andre.

  • 0
  • 5

Naturligvis er det en form for EU-domstol. De gamle EU-lande gider bare ikke mere vente på alle de nye, nölende medlemslande, som bremser for nödvendig udvikling.

Derfor har man besluttet at köre med to hastigheder, ( se Wikipedia -Europa der zwei Geschwindigkeiten-). På den måde kan de integrationsuvillige hygge sig selv, uden at stå i vejen for de andre.

Interessant Herr Huber.

Kan du nævne de "alle de NYE" EU lande, som nøler og som de gamle EU lande ikke gider vente på? Jeg kender navnene på tre lande som holder sig udenfor. Kan du nævne navnene på disse lande og årstal for deres optagelse i EF/EU?

  • 8
  • 1

Fsva. "privat domstol", så vil svaret være, at det er en specialistdomstol som er baseret på en mellemstatslig aftale. Det lyder lidt bedre end mit ord, som dog er mere beskrivende i alle henseender.

Ja men hvofor kalde en spade for en spade, når nu "ny sprog" kan bruges mere "effektivt"...

Det er ikke danske patenter, der ryger over på udenlandske hænder, men et spørgsmål om at over 60.000 nye patenter pr. år bliver gyldige i Danmark.

Ej, det er mig der famlende forsøger at finde hoved og hale. Jeg tror ikke at det gør den store forskel - i mit hoved. Jeg prøver lige.

Er der ikke, som i patent trolling, risiko for at firmaer opkøber patenter og fratager andre virksomheder retten til at producere?

Derfor bliver jeg ikke debunked af nogen fra IDA, men muligvis talsmanden for Patentagentforeningen, der så vil påpege at danske virksomheder får "større retssikkerhed" fordi de slipper for parallelle sager, hvis Danmark stemmer nej. Derudover vil en sag for patentdomstolen i højere grad være swift justice fordi ambitionen er, at den afklares på 1 år. "Det er godt for alle parter", som han siger, mens mit synspunkt er det er bedre slet ikke at blive sagsøgt.

Ja det har jeg hørt en del af. Det er salgs taler der går om den varme grød. Jeg vil forvente at en reel debunking vil indeholde et eller andet bevis for at indhold og styring af et sådan organ, på en eller anden måde er demokratisk konstrueret. Måske noget tynd snak om at dem vi har "valgt", har "valgt" nogen. Men sådan er det ikke - vel? Det er en domstol som er opstået ud af det blå og på en eller anden måde har fået skabt sig en rigtig god mellemstatslig aftale. Hen over hovedet på os alle.

Nu ville jeg så begynde at undersøge hvem der styre dette organ. hvem er høvding, CEO, direktør. Hvem sidder i bestyrelserne, hvad har de lavet før etc?

Naturligvis er det en form for EU-domstol.

:-) det kan vel ikke bestrides...Cola er også en form for væske..

  • 4
  • 1

@Peter Huber: Jeg opfatter dit indlæg som politisk, da det er en kendsgerning, at det ikke er en EU-domstol. Det er et af de få punkter som jeg og DI er enige om.

Er der ikke, som i patent trolling, risiko for at firmaer opkøber patenter og fratager andre virksomheder retten til at producere?

Jov, men hele trolde-begrebet er ret følelsesladet og en glidende overgang.

Definitionsmæssigt kan man kalde en trold for en NPE (non-practicing entity) der altså ikke producerer noget selv, men har et patent. Juridisk er der ingen forskel om du bliver sagsøgt for at krænke et patent, som andre bruger til at producere eller ej. Der er dog forskel på erstatningen i den forstand, at trolden ikke lider et tab (og du derfor dømmes til at betale licenser) mens en ikke-trold vil kunne kræve erstatning for tabt salg af sine produkter.

I et praktisk henseende kan man ikke skelne f.eks. Opfinderforeningen fra trolde. I en konkret retssag betyder det intet om sagsøgeren har få eller mange patenter, eller om sagsøgeren har sideløbende sager. På samme måde, som det ikke betyder noget om man er sendt til inkasso af en annoncehaj eller den lokale købmand - det kommer an på det konkrete i sagen.

Patentet kan sælges og overdrages på anden vis. Hvis ikke en trold (der ikke anvender patentet selv) kunne sagsøge, så ville patentet i mange tilfælde være værdiløst og argumentationen er, at det gavner "dig", opfinderen, fordi du jo så netop har en værdi af dit patent. Derfor er det åbenlyst der kommer trolde, men jeg ser dem altså ikke som noget man juridisk kan definere.

Nu ville jeg så begynde at undersøge hvem der styre dette organ. hvem er høvding, CEO, direktør. Hvem sidder i bestyrelserne, hvad har de lavet før etc?

Du kan begynde på http://unified-patent-court.org .
Selve rejsplejen (på nysprog: procesreglementet) er de ved at lave. Det ligger i 16. udkast. Her er det Dansk Medicinalindustri, der "repræsenterer" Danmark. Altså ikke fordi de er udpeget af noget som helst demokratisk valgt i Danmark, men fordi de er store kunder i systemet og store kunder fra Danmark også skal være repræsenteret.

Patent- og Varemærkestyrelsens direktør har en formandspost i EPO's administrative komite. Patent- og Varemærkestyrelsen har forestået udarbejdelsen af Patentredegørelsen. Det er derfra Frida Frosts tal kommer. Hele metoden i Patentredegørelsen fejler på en Correlation does not imply causation, hvilket man selv kan forsikre sig om. Jeg har kaldt patentredegørelsen for "manipuleret bras".

Så jeg vil opfordre alle til selv at checke oplysninger, men tag ikke fejl af, at ja-siden har ikke et eneste tal der holder vand, uanset om vi taler beskæftigelse, eksport eller bruttonationalprodukt.

  • 10
  • 1

Jeg har lagt links til New York Times artikler om omfang af problemer med patenttrolde i USA her:
http://ing.dk/debat/enhedspatentet-giver-d...

Frida Frosts argumenter for at troldene ikke kommer til Europa, er tynde. Der er ikke tale om advokater med no-cure-no-pay businessmodellen, troldene ejer selv patenterne. I USA skal troldene også betale sagsomkostninger, hvis de taber. Det har ikke stoppet dem i USA, tværtimod er de blevet ret velhavende.

Det er da en helt reel berymring, at et Ja kan skade de 97 procent af virksomhederne, der ikke har patenter. Der er tale om kompliceret jura, man kan ikke bare vinke afværgende, kalde det et spøgelse og give vage forsikringer, at det europæiske system er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske.

  • 8
  • 0

Det er da en helt reel berymring, at et Ja kan skade de 97 procent af virksomhederne, der ikke har patenter.

Okay, her tror jeg nok jeg har et tomrum, jeg selv har fyldt. Jeg var da overbevist om at alle virksomheder havde patent eller licens på det de producere eller er de dækket under noget med mønster beskyttelse?

Først tænker jeg, hvad er problemet med et patent i danmark, som ingen ellers har, om det er 10 eller 60.000 burde være ligegyldigt, men jeg aner da en alvorlig (endsige meget alvorlig) udvikling, hvis andre erhverver sig patenter, som 97 procent af danske virksomhederne ikke har. Er jeg på rette vej.

Definitionsmæssigt kan man kalde en trold for en NPE (non-practicing entity) der altså ikke producerer noget selv, men har et patent. Juridisk er der ingen forskel om du bliver sagsøgt for at krænke et patent, som andre bruger til at producere eller ej.

Ja, jeg havde forstået det meste omkring troldene og forstår at trolde bliver et problem og parallel med det står 97 procent af danske producerebare ideer altså til salg, hvis vi siger ja. korrekt?
Jeg vil formode at alle må opkøbe patenter. Private interesser, trolde, store og små virksomheder, advokater, banker?
Hvordan vil det blive administreret? højeste bud? Først til mølle? Bedste advokat? politiske forbindelser?

Her er det Dansk Medicinalindustri, der "repræsenterer" Danmark.

Egentlig ville jeg havde skrevet et eller andet sjov, sarkastisk, men jeg har vidst lige mistet mælet for en stund. Lige nu rasler denne sætning panisk rundt i min hjerne, som i den grad mener at mit sympatiske nervesystem burde tage over. Så den venter jeg lidt med...

  • 1
  • 1

FF kommer kun med provokerende startindlæg, hun deltager aldrig i debatterne - det er åbenbart under hendes værdighed, eller også er det fordi det i virkeligheden kniber med argumenterne.

Da FF udtalte sig om de 'smarte' elmålere gættede jeg på at FF var i seng med en leverandør. Mit indlæg blev slettet, og jeg modtog en mail om at indholdet grænsede til injurier. Så måtte jeg jo kigge på hendes linkedin-profil, hvor der rigtig nok stod at hun havde arbejdet for nogen der havde med området at gøre -- jeg kan ikke huske hvem, for det har hun sjovt nok fjernet.

Med fare for at dette indlæg også bliver slettet -- det er lidt suspekt, at FF på hendes linkedin-profil nu har skjult hvad hun lavede mellem '99 og 2007..

  • 10
  • 2

Det er da en helt reel berymring, at et Ja kan skade de 97 procent af virksomhederne, der ikke har patenter.


Tallet er 99,7%. 762 danske virksomheder har patenter.

Patenterne er en eksklusivret. Den søger man om via sin patentagent hos EPO. Før EPO udsteder patentet undersøger de bl.a. om opfindelsen er ny. Hvis den ikke er ny, så risikerer patenthaveren at få patentet ugyldiggjort senere i en retssag.

Men i mellemtiden så har du en immateriel rettighed. Den kan du sælge til hvem du vil. Hvis du ikke har penge til at føre retssager selv, som kunne det naturligvis være en idé at sælge rettigheden til en trold.

Det viser sig jeg har været lidt for hurtig.
Det er en administrativ komite, der laver retsplejen. Jeg havde bare læst (et andet sted) at den "danske repræsentation" var medicinal industrien, men de har kun afgivet høringssvar til komiteen.
http://www.unified-patent-court.org/images...
Side 3, linje 3.

  • 5
  • 0

Et ja og kun et ja betyder, at vi får en dansk lokaldomstol, hvilket igen betyder, at et dansk ejet patent kan forsvares i Danmark på dansk.

Det er forhåbentlig ikke rigtigt, at et dansk ejet patent altid kan forsvares i Danmark og på dansk?

Men hvis det er rigtigt, så er det da det bedste argument for et nej, som endnu er set!

Som jeg har forstået det, er det dog heldigvis sådan, at en sag om patentkrænkelse vil skulle føres der, hvor den anklagede har hjemme, og ikke hvor patentet har hjemme.

  • 1
  • 0

Att .: Svend Bjerrum Nielsen

Der er da forskel om man forsvarer et patent, og det er ved en patentdomstol, eller om man klager mod en patentkrænkelse, som behandles ved en handelsdomstol. Sjovt, at så mange blander det sammen.

  • 0
  • 0

Men er det korrekt at de 99,7% kan risikere at skulle stoppe produktion fordi nogen har "købt" patentet. Pludselig skal købe licens for fortsat at kunne producere eller måske ud en svær detalje tvist, via domstolen?


Udgangspunktet/præmissen er, at du kun kan få patent på noget nyt. "Jeg" kan således ikke udtage et patent på noget du i forvejen producerer. Men hvis jeg f.eks. har forudset at et eller andet ville være smart at gøre, og tager et patent, og du så begynder at producere dét så kan jeg naturligvis komme efter dig, uden jeg nogensinde selv har produceret det.

99,7% af danske virksomheder har ikke patenter og derfor pr. definition ingen gavn af patentdomstolen. Deres eneste rolle i patentdomstolen er som sagsøgt.

Det kan så ske på forskellige måder:
Eks. en dansk virksomhed begynder at producere noget og en udenlandsk virksomhed forsøger at få nedlagt fogedforbud ved patentdomstolen. Hvis patentdomstolen giver den udenlandske medhold, så skal dansk politi og fogedret gå ud og ransage og konfiskere varelager.

Det kan også være at den danske virksomhed bare bliver mødt med et krav om licensbetaling. "Deres produkt x krænker vores patent y" og indgås en aftale om licensbetalinger pr. produceret enhed.

Da 23 eller 24 andre lande laver patentdomstolen alligevel, så vil de 0,3% danske virksomheder i tilfælde af et nej stadig kunne udtage et enhedspatent og sagsøge de udenlandske ved patentdomstolen.

  • 7
  • 0

Som jeg har forstået det, er det dog heldigvis sådan, at en sag om patentkrænkelse vil skulle føres der, hvor den anklagede har hjemme, og ikke hvor patentet har hjemme.

Dette her er lidt tricky. I starten var de politiske udmeldinger, at vi med en dansk (skattefinansieret) lokalafdeling af patentdomstolen kunne tale dansk foran en dansk (og to udenlandske) dommere.

Nu tales der ikke længere om sproget, men denne artikel skulle give en god baggrund:
http://patentdomstol.eu/eu-patentsager-paa...

Tilbage til værneting:
Der er 2 scenarier:
A: En dansk patenthaver vil sagsøge en udenlandsk.
B: En udenlandsk patenthaver vil sagsøge en dansk.

I tilfælde af ja
A: Sagen kan anlægges ved den danske lokalafdeling (eller den centrale eller på modpartens marked/land, som vi antager fravælges). Den udenlandske virksomhed kan dels protestere over dansk sprog og påstå patentet er ugyldigt. Dommeren kan til enhver tid sende sagen til de centrale afdelinger, væk fra Danmark.
B: Sagen kan anlægges ved den danske, den centrale afdeling eller et land hvortil den danske eksporterer. Den kommer sandsynligvis aldrig til Danmark.

I tilfælde af nej
A: Sagen kan ikke anlægges i Danmark, men i modpartens land/marked eller den centrale afdeling.
B: Sagen kan anlægges mod den danske virksomhed ved den centrale afdeling eller en lokal/regional afdeling hvortil den danske virksomhed har eksport. For patentkrænkelser i Danmark skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten på dansk og den udenlandske virksomhed skal have udtaget et dansk patent, som under 1/10 pt. gør. En dansk virksomhed kan i dette scenarie blive dømt for patentkrænkelser af et enhedspatent i udlandet, men fortsætte med produktion i Danmark, hvor der ikke er patent.
Udover selve retssagerne skal man i forhold til patenterne medtælle de øgede licensbetalinger, som danske virksomheder skal betale til udenlandske. Det er anseelige milliardbeløb over en 30-årig periode.

Helt overordnet er det en marginal skattefinansieret fordel, som de 0,3% danske virksomheder med patenter får ved ja på bekostning af, at samtlige danske virksomheder omfattes af 10 gange så mange patenter og en dom mellem f.eks. en tysk og fransk virksomhed også vil have retsvirkning i Danmark.

Bemærk
ja-siden anvendes begrebet at beskytte sit patent i ved en dansk patentdomstol som synonym for at sagsøge for patentkrænkelser, som kan være lidt forvirrende.

  • 10
  • 1

Citat: "Eks. en dansk virksomhed begynder at producere noget og en udenlandsk virksomhed forsøger at få nedlagt fogedforbud ved patentdomstolen. Hvis patentdomstolen giver den udenlandske medhold, så skal dansk politi og fogedret gå ud og ransage og konfiskere varelager."

Jeg har skrevet det tidligere. I fölge EU domstolens kendelse af 8. marts 2011 er EU-patentdomstolen ikke beföjet hertil, og dermed heller ikke de fremtidige lokale afdelinger. EU-domstolen har sagt, at EU landenes civile domstole ikke må afgive kompetencer til en mellemfolkelig domstol. En sådan handling ville være i strid med EU-ret.

Den rigtige domstolsadresse er ikke patentdomstolen (lokalafdelingen) men ligesom i dag Sö- og Handelsretten.

Lovforslagene som Folketinget har vedtaget for nogle dage siden tager hensyn hertil og korrekturerne i retsplejeloven er startklar.

  • 0
  • 3

Der er tale om kompliceret jura, man kan ikke bare vinke afværgende, kalde det et spøgelse og give vage forsikringer, at det europæiske system er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske.


Det er desværre ikke det eneste bekymrende forhold ved patentdomstolen.

Frida Frost beskriver ganske rigtigt, at der er kræfter i USA, som ønsker at trække deres patentsystem i en europæisk retning:

Det europæiske patentsystem er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske, og tendensen er, at amerikanerne begynder at kopiere os og ikke omvendt.

Desværre vil vi med et ja til en patentdomstol have mistet adgangen til de to kontrolinstanser som netop i USA trækker deres patentsystem i en positiv retning. De er:

1) Den amerikanske Supreme Court, som er sidste ankeinstans i forhold til patentsager, og som har afsagt flere skelsættende kendelser på det seneste, som har indskrænket det patentérbare genstandsfelt i forhold til den udvidelse, som den aktivistiske såkaldte "Federal Circuit Court" har fået gennemført i de 32 år, den har haft appelmyndighed på området.

2) Den amerikanske kongres, som for et par år siden gennemførte en patentreform, og som har givet udtryk for at ville lovgive igen, hvis der fortsat er problemer med patenttrolde.

Ved et ja til den europæiske patentdomstol frasiger vi os muligheden for at fastholde demokratisk kontrol med udviklingen i patentdomstolens retspraksis idet Europa-parlamentet ingen indflydelse har på domstolen, der er resultatet af en mellemstatslig traktat. På tilsvarende vis er der ingen ankemuligheder til 'almindelige' domstole. Sager kan kun ankes til et højere organ inden for patentdomstolen, og der bliver således tale om et lukket fagkredsløb uden for demokratisk kontrol.

Den eneste mulighed for at reformere domstolens praksis vil ske ved en genåbning af forhandlingerne om den mellemstatslige traktat, og som erfaringerne med eksempelvis WTO eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention har vist, så er det meget svært hvis ikke ligefrem umuligt at få genåbnet sådanne forhandlinger, når først 38 lande har fundet en mindste fællesnævner at blive enige om.

Fortalerne for et ja til patentdomstolen kan godt lide at fremhæve, at der ikke sker ændringer i hvad der kan patenteres med et ja til patentdomstolen. Det er rigtigt nok, men de glemmer at nævne, at mange domstole grundlagt på mellemstatslige aftaler er kendt for at tolke deres retsgrundlag meget aktivistisk, hvorfor der over tid sker en gradvis udvidelse af det område, som de har beføjelser til at foretage prøvelser af. Således har nogle eksperter kritiseret den europæiske menneskerettighedsdomstol for gradvist at lade langt flere områder af samfundslivet omfatte af menneskerettighedsbeskyttelse, mens EU-domstolen tilsvarende er nået til afgørelser inden for de senere år, som de færreste vel ville have forestillet sig, at den havde hjemmel til for tredive år siden (hvem sagde dagpengeret?)

Den amerikanske patentdomstol har ligeledes været meget aktive med at udvide sine beføjelser gennem 30 år. Heldigvis har amerikanerne stadig mulighed for at redde deres system takket være kongressen og højesterets mulighed for indgriben. Hvis den europæiske patentdomstol begynder at finde på noget tilsvarende, vil vi europæere ikke have samme mulighed for indgriben.

Læs eventuelt mere om den amerikanske patentdomstols 30-årige historie med "mission creep", "scope glide" og aktivistisk udvidelse af sit mandat i nedenstående fremragende artikel på Ars Technica:

http://arstechnica.com/tech-policy/2012/09...

  • 8
  • 1

Den rigtige domstolsadresse er ikke patentdomstolen (lokalafdelingen) men ligesom i dag Sö- og Handelsretten.


Jeg har sort på hvidt fra Erhvervs- og Vækstministeriet at Højesteret eller andre domstole ikke kan blande sig i afgørelser truffet i patentdomstolen, så det forholder sig, som jeg skriver. I et tidligere høringssvar fra FIR problematiserede de, at en lokal fogedret kunne trænere/prøve domme, hvilket de ikke kan.

  • 7
  • 0

Citat Jesper Gödvad Larsen: "Jeg har sort på hvidt fra Erhvervs- og Vækstministeriet at Højesteret eller andre domstole ikke kan blande sig i afgørelser truffet i patentdomstolen, så det forholder sig, som jeg skriver."

Nu pröver Du at smutte udenom. Patentdomstolen må slet ikke dömme i det tilfælde Du har nævnt. Du har vist den forkerte vej. Derfor er det uvæsentlig hvad Du har skriftlig, som ikke har med sagen at göre!

  • 0
  • 4

Nu pröver Du at smutte udenom. Patentdomstolen må slet ikke dömme i det tilfælde Du har nævnt. Du har vist den forkerte vej. Derfor er det uvæsentlig hvad Du har skriftlig, som ikke har med sagen at göre!


Jeg synes du selv skal checke op på dette, f.eks. hos Dansk Industri, EU-Oplysningen, Erhvervs- og Vækstministeriet eller lovgrundlaget. Patentdomstolen får eksklusivret til at dømme i patentsager og kan nedlægge fogedforbud. Det er ikke en EU-domstol.

Edit: Her er en rigtig god intro/forklaring
https://www.facebook.com/patentdomstol/pos...

  • 9
  • 0

Citat Christoffer Olsen: "Desværre vil vi med et ja til en patentdomstol have mistet adgangen til de to kontrolinstanser som netop i USA trækker deres patentsystem i en positiv retning. "

Hvilken adgang har Danmarks Höjesteret til USA's Supreme Court? Danmark er mig bekendt endnu ingen koloni af USA.

  • 0
  • 8

Citat Jesper Gödvad Larsen: "Jeg synes du selv skal checke op på dette, f.eks. hos Dansk Industri, EU-Oplysningen, Erhvervs- og Vækstministeriet eller lovgrundlaget. Patentdomstolen får eksklusivret til at dømme i patentsager og kan nedlægge fogedforbud. Det er ikke en EU-domstol."

Tak, de steder har jeg selvfölgelig henvendt mig til. Skriftlig! Inklusive justitsministeriet.

Jeg vil bede Dig om at svare på EU-domstolens kendelse af 8. marts 2011. Danmark må ikke afgive egne domstolsrettigheder. Det er i strid med EU-ret!! Danmark har akcepteret det og rettet sig derefter som det fremgår af lovforslaget.

Til Din orientering: Der findes to slags "patentsager" med hver sin egen domstol. Desværre rumme det danske sprog ikke præcise definitioner, så misforståelser kan undgås.

Jeg må indrömme, hvis jeg ikke ville have kunnet stötte mig til tysk lovgivning og egne erfaringer hernedefra, ville jeg sikkert også være blevet offer for hele denne upræcise, ambivalente debat som föres her.

  • 0
  • 2

Citat Christoffer Olsen: "Desværre vil vi med et ja til en patentdomstol have mistet adgangen til de to kontrolinstanser som netop i USA trækker deres patentsystem i en positiv retning. "

Hvilken adgang har Danmarks Höjesteret til USA's Supreme Court? Danmark er mig bekendt endnu ingen koloni af USA.

Det er måske en sproglig barriere der gør at du ikke forstår mening i det citerede.

Som det fremgår af hele Christoffers post, så mener han adgang til samme TYPE instanser som i USA. Ulig som i USA kan man ikke mere anke til den højeste dømmende instans (Højesteret i DK, EU domstolen i EU).

  • 4
  • 0

Hvilken adgang har Danmarks Höjesteret til USA's Supreme Court? Danmark er mig bekendt endnu ingen koloni af USA


Det jeg forsøger at udtrykke med min givetvis ubehjælpsomme sprogbeherskelse er, at ved et ja til den europæiske patentdomstol mister vi i Danmark muligheden for at få patentafgørelser prøvet ved Højesteret, som er en 'almindelig' domstol, hvilket er synd, da man med det amerikanske eksempel in mente netop kan se, at Supreme Court i flere tilfælde har været en redningsplanke for dem i forhold til at få indskrænket det patentérbare område til noget, der er mere rimeligt end hvad den aktivistiske Federal Circuit court har ønsket.

Et par artikler til underbygning af synspunktet om den europæiske patentdomstols manglende kontrolinstanser:
http://www.information.dk/495854 ("Juraeksperter: Patentdomstol kan få enerådig magt")
http://politiken.dk/debat/profiler/runelyk...

Her et par artikler, der eksemplificerer, hvordan amerikansk højesteret i flere tilfælde for nylig har "ryddet op" i det amerikanske patentvælde - bemærk at denne mulighed mister vi, hvis der stemmes ja til patentdomstolen:

https://gigaom.com/2014/04/29/supreme-cour...

http://patentlyo.com/patent/2014/01/revers...

http://www.washingtonpost.com/business/in-...

  • 4
  • 0

Jeg vil bede Dig om at svare på EU-domstolens kendelse af 8. marts 2011. Danmark må ikke afgive egne domstolsrettigheder. Det er i strid med EU-ret!!

Du er den eneste i verden jeg har stødt på der læser det sådan.

Den korrekte tolkning er selvfølgelig den som EU-kommisionen selv har lavet, nemlig at EU ikke må MODTAGE domstolsrettigheder og patentdomstolen derfor skal oprettes udenfor EU regi og Enhedspatentet og Enhedsdomstolen derfor er adskilt som en del indenfor og udenfor EU systemet.

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11...

Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne.

Oprettelsen af en fælles patentbeskyttelse er juridisk adskilt fra oprettelsen af Den Europæiske Patentdomstol.

EU domstolen kan jo selvfølgelig heller ikke med en afgørelse bestemme hvad alle EU landenes forfatning tillader af afgivelse af suverænitet. Hvis der blev oprettet et verdenspatentsystem, så kunne EU domstolen jo heller ikke bestemme om Danmark måtte deltage i det. EU domstolen kan kun bestemme hvad der må ske i EU systemet og derfor bliver enhedsdomstolen så blot oprettet udenfor EU systemet.

At dommen skulle handle om at Enhedspatentdomstolen ikke må lave afgørelser omkring krænkelse af patenter har du ikke givet for fem flade Eurocent dokumentation for og efterhånden er det at debattere med dig som at debattere med en fra Flat Earth Society.

Jeg må indrömme, hvis jeg ikke ville have kunnet stötte mig til tysk lovgivning og egne erfaringer hernedefra, ville jeg sikkert også være blevet offer for hele denne upræcise, ambivalente debat som föres her.

