Det er trist at se Ingeniøren være talerør for en useriøs ja-kampagne. 27. april bragte nyhedsmailen således en historie med ‘Her er de vigtigste ændringer for din virksomhed’.
Artiklen foregøgler, at det kun er ved et ja, at danske virksomheder får fordelen ved enhedspatentet. Det er ikke rigtigt. Uanset om Danmark stemmer ja eller nej, så får danske virksomheder fordelen. Så det er slet ikke det, afstemningen handler om.
Samme dag formidlede nyhedsmailen endvidere IDA’s anbefaling af et ja på klart falske præmisser. Således udlægges det, at et ja betyder, at ‘virksomheder kan med én ansøgning få godkendt et patent i de lande i EU, som tilslutter sig patentdomstolen’. Men det kan danske virksomheder uanset om vi stemmer ja eller nej. IDA foregøgler endvidere, at et ja betyder, at danske virksomheder får adgang til ‘de nye enhedspatenter, der sikrer gældende retsvirkning i samtlige af de lande, som stemmer ja til det nye samarbejde’. Men det får danske virksomheder også, uanset om vi stemmer ja eller nej.
Jeg vil gerne opfordre Ingeniøren til at præsentere den reelle forskel ved et ja eller et nej – og belyse de reelle effekter både ved et ja og ved et nej. Her følger en række kritiske argumenter, som kan bidrage hertil.
Den økonomiske fordel for dansk erhvervsliv ved et ja frem for et nej er på sølle 1,5 mio. kr. årligt. Det er nemlig merudgiften ved at skulle supplere enhedspatentet med et dansk patent.
Det er kun 0,3 pct. af de danske virksomheder, der har patenter, og som har fordele af enhedspatentet. Men det er vel ikke uvæsentligt, hvad et dansk ja betyder for de resterende 99,7 pct.?
For det første betyder et dansk ja, at hvor der i dag er 6.300 europæiske patenter, der er valideret i Danmark og som dansk innovation skal tage hensyn til, vokser dette i et hug til 65.700 patenter, som der skal tages hensyn til, og hvor patenthajer hele tiden vil jagte danske virksomheder, der overtræder dem. Det vil f.eks. være fra it-udviklere til murermestre og rådgivende ingeniørfirmaer, der har ansatte, der bruger software.
For det andet overflyttes alle afgørelser om patentrettigheder fra dansk lovgivning til EU. I dag klares patentstridigheder i Sø- og Handelsretten og kan ankes til såvel Landsret og Højesteret. Det erstattes ved et ja med en EU Patentdomstol og kan ikke behandles i dansk ret og uden ankeret. Det er derfor det kræver en folkeafstemning.
Så det du konkret skal tage stilling til med dit kryds den 25. maj, er valget mellem enten en merudgift på 1,5 mio. kr. eller 10 gange så mange patenter, patenthajer i nakken på de danske virksomheder samt at danske domstole sættes ud af kraft. De fordele, som ja-siden fremhæver, får de 0,3 % af danske virksomheder uanset om du stemmer ja eller nej.
Én ting er de mange patenter, som fremover vil omfatte Danmark. Noget andet, hvad det er for typer patenter. Både den danske patentlov og den europæiske patentkonvention indeholder et forbud mod patenter på software. Ikke desto mindre har det europæiske patentkontor (EPO) ifølge it-eksperter i Prosa trods forbuddet, godkendt op mod 50.000 patenter, der kan krænkes i forbindelse med udvikling af ny software.
Eksempelvis idéen om flytbare faneblade i internetbrowsere, stavekontrol af sammensatte ord og fortryd-knappen i tekstprogrammer. Dette mylder af patenter og de nyem der kommer, vil med et ja omfatte al it-udvikling i Danmark.
Tilsvarende kan der ifølge den europæiske patentkonvention ikke udstedes patenter på planter, dyr, eller for den sags skyld, mennesker, da naturen ikke er en opfindelse. Men med EU's bioteknologiske patentdirektiv fra 1998 er dette forbud imidlertid blødt op. Patentdirektivet udløste et større slagsmål mellem medicinalindustrien på den ene side og miljø-, udviklings- og landbrugsorganisationer på den anden omkring, hvor grænsen går for, hvad der må patenteres.
Medicinalindustrien vandt og EU-lov er nu mere generøs end amerikansk og giver mulighed for at udstede patenter for stoffer identiske med dem, der forekommer i naturen, herunder gener.
Siden 1998 har det Europæiske Patentkontor udstedt flere tusinde europæiske patenter på planter og liv, som med et ja dermed også gælder i Danmark.
For at illustrere hvad det kan betyde, kan nævnes firmaet Myriad Genetics, der har haft patent på en bestemt gensekvens, hvilket betød, at amerikanske hospitaler måtte betale en merpris for at teste kvinder for brystkræft. I 2010 fik medicinalfirmaet Novartis blåstemplet et patent på en bestemt gensekvens, hvilket i praksis giver dem patent på at diagnosticere kræft i bugspytkirtlen – altså meget lig ovenstående eksempel.
Sidste sommer fik Monsanto et europæisk patent på en bestemt type broccoli, som var naturligt fremavlet. Nu er det blevet til Monsantos "opfindelse". På lignende vis er der de seneste år blevet udstedt patenter på peberfrugter, meloner og gener.
Til slut lidt mere om patenthajerne, eller patenttrolde, som de mere eller mindre officielt kaldes. Med patentdomstolen og den voldsomme udbredelse af de mange patenter til alle lande, taler alt for at vi ser den samme udvikling som i USA, hvor der er oprettet såkaldte patenttroldsvirksomheder, der efter eget udsagn specialiserer sig i at ‘forvandle ubrugte patenter til pengemaskiner’. I USA var 62 pct. af patentsagerne i 2012 anført af patenttrolde.
En af mange kontroversielle sager er en virksomhed, der har taget patent på ideen om at scanne dokumenter og sende dem pr. mail. Med henvisning til brud på dette patent kan patenttrolden true en erstatning ud af vilkårlige virksomheder, som formodes at gøre dette. Størstedelen betaler så bare erstatningen for at undgå søgsmålet. I USA er det derfor i stigende grad normalt, at virksomheder udtager patentforsikringer.
Så tænk dig om, når du sætter kryds den 25. maj.
Rettelse: Det fremgik tidligere af reprikken, at virksomheder, som kun har behov for et patent i et enkelt land, fremover betale for hele enhedspatentet. Den sætning har debattøren bedt os fjerne fra indlægget.
