Replik: IDA støtter et ja til patentvalget med saglige argumenter

Replik: IDA støtter et ja til patentvalget med saglige argumenter

'IDA og Ingeniøren misinformerer om patent-valget'. Sådan lød overskriften på en replik i Ingeniøren fredag den 9. maj. Det lyder ikke godt, og heldigvis er det heller ikke sandt. Her er, hvad Ingeniørforeningen mener og hvorfor:

Ingeniørerne er blandt de tunge drenge (og piger) i klassen, når det gælder om at tage patenter. Og mange af jer er ansat i små og mellemstore virksomheder, der er på vej op og på vej frem i verden – herunder også Europa – med gode ideer og nye produkter, der skal sikre Danmark vækst nu og i fremtiden. Og tilbagemeldingen fra netop de mange små virksomheder i vores og andre interesseorganisationers bagland er, at denne patentreform har været savnet og derfor er meget velkommen.

38 pct. af de patentaktive virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens 12 pct. er enmandsvirksomheder, såkaldte mikrovirksomheder. Men det bliver for alvor interessant, når vi spørger virksomhederne, hvorfor de forventer, at reformen vil blive en fordel. Blandt ingeniørvirksomhederne er der en klar forventning til og et ønske om langt mindre bureaukrati, færre omkostninger og mere sikre retsforhold. Og det er ikke mindst en fordel for de små virksomheder, siger de selv.

Frida Frost er formand for Ingeniørforeningen, IDA

Bevares, Novo Nordisk har også meldt ud, at de er glade for at skulle slippe for at føre retssager i flere forskellige lande samtidig, men de har dog ressourcerne til det. Det har de små virksomheder ikke. I vores undersøgelse af ingeniørvirksomhedernes holdning til enhedspatentet fortæller 15 pct., at de en eller flere gange har opgivet at sætte produktionen i gang i udlandet, fordi omkostningerne har været for høje. Og det er den helt gale vej.

Danske virksomheder skal ud over rampen og eksportere, hvis vi skal sikre vækst og produktionsarbejdspladser. Og patentreformen er helt lavpraktisk en hjælp på vejen. For det første bliver der færre lande at søge patent i. Men mindst lige så vigtigt er det, at med en fælleseuropæisk domstol er retssikkerheden for de små virksomheder langt højere. Et ja og kun et ja betyder, at vi får en dansk lokaldomstol, hvilket igen betyder, at et dansk ejet patent kan forsvares i Danmark på dansk. Ergo slipper virksomhederne – store som små – for at skulle føre retssager flere steder med risikoen for, at afgørelserne falder forskelligt ud. Et dansk ja betyder også, at danske dommere kan få sæde i et europæisk dommerpanel. Det giver mulighed for at håndhæve en god og forudsigelig retspraksis.

Og så er der spøgelserne. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke bliver ændret et komma i lovgivningen omkring, hvad der kan tages patenter på. Hverken når det kommer til software eller grøntsager. Det bidrager kun til forvirring at bringe software ind i debatten her. Patenter på software er forbudt i Europa, og det er der ingen, der vil lave om på. Vi skal hverken stemme for eller imod patenter, men om et billigt og effektivt enhedspatent og en bedre retssikkerhed.

Angsten for at der kommer amerikanske tilstande herhjemme med patenthajer eller 'patenttrolde', som de også kaldes, bør ligeledes ligge på et meget lille sted. Det europæiske patentsystem er fundamentalt anderledes skruet sammen end det amerikanske, og tendensen er, at amerikanerne begynder at kopiere os og ikke omvendt. Det europæiske system modarbejder patenttrolde og vil med reformen gøre det i endnu højere grad.

Det bliver eksempelvis ikke en gratis omgang at lægge sag an. Man kan ikke lægge sag an uden at risikere at skulle betale modstanderens omkostninger, og man må som advokat ikke love 'no cure, no pay', som er en udbredt praksis i USA. Dette er afgørende for, om patenttrolde kan tjene deres penge.

Danske virksomheder skal kunne begå sig på de internationale markeder. Det gælder også for it-sektoren, der i særdeleshed er en international branche. Stort set alle europæiske patenter er i dag i spil i Tyskland. Det tyske marked er interessant for danske virksomheder, da det er et af vores største eksportmarkeder, og det er derfor værd at holde øje med, hvordan tingene har udviklet sig netop i Tyskland. Og faktum er, at Tyskland har masser af små innovative virksomheder på trods af flere patenter.

Vi har heller ikke set nogle rigtig levende eksempler på damefrisører, der er trukket i retten for at have brugt et stykke regnskabssoftware – for nu at tage et meget brugt, og altså også noget tvivlsomt trusselsbillede. Endelig har det været et argument, at vi skal beskytte danske virksomheder, så de kan bruge de patenter, de har lyst til ganske gratis. Det kalder man også snylteri, og hvis danske virksomheder vil stjæle andres ideer, så bliver det uden Ingeniørforeningens støtte eller sympati!

Den overordnede konklusion er, at danske virksomheder kan og skal være på det internationale – og dermed også det europæiske marked. Og de små virksomheder skal selvfølgelig sikre deres opfindelser med et patent. Der er ingen grund til at sidde passivt og vente for at se, hvad praksis bliver i det nye samarbejde. Det giver derimod fuldt ud mening at gå med i enhedspatentet som en ligeværdig spiller og være med til at påvirke samarbejdet mest muligt, så det bliver bedst muligt. Ikke mindst for de små virksomheders skyld.

Kommentarer (187)

Endelig har det været et argument, at vi skal beskytte danske virksomheder, så de kan bruge de patenter, de har lyst til ganske gratis. Det kalder man også snylteri, og hvis danske virksomheder vil stjæle andres ideer, så bliver det uden Ingeniørforeningens støtte eller sympati!

Det er noget farvet noget (jeg har et meget stærkere ord i hovedet) at skrive, og det går tilbage til nødvendigheden af at anskue patenter, som et samfundsgavnligt værktøj.

Der mangler dokumentation for, hvorvidt patenter er samfundsgavnlige.

Vis os bare ét patent, der har hjulpet os vej til at være den storslåede teknologiske civilisation, vi er idag.

Love og regler om at lave ejerskab omkring idéer siger ikke ret meget andet, end at det har en eller anden værdi for jurist og investorsegmentet. Love der er til for at give jurister arbejde, er per definition dybt mistænkelige, og det stærke ord jeg har i hovedet, kommer af, at jeg tror der er andre i denne sag, der snylter mere end opfinderne.

For alle andre er der til gengæld observerbare resultater at se i konceptet om hindring af genanvendelse andres ideer.

Og de små virksomheder skal selvfølgelig sikre deres opfindelser med et patent.

Vi er tilbage ved, at det er kun 0,3% af danske virksomheder der har patenter.

Hvem er det IDA repræsenterer?

  • 36
  • 4