Mon problemet ikke er at du ikke kan løsrive dig fra tysk lovgivning som den er i dag og dine hidtidige erfaringer fra de nuværende system og at det står som en stor blokering for at du indser at det er det der ændres på?

  • 4
  • 0

Kære Frida
Du skriver, at det ikke er sandt, at IDA misinformer. Jo, det indlæg jeg reagerede på, var angiveligt ikke korrekt. Det vil du forhåbentlig medgive. Ellers synes jeg du skal læse det igen.

Du henviser til den undersøgelse, som IDA har lavet om holdning til patentdomstolen. Jeg har ikke kunnet finde selve undersøgelsen, da jeg gerne vil se, hvorledes der konkret er spurgt. Det er klart, at hvis de adspurgte har samme forkerte opfattelse af, hvad et ja og et nej rent faktisk betyder – som det fremgik i den tidligere artikel – ja så får man selvfølgelig en klart misvisende meningsmåling.

Dette styrkes at, at ingeniørvirksomhederne tilsyneladende har ”en klar forventning til og et ønske om langt mindre bureaukrati”, som du skriver. Men det får de også ved et nej. Hvis undersøgelsen er gennemført således, at man rent faktisk har forklaret præcist, hvad forskellen på et ja og et nej har af konsekvenser, så fint. Men det tvivler jeg på. Hvis man bare har spurgt om folks holdning, er deres svar baseret på en individuel (og sikkert forkert) vurdering af, hvad et ja og et nej betyder, fordi de fleste er bibragt den opfattelse, at kun ved et ja, kan man benytte enhedspatentet.

Jeg synes dette aspekt også er interessant, da jeg har arbejdet professionelt i over 10 år med spørgeskemaer. Jeg har flere kommentarer som jeg vender tilbage med.

  • 5
  • 0

Kære Frida
Du skriver, at jeg taler om spøgelser, når jeg nævner software, planter og gener.
Du skriver, at ”der ikke bliver ændret et komma i lovgivningen omkring, hvad der kan tages patenter på.”
Det er ganske rigtigt, men problemet er den eksisterende praksis med disse områder. En ting er de formelle regler omkring software og liv – noget helt andet praksis. Jeg læner mig op ad IT-eksperter i Prosa, som siger, at det europæiske patentkontor trods forbuddet har godkendt op mod 50.000 patenter, der kan krænkes i forbindelse med udvikling af ny software. Disse patenter vil med et ja gælde straks i Danmark.
Du og IDA kan godt sætte kikkerten for det blinde øje og lade som om dette problem ikke er der – men så har du et forklaringsproblem, når konsekvenserne slår igennem for hele den skov af danske virksomheder, som ”skal ud over rampen og eksportere, hvis vi skal sikre vækst og produktionsarbejdspladser,” som du skriver. Min påstand er, at et ja d. 25. maj vil være en barriere herfor.
Du taler kun om fordelene for de 0,3 % af virksomhederne som kan få fordelen ved patentdomstolen (uanset ja eller nej), mens du ikke forholder dig til de problemer et ja vil give for de resterende 99,7 % som også har mange ingeniører ansat.

  • 4
  • 0

Citat Anders Jakobsen: "Mon problemet ikke er at du ikke kan løsrive dig fra tysk lovgivning som den er i dag og dine hidtidige erfaringer fra de nuværende system og at det står som en stor blokering for at du indser at det er det der ændres på?"

Ved at kunne kigge over tallerkenens rand afslörer man jo ikke en blokade, tværtimod. Det burde Du vide.

Tag det helt afslappet. Siden tidernes morgen er udkantseuropa altid lidt senere på den. Det startede allerede med kristendommen.

  • 0
  • 4

Jeg læner mig op ad IT-eksperter i Prosa, som siger, at det europæiske patentkontor trods forbuddet har godkendt op mod 50.000 patenter, der kan krænkes i forbindelse med udvikling af ny software. Disse patenter vil med et ja gælde straks i Danmark.

Uanset om jeg hælder til et nej, så vil jeg MEGET gerne have en citation på det.

Hvis jeg har ansøgt og fået et patent igennem EPO, men kun søgt det til at gælde i f.eks. Tyskland, så vil det pålægge mig en ekstra byrde hvis det pludseligt kommer til at gælde i alle enhedspatentlande, fordi jeg nu aktivt skal holde øje med eventuelle krænkelser i mange flere lande, hvis patentet ikke skal miste sin gyldighed.

Desuden vil der komme konflikt imellem eksisterende nationale patenter og EPO patenter, også derfor har jeg meget svært ved at tro på nogen form for automatisk udbredelse af eksisterende EPO-patenter.

Men spørgsmålet åbner et nyt spørgsmål: Hvordan koordineres tildelingen af enhedspatenter med eksisterende patenter i deltagerlandene. Hvis et patent er taget i et mindre daltagerland, vil det så blive opdaget ifm tildelingen af Enhedspatentet og vil det forhindre tildelingen?

  • 1
  • 0

Tag det helt afslappet. Siden tidernes morgen er udkantseuropa altid lidt senere på den. Det startede allerede med kristendommen.

Jeg venter helt afslappet på at du fortæller mig hvilke lande i udkantseuropa (eller “alle de nye EU lande" som du før kaldte de lande der holder sig udenfor) som ikke er med. Er Spanien og Italien nye EU lande i udkanten af Europa?

Men kan du beslutte dig for hvad EU dommen handler om? Handler det om at vi ikke må afgive suverænitet til at dømme i spørgsmål om overtrædelser af patenter til Enhedspatentdomstolen eller handler det om at enhedspatentdomstolen med ret til at dømme om krænkelser af patenter “indtil videre” ikke kan placeres i EU systemet?

  • 2
  • 0

Jakobsen, hvorfor manipulerer Du citater?

Du citerede fra
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11...

"Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne.

Oprettelsen af en fælles patentbeskyttelse er juridisk adskilt fra oprettelsen af Den Europæiske Patentdomstol."

Den samlede tekst lyder:
"Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne. Nu hvor udtalelsen foreligger, vil Kommissionen analysere den grundigt for at finde frem til de rette løsninger."

Den sidste sætning er Du ikke særlig glad for, vel? Du vil bevidst misinformere, fordi Du missionerer for et NEJ ved folkeafstemningen. Det er Din gode ret, men lad være med at blive personlig, når andre gör opmærksom på svindlen.

  • 0
  • 2

Kære Frida
Du gentager det, som jeg grundlæggende kalder misinformation ”For det første bliver der færre lande at søge patent i.” Jeg kan kun gentage, selvom det åbenbart er svært at acceptere: Den effekt er der også ved et nej, og jeg synes faktisk det er underlødigt, at du fremturer hermed.

Du skriver, at retssikkerheden for de små virksomheder er langt højere med en fælleseuropæisk domstol. Det er sikkert rigtigt, men den sikkerhed er der jo, uanset om vi stemmer ja eller nej for de virksomheder, som får et enhedspatent.
Til gengæld har du ret i, at ”et ja og kun et ja betyder, at vi får en dansk lokaldomstol, hvilket igen betyder, at et dansk ejet patent kan forsvares i Danmark på dansk.” Korrekt – og det er så dette, der er forskellen og som vi skal tage stilling til i forhold til fx de ulemper jeg har fremhævet.
I medierne i dag kan man i øvrigt læse, at det sådan set hele tiden har været intentionen, at Danmark skulle indgå i en fællesnordisk domstol, hvilket vist alle parter synes vil være en styrke – men netop for at kunne bruge dit argument om ”tal dansk” tilsidesætter den danske regering hensynet til en højere retssikkerhed for at kunne bruge dette i sin propaganda. IDA burde være hævet over den slags plat.
Du skriver, at virksomhederne – store som små – med et ja slipper for at skulle føre retssager flere steder med risikoen for, at afgørelserne falder forskelligt ud. Men sådan er det også ved et nej. Danske virksomheder skal med et enhedspatent ikke føre retssag flere steder.
Endelig anfører du, at ”et dansk ja betyder også, at danske dommere kan få sæde i et europæisk dommerpanel. Det giver mulighed for at håndhæve en god og forudsigelig retspraksis.” Hvilket belæg har IDA for i den grad at kritisere udenlandske dommere?

  • 5
  • 0

Det her er nok en af de mest interresandte tråde jeg længe har fulgt. Niveauet er højt og tone stadig sober. det er en fornøjelse, dog er der et par af indlæggende jeg lige skal have læst igennem igen - i slow motion.

Så jeg prøver lige at skære i lidt pap.

  1. hvis jeg begynder en produktion af et givent produkt, uden patent, og der ikke er taget noget patent i forvejen, så er der ikke umiddelbart nogen ko på isen - korrekt?

  2. er der mulighed for at blandt alle de patenter der træder i kraft i danmark, skulle det blive ja, gemmer sig nogle som er købt før en i given produktion er sat igang. Altså jeg begynder en produktion i min garage i 2011 og efter et ja, viser det sig at en eller anden tysker fik en lignende ide i 2009, men købte kun patentet?

  3. Kan det ikke blive vildt svært at komme igang med sine ideer, hvis det viser sig at der konstant er taget patenter på det man udvikler på?

  4. Det værste... Kan man forstille sig at store virksomheder køber patenter for at forhindre udvikling og produktion i en given retning. For eksempel havde ingenøren en glimrende artikel om 3D print af billige, ultra high tech proteser. Mit firma laver proteser til 21.000,- dollars, så jeg køber patentet til de billige 3D printet proteser, men kun for fortsat at producere og sælge de halv dårlige, meget dyre proteser og kvæle den anden udvikling?

Og sidst, hvordan i hele hule h..... kan man sende det her til valg, Når ingen kan blive helt enig om hvad vi vælger og hvad konsekvensen er, så er det jo ikke færdig debatteret og det er i den grad forkasteligt at det er den demokratiske indflydelse vi får. Det står godt nok skidt til i vores lille grønne oligarki...

  • 6
  • 0

Men spørgsmålet åbner et nyt spørgsmål: Hvordan koordineres tildelingen af enhedspatenter med eksisterende patenter i deltagerlandene. Hvis et patent er taget i et mindre daltagerland, vil det så blive opdaget ifm tildelingen af Enhedspatentet og vil det forhindre tildelingen?

Et afledt spørgsmål er dette:

Hvis jeg i DK har et dansk patent og en lille virksomhed der omsætter for nogle få millioner, mens Francois' 100 millioners virksomhed i Frankrig har fået præcis samme geniale ide som mig (i virkeligheden har han planket mit patent), hvem skal så have enhedspatentet - eller kan jeg ligeså godt lukke butikken med det samme?

  • 2
  • 0

Jakobsen, hvorfor manipulerer Du citater?

Du citerede fra
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11...

"Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne.

Oprettelsen af en fælles patentbeskyttelse er juridisk adskilt fra oprettelsen af Den Europæiske Patentdomstol."

Den samlede tekst lyder:
"Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne. Nu hvor udtalelsen foreligger, vil Kommissionen analysere den grundigt for at finde frem til de rette løsninger."

Den sidste sætning er Du ikke særlig glad for, vel? Du vil bevidst misinformere, fordi Du missionerer for et NEJ ved folkeafstemningen. Det er Din gode ret, men lad være med at blive personlig, når andre gör opmærksom på svindlen.

Nu har jeg fremhævet det du skriver jeg er bange for. Kan du så ikke lige forklare mig HVORFOR jeg skulle være bange for den sætning og hvor JEG skulle have misinformeret

Sætningen dækker over hvad jeg har skrevet mange gange, også her i denne tråd: Nemlig at Kommisionen selvfølgelig har handlet på udtalelsen fra EU domstolen og splittet patentreformen, så domstolen ikke kommer til at fungere indenfor EU systemet, men som en mellemstatslig aftale udenfor EU systemet.

Hvorfor pokker skulle jeg være mindre glad for at det “kommer frem”?

  • 1
  • 0

Og sidst, hvordan i hele hule h..... kan man sende det her til valg, Når ingen kan blive helt enig om hvad vi vælger og hvad konsekvensen er, så er det jo ikke færdig debatteret og det er i den grad forkasteligt at det er den demokratiske indflydelse vi får.

Hvis det er din indstilling, så skal du stemme ja. Folketinget har vedtaget lovforslaget og taget ansvar for det, befolkningen har “blot” mulighed for at nedlægge veto. Det fremgår også af at det ikke blot kræver et flertal af stemmerne for at patentpakken gennemføres, men også at det udgør en bestemt andel af de stemmeberetigede.

Tro mig, folketinget tager mange beslutninger, hvor konsekvenserne er endnu mere usikre. Det er ikke dårligt, men konsekvenserne af at leve i en stadig mere erkendt usikker og kompliceret verden. Det var meget nemmere i gamle dage hvor kloakering, DDT og blyrør var lige ubetinget godt. Den største risiko ville komme hvis usikkerhed betød at vi ikke skulle tage beslutninger overhovedet.

Det er selvfølgelig ikke en opfordring til at stemme ja, men en opfordring til at erkende at vi lever i en kompliceret verden og tage beslutninger på baggrund af den bedst opnåelige viden.

Og så tag lige med at den største usikkerhed omkring den faktuelle indretningen af enhedspatentet på ing.dk skabes af en enkelt person der ikke ved hvad han taler om...

  • 2
  • 1

Hvis det er din indstilling, så skal du stemme ja.

Nej det skal jeg ikke. Jeg vil ikke deltage i noget hvor jeg ikke bliver ordentlig informeret. Faktisk har jeg besluttet mig for at bryde med et helt livs indoktrinering og helt lade være med stemme. Og glem alle floskler om retten til at debatter, have "indflydelse" og bla bla bla. Jeg gider ikke dette system og det kan ikke ændres demokratisk, dertil er det for udemokratisk (det er et oligarki). Vi skal have noget revolution....
http://youtu.be/3YR4CseY9pk (take it or ......)

Det er selvfølgelig ikke en opfordring til at stemme ja, men en opfordring til at erkende at vi lever i en kompliceret verden og tage beslutninger på baggrund af den bedst opnåelige viden.

Jeg tror ikke at der er flere ubestemmelig årsager, med grundlag for hypertolkning eller faktorer hvor definitions tilgængeligheden, på baggrund af lav begrebsudvikling, er uden for generel forståelse og at man deraf, uden offentlig indflydelse, vælger et udvidet folkeligt ansvar, således at man kan sætte ind på udviklingen af en mere ufolkeligt retorik. Kun til gavn for de beslutningstager, der af altruistiske årsager vælger at vie deres liv til fordybelse i disse komplicerede informationsmængder.

Eller med andre ord. Nu skal vi hellere ikke gøre det mere kompliceret end nødvendigt er.

Eller som en munk i orange tøj engang sagde:
I virkeligheden er det ret simpelt....Havde det været kompliceret, havde alle forstået det.

  • 2
  • 0

Nej det skal jeg ikke. Jeg vil ikke deltage i noget hvor jeg ikke bliver ordentlig informeret.

Du BLIVER ordentligt informeret. Strukturen af patentdomstolen og enhedspatentet er klar og kan læses bla. på EU-Oplysningen hjemmeside. Desværre er der også en masse støj, men tænk det lige igennem. Hvis det er urimeligt at lade befolkningen tage stilling til en sag hvis der er nogen der har interesse i at fremstille sagen så obskurt som muligt, så kan vi lige så godt afskaffe demokratiet, fordi der er ALTID nogen der har den interesse.

Hvad INFØRELSEN af patentdomstolen vil have er selvfølgelig ikke skrevet i sten, men det er ikke meget anderledes end indførelsen af så mange andre ting, lige fra kildeskat og Euro til heldagsskole og kunststøtte.

Men du gør jo det eneste fornuftige hvis du mener at du ikke er i stand til at overskue situationen: Nægter at stemme. Derved overlader du det til dem der GODT kan tage stilling på det foreliggende grundlag, eventuelt hvis I er mange nok, resulterer i en lav nok stemmeprocent at Folketingets beslutning glider igennem. Som nej-stemmer synes jeg selvfølgelig at det ville være ærgeligt, men som demokrat må jeg respektere det.

  • 2
  • 1

  1. hvis jeg begynder en produktion af et givent produkt, uden patent, og der ikke er taget noget patent i forvejen, så er der ikke umiddelbart nogen ko på isen - korrekt?


Ja-siden vil ubetinget sige: korrekt. Men det kan alligevel kræve en retssag at afgøre, at du rent faktisk producerede produktet inden. Ligeledes kan der være taget patent på en ændring du efterfølgende laver.

  1. er der mulighed for at blandt alle de patenter der træder i kraft i danmark, skulle det blive ja, gemmer sig nogle som er købt før en i given produktion er sat igang. Altså jeg begynder en produktion i min garage i 2011 og efter et ja, viser det sig at en eller anden tysker fik en lignende ide i 2009, men købte kun patentet?


Nej. Juridisk ligger alle de "gamle" EP-patenter i de nationale systemer.
Fremtidige enhedspatenter vil ligge i det nye juridiske system, dvs. patentdomstolen.
Man kan så opt-in og få enhedseffekt på sit "gamle" patent, hvilket reelt er et nyt patent (pga. skift af jura). Du bliver ikke ramt med tilbagevirkende kraft, men i tvivlsspørgsmål så mødes I bare i patentdomstolen. Der vil ikke ske ændringer overnite de vil ske i løbet af 5 og 10 år, men være særdeles skadelige.

  1. Kan det ikke blive vildt svært at komme igang med sine ideer, hvis det viser sig at der konstant er taget patenter på det man udvikler på?


Nu er patenter så svære at læse, at du nok ikke kan gøre det selv. Udover det tekniske, så er det juridiske vurderinger og du skal søge i over ½ million patenter.

Men patentbranchen stiller deres patentagenter til rådighed for dig, som afsøger om du krænker andres patenter inden du går igang. Det kan godt koste et par hundrede tusinde. Du kan også gå igang 'uden gummi' og håbe på du ikke bliver sagsøgt.

  1. Det værste... Kan man forstille sig at store virksomheder køber patenter for at forhindre udvikling og produktion i en given retning. For eksempel havde ingenøren en glimrende artikel om 3D print af billige, ultra high tech proteser. Mit firma laver proteser til 21.000,- dollars, så jeg køber patentet til de billige 3D printet proteser, men kun for fortsat at producere og sælge de halv dårlige, meget dyre proteser og kvæle den anden udvikling?


Ja, naturligvis og det vil være helt legitimt i følge hele patentområdet. Der er regler om, at du kan tvinges til - mod betaling - at lade andre udnytte dit patent, men det vil ikke ske i dette tilfælde (kunne være medicin o.lign). Men I det konkrete tilfælde, hvor du er den store, skal du gøre noget andet:

Du får en række patenter rundt om proteserne, så du har en portefølje (det er ikke store maskiner der er patent på, men små løsningsidéer og detaljer). Så sender du 10-20 krav om licensbetaling, som du har pareto optimeret afhængigt af hvad du ønsker. Licensbetalingen fastsættes, så det bedre kan betale sig for virksomheden at betale dig end at gå i retten og så de ikke bukker under. Du kan samtidigt sende et købstilbud. Hvis de ikke har råd til at bekæmpe dig i patentdomstolen, så er det jo win-win for dig.

  • 7
  • 0

Hvis jeg i DK har et dansk patent og en lille virksomhed der omsætter for nogle få millioner, mens Francois' 100 millioners virksomhed i Frankrig har fået præcis samme geniale ide som mig (i virkeligheden har han planket mit patent), hvem skal så have enhedspatentet - eller kan jeg ligeså godt lukke butikken med det samme?


Reglen er, at det skal være en ny opfindelse du får patent på. Du kan ikke få patent på noget i Danmark, som du så i USA. En dansk opfinder fik afvist patent på at hæve skibe med et specielt materiale, fordi der i et Anders And blad flere år før var blevet hævet et skib med bordtennisbolde.

Det er dyrt at lave disse søgninger og det gør EPO. Hvis de ikke kan finde at opfindelsen findes i forvejen får du patentet. Men det er klart der opstår strid om disse ting. Du sagsøger mig for patentkrænkelse. Jeg modsagsøger og siger dit patent er ugyldigt. De store (Novo, går jeg ud fra) holder hele tiden øje med hvad der tildeles af patenter, så de kan få konkurrenters ugyldiggjort hurtigt, da det er nemmere.

I dit konkrete eksempel hvor du omsætter for et par mill og Francois for 100, så ville jeg bare folde kortene med det samme. Patentbranchen vil sige at hele reformen netop hjælper dig mod ham.

Du skal følge op på scenarierne jeg har skrevet ovenfor, så du kan vurdere hvordan du er stillet. Under alle omstændigheder er du bedre stillet med et nej, da du kan få et enhedspatent der dækker 23/24 lande inkl. Frankrig. Francois gider sikkert ikke betale 6.000 kroner for patent i Danmark. Dermed kunne Francois godt få et enhedspatent (fordi han var først) men kan ikke sagsøge dig i Danmark. Hvis du er først og tager et enhedspatent, så gælder det for Francois.

Der er selvsagt mange, der slet ikke ved de krænker et patent, fordi de selvstændigt og uafhængigt har fået samme idé som patenthaveren.

  • 6
  • 1

Men du gør jo det eneste fornuftige hvis du mener at du ikke er i stand til at overskue situationen: Nægter at stemme. Derved overlader du det til dem der GODT kan tage stilling på det foreliggende grundlag, eventuelt hvis I er mange nok, resulterer i en lav nok stemmeprocent at Folketingets beslutning glider igennem. Som nej-stemmer synes jeg selvfølgelig at det ville være ærgeligt, men som demokrat må jeg respektere det.


Lige nu er det for et valg mellem pest eller kolera. der er ikke noget fornuftigt valg.
1. Jeg overlader det ikke til nogen, jeg forlader et spil hvor kortene er pakket på forhånd og de øvrige spiller sidder helt åbenlyst og signalere til hinanden oven i det er reglerne pakket ind i ubrugeligt nysprog. Hvis du mener at man kan vinde et sådan spil ved at blive ved med at spille. Eller tror at du kan ændre/afslører svindlen ved at blive ved med at spille. Så gør du det. det gør de fleste, desværre i den illusion at de deltager i en demokratisk handling - det gør de ikke. Jeg ved godt at vi fra ganske små er blevet hjernevasket til at tro at vi har verdens bedste demokrati - det har vi ikke. Vi har haft et rigtig flink oligarki, som nu stille og roligt afsløre sig selv. Havde det ikke været for DF (grrmphh), var det her slet ikke kommet til valg.....Demokrati??
2. "Derved overlader du det til dem der GODT kan tage stilling på det foreliggende grundlag" - jeg vil ikke anfægte din tro på overblik og indsigt, men analyser har vist at et flertal i den danske befolkning, ikke fatter hvad det her går ud på. Og de bliver jo ikke mere oplyst af at forsiderne nu, ganske belejligt, prydes af Lars Lykke og hans tøjforbrug. Den information jeg har brug for har jeg fået i denne tråd. Her er jeg ikke bare blevet "informeret", jeg har fået svar på mine spørgsmål.
3. Det er ikke raket videnskab det her. Det er "jeg lavede det først", "han efterligner" pakket ind i alt alt for meget bekvemt støj. skåret ind til benet er det ret simpelt.

Hvad INFØRELSEN af patentdomstolen vil have er selvfølgelig ikke skrevet i sten, men det er ikke meget anderledes end indførelsen af så mange andre ting, lige fra kildeskat og Euro til heldagsskole og kunststøtte.

Jeg tror at det er skrevet i sten. Det er endnu en måde at føre folk bag lyset og stille og roligt akkumulere endnu flere penge og kontrol hos super eliten - de 1%. At vi overlader en stor del af vores suverænitet til et privat organ og tillader dem, mod betaling, at dømme, er, i min verden, noget helt helt andet end heldagsskole og kunststøtte.

  • 3
  • 0

Lige nu er det for et valg mellem pest eller kolera. der er ikke noget fornuftigt valg.


Reglerne er sådan, at mindst 30% af de stemmeberettigede skal stemme nej og de skal have flertal.

Da stemmeprocenten i 2009 var under 60% og der var 9,28% blanke (til Tronfølge), så skal nej-siden bruge over 56% af alle ja/nej-stemmer for at vinde, hvis mønsteret gentager sig.

Du kan se tallene her:
http://patentdomstol.eu/nej-skal-bruge-567...

En blank stemme er altså - i enhver praktisk henseende - en ja-stemme. Først i tilfældet, hvor 60% af de stemmeberettigede stemmer ja/nej tæller en blank for en blank og det kommer ikke til at ske.

  • 5
  • 0

Lige nu er det for et valg mellem pest eller kolera.

Velkommen til politikernes verden. Og mere generelt, velkommen til verden.

der er ikke noget fornuftigt valg.

Hvis det var et valg imellem noget godt og noget dårligt, så var det jo ikke brug for at spørge dig, så var svaret givet på forhånd.

Måske du i virkeligheden hellere så grundloven lavet om, så folketinget kunne afgive suverænitet alene ved en flertalsafgørelse og ikke behøvede at spørge befolkningen når de ikke kunne opnå 5/6 flertal. Det er helt legitimt, der er meget der taler for at tage det repræsentative demokrati helt alvorligt, omend jeg godt kan lide at blive spurgt om netop suverænitetsafgivelse og lade "min repræsentant” tage sig af de trivielle ting som nationalbudgettet, Det Kongelige Teaters budget og krigsdeltagelser.

  • 2
  • 1

Jeg tror at det er skrevet i sten. Det er endnu en måde at føre folk bag lyset og stille og roligt akkumulere endnu flere penge og kontrol hos super eliten - de 1%. At vi overlader en stor del af vores suverænitet til et privat organ og tillader dem, mod betaling, at dømme, er, i min verden, noget helt helt andet end heldagsskole og kunststøtte.

Det er en effektivisering. Lige nu er systemet tåbeligt at bruge, selv for en freedom to operate undersøgelse. Løsningen er en fælles domstol. Det er ret simpelt, men alligevel kører der en frygtelig masse myter og gætteri fra komplet udenforstående parter som af en eller anden grund får ligeså meget fokus herinde som kommentarer fra folk der faktisk arbejder med patenter.

  • 2
  • 7

Det er en effektivisering.

Nu deler jeg ikke Anders Tariq Borup lettere konspiratoriske begrundelse for at være imod “patentpakken”, men dit synspunkt undrer mig alligevel.

Siger du at patentreformerne ikke medfører nogen ændringer, som man kan være værdimæssigt uenige i (uden at man behøver at gå helt ud på fløjene).

Selv hvis man er stærk tilhænger af patenter, så kunne det jo godt tænkes at man faktisk gerne så at de ikke er alt for nemme at opnå, så man som virksomhedsejer ikke skal navigere i 10 gange så mange fremtidige patenthensyn end ellers.

Måske folk der arbejder med patenter ikke har ligeså meget eneret på en holdning til patentområdet, som bankfolk har over lovgivningen om finansiel virksomhed eller pesticidproducenter har over brugen af kemiske stoffer. Fordi man kender maskinrummet betyder det ikke at man er den eneste der skal styre skibet.

  • 4
  • 0

Hvad skal jeg, helt fagligt uvidende om emnet, der dog har forsøgt at lytte til parter i debatten. Både her på ing.dk/debat og via andre medier, stemme?
Jeg aner ikke om ja, nej eller 'ikke stemme' eller blank er det der vil være bedst for DK i fremtiden.

  • Hvad med menneskeheden?
    Er det nu smart med patenter, i det hele taget?

Min stemme kan købes for ca. 35 euro! :-p

  • 0
  • 0

Hvad skal jeg, helt fagligt uvidende om emnet, der dog har forsøgt at lytte til parter i debatten. Både her på ing.dk/debat og via andre medier, stemme?


Du kan kun stemme nej, for det er det eneste valg du kan fortryde. Danmark kan til enhver tid gå med i patentdomstolen uden at spørge nogen, hvis det viser sig at være en god idé.

Jeg mener det er et demokratisk problem, at Erhvervs- og Vækstministeriet ikke har produceret noget objektiv information, overhovedet. Jeg vil være så generaliserende at sige, at politikerne på ja-siden slet ikke har forstået hvad folkeafstemningen handler om, hvilket en hel række udtalelser vidner om.

Senest en fælles kronik, angiveligt skrevet af Lars Løkke og Helle Thorning, der er fyldt med misvisende, irrelevante og (reelt) fordummende oplysninger. Deres kronik var baseret på samme Patentredegørelse, som Frida Frost refererer til. Enhver ingeniør kan (eller bør kunne) bare læse Patentredegørelsen med særligt øje for metoderne og konkludere det er helt igennem useriøst arbejde, som jeg altså kalder "manipulation".

Metode:
1. Arla, Carlsberg, universiteterne, hospitalerne og Mærsk har mindst 1 patent.
2. Akkumuleret er der mange ansatte og stor eksport.
3. Derfor gavner patenter beskæftigelse og eksport.

Ud fra en antagelse om, at andre har sat sig ind i sagen henviser ja-siden til andre, der anbefaler ja. Patentbranchen siger ja. Politikere henviser til at arbejdsmarkedets parter siger ja. Arbejdsmarkedets parter retter ind efter Dansk Industri, hvor den helt tunge (eneste) patent-resurse sidder, udover i patentbranchen.

Mit bud er, at Frida Frost har haft god hjælp til at review'e indlægget for faktuelle fejl, som undgås ved at holde påstulater ud i strakt arm "andre mener" eller referere til et synspunkt der intet har med afstemningen at gøre. Frida Frost forholder sig slet ikke til skadevirkningerne ved et ja, men lovpriser intentionerne. Det gælder også omkring retssikkerheden, hvor advokater og juraproffessorer er stærkt kritiske, men Dansk Industri ved bedre.

Igen skal det siges, at jeg over 3 forsøg har forsøgt at få aktindsigt i Patentredegørelsen, som er blevet nægtet. (Eller: Jeg beder om at kunne genskabe og kontrollere deres tal, hvorefter de sender mig en pdf med de samme grafer i redegørelsen, bare i ustylet format)

Jesper Gødvad Larsen
http://patentdomstol.eu

  • 9
  • 1

Att. Anders Tariq Borup

Du kritiserer, at Du skal stemme om noget Du ikke kan gennemskue.

Du har ret. Folkeafstemningen handler ikke om EU-Patentdomstol o.m. for det har Folketinget afgjort med stort flertal. Du bliver kun spurgt om, hvorvidt Du personlig önsker at afgive dansk suverænitet eller ej i den forbindelse.

Ingen har kunnet forklare Dig i hvilken omfang Danmark konkret mister suverænitet, og hvad dette tab vil betyde for Dig personlig. En folkeafstemning på baggrund af et sådant informationsdeficit er en blank katastrofe og en ringeagt af rang overfor vælgerne.

Hvis ikke eksperterne her i runden kan klare det med et par sætninger, vil jeg tillade mig at forklare det.

  • 0
  • 3

Selv hvis man er stærk tilhænger af patenter, så kunne det jo godt tænkes at man faktisk gerne så at de ikke er alt for nemme at opnå, så man som virksomhedsejer ikke skal navigere i 10 gange så mange fremtidige patenthensyn end ellers.

Der er pt. en enorm mængde patenter man skal læse igennem, hvis man skal lave en undersøgelse af 'freedom to operate' (altså om man ikke overtræder et patent ved sin opfindelse). Lige nu skal jeg sidde og læse patenter på flere sprog for at få et ordentligt overblik. Det inkluderer et hav af patenter, som aldrig skulle være blevet accepterede, og kun eksisterer fordi det pågældende lands patentdomstol ikke kan gennemskue opfindelsen. Ved at samle patentansøgninger i en mere kompetent domstol slipper man for størstedelen af den slags, og sikrer at alle patenter findes på engelsk.

Hvad skal jeg, helt fagligt uvidende om emnet, der dog har forsøgt at lytte til parter i debatten. Både her på ing.dk/debat og via andre medier, stemme?

Et ja betyder effektivisering af systemet. Det gør det lettere for enhver som arbejder med patenter (dvs. primært ingeniører og niche-virksomheder). Et nej beholder en lille bid af dansk suverænitet. Som fagligt uvidende bør man overveje hvad der vægter tungest.

Her i DK har vi en virksomhedsstruktur, som i høj grad lever af nichevirksomheder der sælger globalt. Det er altså ikke videre fremadsynet at forsøge og barrikere Danmark mod resten af verden, for dét skader direkte vores eksport.

  • 1
  • 4

  • 7
  • 1

I fremtiden vil dit arbejde lettes uanset om der stemmes ja eller nej til dansk deltagelse i enhedspatentet.

Du ønsker at lade resten af verden trække læsset, og så lade os høste frugterne som en flok snyltere? Meget solidarisk; lade tyskerne rode med patenter på Dansk når de ønsker at opfinde en ny type regulering af vindmøller.

Kan nu ikke se hvorfor livet skulle blive mere kompliceret af at man skal læse patenter igennem på engelsk istf. dansk. Selv små producenter er ret godt hjemme i teknisk engelsk.

  • 1
  • 4

Du ønsker at lade resten af verden trække læsset, og så lade os høste frugterne som en flok snyltere? Meget solidarisk; lade tyskerne rode med patenter på Dansk når de ønsker at opfinde en ny type regulering af vindmøller.

1) Kan vi så være enige om at vi ikke blot har med rationalitet at gøre når vi taler om spørgsmålet om dansk deltagelse i enhedspatentet? At det også handler om værdier?

2) Amerikanerne har også et “enhedspatent”, er det snylteri at danske firmaer drager fordel af det system?

Og ja, snylterargumentet HAR værdi hos mig, men:

3) er vi så enige om at det er det det handler om, ikke den situation som du beskrev ovenfor om at skulle forholde sig til 25 forskellige patentsystemer?

4) det skal holdes op imod de fordele som et (foreløbigt) nej også giver, både for os, men også som et levende alternativ til den eventuelle alt for liberale patenttildelingstradition, som vil komme til at herske med enhedspatentet.

Kan nu ikke se hvorfor livet skulle blive mere kompliceret af at man skal læse patenter igennem på engelsk istf. dansk. Selv små producenter er ret godt hjemme i teknisk engelsk.

Som jeg forstår det, så er den “google translate advanced” maskinoversættelse, som udgør oversætterservicen, ikke juridisk bindende og derfor skal man for at være HELT sikker på at have forstået patentets natur læse det på originalsproget eller et hovedsproget. Har EPO ikke allerede en hjemmeside, der linker til en juridisk udgave af translate.google.com som man kan bruge?

  • 6
  • 0

Martin Brorsen skriver om problemer som eksisterer for ham i dag og som vil mangedobles for de 99,7% af danske virksomheder, der ikke har patenter.

Uanset hvad Danmark stemmer, så forsvinder det gamle system, præcis som Anders Jakobsen skriver, og alle nye enhedspatenter skal indleveres på engelsk. EPO samarbejder så med Google Translate om at patenterne kan oversættes ikke-juridisk bindende, så vi kan blive 'inspireret' af opfindelserne og undgå at krænke patenter.

Det er rigtigt, som Martin Brorsen skriver, at eksportvirksomheder kan sagsøges for patentdomstolen, hvis de eksporterer til patentdomstolslande, men dette sker uanset om vi stemmer ja eller nej. Et nej vil dog i praksis medføre, at danske virksomheder ikke kan sagsøges på deres hjemmemarked (Danmark) og dermed minimere deres omkostninger - og uanset ja/nej, så kan eksportvirksomheder sagsøges på deres eksportmarkeder (Tyskland), så det er i dette tilfælde ligegyldigt med en dansk lokalafdeling.

Et nej vil i praksis betyde, at man kan innovere og afprøve sit produkt i Danmark før man eksporterer det og så må forholde sig til ½-1 million enhedspatenter (mod godt 50.000 i dag).

Ang. snylterargumentet (free-rider)
Hvem er snylteren? Er det de 0,3% af danske virksomheder, der får det marginalt nemmere med et ja og dermed påfører 99,7% af de øvrige danske virksomheder en mangedobling af risiko og omkostninger?

Over 50% af de udstedte EP patenter i 2013 var slet ikke til europæiske virksomheder og altså uden for de 38 EPO lande (http://patentdomstol.eu/100-gange-saa-mang...)

Hvis man repræsenterer en multinational patentaktiv virksomhed, så kan man naturligvis ikke offentligt sige at det er meget bedre for Danmark at stå uden for patentdomstolen. Men man må samtidigt sige, at alle danske EU-forbehold er free-rider i samme stil. Den danske befolkning synes ikke de skal afskaffes.

Selvom man arbejder i en patentaktiv eksportvirksomhed (<0,3%), så synes jeg man skylder at sige åbent og ærligt, at et nej reelt ingenting betyder - har man moralske problemer med 'free-rider', så kan man bare undlade at glæde sig over de fordele man automatisk selv får, uanset om det bliver nej eller ja.

Man kan have en holdning til, at virksomheder forsker og opfinder - og dermed har brug for en eksklusivret for at foretage investeringen, men juridisk så er ethvert patent en begrænsning på alle andre og med 68.000 nye EP-patenter sidste år, så var alt ikke kræftkure, tidsmaskiner og 'opfindelser' som vi andre forstår dem. Derfor er det netop alle virksomheder og borgere uden patenter, der bør forholde sig til folkeafstemningen, for det er dem den påvirker og de har ingen fordele, overhovedet.

  • 9
  • 2

Kan nu ikke se hvorfor livet skulle blive mere kompliceret af at man skal læse patenter igennem på engelsk istf. dansk. Selv små producenter er ret godt hjemme i teknisk engelsk.

Ok, jeg tror jeg læste det forkert første gang, som om at man får ret til at få enhedspatentet på dansk hvis vi går med, mens det du skriver er det omvendte.

Jeg giver dig ret, at sproget ikke betyder det store for danske producenter. Men det var slet ikke det jeg sigtede efter med min tidobling. Jeg hentydede til den øgning af patenter som enhedspatentet vil medføre, når en ansøgning om dansk patent ved siden af en et engelsk, tysk og fransk patent blot er et kryds på listen. En øgning, som øger presset på de 99,7% af virksomhederne, som ikke selv ejer patenter og for hvem patentsystemet ligesom detaljerede statslige afgifter ikke blot medfører flere direkte udgifter, men også indirekte udgifter til overhovedet at kunne håndtere det medfølgende bureaukrati.

  • 6
  • 1

Som jeg har forstået afstemningen er en sofastemme eller en blank stemme praktisk taget det samme som en JA-stemme.


Ja.

Jeg har klaget til DR over Marlene Winds analyse fordi hun opfinder urealistiske tal (vil ikke linke), men de siger så at det er faktuelt rigtigt hvad hun siger og det har de ret i.
Hvis valgdeltagelsen bliver højere end i 2009 og hvis ingen stemmer blankt (2009: 9,28%), så er det fair fight. Er man ligeglad med EP-valg og støtter et ja, så kan man blive hjemme.
Er man imod, så skal man dukke op og stemme nej, for der behøver teoretisk set ikke at være en eneste ja-stemme, selvom der er en million nej-stemmer før resultatet alligevel kan blive et ja.
Her er et realistisk bud:
http://patentdomstol.eu/nej-skal-bruge-567...

I 2009 var Tronfølge-afstemningen givet på forhånd med et klart ja, men på dagen gik det op for TV2News, at mindst 40% af alle stemmeberettigede skulle stemme ja, så det fik enorm dækning/mobilisering hvilket ikke ske ved patentdomstolen, da den omvendt kræver mindst 30% nej, da afstemningen var udskrevet efter en anden paragraf i Grundloven. [/trivia]

  • 8
  • 1

Kære Ulrik
Det er en løbende diskussion, om der er softwarepatenter i Europa og i sidste ende nok et spørgsmål om forskellige fortolkninger af, hvad et software patent er. Lovgivningen på området ændres ikke, og der har ikke hidtil været domme, der viser, at lovgivningen har været brudt. Netop et specialiseret domstolspanel med både juridiske og tekniske dommere vil være den bedste sikkerhed mod, at retspraksis skrider. Om der kommer et behov for at stramme op omkring EPO’s forhold til software patenter, vil jeg ikke afvise. Men hold tungen lige i munden her. Det er IKKE det, vi skal stemme om den 25. maj.

  • 3
  • 2

Kære Karl,

I IDAs analyse har vi spurgt 5.000 medlemmer ansat i industrien, byggeriet, udviklings- og forskningsvirksomheder, samt indenfor IT- og telekommunikation. I alt er der 635 svar. Vi har spurgt til, om medlemmerne vurderer, at patentreformen er en fordel eller en ulempe for deres virksomhed. Vi har også spurgt til deres vurdering af det nuværende system i forhold til tidsforbrug, pris, sprogbarrierer mv. og hvordan de forventer, at det vil se ud med det nye system. Du får et link til undersøgelsen her: http://bit.ly/QDonmc

Undersøgelsen er fra april, og en af de ting, vi noterede os, var, at der er en stor gruppe tvivlere. Derfor lavede vi også arrangementet med Ingeniøren, hvor patentrådgivere, en juraprofessor, PROSA, DI, to virksomheder m.fl. kom med deres bud på, hvad det her betyder for danske virksomheder. Du kan finde link til debatarrangementet øverst på siden.

Og så til spøgelserne: en del af uenigheden mellem PROSA og de mange ja-sigere er en diskussion af definitionen af software patenter. Som jeg har skrevet før: Vi forholder os til, at lovgivningen på området ikke ændres, og at der hidtil ikke er faldet domme, der viser, at lovgivningen har været brudt. Vi forventer, at netop et specialiseret domstolspanel med både juridiske og tekniske dommere vil være den bedste sikkerhed mod, at retspraksis skrider. Om der kommer et behov for at stramme op omkring EPO’s forhold til software patenter, vil jeg ikke afvise. Det er bare IKKE det, vi skal stemme om den 25. maj. I min optik kan jeg altså ikke se, hvorfor det her skal give problemer for danske virksomheder, der gerne vil i gang med at eksportere. De skal jo under alle omstændigheder forholde sig til de patenter, der gælder, ligesom i dag.

Med hensyn til, hvad der reelt vil være forskellen på, om vi stemmer nej eller ja, så er det rigtigt, at bureaukratiet under alle omstændigheder bliver reduceret. Vi kan så vælge at sige tak til de lande, der sørger for det, eller vi kan gå med ind og påvirke udviklingen. Det er ikke et anfald af angst overfor andre nationer, at jeg gerne ser danske dommere i det fælleseuropæiske dommerpanel. Det er et spørgsmål om, at vi har gode og kvalificerede dommere at byde ind med, og at vi får mest mulig erfaring fra de sager, som kommer til at køre. Og så ganske enkelt en holdning om, at der ikke er nogen grund til at lurepasse, når der sker fornuftige ændringer af et meget tungt system.

  • 4
  • 3

Det er en løbende diskussion, om der er softwarepatenter i Europa og i sidste ende nok et spørgsmål om forskellige fortolkninger af, hvad et software patent er.

Bl.a. ... men ikke kun.
Og nogen "fortolkninger" giver mening og andre er blot absurde uden nogen som helst praktisk betydning i den virkelige verden. Talrige patent-folk definere "softwarepatenter" til noget som ikke sætter nogen som helst grænser for det patenterbare område i praktisk arbejde for IT-folk.

Lovgivningen på området ændres ikke, og der har ikke hidtil været domme, der viser, at lovgivningen har været brudt.

Og det er stadig ikke det som kritikken handler om ... men jeg kan forstå at man ikke ønsker faktisk at forholde sig til kritikken.

Om der kommer et behov for at stramme op omkring EPO’s forhold til software patenter, vil jeg ikke afvise. Men hold tungen lige i munden her. Det er IKKE det, vi skal stemme om den 25. maj.

Jo, Det er det indirekte.
For hvis man ikke har tiltro til at der bliver strammet op ang. EPOs glidebane, så er det en meget dårlig ide at give de samme folk mere magt i form af en domstol uden ankemuligheder.

  • 7
  • 3

Att.: Anders Tariq Borup

Baggrund:
Danmark har afgivet suveränitet i forbindelse med EPO. Denne europäiske patentorganisation udsteder patenter, som kan gälde indenfor alle medlemslande. EPO modtager patentanmeldelsen, gransker opfindelsen, offentliggör opfindelsens beskrivelse,modtager indsigelser, bedömmer dem og beslutter, om et patent kan tildeles eller ej. Inden det dog endelig bliver til et patent skal hvert medlemsland anerkende (validere) EPO-patentet. Danmark kan for tiden sige nej til EPO patentets gyldighed i Danmark. Uafhängig af det danske nej gälder patentet i alle andre lande som ikke ogsaa siger nej. Hvor ofte Danmark har sagt nej i den forbindelse er vist ikke overväldende.

Tab af suveränitet:
Ved JA til EU Patentdomstolen mister Danmark muligheden for at kunne sige nej til at patentet gälder i Danmark. Denne nye ”suveränitetsafgivelse” kompenseres med, at de samme begrundelser for nägtelsen af anerkendelse af patentet i Danmark kan nu forhandles foran en patentdomstol, der saa ikke bare forbyder patentet i Danmark men ogsaa i alle de andre lande. Mere er der ikke i suveränitetsafgivelsen.

Ved et dansk Nej bliver tilstandene som de er nu for Danmark. Hvis Danmark vil klage mod patentamtets (EPO)’s afgörelser skal klagen indgives hos EPO, som saa dömmer i egen sag. Det er en pseudo-suveränitetsbevarelse, men uden rets- og demokratigevinst for dem, som har brug for retssikkerhed paa EU markedet.

  • 0
  • 3

Forskellige tegn tyder på, det officielle Danmark har tilbageholdt vigtige oplysninger, som kan bruges i debatten for eller imod Danmarks tilslutning til Patentdomstolen og Enhedspatentet. F.eks. har Patent- og Varemærkestyrelsen i den seneste oversigt over patenteringsaktivitet i Danmark fjernet oplysninger om patenternes fordeling på fagområder, de såkaldte patentklasser. Hvorfor er disse oplysninger så vigtige? Jo, fordi de 6.500 danske patenter, som årligt kommer som valdideret godkendt europæisk patentansøgning, er meget ujævnt fordelt på fagområderne. F.eks. er biokemi meget stærkt repræsenteret (over 400), hvorimod nanoteknologi har 4(!). Det vil altså sige, at risikoen for at ramle ind i andres rettigheder er meget forskellig efter fagområde.

Men man kan ikke forvente, at fordelingen vil være den samme, når der årligt kommer 65.000 Enhedspatenter efter tilslutning; her vil Danmark ikke kun blive valgt til, når det anses relevant, men i ALLE tilfælde. Så det er fordelingen blandt godkendte europæiske patentansøgninger, der tæller. Tallene bliver i det tilfælde ca. 1600 biokemiske patenter og ca. 250 vedrørende nanoteknologi. Danmark er nemlig vedrørende bioteknologi allerede internationalt anset som et relevant land at patentere i, men nanoteknologi er stort set frit for patenter. Og det er jo netop, hvor Danmark ikke allerede er internationalt anerkendt, at udviklingen sker, det er de ny områder. Så, når der fremover automatisk bliver vanskeligere forhold i ethvert mindre udviklet teknisk område, fordi patentmængden stiger voldsomt, så vil udviklingen blive sat tilbage, indhegnet af de rettigheder, som andre har. Og især offentligt tilgængelige pilotforsøg i Danmark kan blive vanskeliggjort.

Jeg har spurgt på PVS’ blog om ovenstående og fået svaret, at fordeling på patentklasser til og med 2012 kan findes på den gamle oversigt, som – hvis man ved det – stadig kan findes på http://www.dkpto.dk/media/34658/internatio....

PVS er idag 5 måneder forsinket i forhold til tidligere år med at bringe relevante statistiske oplysninger.

Jeg har sammenlignet helt systematisk mellem de godkendte europæiske patentansøgninger for 2012 (via EPOs databaser) og valideringerne i Danmark for 2012. Og det er artige sager, der fremkommer.

For den biokemiske industri kom der i 2012 en tilvækst på 425 danske patenter via validering. Den biokemiske industri er meget aktiv og har allerede overvåget disse patenter på ansøgningsstadiet. Hvis loven om Patentdomstolen ikke væltes ved folkeafstemningen, vil tilvæksten svare til, at der i 2012 ville være tilkommet 1611 patenter, altså blot en 4-dobling.

For landbrugsmaskiner, fiskeri mm. kom der i 2012 en tilvækst på 152 danske patenter opnået via validering. Hvis loven om Patentdomstolen ikke væltes ved folkeafstemningen, vil tilvæksten svare til, at der i 2012 ville være tilkommet 1.539 patenter, altså næsten netop den omtalte 10-dobling.

For den mindre metalindustri, som deformerer metal, f.eks. ved smedning, kom der i 2012 en tilvækst på 25 danske patenter opnået via validering. Hvis loven om Patentdomstolen ikke væltes ved folkeafstemningen, vil tilvæksten svare til, at der i 2012 ville være tilkommet 586 patenter, altså mere end 23 gange så mange! Det er et tal så højt, at det burde få alarmklokkerne til at ringe hos de små produktionsvirksomheder og prototypefremstillere. Prøv at overveje omkostningerne ved at undersøge, om man nu kommer til at ramme andres rettigheder.

Hvis man er negativ, så kan man se gennemførelsen af Patentdomstol/Enhedspatent efter den massive JA-kampagne som den store industris forhindring af opdyrkning af områder, som ikke hidtil har været dyrket i Danmark. Den store industri er ikke påvirket af reformen på nogen negativ måde, fordi man allerede er ude i den store verden, men vækstlaget kommer til at lide. Dette er et aspekt, som ikke har været fremme i den officielle fremlæggelse af “fakta”.

Jeg har – ligesom formentlig 1 million andre husstande – modtaget “Patentavisen – Hvad stemmer vi om?” Det er smart propaganda. Første halvdel fremstår som fakta og anden halvdel fremstår som meninger og holdninger. Anden halvdel repræsenterer synspunkterne loyalt, men første halvdel beskriver kun fordelene. Man regner med, at læserne vil anse fakta for udtømmende, og det er de ikke. Man krydrer beretningerne med små historiske bokse, men det er sædvanlig journalistmisforståelse: en hårelastik angives som patenteret, men i virkeligheden er det dens navn, der er varemærkebeskyttet. Om europæiske patenter står, at de skal godkendes i hvert land, og det er faktuelt forkert siden 1973. Sådan noget makværk fra DEO med støtte fra Europanævnet skal vi stå model til! Der er da ikke nogen tvivl om, at frygten for EUs indflydelse vokser, når man er nødt til at ty til halve sandheder for at propagandere for et resultat, som blot øger føderalismen. Det er så sandelig suverænitet, vi kommer til at afgive.

Konkluderende vil jeg spørge, om det er bedre at være naiv-hoven overfor ikke-ingeniører i de mange små virksomheder eller at være fuldstændig lovmedholdelig snylter. Patenter er territoriale.

  • 7
  • 1

Att.: George Brock Nannestad

Små firmaer findes vel i alle EU lande, og de er fremtidig nöjagtig udsat for flere patenter som deres danske kollegaer.

Er det ikke meget foragtelsesværdigt at skabe et kunstigt patently til snyltere? Hvis ikke man önsker fair handel, så må man melde sig ud af EU.

Mure sig inde med grænsebomme, men ellers kræve uhindret fart i hele Europa i sommerferien, er vel ikke noget som styrker dansk image.

  • 1
  • 6

Citat: "Liechtenstein har 32 gange så mange patenter i forhold til indbyggertal som Danmark og er efterfulgt at Schweiz. Hvordan hænger det sammen med snylter-argumentationen?"

Har Du ikke forstået George Brock Nannestads problem? Læs en gang til!

  • 1
  • 3

Ha, det er netop det fine ved argumentet: Danmark har hidtil kun været tilvalgt i 1/10 af de godkendte europæiske patentansøgninger. Tyskland har været tilvalgt så godt som hver gang. I Tyskland vil der således ikke blive flere, men der kommer 10 gange så mange i Danmark. Det er vi ikke forberedt på, fordi der kun har været beskrevet fordele og ikke ulempen for de 95%, som skal respektere andres ny rettigheder, selvom de blot vil producere som hidtil. Det "kunstige" for en lille befolkning som Danmarks er, at vi med Djævlens vold og magt vil spille, som om vi var store. Prisen for at lege "stor" er afgivelse af suverænitet.

Grunden til, at der ligger så mange patenter i Liechtenstein er, at det er der, holding-selskaberne er registreret. Der foregår så intern handel med patentlicenser til de producerende virksomheder, som kan trække det fra som udgifter. På en måde er holdingselskaber ifølge visse definitioner patentttrolde, fordi de producerer intet af det, de har patent på. De tjener deres penge på licenser.

Som lille land SKAL vi lurpasse og beslutte os på et evidensbaseret grundlag. Derfor: stem NEJ i tilstrækkeligt stort antal, så vi får den nødvendige pause til betænkning. Den hysteriske aktivisme betyder blot tab af danskeres arbejdspladser.

  • 8
  • 2

Citat George Brock Nannestad:
"Prisen for at lege "stor" er afgivelse af suverænitet."

Jeg skrev: "Ved JA til EU Patentdomstolen mister Danmark muligheden for at kunne sige nej til at patentet (EPO) gælder i Danmark. Denne nye ”suverænitetsafgivelse” kompenseres med, at de samme begrundelser for nægtelsen af anerkendelse af patentet i Danmark nu kann forhandles foran en fælles patentdomstol, der så ikke bare forbyder patentet i Danmark men også i alle de andre lande. Mere er der ikke i suverænitetsafgivelsen."

Hvis Danmark skal være en patent-socialstation for statlig stöttede patenttyve, så er der ikke meget fremtid i Danmarks erhverv.

Jeg har svært ved at kunne forestille mig, at de mange der her maler fanden på vægene nogensinde har varetaget et ansvarsfuldt arbejde indenfor dansk produktion.

  • 1
  • 3

Well, well, well! Det er en skam, at omkring halvdelen af argumentationen omkring konsekvenserne af indførelse af Patentdomstol/Enhedspatent skal optages af debat imod udokumenterede påstande fra Peter Huber. Ikke alene i denne kommentarfølge, men mange andre -- prøv at Google Peter Huber. Det kører eventuelle læsere, som søger fakta, trætte. Også en strategi for opnåelse af Patentdomstol/Enhedspatent, men sagligt kan det ikke siges at være.

For det første skal vi have én ting på plads: "europapatentet", som vi kender det, kan sammenlignes med et turistvisum med en løbetid på 3 måneder. Det har ikke nogen forbudsret i sig selv, der er kun én ret forbundet med "europapatentet", og det er retten til at opnå et nationalt patent i de lande, hvor der valideres. Derfor er jeg også holdt op med at benytte begrebet "europapatentet", fordi der eksisterer idag kun én slags patent med forbudsret, og det er et nationalt patent i hvert af de udvalgte lande. Derfor er det korrekte udtryk "godkendt europæisk patentansøgning". Der er en ubetinget ret til at opnå det nationale patent på denne måde -- det var den suverænitetsafgivelse, vi gav, da vi tilsluttede os den europæiske patentkonvention. Det er således helt misvisende at sige "Ved JA til EU Patentdomstolen mister Danmark muligheden for at kunne sige nej til at patentet (EPO) gælder i Danmark". Danmark har aldrig haft muligheden! Peter Huber, lad være med at fremture med sådan noget nonsens!

Denne godkendelse kan ophæves helt eller delvist og på én gang for alle de lande, hvor der er valideret, ved nedlæggelse af en indsigelse imod den godkendte europæiske patentansøgning indenfor 9 måneder efter godkendelsen. Men indsigelsen kommer fra personer, juridiske som private. Det er først som sidst den mest effektive måde at bekæmpe uønskede rettigheder på.

Efter de ny regler, som vi altså har mulighed for at bremse med et tilstrækkeligt stort NEJ, kan ovennævnte "turistvisum" indenfor 1 måned bruges til at opnå et Enhedspatent, som omfatter de lande, som har tilsluttet sig nyordningen. Det er et parallelsamfund af rettigheder, som herved opbygges: Enhedspatenter med andre regler end dem, der gælder for nationale patenter. Den vigtigste regel på lang sigt er, at Patentdomstolsafgørelser ikke på nogen måde kan appelleres til det almindelige domstolssystem, hverken national eller Europadomstolen. Tværtimod kan afgørelser ved Patendomstolen eksekveres ved de danske fogedretter.

Patentdomstolen kan tage sig af alle sager vedrørende Enhedspatentet, dvs. krænkelse af Enhedspatentet, udslettelse af Enhedspatentet, samt vilkår for licenser. Hvis man ikke har haft held ved sin indsigelse imod den godkendte europæiske patentansøgning, kan man anlægge udslettelsessag ved den Europæiske patentdomstol. Derimod er der stadig den forfærdende asymmetri, at en patentansøger med en afslået europæisk patentansøgning ikke kan gå til en domstol, indanke appelinstansen ved den europæiske patentorgansation og eventuelt få ret til sin godkendelse alligevel. Det kan man i hvert af de lande, som har almindelige nationale patenter opnået ved en direkte patentansøgning i landet. Dette var den anden del af suverænitetsafgivelsen, da vi blev medlem af den europæiske patentkonvention. Og det er desværre det, der viser, at Patentdomstol/Enhedspatent er et politisk føderalt projekt: man har overhovedet ikke ønsket at forbedre principielle mangler ved det eksisterende system.

Med andre ord: EPO-systemet vil også fremover have denne asymmetri, og det har hidtil været kompenseret ved, at EPO generelt set har været mere lydhøre overfor ansøgere end indsigere. Sådan vil det forblive.

Tvangslicenssager vedrørende Enhedspatentet kommer stadig til at ligge hos Sø- og Handelsretten, men kun som første instans. I det øjeblik en indehaver af et Enhedspatent ønsker ændringer af vilkårene for tvangslicensen, skal det foregå ved den ny Patentdomstol. I sidste ende betyder det, at den danske stats muligheder for at kræve tvangslicens som løsning på et forsyningssikkerhedsproblem bliver afgjort af den ny overstatslige myndighed. Jeg ved, at dette er et usædvanligt tilfælde, men selv lille Danmark har gjort brug af reglen af militære grunde. Se, dette er afgivelse af suverænitet, så det batter!

Med hensyn til ansvarsfuldt arbejde indenfor dansk produktion ville det da være ønskeligt, om Peter Huber ville komme frem med, hvordan hans erfaring dog har kunnet medføre så mange faktuelt forkerte opfattelser. Dem skal han have ret til at have, men han må tilgive sine læsere, at deres erfaringer netop er, at Peter Hubers opfattelser er forkerte. For mit eget vedkommende kan jeg da i princippet blot sætte mig tilbage og vente på de mange konflikter, som vi alt for få europæiske patentagenter vil komme til at blive involveret i. Jeg ved ikke, om det at have været patentchef i store danske koncerner tæller som ansvarsfuldt arbejde i Peter Hubers øjne, og jeg er naturligvis ligeglad – jeg nævner det mest for eventuelle andre læsere. De patentafdelinger, jeg blev chef for, blev i begge tilfælde oprettet på grund af problemer med andres patenter, og systematiske indsigelser var en del af arbejdet.

Som specialist på området har jeg anset det som en pligt også at orientere om de negative konsekvenser af et JA – der er nok, der kun har fremhævet og oppustet fordelene. Derfor forventer jeg heller ikke nogen tilbagevisning af mine skøn over den fremtidige belastning af produktionslivet – det er meget lettere blot at gøre som politikerne og gentage positive standardsætninger indtil de forhåbentlig trænger ind.

  • 8
  • 1

  • 5
  • 1

"Ved JA til EU Patentdomstolen mister Danmark muligheden for at kunne sige nej til at patentet (EPO) gælder i Danmark". Danmark har aldrig haft muligheden! Peter Huber, lad være med at fremture med sådan noget nonsens!"

Jeg har her frit citeret prof. Jens Hartig Danielsen som deltog som ekspert i den offentlige höring i Folketingets Europaudvalg. Og helt ærlig Nannestad, Du er jo også selv blevet en smule klogere her i debatten.

Jeg skrev med adresse til Anders Tariq Borup:

"Du kritiserer, at Du skal stemme om noget Du ikke kan gennemskue.

Du har ret. Folkeafstemningen handler ikke om EU-Patentdomstol o.m. for det har Folketinget afgjort med stort flertal. Du bliver kun spurgt om, hvorvidt Du personlig önsker at afgive dansk suverænitet eller ej i den forbindelse.

Ingen har kunnet forklare Dig i hvilken omfang Danmark konkret mister suverænitet, og hvad dette tab vil betyde for Dig personlig. En folkeafstemning på baggrund af et sådant informationsdeficit er en blank katastrofe og en ringeagt af rang overfor vælgerne.

Hvis ikke eksperterne her i runden kan klare det med et par sætninger, vil jeg tillade mig at forklare det."

Hverken George Brock Nannestad eller Jesper Gödvad Larsen har formået eller haft lyst til at give en forståelig forklaring i vælgernes normale danske sprog. Efter nogen tid har jeg så svaret.

Måske er i to nu parat til at forklare med enkle danske ord, hvad en patentdomstol afhandler i en "patentsag" og hvad en handelsdomstol tager sig af i en "patentsag". Samtidig bör i oplyse, om der her ændres noget i fremtiden ved et JA ved folkeafstemningen.

De danske vælgere vil være taknemlig, hvis I ikke gemmer jeg bag juridisk flom og egne interesser, men helt afslappet giver en objektiv forklaring.

  • 1
  • 4

Hverken George Brock Nannestad eller Jesper Gödvad Larsen har formået eller haft lyst til at give en forståelig forklaring i vælgernes normale danske sprog. Efter nogen tid har jeg så svaret.


Peter Huber,

Vælgerne skal stemme nej til patentdomstolen af hensyn til dansk økonomi og dansk selvbestemmelse. Et ja vil ensidigt skade dansk erhvervsliv og underlægge alle danske virksomheder en udemokratisk domstol, som de mellemstore virksomheder, der sagsøges, ikke får nogen indflydelse på.

Man kan bestille flyers på nedenstående link
http://patentdomstol.eu/omdeling-af-flyers/

Dertil kommer alle de andre konkrete dårligdomme ved et ja, som jeg ikke har et særligt fokus på. Software-patenter (undskyld, computer-implementerede opfindelser), patent på gener osv.

Et nej kan ikke beskytte danske virksomheder mod søgsmål, men i det mindste dæmme op for skadevirkningerne i Danmark

Et nej sikrer, at danske virksomheder, start-ups og iværksættere kan arbejde i fred for patenter. Når de har et produkt de vil eksportere må de forholde sig til enhedspatenter og patentdomstol alligevel, men i det mindste kan vi give dem en beskyttelse i deres eget land til gavn for innovation, produktudvikling og arbejdspladser. Skal de selv have et patent, så kan de købe et enhedspatent.

I din retorik er de/vi "patent-snyltere". Virksomheder og opfindere, der får deres egen idé, som de realiserer uden at læse over ½ million patenter, men som andre har købt en eksklusivret til. Fratagelsen af deres grundlæggende frihedsrettigheder er helt naturlig for dig. Det bekymrer dig ikke, at 60% (EU-Kommissionens tal) af alle sagsøgte reelt er uskyldige, det kan de jo bare bevise når de bliver sagsøgt for patentdomstolen og med 10 gange så mange patenter i Danmark, så skal flere danske virksomheder nok få mulighed for det.

Med et nej bliver det fortsat nødvendigt at betale 6.000 kroner og udfylde en 2-siders blanket i Danmark for at få et patent. Det er ikke godt nok for dig, det skal være gratis for 99,1% udenlandske virksomheder.

Økonomisk er det så torskedumt man fra ja-siden må tale om alt muligt andet end hvad folkeafstemningen handler om.

  • 3
  • 0

Att:. George Brock Nannestad og Jesper Gödvad Larsen

Det var ikke mit spörgsmål Jesper Gödvad Larsen.

Mit spörgsmål löd: Måske er I to nu parat til at forklare med enkle danske ord, hvad en patentdomstol afhandler i en "patentsag" og hvad en handelsdomstol tager sig af i en "patentsag". Samtidig bör i oplyse, om der her ændres noget i fremtiden ved et JA ved folkeafstemningen.

Smed Marensen i Kæret skal jo kunne klare et par egne skridt i forbindelse med patentverdenen, uden at have dyr advokathjælp. Vejen til toilet kan han jo også klare uden bekostelig, akademisk bistand.

  • 0
  • 2

Okay, jeg havde lige en eksamens opgave at huske og ellers mener jeg mig tilpas velinformeret til at tage min endelige beslutning - når det kommer dertil...

Lige nu er det for et valg mellem pest eller kolera.
Velkommen til politikernes verden. Og mere generelt, velkommen til verden.

der er ikke noget fornuftigt valg.

Hvis det var et valg imellem noget godt og noget dårligt, så var det jo ikke brug for at spørge dig, så var svaret givet på forhånd.

?? For mig er det altså et ret tydeligt symptom på at vores system er syg. Hvis jeg bliver spurt om jeg helst vil slås på kroppen eller i hovedet, vil jeg altså gerne have muligheden for helt at slippe, for at have det valg. Forstå mig ret. Det er ikke den ret jeg muligvis bruger ved helt at blive væk. Det er retten til at sige at de, påståede folkevalgte, ikke skal organisere, fabrikkere, konstruere (hvad end) koncepter hvor valget bliver mellem to onder. Det kan de gøre bedre...Hvornår er vi blevet så naive at vi kan mene at det er okay?

Nu deler jeg ikke Anders Tariq Borup lettere konspiratoriske begrundelse for at være imod “patentpakken”, men dit synspunkt undrer mig alligevel.

:-) Tak for opblødningen, den værdsætter jeg og takker så med et konspiratorisk indspark ;-)
Det undre mig at man kan kalde en verden hvor 1% holder hævd på snart hele planeten, via et velsmurt system af falskepenge kan kaldes demokratisk.
Det undre mig at man i et land bygget på hård arbejde, med kultur for arbejder traditioner, kan mene sig repræsenteret af mennesker der ikke selv har haft en eneste arbejdsdag, men nu tydeligt er født til pladsen som politikker. Jeg bliver harm, når selvfede (beklager) levebrødspolitikere mener sig kompetent til at kalde folkets sikkerhedsnet for en hvilepude.
Det undre mig at man tydeligt kan se, for folket, ufrugtbare aftaler blive lavet med de mennesker (goldman sach) som man holder lukkede møder med, sammen med toppen af den internationale presse, samt toppen af de 1%. Jeg siger ikke at de laver aftaler på deres hemmelige møder, jeg siger bare at det er de samme mennesker, de bagefter laver aftaler med?
Gad vide hvad vi ikke ved?

Hverken George Brock Nannestad eller Jesper Gödvad Larsen har formået eller haft lyst til at give en forståelig forklaring i vælgernes normale danske sprog. Efter nogen tid har jeg så svaret.

Det må jeg så i den grad melde mig uenig i.
Jeg vil ikke udtale mig om deres følelser eller lyster, det er jeg ikke clairvoyant nok til. Men Jesper Gödvad Larsen har da kun svaret sobert, uddybende meget meget forståeligt og personligt på flere af mine spørgsmål. Jeg har endda anmodet om at få debunket et indslag fra Jesper uden at det afførte andet end endnu en høflig uddybende response (og der var ingen der debunkede hans indlæg, hvilket jo er ærgerligt men forventeligt). George indslag ligeledes gennemført informativt. Jeg kunne godt tænke mig at ja siden kunne debatter på samme informations niveau - civiliseret.

Jeg kæmper stadig en indre kamp med 40 års indoktrinering og ønsker i den grad helt holde mig fra stemmeurnerne. Men konflikten raser og jeg tror jeg taber. Min undskylding, for at knække, bliver at jeg, også, finder det forkasteligt at blanke stemmer bliver til ja stemmer. Plus jeg jo kom til at se Voteman - strong stuff....

  • 4
  • 0

Anders Tareq Borup,

Til lykke, nu har Du jo forstået det hele og kan forklare konkret, hvad suverænitetsafgivelsen har af konsekvenser for Dig personlig. Dit fremtidige liv vil jo påvirkes, mener de kloge, som har inviteret til folkeafstemning.

  • 0
  • 2

Anders Tariq Borup er ikke en af den slags vælgere, som vores beslutningstagere holder af, fordi han tænker selvstændigt. Og dette på trods af den officielle information, som har været stillet til rådighed.

Vi er vant til at få oplysende informationsmateriale fra det offentlige. Det opsummerer fakta og giver vejledning, som kan bruges. Essentielt er det en indføring i forhold, som man ikke nødvendigvis kender til i forvejen. Jeg sidder f.eks. med en glittet brochure fra Energistyrelsen "Er dit hus klar til fremtiden?" Her får jeg et letforståeligt indblik i hvorfor og hvordan der skal isoleres og en punkt-for-punkt gennemgang af ansøgningsprocessen for at få tilskud. Sådanne tekster er så korrekte og komplette, at de kan betragtes som en indføring til området, ja næsten som en grundbog.

En tilsvarende glittet brochure er REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet i Februar 2014. Mange har set den og er imponeret over dens mange oplysninger. De er ikke forkerte, men man skal være fagmand for at se, at vi kun har fået halvdelen af de nødvendige oplysninger til at vurdere, om samfundet har fordel af de ny regler om Patentdomstol/Enhedspatent. Det billede, der tegnes, er forkert og dermed manipulerende. Her er vi altså ikke forsynet med information men med propaganda. Her har det offentlige svigtet, de ønsker at føre os bag lyset. Og det værste er, at de involverede personer tror så fuldt og fast på, at halvdelen af oplysninger er alt, så de kan papegøjeagtigt kun gentage det, der bliver præsenteret som fordele.

Men hvordan skal menig mand – stemmekvæget – kunne forholde sig til fordele og ulemper, når ulemperne ikke engang præsenteres? Det er helt urimeligt, og i virkeligheden bør den personlige beslutning være ”ønsker jeg mere eller mindre afgivelse af suverænitet”. Suverænitet er her, at det samfund, som knytter danskere sammen, selv kan tage stilling fra sag til sag og løbende revidere regler, som forekommer urimelige eller forældede. Ved afgivelse af suverænitet er det andre, som bestemmer, vore synspunkter kan altid stemmes ned. Danmark har endnu på mange områder en selvbestemmelse, men de største angreb på den kommer fra de embedsmænd, som instruerer vores folkevalgte politikere til at føre en politik ud fra et uforståeligt storhedsvanvid.

Det er beskæmmende, at den tillid, vi har haft til oplysende brochurer fra det offentlige, nu skal gøres til skamme, og det kan ikke undgå at smitte af på andet materiale. Vi skal fremtidig ikke mere stole på Energistyrelsen, Skattevæsenet, Erhvervs- og Vækstministeriet eller andre myndigheder, som giver ”information”. Fremtiden bliver i alle livets forhold private rådgivere, som uafhængigt af det offentlige rådgiver om muligheder og risici. Det er da en privatisering, der vil noget, og den har social slagside.

Med hensyn til et spørgsmål, som har været oppe i denne kommentarrække (og i andre, helt tilbage til februar): udtrykket ”handelsdomstol” kendes ikke i dansk ret, og det findes heller ikke i den lov, som vi kan vælte ved et massivt NEJ.

  • 6
  • 2

Citat George Brock Nannestad:

"Med hensyn til et spørgsmål, som har været oppe i denne kommentarrække (og i andre, helt tilbage til februar): udtrykket ”handelsdomstol” kendes ikke i dansk ret, og det findes heller ikke i den lov, som vi kan vælte ved et massivt NEJ."

Nu förer Du jo igen Dine landsmænd bag lyset. Sö- og Handelsretten i Danmark er til dels en Handelsdomstol. Hvorfor skulle den ellers hedde sådan? Patent- og varemærkestyrelsen har en intern afdeling som fungerer som en slags Patentdomstol, som sikkert er ukendt for de fleste vælgere.

Begge "domstole" er adresse for såkaldte "patentsager". Da der i dansk sprog kun findes et ord for forskellige retsager i forbindelse med patenter, bliver der her skabt forvirring og givet plads for manipulation.

Vi taler her om domstolenes FUNKTION. I Tyskland hedder det f.eks. -Handelskammer beim Landgericht Hamburg-. For at tydeliggöre det for borgerne tales der alment om Handelsgericht. Gad vide hvad disse domstole i övigt hedder på alle EU sprog.

Men det har intet med sagen her at göre, det er sammenspillet mellem de nationale handelsdomstole indenfor EU og en fælles patentdomstol med lokale afdelinger som bliver fejet under bordet, for at kunne bevare skræmmehistorierne.

Danmarks Handelsdomstol (Sö- og Handelsret) vil fortsat bevare sin opgave i patentsager ved et JA!

Hvad siger loven som Nannestad önsker der skal siges NEJ til ?

Jeg har noteret mig: Retsplejeloven

  1. I § 225, stk.2 indsættes efter " Sö- og Handelsretten" -jf.dog § 225a

  2. § 225 a
    stk. 1. Retssager der er omfattet af aftale 19. febr. 2013 om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.

stk 2. Uanset stk. 1 kan retssager om krænkelse eller ugyldighed af et suplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et PRODUKT, der er beskyttet af et europæisk patent anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i denn lov.

Kære George Brock Nannestad, det her har Dit Folketing vedtaget i 3. behandling den 29. april 2014.

  • 0
  • 1

Danmarks Handelsdomstol (Sö- og Handelsret) vil fortsat bevare sin opgave i patentsager ved et JA!

Hvad siger loven som Nannestad önsker der skal siges NEJ til ?

Jeg har noteret mig: Retsplejeloven

I § 225, stk.2 indsættes efter " Sö- og Handelsretten" -jf.dog § 225a
§ 225 a
stk. 1. Retssager der er omfattet af aftale 19. febr. 2013 om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.
stk 2. Uanset stk. 1 kan retssager om krænkelse eller ugyldighed af et suplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et PRODUKT, der er beskyttet af et europæisk patent anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i denn lov.

Det magiske ord er ikke “produkt”, men “europæisk patent”, som jeg håber med din skråsikkerhed er klar over hvad er for noget og at det ikke er det samme som enhedspatentet

Et europæisk patent med retsvirkning i Danmark har vi i dag og er i virkeligheden et rent dansk patent, som er søgt sammen med andre nationale patenter. Det er det som den nye lovgivning tager højde for.

Det er som en cykeludlejer, hvis lejekontrakt indholder en §1 om at tvister imellem ham og lejerne skal afgøres hos cykeludlejernes klageinstans. Så begynder han at udleje biler i stedet, hvorfor han ændrer §1 til at henvise stridigheder til biludlejernes klageinstans, dog sådan at uanset §1, så skal tvister omhandlende cykler stadig afgøres hos cykeludlejernes klageinstans.

  • 1
  • 0

Ja, det siges, at man har de politikere, man har forjent og valgt ind.

“For at nå målene måtte man modne beslutningerne. Man måtte tale med andre, lytte til andre, både til mennesker i egne rækker og ikke mindst til politiske modstandere, altid med klare mål. Og selvfølgelig måtte man også lytte til dem, en given sag drejede sig om eller berørte.” Disse hykleriske ord blev idag skrevet i en nekrolog af de radikale Niels Helweg Petersen og Marianne Jelved. Jeg siger helt bevidst hyklerisk, fordi det anføres som prisværdigt, og fordi det blev praktiseret af afdøde Palle Simonsen, konservativ minister. De radikale har i sagen om afgivelse af suverænitet til en overnational særdomstol handlet direkte imod disse flotte synspunkter, og det er skandaløst. Og det Konservative Folkeparti, som Palle Simonsen var repræsentant for, har handlet på samme måde. Jeg kan kun formode, at man har ladet sig besnakke af embedsmænd, som har ladet sig besnakke af lobbyister.

Feedback-sløjfen omkring udskiftning af politikere har alt for lang tidskonstant, og det duer ikke styringsmæssigt, når vi står overfor en uigenkaldelig beslutning, som en afgivelse af suverænitet er. Ikke mindst på grund af denne helt grundlæggende mekanisme er det styringsmæssigt det mest korrekte at vente på at få et bedre referencepunkt: lad de andre aftalelande indføre og prøvekøre det ny system, dem, der udtager patenter kan selv udnytte det og få erfaringer, og vi kan indhente andre små landes erfaringer før der besluttes. Den eneste måde, vi kan opfylde de betingelser, som fremhæves som demokratiske, er ved at stemme massivt NEJ. Og så kan vi passende lade vore politikere tage ansvaret ved næste nulgennemgang for at have bragt os i en situation, hvor man har besluttet på utilstrækkeligt grundlag.

De, der ønsker tilslutning allerede nu, demonstrerer jo blot ved deres holdning, at demokrati er uden interesse. Det, der tæller, er aktivistiske beslutninger. Ledere af store virksomheder går da ikke ind i engagementer uden at have fremskrevet -- budgetteret -- med konsekvenserne. Hvorfor skal virksomheden Danmark ledes efter andre principper, som nærmer sig ren gambling?

  • 2
  • 0

Citat Anders Jakobsen:
"Det er som en cykeludlejer, hvis lejekontrakt indholder en §1 om at tvister imellem ham og lejerne skal afgøres hos cykeludlejernes klageinstans. Så begynder han at udleje biler i stedet, hvorfor han ændrer §1 til at henvise stridigheder til biludlejernes klageinstans, dog sådan at uanset §1, så skal tvister omhandlende cykler stadig afgøres hos cykeludlejernes klageinstans."

Jakobsen tror Du ikke at eksemplet er en nummer for usaglig?
Du demonstrerer en makaber respekt for Danmarks retsplejelov.

Citat A.J.: "Det magiske ord er ikke “produkt”, men “europæisk patent”, som jeg håber med din skråsikkerhed er klar over hvad er for noget og at det ikke er det samme som enhedspatentet.

Fuldstændig galt afmarcheret! § 225 a skelner mellem patentstridigheder vedr. patent i sig selv, og patentstridigheder i forbindelse med et produkt.

NB. Jeg har henvendt mig flere gange forgæves til Folketingets EU-Oplysningen (FEUO). Til sidst fik jeg dog en opringning her i Tyskland af en venlig herre fra FEUO i Danmark. Efter at have hört mine henvisninger til den store forvirring som den upræcise fællesbetegnelse "patenttvist" udlöser, henviste han mig til retsplejelovens paragraf 225a som skelner klart.
Ja de stakler derinde kunne först svare efter Folketingets afgörelse den 29. april 2014

  • 0
  • 1

Citat George Brock Nannestad:

"Feedback-sløjfen omkring udskiftning af politikere har alt for lang tidskonstant, og det duer ikke styringsmæssigt, når vi står overfor en uigenkaldelig beslutning, som en afgivelse af suverænitet er."

Udtalelsen virker umiddelbar meget kompetent. Maren i kæret forstår det ikke, og må skifte over til "tro". Sådan er det vel også önsket.

Hvis man nu som fagmand blander grundbegreberne -regulering- og -styring- sammen er det mindre heldig. Begrebsforvirring giver altid rod.

Og tænk, hvis alle advokater i de forskellige europæiske sprog er lige så upræcise med sproget i patentskrifter, så er dommerne ved Handelsdomstolene på herrens mark.

  • 0
  • 1

Du demonstrerer en makaber respekt for Danmarks retsplejelov.

Det er nemlig helt rigtigt. Om den ligefrem kan kaldes makaber ved jeg ikke, men fanatisk er ikke helt ved siden af.

Citat A.J.: "Det magiske ord er ikke “produkt”, men “europæisk patent”, som jeg håber med din skråsikkerhed er klar over hvad er for noget og at det ikke er det samme som enhedspatentet.

Fuldstændig galt afmarcheret! § 225 a skelner mellem patentstridigheder vedr. patent i sig selv, og patentstridigheder i forbindelse med et produkt.

Så tager vi den en gang til: Er et "europæisk patent" noget andet end det enhedspatent (“Europæisk patent med ensartet retsvirkning") som vi skal stemme om på søndag? Svaret er selvfølgelig ja, jvfr. definitionerne e og f i artikel 2 i den aftale, som genneføres ved (og gengives i) den lov du henviser til, hvorved vi kan se bort fra § 225 a stk 2, når det handler om alt andet end "det gamle” europæiske patent.

Så tager vi stk 1 igen:

§ 225 a
stk. 1. Retssager der er omfattet af aftale 19. febr. 2013 om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.

Altså henvisningen til den gamle traver artikel 32, som definerer enhedspatentdomstolens enekompetencer, herunder a) til at afgøre "søgsmål om faktisk krænkelse eller trussel om krænkelse af patenter og supplerende beskyttelsescertifikater og forsvar i forbindelse hermed, herunder modkrav om licenser"

Da dit argument om at artikel 32 omhandlede det, som enhedspatentdomstolen IKKE måtte tage sig af, ikke engang kunne overbevise dig selv, så vælger du nu i stedet for at lave en skelnen imellem krænkelser af patenter og produkter der krænker patenter, men er lige så forkert. Men bare for nysgerrighedens skyld, kan du give mig et fiktivt eksempel på en krænkelse af et patent på den ene side og en krænkelse af et patent i forbindelse med et produkt (eller hvordan du vil formulere det) på den anden?

Jeg vil give dig en indrømmelse: Jeg har aldrig i mit liv set nogen være så grundig og ihærdig i deres mistolkning af tekster for at få det til at passe med deres på forhånd fastsatte opfattelse af tingene. Det er virkelig ment som en cadeau. Min tildligere sammenligning med Flat Earth Society skal i den forbindelse også tages som et kompliment, for de har (hidtil?) været guldstandarden for den intellektuelle kraftanstrengelse der må lægges for dagen for at forsvare en opfattelse, der går imod al tilgængelig empiri.

  • 1
  • 0

De, der ønsker tilslutning allerede nu, demonstrerer jo blot ved deres holdning, at demokrati er uden interesse. Det, der tæller, er aktivistiske beslutninger. Ledere af store virksomheder går da ikke ind i engagementer uden at have fremskrevet -- budgetteret -- med konsekvenserne. Hvorfor skal virksomheden Danmark ledes efter andre principper, som nærmer sig ren gambling?

Tak og tak :-).
Jeg har valgt at se det som en eller andet form for generel Stockholm-syndrom. Specielt når reaktionen begynder at minde om et dyr der er presset op i hjørnet. Jeg ved godt det kan være lidt lavt at sammenligne med dyr og vi har selvfølgelig,for eksempel kognition, til forskel. Dyret kan således ikke fornægte at det er presset op i et hjørne.

"Feedback-sløjfen omkring udskiftning af politikere har alt for lang tidskonstant, og det duer ikke styringsmæssigt, når vi står overfor en uigenkaldelig beslutning, som en afgivelse af suverænitet er."

Udtalelsen virker umiddelbar meget kompetent. Maren i kæret forstår det ikke, og må skifte over til "tro". Sådan er det vel også önsket.

Jeg er lidt i tvivl om hensigten med denne kommentar? Men hvis der er noget du ikke forstår, så har jeg altså rigtig god erfaring med at stille uddybende spørgsmål. Jeg mener endda at jeg har spurt til det samme, bare for at udfordre et tidligere svar.

Fra ja siden får man mest sådan noget "velkommen til verden, bette ven, nogen har gjort den så kompliceret, at det er okay at betale andre for at hitte rundt i den. Det skal du ikke bekymre dig om. Når dit liv bliver mere besværligt eller du mister rettigheder, så er det bare deres forsøg på at gøre det så godt for dig så muligt. Det er vi helt trygge ved og hvis du ikke kan være helt tryg ved det, så er det jo fordi, at det jo er så kompliceret, at du jo ikke kan forstår det. Vær du nu glad for at nogen siger de skaffer mere arbejde".

Paragraf og begrebs korpuleringen kan jeg ikke være med til, men sagen er også simpel og klar nok uden...

  • 1
  • 0

Anders Tariq Borup har ret, jeg var lidt kryptisk.

Min sætning “Feedback-sløjfen omkring udskiftning af politikere har alt for lang tidskonstant, og det duer ikke styringsmæssigt, når vi står overfor en uigenkaldelig beslutning, som en afgivelse af suverænitet er. Ikke mindst på grund af denne helt grundlæggende mekanisme er det styringsmæssigt det mest korrekte at vente på at få et bedre referencepunkt” var et forsøg på at tale ingeniørsprog. Jeg beklager denne lille spøg, men jeg trængte til at muntre mig op.

Det drejer sig om det, der i meget gamle dage hed “automatisk kontrol”. Her satte man sig et mål (et referencepunkt), man sammenlignede det umiddelbart opnåede med målet, og forskellen blev brugt til at komme nærmere til målet – feedback. Det kaldtes også kybernetik, og den, der først generaliserede begrebet til andet end styring af kanoner og forbedring af forstærkere, var Norbert Wiener.

Omsat til den politiske verden vil det sige, at vi har et politisk mål, og politikerne arbejder på at nå det. Hvis de ikke gør det godt nok, bliver politikerne i et ideelt repræsentativt demokrati skiftet ud ved næste valgperiode, altså med en forsinkelse. Igen i teknisk sprog kalder man en sådan forsinkelse (og altså under forudsætning af større kausalitet end politikere besidder) for en “tidskonstant”. Teknisk er det tidskonstanten, som tillader én at modellere og beregne, hvor hurtigt et feedback-arrangement virker.

Her har politikerne besluttet noget hovedløst, som samfundet vil mærke konsekvensen af. Hvis den er negativ, ville det naturlige være at kassere politikerne ved næste valg og vælge nogen blandt de opstillede, som ikke endnu har bevist deres manglende evner. Men ved en uigenkaldelig beslutning er det ikke nok at skifte politikerne ud, det er for sent. Derfor må man ændre referencepunktet – det politiske mål – inden man lader politikerne arbejde med det praktiske for at realisere det. Et bedre referencepunkt opnås ved at vente med beslutningen, mens man indsamler data. Også dette er ingeniører vant til: ved meget støjende rådata kan man indsamle over lang tid og tage en eller anden form for gennemsnit, det man også kalder at integrere sig frem til en værdi.

Der har været henvist til, at Danmark har afgivet suverænitet tidligere i forbindelse med patent. Ja, det er rigtigt, men det skete hver gang efter meget lang debat og især forberedelse. Første gang, det var på tale, var omkring 1962, hvor der var tale om et nordisk patent. De nordiske patentlove blev faktisk harmoniserede (individuelt i hvert land), men arrangementet blev ikke til noget, ikke mindst fordi en kreds af patentbrugere (LK-NES og Radioindustriens Patentforening) gik sammen og ved arktikler i Ingeniørens Ugeblad (forgængeren til nærværende forum) dokumenterede, at resultatet ville blive, at Danmark ville komme til at skulle sagsbehandle et efterslæb af svenske patentansøgninger. Man brugte statistikker og beregninger af patentantal per million indbyggere.

Næste gang kom med den europæiske patentkonvention af 1973, som blev sat i drift 1978. Der var i mange år tydeligvis ikke flertal for tilslutning og suverænitetsafgivelsen, så man nøjedes med administrativt at tilpasse den danske patentlov, så den næsten i alt stemte overens med den europæiske patentkonvention. Altså en forberedelse på embedsmandsplan, sprængfarligheden blev underspillet. Eksempelvis havde vi (og nogle andre lande) en særregel, som ikke tillod patent på kemiske stoffer, kun på fremgangsmåder til at opnå dem. Det var oprindelig en meget gammel regel, fra den første tyske patentlov. Den havde Danmark som samfund meget stor glæde af, fordi vi havde en lokal produktion af lægemidler oprindeligt opfundet i udlandet men her fremstillet til meget lavere pris efter uafhængige fremstillingsmetoder, som de danske virksomheder selv patenterede. Men i 1983 havde de internationale lobbyister, som repræsenterede den meget store og magtfulde medicinalindustri, lagt Danmark så meget under pres, at politikerne ikke mere syntes de kunne være bekendt at “snylte”. Så, nu var også dette harmoniseret. Men vi tilsluttede os ikke EPC før i 1989. Vi havde allerede tidligere tilsluttet os PCT, som blot er et praktisk, administrativt lag før videreførelse som dansk patentansøgning. Der var talrige kurser for de fremtidige patentbrugere, og det var ikke kun de største virksomheder, der deltog.

De godkendte europæiske patentansøgninger skulle naturligvis oversættes til dansk i deres helhed, for resultatet af tilvalg af Danmark ved valideringen var jo danske patenter. Den danske patentlov har formuleringen ”til forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen” (Patentloven §39). Dette udgør det juridiske fundament, som afgrænser den ret til at forbyde andre at foretage visse ting. Det største angreb på danske virksomheders indflydelse på egen handlefrihed i Danmark kom i 2008, da man ikke mere skulle oversætte såvel kravene som de i almindelighed mere forståelige beskrivelser til retssproget dansk. Det kaldes London Agreement, og det blev gennemført efter, at Danmark (Jesper Kongstad som primus motor) skulle være aktivistisk og gå foran. Det var besparelser, der blev foregøglet, og dem, der havde størst glæde af dem, var udenlandske rettighedshavere. Men tilvalget af Danmark ændrede sig ikke væsentligt, så friheden til at handle blev ikke reduceret mere end den blev ved tilslutningen i 1989. Min erfaring har været, at mange mindre virksomheder ikke er trygge ved at læse tekniske tekster (patentbeskrivelser) på engelsk, selv om Danmark jo holder fanen meget højt med hensyn til vores sproglige formåen.

Men denne gang er det helt anderledes. Danmark skal ikke tilvælges, vores territorium kommer gratis med. Og det vil sige, at det er muligt helt konkret at skønne over, hvor mange ny rettigheder der vil komme, fagområde for fagområde. Det er nemlig lig antallet af godkendte europæiske patentansøgninger. Man kan vælge kort bane, hvor det blot er et enkelt år, der tages ud og sammenlignes med status quo, eller man kan se på mere langsigtede trends, så enkeltvirksomheders pludselige patentaktivitet ikke afspejles i en top. Og sluttelig kan der skønnes over omkostningern ved kvalificeret rådgivning af de virksomhedslag, som vil blive udsat for gennemsnitligt 10 gange så mange af andres rettigheder, og som ikke i forvejen har et beredskab. Det er denne del af samfundsregnskabet, som embedsmænd og politikere ikke har ønsket at stille op.

Det offentlige Danmark har haft det held, at en kreds af patentbekymrede har koncentreret sig om risikoen ved flere patenter på computer-implemented inventions. Den gennemsnitlige 10 ganges forøgelse har været uomtalt, og det offentlige Danmark har kunne bruge værdifuld tid til blot at gentage, at der ikke bliver lavet om på patenterbarhedskriterierne. Nej, men på mængden!

Det mest alvorlige er, at der har været brugt millioner på kampagner til at få her-og-nu tilslutning, men intet på at øge den almindelige befolknings bevidsthed om, at patenter er alvor, at andres rettigheder kan håndhæves, og at mindre virksomheder må organisere sig for at dele nogle af omkostningerne ved kvalificeret rådgivning. Patentretssager er så opslidende, at det er lettere at betale en licens. Måske lukke, hvis der alligevel skulle have været et generationsskifte. Opslidningen består i, at virksomheden i hele forløbet er nødt til at afse en medarbejder til at tage sig af sagen, foruden at man skal have patentbureau eller advokat med speciale i patentsager til at rådgive sig.

Nå, sådanne synspunkter har så lidt vægt, at der ikke engang er nogen, der har påstået, at jeg og andre med lignende synspunkter maler Fanden på væggen.

  • 2
  • 0

  • 0
  • 0

Citat Anders Jakobsen:
" Men bare for nysgerrighedens skyld, kan du give mig et fiktivt eksempel på en krænkelse af et patent på den ene side og en krænkelse af et patent i forbindelse med et produkt (eller hvordan du vil formulere det) på den anden?"

Det er ikke fiktiv!
Eksempel:

  1. Jeg protesterer mod en "Offenlegungsschrift" (dansk ?), fordi jeg har et patent som tangerer emnet. Hvis EPO eller Bundespatentamt ikke tilgodeser min indsigelse, så vil en efterfölgende "Patentschrift" krænke mit patent med ukendte fölger. Derfor indgiver jeg rettidig "eine Klage", og det sker ved en patentdomstol. Foran dören i Bundespatentgericht vil der så stå " Peter Huber gegen Bundespatentamt in Sachen xyz". Patentdommere vil nu afgive en dom.
    a. Bundespatentamt må ikke udstede patentet
    b. Bundespatentamt må udstede patentet fordi mine bekymringer om krænkelse er ubegrundet.( Allene denne kendelse beskytter mig yderligere).

Hvorvidt en klage mod EPO behandles sobert af egen EPO Spruchkammer (domsafdeling ?) kan jeg ikke bedömme, men jeg har mine tvivl.

2a. Mit patent anvendes i et produkt, som sælges. F.eks en ny form for luftregulering til olje- eller gasfyr. På en messe ser jeg, at et dansk firma, med tysk adresse i Flenborg Harrislee, anvender mit patent ved deres olje-brænder.

Jeg snupper omgående en advokat, som med foto og brochuremateriale kan bevise, at mit patent krænkes. Firmaet bliver nu oplyst om mit patent og opfordret skriftlig til omgående at fjerne de krænkende produkter fra messestanden og al literatur herom. Samtidig skal firmaet erklære skriftligt, at de fremtidig ikke vil sælge disse oljebrændere og heller ikke lave reklame med brochurematerialet.

I den forbindelse skal de erklære skriftlig, at de fremtidig i et hvert enkelt tilfælde af "Zuwiderhandlung" (brud af aftalen ?) underkaster sig en frivillig kontraktstraf af 10.000 €. Det danske firma har tre kalenderdage tid til at akceptere erklæringen. Da det danske firma ikke er fortrolig med retsforholdene, sender de et flabet brev met et klart NEJ.
Fjerde dags morgen står min advokat på måtten hos handelsdommeren ved Landgericht Hamburg. Senest efter en time har min advokat en "Einstweilige Verfügung (Fogedforbud?)" i hænderne. Normalt vil dommeren bekræfte kravet jeg har stillet. Yderligere vil dommeren fastlægge den såkalte "Streitwert" (Klageværdi?) som alle advokat- og retsomkostninger bliver beregnet ud fra. Mindstesatsen ved handelssager er vist 500.000 €. For ca. 20 år siden var det 500.000,-DM.

I en sådan situation kan det danske firma kun rende med glödende hæle til næste notarfirma, der indsamler alle brochurer og fjerner de berörte produkter. Notaren dokumenterer, at alt er kommet i hans besiddelse.

Efter ca. et halvt år vil hovedforhandlingen finde sted. For det meste bekræftes den forelöbige dom.

Skulle der i mellemtiden dukke brochurer op, som er udleveret af firmaets medarbejder giver det hver gang 10.000 € i kassen.

2b. Hverken jeg, eller min konkurrent har et patent på en specialkrog. Min konkurrent skriver dog i sin brochure, at hans er en patenteret krog med lang udviklingsarbejde og erfaring, som alle plagiater mangler.
Samme fremgangsmåde og resultat som unde 2a.

Handelsdomstolene er det farlige i forbindelse med uklare patentforhold.
Deres böder har tradition i middelalderens grusomme domme. Målet er, der skal være omgående fred på markedet.

Den sagsögte kan naturligvis gå i revision (anke?) til Oberlandesgericht og herefter til Bundesgerichtshof. Hvis det hele er en principel sag er vejen evt. mulig helt op til Europäischer Gerichtshof (EuGH).

Når Tyskland som et af EU's hovedlande har denne todeling, af patenttvister, så må det også være det samme indenfor alle EPO lande. Man önsker jo en fælles retsstruktur og en ensartet lovpraktik. Alt tager sin tid. 1977 startede EPO med 7 lande. Derfor har EPO hovedsæde i München. Danmark kom först til i 1990. I 2014 kan jeg altså berettiget forvente, at alle forskelligheder er udlignet. Kun det begrunder min ihærdighed.

  • 0
  • 1

DIt punkt 1 vedrører ikke artikel 32, 1, a) som giver domstolen beføjelser til at afgøre:

søgsmål om faktisk krænkelse eller trussel om krænkelse af patenter og supplerende beskyttelsescertifikater og forsvar i forbindelse hermed, herunder modkrav om licenser

altså faktiske krænkelser af patenter, ikke tildeling af patenter, der ligger for tæt op af eksisterende.

Dit eksempel skal findes i artikel 32, 1, d), e) og f), hvor en af domstolens beføjelser er at afgøre:

d) søgsmål om ugyldigkendelse af patenter og om erklæring af ugyldighed af de supplerende beskyttelsescertifikater

e) modkrav om ugyldighed af patenter og om erklæring af ugyldighed af de supplerende beskyttelsescertifikater

f) søgsmål om erstatning eller kompensation som følge af den provisoriske beskyttelse, der er knyttet til en offentliggjort europæisk patentansøgning

altså OM patenter skulle have været tildelt eller ej og kompensation for udgifter hermed.

Hvis du er uenig, giv mig så eksempler på hvilke typer sager som d), e) og f) kunne være, hvis ikke netop den type sager du beskriver under 1)

Og en gang til skal kilden til den insisterende misforståelse jo nok findes i at du er ude af stand til at forestille dig at Enhedspatentet på nogen måde kan komme til at ændre på den tyske retspraksis som fremstår som den eneste mulige og du derfor prøver at mase det tyske patentsystems firkantede trækloder igennem de trekantede huller i enhedspatentets putteboks.

  • 0
  • 1

Anders Tariq Borup og Anders M. Bertelsen blander Voteman ind i en konspirationsteori, men han er formentlig fuldstændig uskyldig.

Fakta er, at Patent- og Varemærkestyrelsens direktør, Jesper Kongstad sideløbende har en formandspost i EPO. PVS har forestået udarbejdelse af 'Redegørelse om Patentreformen'.

Dansk Industris "patent-professor", Lars Holm Nielsen, har tidligere arbejdet i EU med patentlovgivning og før det i Patent og Varemærkestyrelsen.

Fra Redegørelse om Patentreformen kommer alle ja-politikernes og ja-organisationernes tal, inkl. dem som Frida Frost refererer. Det er også dem de referer i den husstandsomdelte "Patentavisen".

Fra Dansk Industri kommer høringssvar, der er rundsendt til en masse andre. Det fremgår ret tydeligt, at der er planket en fra DI's svar, af de andre, der har afgivet hørringssvar. DI's hørringssvar er afgivet af Lars Holm Nielsen.

Voteman har ikke indgivet hørringssvar eller udarbejdet talmateriale, men det skulle han måske have gjort.

  • 3
  • 1

Nu har vi vel udvekslet alle argumenter.

Jeg vil her endnu engang takke Frida Frost for Ingeniörforeningens klare positive position. Alt andet ville jeg som danskuddanet maskiningeniör opfatte som en skamplet, som man ikke kan bære og forsvare overfor andre europæiske ingeniörsammenslutninger.

I dette sammenhæng bör også nævnes Prof. Dr. Juliane Kokott, generaladvokat ved EU domstolen. Hun har væltet Patentdomstols-konceptet, som ville fratage de nationale handelsdomsdole beföjelsen til at dömme i patentsager, som har med produkter at göre. De overvejende spögelseshistorier har deres grundlag i konceptionen af patentdomstolen som blev vraget.

Handelsdomstolenes patentsager er de alt overvejende patentretssager og de berörer nationens borgere og juridiske personer. EU- Domstolen fulgte Juliane Kokotts opfattelse, at udlevering af medlemstaternes borgere til en mellemstatlig domstol er i strid med EU-ret. Nu foreligger en korrigeret konception, som Folketinget med stor flertal og med rette har vedtaget.

  • 0
  • 2

Det er da rart, at der er én, der er tilfreds. Hans problemer kommer først, når han i ethvert af de tilsluttede lande, naturligvis inklusive Tyskland, efter starten af det ny system, måske i 2015, vil opleve, at den gamle tyske retsordning udelukkende gælder tyske nationale patenter og Gebrauchsmuster, altså de nationale beskyttelsesmuligheder, som gives tekniske løsninger. Armer Kerl, især “arm” efter at have handlet i tiltro til egen fortolkning, og derefter måtte betale dyre patentagent og advokatsalærer for at redde, hvad reddes kan. Det bliver man fattig af. Så på det tidspunkt vil han nok ønske, at han havde læst det, som bringes nederst i dette indlæg.

Men havde denne øjensynligt tyske person overhovedet nogen adkomst til at blande sig i en debat vedrørende nationale danske konsekvenser af en overnational lovgivning? I Tyskland bliver det tilsvarende lovforslag afgjort af Bundestag, uden folkeafstemning i tilfælde af forfatningsændring. Til gengæld har man en forfatningsdomstol, som tidligere til stor frustration for EU-systemt har været aktiv for at forsvare den tyske Verfassung. Tyskland har ikke ratificeret endnu.

Desværre må man anse, at argumenterne FOR Patentdomstol/Enhedspatent i Danmark har været så himmelråbende utilstrækkelige, at JA-siden har måttet tage til takke med det, som denne udlænding har fremlagt. Tidligere i debatten skrev jeg "Også en strategi for opnåelse af Patentdomstol/Enhedspatent, men sagligt kan det ikke siges at være", idet jeg henviste til det tidsspilde, det har været at forholde sig til hans juridiske pjatterier. Dette står jeg fuldt ved.

Her er lidt at glæde sig over:

TEIL I – ALLGEMEINE UND INSTITUTIONELLE BESTIMMUNGEN
KAPITEL I – ALLGEMEINE BESTIMMUNGEN

ARTIKEL 1
Einheitliches Patentgericht

Es wird ein Einheitliches Patentgericht für die Regelung von Streitigkeiten über europäische Patente und europäische Patente mit einheitlicher Wirkung errichtet.

Das Einheitliche Patentgericht ist ein gemeinsames Gericht der Vertragsmitgliedstaaten und unterliegt somit denselben Verpflichtungen nach dem Unionsrecht wie jedes nationale Gericht der Vertragsmitgliedstaaten.

ARTIKEL 2
Begriffsbestimmungen

Für die Zwecke dieses Übereinkommens bezeichnet der Ausdruck

a) "Gericht" das Einheitliche Patentgericht, das mit diesem Übereinkommen errichtet wird,

b) "Mitgliedstaat" einen Mitgliedstaat der Europäischen Union,

c) "Vertragsmitgliedstaat" einen Mitgliedstaat, der Vertragspartei dieses Übereinkommens ist,

d) "EPÜ" das Übereinkommen über die Erteilung europäischer Patente vom 5. Oktober 1973 mit allen nachfolgenden Änderungen,

e) "europäisches Patent" ein nach dem EPÜ erteiltes Patent, das keine einheitliche Wirkung aufgrund der Verordnung (EU) Nr. 1257/2012 hat,

f) "europäisches Patent mit einheitlicher Wirkung" ein nach dem EPÜ erteiltes Patent, das aufgrund der Verordnung (EU) Nr. 1257/2012 einheitliche Wirkung hat,

g) "Patent" ein europäisches Patent und/oder ein europäisches Patent mit einheitlicher Wirkung,

h) "ergänzendes Schutzzertifikat" ein nach der Verordnung (EG) Nr. 469/20091 oder der Verordnung (EG) Nr. 1610/962 erteiltes ergänzendes Schutzzertifikat,

i) "Satzung" die als Anhang I beigefügte Satzung des Gerichts, die Bestandteil dieses Übereinkommens ist,

j) "Verfahrensordnung" die gemäß Artikel 41 festgelegte Verfahrensordnung des Gerichts.

ARTIKEL 3
Geltungsbereich

Dieses Übereinkommen gilt

a) für alle europäischen Patente mit einheitlicher Wirkung,

b) für alle ergänzenden Schutzzertifikate, die zu einem durch ein Patent geschützten Erzeugnis erteilt worden sind,

c) unbeschadet des Artikels 83 [was ist denn das?] für alle europäische Patente, die zum Zeitpunkt des Inkrafttretens dieses Übereinkommens noch nicht erloschen sind oder die nach diesem Zeitpunkt erteilt werden und

d) unbeschadet des Artikels 83 für alle europäischen Patentanmeldungen, die zum Zeitpunkt des Inkrafttretens dieses Übereinkommens anhängig sind oder die nach diesem Zeitpunkt eingereicht werden.

...............................

KAPITEL VI – INTERNATIONALE UND SONSTIGE ZUSTÄNDIGKEIT DES GERICHTS

ARTIKEL 31
Internationale Zuständigkeit

Die internationale Zuständigkeit des Gerichts wird im Einklang mit der Verordnung (EU) Nr. 1215/2012 oder gegebenenfalls auf Grundlage des Übereinkommens über die gerichtliche
Zuständigkeit und die Anerkennung und Vollstreckung von Entscheidungen in Zivil- und Handelssachen (Lugano-Übereinkommen)1bestimmt.

ARTIKEL 32
Zuständigkeit des Gerichts

(1) Das Gericht besitzt die ausschließliche Zuständigkeit für

a) Klagen wegen tatsächlicher oder drohender Verletzung von Patenten und ergänzenden Schutzzertifikaten und zugehörige Klageerwiderungen, einschließlich Widerklagen in Bezug auf Lizenzen,

b) Klagen auf Feststellung der Nichtverletzung von Patenten und ergänzenden Schutzzertifikaten,

c) Klagen auf Erlass von einstweiligen Maßnahmen und Sicherungsmaßnahmen und einstweiligen Verfügungen,

d) Klagen auf Nichtigerklärung von Patenten und Nichtigerklärung der ergänzenden Schutzzertifikate,

e) Widerklagen auf Nichtigerklärung von Patenten und Nichtigerklärung der ergänzenden Schutzzertifikate,

f) Klagen auf Schadenersatz oder auf Entschädigung aufgrund des vorläufigen Schutzes, den eine veröffentlichte Anmeldung eines europäischen Patents gewährt,

g) Klagen im Zusammenhang mit der Benutzung einer Erfindung vor der Erteilung eines Patents oder mit einem Vorbenutzungsrecht,

h) Klagen auf Zahlung einer Lizenzvergütung aufgrund von Artikel 8 der Verordnung (EU) Nr. 1257/2012 und

i) Klagen gegen Entscheidungen, die das Europäische Patentamt in Ausübung der in Artikel 9 der Verordnung (EU) Nr. 1257/2012 genannten Aufgaben getroffen hat.

(2) Für Klagen im Zusammenhang mit Patenten und ergänzenden Schutzzertifikaten, die nicht in die ausschließliche Zuständigkeit des Gerichts fallen, sind weiterhin die nationalen Gerichte der Vertragsmitgliedstaaten zuständig. Welche Patente sind wohl die? Es geben ja nur zwei Sorten: Deutsches Patent oder Einheitspatent. Erlerne es doch mal!

Dette er blot nogle artikler hentet fra:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUri...
hvor den fulde tekst kan findes. Lovkommentaren må brugeren selv finde.

  • 1
  • 0

Anders Tariq Borup og Anders M. Bertelsen blander Voteman ind i en konspirationsteori, men han er formentlig fuldstændig uskyldig.

Ja, dårlig samvittighed fik jeg. I min demokratiske model er der en udvidet panokratisk praksis og jeg har, ganske rigtigt, aldrig selv talt med Voteman og har heller ikke hans sammentygge for at bringe ham ind i et sammenhæng, af nogen art.
At han kunne være en del an konspirationen, havde jeg slet ikke tænkt på... Men min research afslører at han faktisk har tætte bånd til Mogen Lykketoft. Den selv samme Mogens Lykketoft, om deltog i Builderberg møder 1998,2003,2005 - hele tre gange.

Det får mig til at tænke at jeg måske slet ikke blev informeret i Voteman's video, men faktisk manipuleret. Jeg tror jeg ser den igen.
Hvis Voteman ikke er involveret i noget konspiration, skulle han måske overveje hvem han omgås - jeg siger det bare...

  • 2
  • 0

Att.: George Brock Nannestad:

Citat: "Men havde denne øjensynligt tyske person overhovedet nogen adkomst til at blande sig i en debat vedrørende nationale danske konsekvenser af en overnational lovgivning?"

Som Sydslesvigere deltager vi også ved EU-valget. Det usalige patentemne, med alle sine hysteriske, ubegrundede modargumenter hjælper med til at stötte EU modstandere. Der skönnes at en tredjedel af medlemmerne i det nye EU Parlament vil være höjrenationalister med en stor portion nazier iblandt. Deres ödelæggende evner har man oplevet i Weimarrepublikken.

Jeg mener ikke det er særlig ærværdig at stötte en sådan udvikling!

Hvis Du, Nannestad, så misbruger Din uddannelse som tidligere "patentchef" til at snyde egne bemærkninger ind i en tysk lovtekst, som Du citerer, så er det usömmelig og vel i strid med enhver faglig moral.

  • 0
  • 3

Peter Huber,

Du vil ikke forholde dig til, at 10 gange så mange patenter automatisk bliver gyldige i Danmark i tilfælde af dansk tilslutning. Skadevirkningerne er helt ensidige, der er ingen fordele. Det kommer til at koste Danmark et 2-cifret milliardbeløb over 30 år.

George Brock-Nannestad er gået i dybden med dit vildspor om hvad patentdomstolen er. Din position omkring den står du helt alene med, selv ikke ja-siden er enig med dig, hvilket inkluderer Ministeriet og Dansk Industri.

Hvilket leder os frem til hvad der for mig ser ud til at være den virkelige grund for din støtte til patentdomstolen:

Alt andet ville jeg som danskuddanet maskiningeniör opfatte som en skamplet, som man ikke kan bære og forsvare overfor andre europæiske ingeniörsammenslutninger.

hvilket jeg mener taler for sig selv, ligesom:

Som Sydslesvigere deltager vi også ved EU-valget. Det usalige patentemne, med alle sine hysteriske, ubegrundede modargumenter hjælper med til at stötte EU modstandere. Der skönnes at en tredjedel af medlemmerne i det nye EU Parlament vil være höjrenationalister med en stor portion nazier iblandt.

  • 5
  • 0

-- ja, vi står her overfor en gemen grænseoverskridende lobbyist, som forsøger at sande debatten i et andet land til med vidtløftige men totalt irrelevante oplysninger. Det er derfor kommentarlisten er på omkring 130 og ikke på 40. Den slags kan man ikke beskytte sig imod, men man kan undlade at svare i fremtiden. Hvordan skal man kunne tro på oprigtigt ønske om viden eller på de oplysninger der gives i fremtidige møder med tekster underskrevet af denne person? Hvis han kamuflerer sig under et andet navn, så vil ortografien dog afsløre ham.

  • 6
  • 0

Citat George Brock Nannestad:"

"-- ja, vi står her overfor en gemen grænseoverskridende lobbyist, som forsøger at sande debatten i et andet land til med vidtløftige men totalt irrelevante oplysninger."

Mit "gemene grænseoverskridende lobbyarbejde" begrænser sig til læserbreve i Flensborg Avis (Det danske mindretals avis i Sydslesvig) og kommentarer i Ingeniören ( branchefagblad for danske ingeniörer).

Som pensionist og til sidst forretningsförer for et dansk rådgivende ingeniörfirma i Tyskland, ville det være idiotisk at diskutere dansk/tysk jura i detail. Men som den, der giver firmaet "liv og stemme", skal man kende retstrukturen og lovene i landet i grove træk. Det kan jeg kun anbefale unge kolleger meget varmt. Man skal kun kende så meget til jura, at man kan holde en hyret advokat i örene, så de ikke når at snyde den egne klient.

En typisk svinestreg i en retssag prakticeres gerne, hvis advokaten foreslår et forlig, inden retsforhandlingen er begyndt. Her kasseres så dobbelt gebyr. Som ingeniör bör man kun kende advokaternes honorarordning i grove træk, for at være på forkant.

Et råd som jeg har givet alle vore dansk byggeledere var, at de så snart der kom nye ansigter med i et byggemöde, klart spurgte, om der er en advokat i blandt. I så fald blev personen bedt om at forlade lokalet. I givet fald havde mine medarbejdere påbud om at afbryde mödet omgående. En dygtig dansk byggeleder, med kun nogenlunde tyske sprogkundskaber, bliver ellers hurtig offer for fordrejede möderapporter, som så bliver bestanddel af byggedokumentationen.

Det skal nu ikke være negativ stemning overfor jurister, men mennesker som har lært at kunne bevæge sig knivskarp på grænsen til det kriminelle er en normal borger altid overlegen. Blind tiltro kan blive en dyr oplevelse. Erfaringen har jeg måttet betale dyrt.

Det er ingen propaganda elle lobbyisme, hvis man informerer danske kollegaer her i debatten, at man i Tyskland kan köbe let læselig literatur om hvordan man selv foretager en patentanmeldelse. Formularerne fås af patentamt. Omkostningerne ved anmeldelsen er latterlig, vi taler her om prisen af et par kasser öl!

De angivelig store drama med mængder af nye patenter, som ingen kan læse, löses nemt ved at man beder patentamtet om permanent at informere, hvis der kommer noget nyt der rammer ens eget produktområde. Her gör computere virkelig nytte.

Meget forståeligt kæmper danske patentadvokater nu om deres levebröd. Anderledes kan jeg ikke forstå agressiviteten af de herrer her i runden.

Ja, de fede år er snart forbi.

  • 0
  • 2

Meget forståeligt kæmper danske patentadvokater nu om deres levebröd. Anderledes kan jeg ikke forstå agressiviteten af de herrer her i runden.

Ja, de fede år er snart forbi.


I en husstandsomdelt "Patentavisen" til 1.000.000 husstande fortæller de danske patentadvokater ellers, at de får en lønnedgang men alligevel anbefaler et ja for Danmarks bedste. Du kan se den her:
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=88...

I deres hørringssvar til Folketinget var det godt nok for at sikre, at "den danske rådgivningsbranche får samme muligheder".

Men hvad der mistes i fortjeneste på de manglende paralllelle sager skal de nok få hentet ind på en forøgelse af volumen.

  • 2
  • 0

Det var længe siden, der var en kommentar med den overskrift. Men blad rolig tilbage eller søg med "FIND". De konkrete oplysninger, der står der (hvis man ser bort fra det sand, der blev smidt ind for at forvirre begreberne), er faktisk gode og korrekte (Jesper Gødvad Larsen, Anders Jakobsen).

Jeg har ikke set nøje på statistikken, så jeg nøjes med tommelfingerregelen at altid tale om "de under 5%, som bruger patentsystemet aktivt" og "de 95%, som ikke beskæftiger sig med patenter". Og her er det klart, at de 95% af danske virksomheder ikke løbende skal orientere sig i alle de 65.000 ny patenter, der vil komme årligt. Hver virksomhed skal kun orientere sig i de patenter, som kommer indenfor det relevante fagområde. Det er måske kun 2.000 i tilvækst, men hvis der tidligere kun har været 100 ny om året at holde øje med, så er det da en mundfuld. Som der var én naiv radikal politiker, der sagde så sødt i DR2 Deadline igår, "de kommer jo ikke væltende den 26. maj". Nej, det er måske årligt fra 2015, og de akkumulerede patenter i dette fagområde vil så være 20.000 om 10 år. En nystartet virksomhed skal altså om 10 år forhåndsundersøge 20.000 patentrettigheder indenfor sit eget snævre fagområde, før den overhovedet tør producere. Med sådan en risiko for at ramme ind i andres gyldige rettigheder vil bankerne da kræve en freedom-to-operate erklæring, før de vil give iværksætterlån.

Med bevarelse af det nuværende system som eneste system for patentrettigheder i Danmark ville tallet kun være 1000, og det er i praksis økonomisk overkommeligt at forholde sig til.

Men man kan da også bare begynde sin produktion og salg og se, hvad der sker. Det sker selv idag, at danske mindre virksomheder gør det, men nogle modtager et brev fra en udenlandsk patenhaver, som måske har set en undermontage på et større anlæg, som svarer mere eller mindre til hans gyldige patent. Det er ikke unaturligt, at der nogenlunde samtidig opfindes det samme flere steder i verdenen, fordi opfindelser er løsninger på tekniske problemer, og de kommer simpelthen parallelt, fordi den tekniske udvikling har medført standardisering af komponenter, og virksomheders viden er nogenlunde den samme. Men én kom altså først og har rettighederne.

Men hvorfor har man ikke hørt noget i debatten fra sådanne virksomheder? Det skyldes, at det er noget skamfuldt ved at blive grebet i at have krænket andres rettigheder, når man kunne have undgået det ved forundersøgelser. Man taler heller ikke om de skattebøder, man uagtsomt har fået eller om de gange, man er blevet snydt på internettet. De patentspecialister, som man inddrog til den nu pludseligt helt nødvendige rådgivning, kan ikke udtale sig, for de har tavshedspligt, selv om alle patentbureauer har haft sådanne sager. Hvis man som rådgiver ikke har kunnet løse situationen ved at finde kendt teknik, som beviser, at patentansøgningen ikke skulle have været godkendt, så er der ikke andet at gøre end at fortælle sin klient, at ikke alene skal han stoppe her og nu, han skal måske også betale et forhandlet beløb til patenthaver, men han skal under alle omstændigheder også betale for patentbureauets tidsforbrug. Det er altså en faktura på ikke under kr. 50.000 oveni det øvrige, f.eks. forfejlet investering i værktøjer og manglende salg. Hvem fremstår så som dum? Hvem vil fortælle åbent om det? Men det sker flere gange om året allerede nu.

Selv om der findes dræbende kendt teknik, så skal man have patenhaveren overbevist om, at der så ikke er noget at komme efter. Det bliver han nok ikke, fordi hans lokale patentagent har sagt, at det er et stærkt patent. Så det ender i retten. Patenhaveren har rigeligt med penge, fordi han har allerede fået bremset flere steder og har fået betaling. Nu begynder situationen at blive skæv, og afstanden til de virksomheder, som lever af at kræve “licens eller fogedforbud”, formindskes. Og det er netop “patenttroldsproblematikken”, men uden de særligt fordelagtige regler, der har været i USA.

En anden grund til at man ikke hører fra mindre virksomheder er, at hele patentverdenen ligger dem så uendeligt fjern. Det er “noget for de store”. Desværre er de repræsenteret i samme organisation, DI, som hører mest fra de 5%.

  • 2
  • 0

Citat George Brock Nannestad: ".....De konkrete oplysninger, der står der (hvis man ser bort fra det sand, der blev smidt ind for at forvirre begreberne), er faktisk gode og korrekte (Jesper Gødvad Larsen, Anders Jakobsen)."

Efterfölgende er kun til Information for yngre ingeniör-kolleger:

Et gammelt mundheld siger: " Med fröer kan man ikke diskutere Atlanterhavet,"

I Tyskland indgår der ca. 900 patent-krænkelses-klager om året . Nederlandene med den Haag og UK med London har hver 50 klager.

60% af klagerne i Tyskland kommer fra udenlandske firmaer. Favorit hos domstolene er Landgericht Düsseldorf (Handelskammer) med 600 klager. Tyske domstole er yndet, fordi sagsögeren her får den hurtigste dom.

En afgörende årsag ligger i, at der her gælder "Trennungsprinzip". Retsystemet som jeg tidligere har oversat som "to-sporet" retspraksis". Handelsdommeren tager ikke hensyn til resultatet af en evt. patent-ugyldighedsklage, som skal indgives separat ved en anden domstol, nemlig Bundespatentamt i München.

Citat fra FAZ Frankfurter Allgemeine Zeitung af 29.02.2012.
Rechtsanwalt Markus Timm, Fachanwalt für IT-Recht und Partner der in Patentverletzungsklagen tätigen Rechtsanwaltskanzlei ilex Rechtsanwälte & Steuerberater erläutert die Gründe: „In Deutschland haben Kläger von Patentverletzungsansprüchen einen zeitlichen Vorsprung. Nach dem deutschen „Trennungsprinzip“ kann in Deutschland wegen der Verletzung eines Patentes geklagt werden, ohne das zuvor geprüft werden muss, ob das bereits erteilte Patent zu Recht erteilt worden ist oder nicht. Genau diese Fragestellung verzögert in anderen Ländern Patentklagen erheblich. In Deutschland wird die Frage der rechtmäßigen Erteilung eines Patentes jedoch gesondert im Rahmen von sogenannten Patentnichtigkeitsklagen vor dem dafür zuständigen Bundespatentgericht in München entschieden. Solange ein Patent in die Patentrolle eingetragen ist, prüft das davon gesondert für Patentverletzungen zuständige Gericht nicht die Rechtmäßigkeit der Eintragung des Patentes.“

  • 0
  • 2

Jakobsen, stop det personlige tilsöleri.

Bevis som "lokalekspert", at Sö- og Handelsretten i Köbenhavn fremtidig får frataget kompetencen til at dömme i patent-krænkelses- klager, som har med PRODUKTER at göre. Det spörgsmål snyder Du Dig med megen ord-akrobatik udenom. Mindre verbal-trold-værk og helst noget konkret, Tak!

  • 0
  • 3

Det forlyder nu fra Tyskland, at der føres omkring 900 patentsager om året. I Tyskland kan der ikke forventes en årlig forøgelse af rettighedsantallet som følge af indtræden i Patentdomstol/Enhedspatent, fordi Tyskland allerede idag er med i de fleste valideringer af europæiske patentansøgninger. Husk, at disse patenter er blevet til rent tyske patenter.

Men så har vi jo fået et pejlemærke for, hvor mange patentsager der vil blive i Danmark, hvis der ikke stemmes NEJ den 25. maj! Det bliver et tilsvarende tal, fordi vi vil få en tilvækst i patenter, som er sammenlignelig med den tyske. Det bliver selvfølgelig ikke eksakt det samme tal, men tilvæksten på 65.000 per år kan ikke nægtes. Det vil så groft sige, at der føres 1 patentsag for hver 75 patenter i tilvækst per år. Nu kan der budgetteres! TAK!

Så jeg deler ikke Anders Jakobsens skepsis og må medgive, at dette sand var af en anden, nyttig kvalitet.

  • 2
  • 0

Patentvirksomheder
Patentredegørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriets, som Frida Frost og politiere refererer) angiver 968 danske virksomheder som "patentaktive". Dansk Industri opererer med cirka 750. Der er 762 virksomheder i Danmark, der har patent.
Tallet er derfor 0,3% danske virksomheder (cirka 300.000 virksomheder totalt i Danmark)
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=86...

Antal retssager for nationale domstole
Tyskland: ca. 250 ugyldighedssager årligt, ca. 1100 krænkelsessager.
Danmark: ca. 20 sager.

Heraf vedrører 38% af de danske sager EP-patenter.
Kilde: DG Internal Market and Services
Study on the Caseload and financing of the Unified Patent Court.

Man kan regne på mange måder. Regeringen har intet foretaget sig mht. at beregne de økonomiske skadevirkninger, der slet ikke nævnes.

Det er heller ikke uvæsentligt, at 60% af alle sagsøgte i krænkelsessager ender med at være uskyldige.

Baseret på revisionsrapport udarbejdet af Deloitte for Polen, omregnet til dansk under hensyntagen til BNP og antal patenter er, at dansk tilslutning til patentdomstolen vil koste 88 milliarder kroner over 30 år.

Beløbet svarer sådan cirka til 10 nye metro-stationer.

Jeg skal nok levere noget mere baggrund omkring dette.

  • 3
  • 0

" Men så har vi jo fået et pejlemærke for, hvor mange patentsager der vil blive i Danmark, hvis der ikke stemmes NEJ den 25. maj! Det bliver et tilsvarende tal, fordi vi vil få en tilvækst i patenter, som er sammenlignelig med den tyske".

Ha,Ha, Ha, Typisk forsög på at snyde Dig fra det klare spörgsmål:
"Bevis som "lokalekspert", at Sö- og Handelsretten i Köbenhavn fremtidig får frataget kompetencen til at dömme i patent-krænkelses- klager, som har med PRODUKTER at göre."

Tallene skal ses i forbindelse med Nederlandene og UK. Du er velkommen til at oplyse de danske tal.

Handelsdomstolene handler her anderledes, de venter vel med dommen indtil der kommer en afklaring fra patentdomstolen. TRENNUNGSPRINZIP var trylleordet.

Da det i mit eksempel ikke handler om en patentdomstol, men om Handelskammer am Landgericht Düsserldorf er dommene fældet på Basis af tysk markedsföringslov og dermed er Din beregning fuldstændig uden logik. Patenterne som bliver fremlagt ved Handelsdomstolen skal være gyldig i Tyskland. Gyldighedsfristen for patenter spænder over 20 år og kan i den tid benyttes ved Handelskammer.

  • 0
  • 0

Om at på lang sigt bliver det ikke en fordel for almindelige mennesker, men et redskab for kapitalismen.
I bund og grund at det jo et redskab som skal kontroller et penge flow. Sådan at hvis to får den samme ide, er det kun den ene der kan tjene på den. Det er ikke et redskab til fordeling af ressourcer og velfærds goder, men et redskab der skal forhindre nogle i at tjene penge....til fordel for andre...
Ligesom enhver anden Meme, er det den nådesløs og uden omtanke for alt andet.
http://www.business.dk/oekonomi/eksperter-...
Lad nu tvivlen komme de uskyldige til fordel og så vent med det her, indtil debatten har raset. Jeg er godt træt af at se vores politikkers evige leflen for penge eliten.
Hvilket får mig til at tænke at det måske ikke kun er en løbsk meme , men et resultat af Toxoplasma gondii eller en tilsvarende, uopdaget, indfektion?

  • 2
  • 0

De unge danske iværksættere har her af George Brock Nannestad, Anders Jakobsen og Jesper Gödvad Larsen fået nogen rigtig dårlige råd. Faktisk nogle livsfarlige råd for små firmaer.

Firmaerne som betegnes som patentaktive er firmaer som f. eks. Danfoss. De patentanmelder en ny produktkonstruktion med en opfindelse. Konstruktören må ikke bare forelske sig i sin egen konstruktion, men han skal også forsöge at löse opgaven på flere andre måder. Sådan opstår et patent med flere beskyttelsespatenter omkring.

Som minifirma er man selvfölgelig ikke patentaktiv. En beskyttelse med et patent giver her sjælden nogle fordele. Trods alt vil det være farligt at starte med en ny produktide total uvidende om, om man dumper i en patentfælde. Her giver det mening at starte med en egen patentanmeldelse. Bliver den fejet af bordet fordi ideen allerede er patenteret, kender man konkurrenten og kan eventuel diskutere licenc.

Kommer der ingen indsigelser, eller patentamtet anser opfindelseshöjden alt for lav, så har man et dokument på, at man ikke går en anden opfinder i bedene. Med patentanmeldelsens offentliggörelse fastlægges den nye "Stand der Technik".

Skulle man få tildelt et patent, så kan man lade patentet forfalde efter kort tid. Herefter kan man som lille iværksætter vanskeligt blive anklaget for patentkrænkelse og blive slæbt foran en "Handelsdomstol". ( Eks. Sö- og Handelsret Köbenhavn eller Handelskammer am Landgericht Düsseldorf, som bearbejder en af verdens store mængder af patent-krænkelses-klager).

Man skal altså benytte patentsystemet aktiv for at beskytte sig mod patentpirater og lignende. Den store flod af patentanmeldelser bliver produceret ved, at folk vil være på den sikre side uden dog at önske et tidsbegrænset patentmonopol.

Da Handelsdomstolen i en patentsag overvejende ikke venter på at patentdomstolen i givet fald erklærer sagsögerens patent for ugyldig ved en modklage, kan det i enkelte, få tilfælde komme til en uretfærdig dom. Den eneste lösning i fremtiden er derfor en bedre, hurtigere arbejdende Fælles Patentdomstol.

Tysk patentforening og tysk ingeniörforening VDI har kritiseret, at Handelsdomstolene ved de specielle Landgerichte ikke venter med deres dom indtil der i tvivlstilfælde kommer en afgörelse fra Patentdomstolen.

Det har man nu tilgodeset ved at den fremtidige tyske EU-Patentdomstols lokalafdeling bliver etableret i samme by som Handelskammeret ved Landgericht Düsseldorf. En lignende situation vil opstå i Köbenhavn, hvis der ved siden af Sö- og Handelsretten etableres en lokalafdeling af EU-Patentdomstolen.

Hvis man vil jonglere med tal, for at komme til fremtidsprognoser, så bör man fremlægge de enkelte årganges patentanmeldelser, patent anerkendelser og så patenternes virkelige levetid henover den 20 årige levetidsfase. Alt andet er nonsens og rædselspropaganda.

  • 0
  • 0

Ah, sandstormen tager til!!

Tyskland har næsten altid været foregangsland på patentområdet, og de tyske patentteoretikere har i 100 år været de mest fremtrædende. Det er også billigt at skaffe sig eller reservere patentrettigheder i Tyskland, dels fordi én rettighed dækker en stor del af Europas industrimotor, dels fordi det faktisk er billigt. F.eks. kan man vente 7 år med at forlange sagsbehandling, og så ligger Offenlegungsschrift blot og definerer kendt teknik på verdensplan, men naturligvis først fra offentliggørelsesdatoen. I Tyskland, derimod, kan en patentansøgning bruges mod en senere indleveret patentansøgning på den samme opfindelse helt tilbage til ansøgningsdatoen, 18 måneder før offentliggørelsen. Det skyldes, at i Tyskland har den første ansøger den ældre ret. Sådan er det også i Danmark for danske ansøgere, patentretten er territorial.

Hvis man indleverer en tysk patentansøgning for at lade Deutsches Patent- und Musteramt DPMA foretage en undersøgelse, så skal man betale for en Recherche. Her får man resultatet i god tid indenfor et år, for at kunne foretage en fornuftig beslutning om eventuelt også at søge i udlandet ved hjælp af de veje, som nu er internationalt tilgængelige.

I Tyskland blev der i 2013 indleveret 63 158 nationale patentansøgninger, som kan føre til f.eks. 25.000 tyske patenter om f.eks. 5 år, foruden at næsten alle godkendte europæiske patentansøgninger enten bliver valideret i Tyskland om 5 år eller bliver til Enhedspatenter, hvor Tyskland er med. Selv om dobbeltpatentering er forbudt, bliver der trods alt en anselig årlig tilvækst af tyske patenter – det vil ikke være helt ved siden af at sige, at der som minimum kommer lige så mange ny tyske patenter per år som der godkendes europæiske patentansøgninger. Derfor ændrer billedet for patentkrænkelsesrisiko sig ikke særligt meget i Tyskland, når Patentdomstol/Enhedspatent kommer. Det kommer iøvrigt ikke før Tyskland har ratificeret.

I Danmark er det tilsvarende tal for 2013 vedrørende rent danske patentansøgninger 1534, altså under 25 promille af de tyske ansøgninger, og det giver så, sammen med de validerede godkendte europæiske patentansøgninger i størrelsesordenen 6.500 ny rettigheder per år. Men fremtiden vil blive 65.000 ny! Det er dette, som gør livet for en lille virksomhed, som hidtil ikke har været nødt til at beskæftige sig med patentansøgninger overhovedet, undtagen ved uheld, meget mere risikofyldt. Som jeg sagde ovenfor, de risikobevidste långivere vil se garantier, før de løsner snoren om pengesækken.

Placeringen af en afdeling af den overnationale Patentdomstol tæt på en eksisterende tysk domstol får overhovedet ingen indflydelse på afgørelserne, bortset fra, at der vil være et eller flere tyske medlemmer, som ikke behøver at skifte bolig: de to retssystemer er nemlig totalt uafhængige. Afgørelserne fra den overnationale Patentdomstol kan ikke appelleres til nogen domstol overhovedet!

  • 2
  • 0

Den tyske myndighed, der svarer til Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark, hedder rettelig Deutsches Patent- und Markenamt. Jeg skrev forkert, fordi jeg ville have skrevet om endnu en tysk rettighed, som også blev højt udviklet i de senste 100 år: Gebrauchsmuster, som kun gælder i 10 år, men som kan opnå retskraft meget hurtigere end en patentansøgning (Patentanmeldung) med Recherche og Prüfung. I Danmark og Finland har man lignende ordninger -- i Danmark hedder den Brugsmodel.

Alle landes patentmyndigheder har årlige statistiker for udstedte patenter, forlængst også data for 2013, også fordelt på patentklasser, dvs. en inddeling i fagområder, men ikke fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Netop iår er PVS nu 5 måneder forsinket. Det er dårlig service for dem, som gerne vil have de friskeste sammenligningstal. Men, som jeg har nævnt, 2012 er heller ikke et dårligt år at lave sammenligning i.

  • 2
  • 0

Fordi Peter Huber, at det ikke kun drejer sig om patenter, det drejer sig i høj grad også om EU som institution. Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, siger vi samtidig ja til (endnu engang) at en EU-domstol står over vor egen Højesteret.
Og hvorfor er det diskvalificerende, at være pizzabager Peter Huber - er du så overbevist om din egen ophøjethed, at du opfatter alle som ikke mener det samme som dig, for uvidende?

  • 3
  • 0

Bevis som "lokalekspert", at Sö- og Handelsretten i Köbenhavn fremtidig får frataget kompetencen til at dömme i patent-krænkelses- klager, som har med PRODUKTER at göre.

Det har jeg allerede gjort til ulidelighed, men du ignorerer det åbenlyse. Læs mit indlæg og forhold dig til spørgsmålet jeg stiller dig her:

http://tinyurl.com/k7g8c5u

Men du vil ikke forholde dig til virkeligheden. Så lad mig prøve på en anden måde: Domme omkring brud på patenter (det som du kalder “har med produkter at gøre” har retsvirkning i alle lande der tilslutter sig enhedspatentet. Tror du virkelig at en dom fra Sø- og Handelsretten i København ville kunne få retsvirkning i hele Europa? Og hvis du ikke mener at den vil, vil det samme patent og det samme spørgsmål om overtrædelse kunne have forskellige udfald i forskellige lande, alt efter de forskellige landes “Sø- og Handelsretters” domme? Hvad er så egentlig forskellen på et europæisk patent og et enhedspatent? Hvad betyder “patent med
FÆLLES retsvirkning” så overhovedet, hvis patenters gyldighed i konkrete sager har forskellige status i forskellige lande?

Det spörgsmål snyder Du Dig med megen ord-akrobatik udenom. Mindre verbal-trold-værk og helst noget konkret, Tak!

Jeg har konkret citeret EU-Oplysningen, det dansk justitsministerium, Det europæiske patentkontor, den danske regering og kommisionens aftaletekst. Du har til gengæld forsøg at gøre gældende at når en lovtekst taler om patenter, så handler det ikke om patenter fordi der skal stå intelligent ejendom i stedet for. Du har forsøgt at forklare at eksklusiv ret (på dansk eneret) betyder noget man ikke har ret til at blande sig i. Og du har forklaret at de ovennævnte institutioner ikke ved hvad de taler om fordi Herr Huber ved bedre for han kender tysk patentpraksis. Ordakrobatikken er helt på dig side...

  • 1
  • 0

Herr Huber, her er et forslag.

og Hvori ligger forskellen i vores opfattelse og hvem mener du har kompetence nok til at afgøre spørgsmålet?

Til det første, er det her en rimelig opstilling:

“Hvis et Enhedspatent/Europæisk patent med fælles retsvirkning tildeles en person og denne person opdager at en anden person eller firma producerer en vare, som overtræder dette patent, vil denne tvist så skulle afgøres ved den mellemstatslige fælles patentdomstol eller dettes lokalafdelinger eller ved de nationale domstole”?

  • 0
  • 0

George Brock Nannestad

Mit spörgsmål til jer angivelige eksperter kan besvares med et enkelt ja eller nej. Du kan ikke sige og bevise, at Sö- og Handelsretten får frataget sin hidtidige kompetance til at dömme i patent-krænkelses-klager.

Du fatter heller ikke problemet som tysk patentforening og VDI har fremfört, nemlig at patentdomstolene er for langsomt til at træffe afgörelser. Derfor kan det komme til uretfærdige domme fra Handelsdomstolene, som ikke er parat til at vente.

Men Du föler Dig i stand til at skyde en underlödig sætning ind i debatten der kan få en godtroende læser til at tro, at dommerne fra Handelskammer am Landgericht Düsseldorf fremtidig skifter over til EU- patentdomstolens lokalafdeling.

Citat:
"Placeringen af en afdeling af den overnationale Patentdomstol tæt på en eksisterende tysk domstol får overhovedet ingen indflydelse på afgørelserne, bortset fra, at der vil være et eller flere tyske medlemmer, som ikke behøver at skifte bolig."

Du snyder her ud over det normal tilladelige. Du snyder Dine landsmænd!!

  • 0
  • 1

Undskyld, men det ser da ud, som om det er de tyske patentbrugere, jeg snyder. Min interesse, og alle blogbrugeres her, undtagen Sandbjergets, ligger i risikoen for fremtidige danske forhold. De kommer til at ligne de tyske, og det er skræmmende i lyset af, at Tyskland har haft 100 år til at vænne sig til mange ny rettigheder hvert år. Vi har været vant til en årlig tilvækst i alle fagområder på 6.500.

  1. udkast til regler for Patentdomstolen er kommet for kort tid siden, men principperne for rekrutteringen ligger i aftalen.
  • 0
  • 0

Forresten fik vi og Svend Bjerrum Jensen aldrig svar på det helt logiske og fornuftige spørgsmål: "Peter ved du, eller har du en fornemmelse af, hvor andel af patent-krænkelses-klagerne i Tyskland, der kommer for en domstol, og hvor stor andel, der bliver klaret parterne imellem uden domstol, ved f.eks. licensaftale eller fjernelse af produkt fra markedet? Er sidstnævnte inkluderet i de 900 sager?"

Lad mig i stedet forsøge et svar. I lyset af formuleringen, så drejer sig det om sager, som om året gennemsnitligt bliver behandlet af tyske domstole. Det vil sige, at der har været en hel del flere konflikter, men de er blot løst udenfor domstolen. Jesper Gødvad Larsen har med upåklagelig kilde oplyst nogle tal, som er noget større.

Alt i alt er der, så længe Danmark kan betragtes som en nationalstat, meget stor forskel på Danmark og Tyskland. Det, som Patentdomstol/Enhedspatent vil bidrage til, er nationalstatens gradvise opløsning. Der skal være helt ensartede forhold i Europa. Husk, at EU-retten allerede idag har forrang, og det har den også i Patentdomstolen, selv om spidsfindige tilhængere har påstået, at det er en mellemstatslig aftale, ikke en EU-aftale. Tilblivelseshistorien kan kort udtrykkes ved, at EU-kommissionen blot har uddelegeret Patentdomstolen.

De, der vil få størst gavn af Patentreformen, er amerikanske, kinesiske, japanske virksomheder, fordi især USA er træt af alt det besvær med patentering i Europa. Man har anset det for urimeligt, at euroæiske firmaer med blot ét patent kan dække hele USA, medens en amerikansk virksomhed er nødt til at validere sin godkendte europæiske patentansøgning i 38 lande for fuld patentdækning. Man kan næsten forestille sig, at USA for flere år siden stillede det som en betingelse for gennemførelse af en frihandelsaftale med EU, at man sørgede for at få styr på patentsituationen. Det lykkedes at få omkring 24 lande til at tilslutte sig, og idet frihandelsforhandlingerne er ved at gå ind i den sidste fase, ser det ud til, at det har været tilstrækkeligt. EU har vist god vilje. Men det er sandelig på bekostning af de små nationalstater.

  • 2
  • 0

Spörgsmål fra Anders Jakobsen:

......“Hvis et Enhedspatent/Europæisk patent med fælles retsvirkning tildeles en person og denne person opdager at en anden person eller firma producerer en vare, som overtræder dette patent, vil denne tvist så skulle afgøres ved den mellemstatslige fælles patentdomstol eller dettes lokalafdelinger eller ved de nationale domstole?

Svar:

Der er vist flere lösninger, derfor en lille præcisering.

En dansk producent plagierer uden tilladelse et produkt fra et östrigsk firma og sælger det. Danskeren og östrigeren sælger dermed et lignende produkt, hvor östrigerens patent er fælles. Herved krænkes östrigerens patent. Hvis östrigerens patent gælder i Danmark som
1- Dansk Patent
2- Valideret EPO Patent i Danmark
3- Europæisk patent med fælles virkning( forudsat at Danmark er medlem)

Så skal patentindhaveren klage hos Sö- og Handelsretten i Köbenhavn. Efter at den danske Fabrikant har modtaget klagen, kan han forsöge at skyde östrigerens patent i sænk ved at påstå, at patentet egentlig ikke burde vær udstedt. Denne klage skal afgöres
1- ved Patent- og Varemærkestyrelsen
2- ved EPO i München
3- ved EU-patentdomstolens fremtidige lokalafdeling i Köbenhavn.

Hvis den danske fabrikant ikke når at kunne dokumentere at patentet, som ligger som bevis hos Sö- og Handelsretten er ugyldig, bliver han knaldet. Basta!

Denne danske dom er gyldig i hvert fald overalt, hvor patentet har retskraft.

Jeg har meget svært ved at kunne forestille mig at Handelskammer beim Landgericht in Hamburg vil tillade en en ny klage, hvis der foreligger en dom fra danske Sö- og Handelsret i Köbenhavn. Handelsdomme er normal forsynet med böder, som falder umiddelbart ved dommens overtrædelse. Selv den frækkeste bliver tam, når han har modtaget de förste regninger fra advokater og domstol.

Hvad jeg ikke ved er, om Sö-og Handelsretten gider vente med sin dom indtil patentdomstolene endelig er færdig og har fundet ud af patentets gyldighed eller ej.

De tysk handelsdomstole venter ikke. Deres opgave er primær at sörge for at markedsföringsloven overholdes. Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb.

En helt anden og væsentlig sjældnere situation er, hvis patentindehaveren ikke selv er deltager på markedet, i den form at han sælger sit patenterede produkt. Nu er det ikke mere en konflikt mellem "köbmænd", derfor kan markedsföringsloven ikke anvendes og Sö- og Handelsdomstolen er dermed den forkerte adresse. Dette tilfælde behandles af patentdomstolen. Licencer, erstatninger osv ligger på et helt andet lavere omkostningsplan. Sådanne tilfælde har jeg dog ikke mödt i mit erhvervsliv.

Handelsdomstolenes ekstreme omkostninger og böder bevirker, at kun dilletanter lader det komme til en retssag. Med Handelsdomstolen i mente, snakker man med konkurrenterne og söger en fredelig lösning.

  • 0
  • 1

Det her er nok en af de mest underholdende tråde jeg længe har læst. Tak til alle deltagere :)

Jeg har nogle tanker som jeg vil se om nogen har en mening om.

Men først vil jeg udtale en kraftig kritik af "systemet" som totalt har fejlet at udlevere brugbart materiale. Og politikere og ministerier m.v. tager heller ikke fat nu og prøver at komme med noget tungt materiale. Det er beskæmmende og dårligt for demokratiet.
Jeg plejer at investere meget tid på at samle information, men er efterhånden ved at støde på mine grænser for hvor længe jeg kan researche.

@Jesper Gødvad Larsen
Du nævner to ting som jeg savner mere data på. Har du mulighed for at kommentere mine tanker?

Du skriver:
"Et nej vil i praksis betyde, at man kan innovere og afprøve sit produkt i Danmark før man eksporterer det og så må forholde sig til ½-1 million enhedspatenter (mod godt 50.000 i dag)."

Har du nogen eksempler på virksomheder der har gjort det på den måde?

Jeg kan ikke umiddelbar se fordelen i, at man -uden at tjekke- innoverer og afprøver i Danmark for så bagefter at risikere, at f.eks. et produkt skal laves om. Er det ikke noget man kunne gøre for 20 år siden?
Jeg tror simpelthen ikke på, at der er mange virksomheder der benytter sig af sådan en strategi (længere?). Det vil da betyde, at virksomheden først bruger en masse udviklingspenge på at lave "en dansk udgave" for derefter at risikere at skulle bruge penge på at lave om på innovationen fordi man ikke har haft det med fra starten.

Jeg ville straks (vigtig pointe:) såfremt jeg vidste at jeg vil eksportere fokusere på eksportmarkedet og patentsituationen (lad os sige Tyskland).

Men hele pointen er for mig meget svært at dokumentere. Altså hverken min eller din påstand. For jeg ser det kun som påstande fordi jeg ikke kan finde nogle tal. Kan du hjælpe?

Spørgsmål:
1. Hvor mange af de danske virksomheder, der i dag har et aktivt patent, eksporterer til et af de lande der er med i Patentdomstolen?

  1. Hvor mange af de virksomheder, der eksporterer til et land der er med i den nye patentdomstol, har først lavet et dansk produkt for så efterfølgende at skaffe sig patentrettighederne i andre EU lande? Uden at havde det med i deres udviklingsstrategi fra starten?

Det er ikke min pointe at skyde dit argument ned. Jeg kan bare ikke finde tal der peger i nogen retning så man kan etablere et troværdigt argument den ene eller anden nej. Det står jo nok klart, at Novo Nordisk straks tænker global og Ole Opfinder mere "hen ad vejen" får tjekket patentet. Men hvis nu 95% af virksomhederne, der rent faktisk eksporterer, også fra starten har en global strategi, så er jeg lidt ligeglad med Ole Opfinderens tilfældige tilgang.

Du skriver også:
"Baseret på revisionsrapport udarbejdet af Deloitte for Polen, omregnet til dansk under hensyntagen til BNP og antal patenter er, at dansk tilslutning til patentdomstolen vil koste 88 milliarder kroner over 30 år."

  1. Indkluderer tallet så også den fortjeneste/udgift danske virksomheder har ved at vinde/tabe sager?
    Det kan godt være at det koster 88 mia. - men det kan jo også betyde at vi tjener 500 mia. kr. fordi vi vinder sagerne.

Er udregningen ikke en tak for simpel til, at den kan bruges på en fair måde?
Er vi danskere dårligere en polakkerne til at innovere?

Generelt
Jeg bryder mig ikke om patentsystemet og hvordan det er skruet sammen osv. Men det handler denne afstemning ikke om.
Men generelt undrer jeg mig over den holdning, at nej-sigerne har en meget negativ holdning til danske virksomheders formåen og kunnen. Meget protektionistisk og altid med det udgangspunkt, at vi ikke kan finde ud af at tage de gode patenter og kommer for sent med dem.

Jeg er med på tallene og at der kommer en stigning af antallet af patenter. Det er skidt.

Men er der nogen der kan sandsynliggøre, at vi i DK de næste 30 år måske ikke bliver bedre til at tage patenter og at det faktisk kan være os danskere der r*vrender de andre virksomheder i EU?

Jeg mener, at DK ligger godt i svinget hvad innovationskraft osv. angår. Og ja - vi er måske ikke så gode til det med at søge patenter. Det kan vi da blive.

Mange antagelser i diskussionen grunder i, at tingenes tilstand bare forløber videre som de har gjort de sidste 30 år.
Eller en for skarp opdeling af megaselskaber der tryner de små. (Hvilket sikkert kommer til at ske også).

Men hvad nu hvis man lagde janteloven på hylden for en stund og kold og kynisk kigger på, om ikke DK - som er godt med på EU og verdensplan hvad innovation angår - kunne profitere af et (dårligt) system?

Jeg tror direkte, at det er skadeligt at danske innovationsevne at putte sig i DK og ikke straks forholde sig til en eksportmulighed og den store verden udenfor.

Det er bl.a. det man ser hos de nyere danske virksomheder der har succes. De har fra deres begyndelse indtænkt en global strategi.

Kan vi ikke tryne franskmændene, polakkerne, portugiserne osv.?

Jeg skriver det lidt provokerende fordi jeg synes at der er flere herinde der har tillagt sig en defensiv holdning som man jo ikke vinder nogle kampe med :)

kh
Viggo

  • 0
  • 0

Ak, ak, ak, hele formålet med Enhedspatent/Patentdomstol er forbigået vores kære tyske læsers opmærksomhed. Systematikken i misinformationen letter rettelserne.

De vedrører situation 3. Den kan ikke behandles af Sø- og Handelsretten. Sådan er loven om Patentdomstolen skruet sammen. Det dokumenterede jeg ved at citere de relevante paragraffer på tysk foroven. Få eventuelt hjælp med fortolkningen af denne tysksprogede lovtekst af en jurist. Og få ved samme lejlighed bekræftet, at TRENNUNGSPRINZIP (bifurcation) ikke kendes i dansk ret, men at det kan blive virkeligheden i visse sager i den ny overnationale Patentdomstol.

Den ny aftale, som er indgået mellem 25 lande, er en nyskabelse, som er helt uafhængig af retssystemerne i de deltagende lande, den er overnational. Kun ved eksekvering af dommene ved hjælp af f.eks. fogedretter, trækker man på de nationale retssystemer. Det vil sige, at dansk ret og tysk ret og svensk ret og, og, og, og ikke længere vil gælde, når det drejer sig om Enhedspatenter. Det er dette, som kaldes suverænitetsafgørelse: nationalstaten har ikke længere suverænitet til at bestemme over sine borgeres forhold.

Der er også en lille fejl ved 1 og 2 "egentlig ikke burde vær(e) udstedt". For 1 er der kun 3 måneder fra udstedelsen til at nedlægge indsigelse i Danmark ved Patent- og Varemærkevæsenet vedrørende et dansk patent opnået via dansk patentansøgning. Derefter skal krænkeren påstå og bevise ugyldighed som forsvar ved patentretssagen imod ham ved Sø- og Handelsretten.

For det meget mere sandsynlige, at østrigeren har opnået sit danske patent ved validering af en godkendt europæisk patentansøgning (tilfælde 2), har han kun 9 måneder fra godkendelsen til at nedlægge en indsigelse (Einspruch), derefter skal krænkeren påstå og bevise ugyldighed som forsvar ved patentretssagen imod ham ved Sø- og Handelsretten.

Med andre ord, Sø- og Handelsretten vil kun have myndighed ved danske patenter, hvadenten de er opnået direkte ved dansk ansøgning eller ved validering af en godkendt europæisk patentansøgning.

Og det sidste vil heller ikke gælde ud over en periode på 7 år, som benævnes "opt-out"-perioden. Da vil Patentdomstolen også skulle behandle alle patentstridigheder vedrørende de danske patenter, som er opnået via validering. Nu blander den sig med andre ord også i nogle af de nationale danske patenter.

På en måde er jeg trods alt meget taknemmelig for Sandbjergets indlæg, fordi jeg behøver ikke at svare på spørgsmålene, men jeg kan forklare det, som jeg synes er relevant. Så han er nyttig alligevel!

  • 0
  • 0

......“Hvis et Enhedspatent/Europæisk patent med fælles retsvirkning tildeles en person og denne person opdager at en anden person eller firma producerer en vare, som overtræder dette patent, vil denne tvist så skulle afgøres ved den mellemstatslige fælles patentdomstol eller dettes lokalafdelinger eller ved de nationale domstole?

Svar:

Du fejllæser min post. Det var ikke et spørgsmål til dig, idet du i hvert fald ikke har den autoritet der gør at din opfattelse tæller for en eneste eurocent, mildt sagt. Det var et forsøg på en nogenlunde neutral beskrivelse af vores…uenighed, som vi så kunne stile til den organisation eller ekspert som du mener er i stand til at svare autorativt på det.

Jeg kan se at du fastholder at det er det danske nationale Sø- og Handelsretten der skal dømme i sager, der omhandler overtrædelser af patenter med fælles retsvirkning og lad os gøre det nemt med denne tilføjelse, hvis den, som beskyldes for overtrædelsen, ikke sætter spørgsmålstegn ved patentets gyldighed, således at den fælles patentdomstol slet ikke vil blive blandet ind i en sådan sag. Det må være destillatet af vores uenighed.

Vi kan også formulere det som et eksempel: Hvis du har et enhedspatent (Europæisk patent med fælles retsvirkning) på en bestemt måde at lave 3D print på og du opdager at jeg laver et produkt der ligger tæt op af dit patent, hvem skal afgøre om jeg overtræder dit patent, såfremt jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved selve tildelingen af dit patent? En rent national domstol, f.eks. Sø- og Handelsretten? eller en underafdeling af Den fælles patentdomstol?

Så mangler jeg blot at du udpeger en organisation, f.eks. EPO, en patentekspert på et tysk universitet eller lignende efter dit valg og som jeg finder rimeligt, som vi kan bede om at afklare spørgsmålet.

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen skrev:

"Herr Huber, her er et forslag.
og Hvori ligger forskellen i vores opfattelse og hvem mener du har kompetence nok til at afgøre spørgsmålet?

Til det første, er det her en rimelig opstilling:

“Hvis et Enhedspatent/Europæisk patent med fælles retsvirkning tildeles en person og denne person opdager at en anden person eller firma producerer en vare, som overtræder dette patent, vil denne tvist så skulle afgøres ved den mellemstatslige fælles patentdomstol eller dettes lokalafdelinger eller ved de nationale domstole”?

Jeg har svaret og nu kommer Jakobsens arrige protest:

"Du fejllæser min post. Det var ikke et spørgsmål til dig, idet du i hvert fald ikke har den autoritet der gør at din opfattelse tæller for en eneste eurocent, mildt sagt.

Nyt spörgsmål fra mig: Kan Dine nerver i det hele taget tåle, at man ikke er på NEJ-holdet? Du virker lovlig rundt på gulvet. Tag noget beroligende.

  • 0
  • 0

Det er da så inderligt ligegyldigt om en enkelt tysker har fastgroede synspunkter på, hvor en dansker nu og i fremtiden skal gå med sine patentkrænkelsessager, henholdsvis hvor han kan blive indstævnet.

Vi er nødt til at forholde os til den vedtagne lov, og den formulerer sig på dansk, som er retssproget i Danmark -- endnu. Fortolkningen er danske jurister ikke engang uenige om, men kun halvdelen af fakta har været fremlagt. Tyske fakta eller påstande har ingen relevans overhovedet.

Derfor brug mere tid på at forestille jer scenarier i Danmark, hvor konsekvenserne ved at ramle ind i en af 300.000 ny rettigheder om 5 år indiskutabelt er større end den er idag, hvor vi totalt har 51.500 retskraftige patenter i Danmark, et tal, som kun ændrer sig langsomt, fordi de ældste forsvinder, medens der kommer ny til.

Den eneste måde, man kan udskyde en måske uafvendelig udvikling er at stemme NEJ nu, og så gå i flæsket på det, som bliver den lille virksomheds problem. Så kan man være forberedt til Enhedspatentet, ligesom virksomhederne blev forberedt til Europapatentet omkring 1990 ved hjælp af informationsmateriale og kurser. Det er tankevækkende, at de store virksomheder ved helsidesannoncer allerede kollektivt har brugt mere end et års forventet besparelse i patentafgifter på at propagandere for et ja. Men det samfundsøkonomisk mest relevante er et NEJ.

Lad være med spilde mere tid på at forsøge at belære en tysker ...............

  • 1
  • 0

@Jesper Larsen som siger:

"Baseret på revisionsrapport udarbejdet af Deloitte for Polen, omregnet til dansk under hensyntagen til BNP og antal patenter er, at dansk tilslutning til patentdomstolen vil koste 88 milliarder kroner over 30 år."

Jep - men netop som jeg tænkte viser det sig, at man ikke bare kan kopiere tallene over til DK forhold.
Og generelt bærer debatten - efter min smag - for meget præg af statistik, talfiksfakserier og for megen ceteris paribus :)

Ifølge denne artikel fra JP er en af argumenterne fra Susana Borras, professor i innovationspolitik på CBS:

Faktisk kan hele forskellen opsummeres meget kontant, mener Susana Borras, professor i innovationspolitik på CBS.

"Det er Polen, der krænker patenter - frem for at blive krænket," siger hun til Information og lægger vægt på, at Danmark i langt højere grad er et land, hvis patenter bliver krænket.

Derfor har Danmark større interesse i et system, der effektivt beskytter patenter, end Polen har.

http://jyllands-posten.dk/international/eu...

En anden ikke sort/hvid artikel omkring softwarepatenter fra Version2 som er interessant at læse:

http://www.version2.dk/artikel/ekspert-sof...

  • 0
  • 3

Citat Nannestad:
"Det er da så inderligt ligegyldigt om en enkelt tysker har fastgroede synspunkter på, hvor en dansker nu og i fremtiden skal gå med sine patentkrænkelsessager, henholdsvis hvor han kan blive indstævnet."

Store mester, hvad har plat, gammeldags nationalisme med Frida Frosts klare argumenter at göre???

Anke Spoorendonk fra det danske mindretals parti i Sydslesvig og justits-, kultur- og EU-Minister i den Slesvig Holstenske Regering önskede delstaten Hansestadt Hamburg forleden til lykke med at en af Tysklands fire EU Patentdomstols lokalafdelinger nu bliver placeret her. Landgericht Hamburg behandler patentsager for Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Mecklenburg- Vorpommern, Region Berlin-Brandenburg, Niedersachsen og Sachsen Anhalt. Et område med 23 mio. indbyggere.

Broderfolket i Sverige har besluttet sammen med Littauen, Lettland og Estland af have en fælles lokalafdeling, som med stor sikkerhed kommer til at ligge i Stockholm. Sammenslutningen omfatter 15,87 mio indbyggere.

Flensborgske patentadvokater med perfekte dansk og tyskkendskaber vil fremtidig sikkert optimal kunne vejlede danske klienter fra Jylland og Fyn ved domstolene i Hamborg. Om der i det hele taget er tilstrækkelig omsætning for en lokalafdeling i Köbenhavn er nu meget uvist. Man kan vel ikke drive en sådan butik optimal med kun en tiendedel befolkningsstörrelse af den fremtidige Hamborgafdeling.

  • 0
  • 2

"Det er Polen, der krænker patenter - frem for at blive krænket," siger hun til Information og lægger vægt på, at Danmark i langt højere grad er et land, hvis patenter bliver krænket.

Det er vist ikke helt rigtigt...

Edit: Nå, jeg må ikke linke til en anden kommentar på ing.dk, så jeg paster den her fra Jesper Gødvad Larsen:

Polen har ikke mange krænkelsessager.
Det er ren fordom at påstå Polen har mange krænkelsessager.

Rapporten arbejder med at Polen har cirka 20 om året og Danmark tilsvarende har 16.

Kilden er angivet og er et officielt studie foretaget af EU-Kommissionen, som jeg også har. Alle "gætterier" på forskelle vil falde til jorden - det er en økonomisk gennemgang.

Hvis man skulle forholde sig til forskelle skal man dykke dybt ned i teknologiområder for de enkelte lande.

Jeg kan kun anbefale at læse rapporten. Man kan diskutere satser, fremskrivninger, inflation osv, men man kan ikke diskutere at det helt ensidigt vil være en omkostning at tilslutte sig patentdomstolen for såvel Polen som Danmark.

Det vil også ensidigt være en omkostning for ingeniør-virksomheder.

  • 3
  • 0

Selvom det ikke er udformningen af patentreglerne, der skal stemmes om og at vi derfor ikke kan lave om i dém ved at stemme nej, vil vi så ikke alt andet lige stå stærkere ift. at påvirke disse (med mulighed for newspeak softwarepatenter og det hele), hvis vi holder os udenfor?
Det er min opfattelse, at en tilslutning også signalerer en enighed i regelgrundlaget for enhedspatentet, og at en kamp imod patentoptagelsesreglerne derfor vil blive besværliggjorte, hvis vi allerede har sagt "dét system vil vi sandelig gerne støtte op om".
Er det at blande signalpolitik sammen med retspraksis, eller kan der være noget om det?

  • 2
  • 0

Citat: "Det er min opfattelse, at en tilslutning også signalerer en enighed i regelgrundlaget for enhedspatentet, og at en kamp imod patentoptagelsesreglerne derfor vil blive besværliggjorte, hvis vi allerede har sagt "dét system vil vi sandelig gerne støtte op om".

Löbet er kört! Dansk ja eller nej er kun en intern problematik uden nogen som helst fölge for

  • Patentlovgivning (Den er EPO harmoniseret)

  • Markedsföringsloven ( Kompetence er afgivet til Unionen)

  • Fælles Patentdomstol ( Danmarks Folketing har med stor flertal sagt ok)

  • Danmark fölger Unionsloven og afgiver ingen national kompetence til en mellemstatlig domstol!

Et NEJ er bare en form for nationalistisk onani.

  • 0
  • 3

Et NEJ er bare en form for nationalistisk onani.

Jeg har bestemt ikke noget imod, at du som tysker deltager i denne debat, om end jeg synes, at dine bidrag i høj grad har været præget af en stædig ligegyldighed over for fakta.

Jeg synes imidlertid, at du som tysker deltagende i en debat om en dansk folkeafstemning, bør holde dig for god til at betegne samme med nedsættende udtryk som 'nationalistisk onani'.

  • 2
  • 0

Er det at blande signalpolitik sammen med retspraksis, eller kan der være noget om det?


Der er ikke nogen reel indflydelse i nogen af scenarierne efter min opfattelse. Indflydelsen er i forhold til brancheinteresser, ikke nationale. Det bliver aldrig sådan, at den danske befolkning på demokratisk vis vælger nogen til at varetage 'danske' interesser eller 'dansk retspraksis' i patentdomstolen.
Det er en selvsupplerende enhed.

  • 0
  • 0

Citat Kristoffer Olsen: "Jeg har bestemt ikke noget imod, at du som tysker deltager i denne debat, om end jeg synes, at dine bidrag i høj grad har været præget af en stædig ligegyldighed over for fakta."

Jeg betragter folkeafstemningen om en EU patentdomstol som en spændende reklamation i demokratisystemet. Jeg kan trods alle hidsige kommentarer ikke få oplyst hvori den dramatiske suveränitetsafgivelse består.

Citat K.O.: "Jeg synes imidlertid, at du som tysker deltagende i en debat om en dansk folkeafstemning, bør holde dig for god til at betegne samme med nedsættende udtryk som 'nationalistisk onani'."

Jeg har skrevet " Et NEJ er bare en form for nationalistisk onani." Det er noget helt andet.

Som vælger af medlemmer til det fælles nye EU Parlament, må vi vel have lov til at argumentere mod destruktive nationalister.

Som tysker er det min pligt!

Alle danske kandidater til EU-Parlamentet har forkyndt deres mening i Flensborg Avis. Mindretalssydslesvigerne er nu engang tyske statsborgere, takket være en yderst dum, nationalistisk politik for 150 år siden!!! Hvorfor tror Du at Danmark blev så lille?

  • 0
  • 1

Og tilbagemeldingen fra netop de mange små virksomheder i vores og andre interesseorganisationers bagland er, at denne patentreform har været savnet og derfor er meget velkommen.


Den undersøgelse, som Frida Frost henviser til er denne: http://t.co/FFO9HUoMLO

Heri fremgår det, at de har spurt 635 af deres medlemmer (virksomhedsejere?).
Af dem har 34% (216) angivet, at deres virksomhed vil have vil have størst fordel af et ja til den den europæiske patentdomstol.
Jeg har fået at vide via Twitter, at de også har spurgt 4000 af deres godt 90.000 menige medlemmer.

Det er ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for Frida Frost at melde at IDA støtter et ja.
Der er et troværdighedsproblem her.

  • 3
  • 2

Citat Jens Krabbe: "Det er ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for Frida Frost at melde at IDA støtter et ja."

Hvad er der galt i at Frida Frost ud fra rundspörge hos medlemmerne sorterer ubegavede svar fra, når organisationen skal give en anbefaling.

Der stöttes et JA med saglige argumenter?

  • 0
  • 3

Hvis der havde eksisteret et Enhedspatent i 1950erne, så havde havde vi ikke haft LEGOs succes idag. LEGO kopierede oprindeligt en klods, som firmaet Kiddicraft havde patent på, men ikke i Danmark. Kirk Christiansen kunne i fred først kopiere til det danske marked og tjene på det og derefter opfinde store forbedringer, som han selv patenterede internationalt. Vi kender alle den deraf følgende eksportsucces.

Det er de små virksomheder med initiativ, som rammes værst af andres patentrettigheder. Danmark har fordelen af, at små danske innovative virksomheder sjældent bremses i deres første skridt, fordi der kommer kun 6.500 ny patenter per år fra udlandet. Hvis vi går med i Patentdomstol/Enhedspatent, vil der komme 65.000 per år.

Banker og andre kilder til financiering vil ikke kunne acceptere den højere risiko, og de vil forlange garantier for, at det ny produkt ikke krænker. Det koster 5-10.000 kr at studere et patent, og man kan typisk imødese 50 patenter, som skal vurderes. Det er en startomkostning på ½ million kr, som vil umuliggøre mange ny danske produkter. De ny ideer kan ikke mere afprøves lokalt, og man kan ikke vente med vurderingerne, til man ønsker at gå på eksportmarkederne.

De store virksomheder kan være ligeglade, for de er allerede store og inde på alle markeder. Derfor er det væsentligt at stemme NEJ.

  • 1
  • 0

Hvad er der galt i at Frida Frost ud fra rundspörge hos medlemmerne sorterer ubegavede svar fra, når organisationen skal give en anbefaling.


Hvor står det, at hun har sorteret ubegavede svar fra?

Der stöttes et JA med saglige argumenter?


Hendes argumenter er mere følelsesbaserede end baseret på hårde fakta. Hendes argumenter indeholder ingen konkrete økonomiske betragtninger. Der er ingen konkrete statestikker over patentansøgninger, eller hvad disse har kostet samfundet.

  • 3
  • 0

Citat Jens Krabbe:
"Hendes argumenter er mere følelsesbaserede end baseret på hårde fakta."

Frida Frost har med klart blik vist vejen for de national forvirrede NEJ- vælgere.

Et af hendes guldkorn lyder: "Danske virksomheder skal ud over rampen og eksportere, hvis vi skal sikre vækst og produktionsarbejdspladser."

Med hensyn til patentemnet har Danmark allerede afgivet enorm meget suverænitet. Det gælder nu om at forsvare den afgivne suverænitet ved at forbedre nuværende EPO System. Patentadministration og Patentdomstol skal være adskilt, hvis vores fælles patentvæsen ikke skal degenerere.

  • 0
  • 1

Citat: "Jeg er stadig interesseret i hvem det er Frida Frost og IDA repræsenterer, når hun opfordrer små virksomheder til at patentere.."

Hun repræsenterer ikke pizzabagere, skomagere, landbrugsmedhjælpere osv. Hvorvidt denne personkreds i det hele taget har patentinteresser kan ikke ses nogen steder.

  • 0
  • 1

Jeg har fået at vide via Twitter, at de også har spurgt 4000 af deres godt 90.000 menige medlemmer.
Det er ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for Frida Frost at melde at IDA støtter et ja.
Der er et troværdighedsproblem her.


Det vil da helt afhænge af om de 4000 er repræsentativt fordelt over hele medlemsskaren, eller om de er specifikt udvalgt ud fra holdning, alder, uddannelsesniveau m.m. Hvis man spøger et par hundred ud af 90.000, hvor alle 90.000 har lige stor sandsynlighed for at blive spurgt, så har man en tilstrækkelig stor nøjagtighed til at bruge undersøgelsen hvis der f.eks. er 75% for og 25% imod...

  • 1
  • 0

Att: Michael Rangård

Ingeniörforeningen IDA er en juridisk person med 90.000 medlemmer. Disse medlemmer har ved valg udpeget 64 repræsentanter, som skal tale for dem.

IDA har altså internt en repræsentativ demokratisk struktur. Frida Frost er foreningens formand, og i den funktion "giver hun foreningen liv og stemme" som det hedder for det juridiske kunstbegreb "juridisk person".

Hun kunne have nöjedes med at spörge de 64 repræsentanter.

  • 0
  • 1

Nu har jeg skimmet rapporten hurtigt og den er meget interessant med masser af gode pointer - men den har også så mange antagelser at jeg ikke mener, at tallene fra rapporten kan "bruges" som gyldigt argument til at lave en 1:1 overførsel til danske forhold. Som sagt - kun skimmet, jeg har sikkert overset noget

Her er hvorfor:
1.Rapporten tager udelukkende udgangspunkt i, at polske virksomheder sagsøges. Den tager f.eks. ikke udgangspunkt i, at polske virksomheder sagsøger andre for patentbrud. I de tilfælde anvender Deloitte et "alt andet lige" princip. Lyder logisk - men er ikke fair i virkeligheden. Jeg skal nok forklare hvorfor.

2.Rapporten medtager heller ikke virksomhedens fortjenester ved at have patenter på salg af licenser osv. Igen bruges et "alt andet lige" princip.

Jeg vil her give et eksempel på, at man ikke "bare lige" kan overføre tallene fra rapporten til DK.

På side 28 vises top 10 patentansøgere i Polen. Alle 10 er universiteter. Der er ikke en eneste virksomhed imellem. Hold lige den tanke: Ikke en eneste virksomhed. Kun universiteter!

Bemærk også lige fodnote 68 som er gældende for de patenter universiteterne i Polen ansøger for: ".. it is not aimed at attaining economic goals or commercialization."
Mao. tjener top 10 feltet for patentansøgere i Polen ikke rigtig nogen penge på deres patenter. Det er ikke engang deres formål.

Meanwhile in Denmark ... ser top 10 sådan ud (2012 tal. EU-patenter. Kan ikke finde DK tal lige nu.):

  1. Vestas Wind Systems
  2. Novozymes
  3. Coloplast
  4. Novo Nordisk
  5. VKR Holding
  6. Oticon
  7. FLSmidth
  8. H. Lundbeck
  9. Linak
  10. LM Glasfiber

Hvis man tager tallene for gode varer og overfører dem til Danmark, så sammenligner man ærlig talt pærer med bananer.

I kan da ikke sammenligne polske universiteter med danske virksomheder. Særlig ikke når man læser hele fodnoten på siden.

For mig står klart, at den fortjeneste - der er baseret på patenter - overhoved ikke kan sammenlignes mellem DK og Polen.
Ergo er det dårligt håndværk at bruge tallene så ukritisk som der gøres.

Jeg siger ikke, at problemet er løst. Jeg siger bare at nej-siden fusker lidt med tallene ved bare at tage "polens rapportens" beregninger og overfører det til danske forhold.

Uden at jeg har nogle tal på det vil jeg påstå, at de 10 danske virksomheder er bedre til at hive millionerne hjem til DK med deres patenter - end de 10 universiteter fra Polen er til at hive penge hjem til Polen.

Derfor vil jeg mene, at det bare er ét af de punkter hvor rapportens forudsætning er så væsensforskellige, at tallene fra rapporten ikke kan overføres.

Jeg vil stadig mene, at patentdomstolen er dårligt nyt for dem der ikke er så innovative og patentlystne (f.eks. Polen), men godt nyt for dem der er (f.eks. DK). Altså hvis vi nu ikke kan være foruden patenter.

Grundlæggende har jeg ikke skifte mening fordi jeg ikke tror på, at nationale danske patenter giver noget på bundlinjen. Der skal eksport til og dermed hænger man på EU-patentsystemet alligevel. Og så er omkostningerne de samme. Jeg er stadig 60/40 for den nye patentdomstol.

En anden ting:
Hvor mange af de patentaktive virksomheder i Danmark har udelukkende et dansk patent?

Jeg mener, at nej-siden konstruerer et logisk rigtigt argument når de siger, at det er smart at kunne "udvikle i DK for derefter at eksportere". Jeg tror bare ikke, at der er nogen der arbejder sådan og at argumentet er af ren akademisk karaktér.

Men jeg vil gerne kunne finde tal på det eller eksempler fra virksomheder, hvor virksomheden selv eller opfinderen selv bekræfter dette.

  • 2
  • 0

LEGO var da et meget fint eksempel. Hjemmemarkedsfortjeneste ved kopiering af ikke-patenteret opfindelse, videreudvikling med egne patenter, verdensmarkedsbeherskelse. Hvad mere kan man ønske?

Alternativet havde imorgen været, at den første opfinder ansøgte om patent og naturligvis valgte Enhedspatent, når den europæiske patentansøgning var blevet godkendt. Hvis Danmark er med, ville den første hjemmemarkdedsproduktion kunne stoppes, og vor tids Kirk Christiansen ville nok ikke gøre sig besværet med at lade sine erfaringer med den første produktion inspirere til patenterbare forbedringer. Den første produktion ville bremses, og vi ville få mere trælegetøj!

Et moderne eksempel er et mejeri, som udvikler en funktionel fødevare. Disse kan patenteres. Hvis dette er et område, hvor Danmark ikke i forvejen er kendt som et land, der frembringer konkurrenter, vil udenlandske virksomheder ikke validere præventivt i Danmark. Men mejeriet kan prøvekøre sit produkt på det danske marked og indlevere patentansøgninger på sine forbedringer. Mejeriet har en first-mover fordel, fordi der er opfundet noget helt nyt. Denne first-mover fordel vil forsvinde, når opfindere i alle lande automatisk kan opnå patent overalt, også i lille Danmark, blot ved en registrering.

Et antal EU-ordførere fra det danske Folketing talte i JyllandsPosten sukkersødt om virksomheden PureteQ (de glemte dog det store bogstav til sidst!). PureteQ havde 7 (det er nu 6!) patentansøgninger og 5 på vej. De henviste til den mindre "bøvlefaktor", som direktøren kaldte det. Men at PureteQ overhovedet kom i vej med sine opfindelser skyldtes jo tildels, at der IKKE fandtes Enhedspatenter, da de startede; hvis visse af de patenter, som bliver anset for kendt teknik i deres patentansøgninger havde været Enhedspatenter, så var PureteQ blevet kvalt i fødslen. De havde ikke kunnet tilbyde pilotanlæg kommercielt. Med andre ord, det kan ikke nytte at bruge virksomheder, som har opnået deres position på grund af den hidtidige verdensorden som eksempel på, at den ny verdensorden vil gavne dem. Det er et overgangsfænomen.

Konklusion: den eneste fordel lille Danmark har, er som first-mover. Denne fordel vil man nu fjerne ved at tillade ubegrænsede mængder af rettigheder fra udlandet oversvømme vækstlaget. Stem NEJ!

  • 2
  • 0

Danmark fölger Unionsloven og afgiver ingen national kompetence til en mellemstatlig domstol!


Det er jo lodret forkert Peter Huber, ved et nej følger Danmark netop ikke Unionsloven* (et ord du selv har opfundet?) og vi beholder dansk ret som øverste ret ( zumindest in dieser Beziehung ). Hvis vi siger ja, afgiver vi suverænitet til EU (national kompetence om du vil).

*Unionsloven har ikke noget med EU at gøre, Unionsloven er en forfatning fra 1800 eller 1801 som gjorde Irland til en del af den britiske stat.

  • 1
  • 0

Citat Michael Wölffel: "Det er jo lodret forkert Peter Huber, ved et nej følger Danmark netop ikke Unionsloven* (et ord du selv har opfundet?) og vi beholder dansk ret som øverste ret ( zumindest in dieser Beziehung ). Hvis vi siger ja, afgiver vi suverænitet til EU (national kompetence om du vil).

*Unionsloven har ikke noget med EU at gøre, Unionsloven er en forfatning fra 1800 eller 1801 som gjorde Irland til en del af den britiske stat."

Du må undskylde, EU er afkortelsen for Europæisk Union. Det er meget vanligt at tale om Unionslov, for ikke hver gang at slæbe ordet "Europæisk" med i teksten.

I stedet for at fortabe Dig i noget fra 1800 tallet skulle Du beskæftige Dig med nutiden.

" A ) Konsoliderede udgave af traktaten om den europæiske Union og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde" hedder det.

A Artikel 3 punkt 1.

Unionen har enekompetence på fölgende områder:
b.fastlæggelse af de konkurrenceregler der er nödvendig for det indre markeds funktion.

Danmarks Dronning har underskrevet traktaten som nr 2 i en lang række af statsoverhoveder.

Facit: Danmark kan ikke mere ændre på Dansk markedsföringslov uden Unionens akcept og uden at alle Unionsmedlemmer ændre deres lovgivning. Trods alt betegnes markedsföringsloven som "national lov".

Ud fra Unionens enekompetence har EU Domstolen i 2011 forbudt at unionsmedlemmerne afgiver nationale domstoles kompetence til EU-Patentdomstolen, som er en mellemfolkelig organisation. Patentdomstols-konceptet blev herefter ændret.

För 2011 udarbejdede Danmarks Justitsministerium en vurdering, som også anså det for kritisk, at EU Patentdomstolen skulle overtage Handelsdomstolenes beföjelser, når det handler om patenter.

Justitsminister Bödskov henviste blandt andet til dette tidliger Notat fra ministeriet i sit aktuelle Notat til Folketinget. Han opdagede ikke, at EU-Patentdomstolskonceptet i mellemtiden var ændret på dette punkt.

Det molboagtige er, at NEJ tilhængerne mobiliserer til at forsvare noget, som ikke mere er nödvendig at forsvare.

  • 0
  • 2

Det molboagtige er, at NEJ tilhængerne mobiliserer til at forsvare noget, som ikke mere er nödvendig at forsvare.


Nej Peter Huber, det tåbelige består i at tilhængere forsøger at dupere ikke tilhængere med selvopfundne termer som skal give indtryk af, at der findes en "oberste" unionslov som überstimmer den Danske Grundlov og det gør der IKKE - det er dog ganske symptomatisk supereuropæer-retorik, du glemmer dog at tilføje at nej-sigerne statistisk tilhører lavindkomstgrupperne og de dårligst uddannede.

Det er vigtigt i diskussioner at bruge de rigtige ord:
Er betegnelserne ikke rigtige, stemmer sproget ikke overens med tingenes sande væsen. Stemmer sproget ikke overens med tingenes sande væsen, kan forehavender ikke føres til heldig afslutning.
(Kungfutse)

....................men det er måske også din agenda.......................

  • 3
  • 0

Citat Michael Wöllfel Intile:
"Er betegnelserne ikke rigtige, stemmer sproget ikke overens med tingenes sande væsen. Stemmer sproget ikke overens med tingenes sande væsen, kan forehavender ikke føres til heldig afslutning. Kunfutse"

Konfutse dansk, Confucius engl. Konfuzius tysk. Kunfutse må være en anden person.

Du drömmer ikke om, hvor vanskeligt det er at oversætte noget klart forståeligt fra tysk til dansk. Der mangler simpelthen alt for mange danske ord og klare definitioner. Wikipedias danske sider mangler desværre også for ofte.

Citat: "Nej Peter Huber, det tåbelige består i at tilhængere forsøger at dupere ikke tilhængere med selvopfundne termer som skal give indtryk af, at der findes en "oberste" unionslov som überstimmer den Danske Grundlov

Hvorfor skriver Du nu som Hermit The Frog taler?

Du kender ikke Dit lands historie. Den danske konge var medstifter og medlem af Det Tyske Forbund med Holsten og Lauenburg. Han under- skrev det der betegnes som Bundesakte. Heri blev der med Bundesexekution, fastlagt, at lande som ikke holdt sig til aftalen skulle besættes med militær, indtil den gamle tilstand blev genetableret.

Det fattede man ikke i Köbenhavn og gentog fejlen to gange. Derfor tabte Danmark sine hertugdömmer.

En gammel regel siger : "International ret bryder national ret."

  • 0
  • 2

Jeg kender både mit og dit lands historie (noter dig mit navn), men jeg må tilstå at jeg ikke ved hvem Hermit The Frog er.............jeg har dog set en engelsk dukkeserie med en dukke som hedder Kermit, er det det du tænker på?

....................at lande som ikke holdt sig til aftalen skulle besættes med militær, indtil den gamle tilstand blev genetableret.

..............jeg får en meget mærkelig smag i munden når jeg hører sådan noget fra en tysker...............

Hvad er det for en gammel regel som siger at international ret bryder national ret? Ligegyldigt hvor meget jeg søger, kan jeg ikke finde denne "regel" - jeg kan finde nogle "supereuropæer" som mener dette, men det gør det vel næppe til en "gammel regel".

  • 0
  • 0

Jeg har fundet løsningen på, hvordan man i det mindste kan læse mine kommentarer “ufortyndet”: klik på mit navn, så kommer der ikke forstyrrende og irrelevante kommentarer. Jeg følger stadig med, så hvis jeg ser noget, som jeg finder relevant, skal jeg nok kommentere. Det vil så komme først, næste gang, man klikker på mit navn.

  • 0
  • 0

Citat Michael Wörffel Intile:

" ....................at lande som ikke holdt sig til aftalen skulle besættes med militær, indtil den gamle tilstand blev genetableret.

..............jeg får en meget mærkelig smag i munden når jeg hører sådan noget fra en tysker..............."

Du hörer det fra en Sydslesviger, som kender lidt til grænselandets historie.
Danmarks konge har stemt for "Bundesexekution" i den mellemfolkelige kontrakt "Deutsche Bundesakte". Han har stillet kongerigets soldater til forbundets rådighed.

Du har vel heller ikke hört at pröjserne bröd kontrakten to år efter slaget ved Dybböl i 1866 pga kontraktbrud vedr. Slesvig Holsten. Forbundsdagen besluttede en Bundesexekution mod Pröjsen. Forbundtropperne fra Kongeriget Hannover (som var i personalunion med UK), Kongerigerigerne Bayern, Sachsen, Württemberg oa. tabte dog i slagene Langensalza og Königsgrätz. Dermed forsvandt Kongeriget Hannover(svarer til området af Forbundslandet Niedersachsen) og Det tyske Forbund.

Egentlig årsag til alt hvad der fulgte efter indtil 1945 blev udlöst af Orla Lehmann fra Köbenhavn, som startede den Slesvigske krig i 1848 og uforbederlig fremprovokerede krigen 1864.

Citat: "Ligegyldigt hvor meget jeg søger, kan jeg ikke finde denne "regel" - jeg kan finde nogle "supereuropæer" som mener dette, men det gør det vel næppe til en "gammel regel".

Traditionen findes allered i det Hellige Romersk Rige, men det er ikke genstand for dansk historieundervisning. Man lærer heller ikke noget om Danmarks deltagelse i den mellemfolkelige Antikominterpakte med Nazi-Tyskland, det fascistiske Italien og Spanien o.a.

Dårlig smag i munden kan Du få hvis Din aggitation for et Nej hjælper nationalister ind EU-Parlamentet.

  • 0
  • 1