Replik: Guld og elbaner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Guld og elbaner

Ole Graabæk skriver i sin kronik i Ingeniøren den 31/7 2012, at Teknologirådets rapport 'Dansk transport uden kul og olie - hvordan' er et godt initiativ, men med et uambitiøst resultat.

Spændende kommentar, for der er hidtil ingen, der har kaldt vores
rapport om et 100 procent VE-båret transportsystem inden for tre-fire årtier uambitiøs!

Men det, Ole Graabæk fokuserer på, er da også kun tog-andelen i vores scenarie. Han mener, der bør være mere tog - større modalskifte - i fremtiden.

Hertil er der at sige, at det har været indgående drøftet i projektet, med det resultat, at man nok kunne lægge endnu mere tog ind i fremtidens transport, end vi har gjort, men tidshorisonten for den investering ville ikke ændre meget på målet om 100 pct. VE-drift.

Det skyldes, at el-bilerne på det tidspunkt må forventes at være på plads, og lastbiler/skibe/fly så må forventes drevet af den tilgængelige biomasse.

Rent transportpolitisk kan man være enig/uenig med Ole Graabæk (og jeg er som daglig togpendler personligt ret enig), men i forhold til at få
transportsystemet til at passe med energisystemet vil det altså ikke
ændre meget.

Det, der virkelig vil betyde noget, er at få banerne elektrificeret hurtigst muligt. Det vil nyttiggøre VE-el i transporten og dermed frigøre biomasse til den transport, som får svært ved at komme på el.

Min pointe i det nævnte indlæg i Politiken var så, at det oven i købet må vurderes som en rigtig god investering, fordi det vil lette overgangen til en fuldt VE-drevet transport, som vil være uden olieimport for et stort tocifret milliardbeløb årligt.

Læs også:Kronik: Elbaner er en guldgrube

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det skyldes, at el-bilerne på det tidspunkt må forventes at være på plads, og lastbiler/skibe/fly så må forventes drevet af den tilgængelige biomasse."

Den antagelse er i strid med alt hvad jeg har læst og hørt, som var baseret på fakta og viden, i modsætning til drømme og luftkasteller.

Bør vi ikke have en plan-B, hvis det viser sig, som alt tyder på, at biomassen ikke kan producere så store energimængder ?

  • 0
  • 0

Bør vi ikke have en plan-B, hvis det viser sig, som alt tyder på, at biomassen ikke kan producere så store energimængder ?

Plan-B - er det brint?

En væsentlig udgift til anlæggelse af en havvindmøllepark er landanlæggene og højspændningssystemerne der skal bringe strømmen i land. Faktisk op imod halvdelen af udgiften.

Brintproduktion direkte ved møllerne burde kunne give billig brint.

  • 0
  • 0

Plan-B - er det brint?

Næppe, brint er endnu mere fata-morgana end biofuels.

Brintproduktion direkte ved møllerne burde kunne give billig brint.

Har du overvejet eller undersøgt hvorledes man laver en rørledning til brint ?

Relevant hint: Man filtrerer brint ved at trykke det igennem et massivt stykke Palladium metal. Overvej hvorledes de fysiske egenskaber der gør det muligt påvirker materialevalget.

  • 0
  • 0

Har du overvejet eller undersøgt hvorledes man laver en rørledning til brint ?

Hvem siger der skal laves en rørledning? Det kan komprimeres og gemmes ude ved møllen/mølleparken. Hent det med skib.

En anden mulighed er at lave CO2 elektrolyse og bruge kulstoffet til at opgradere brinten til metan eller methanol.

  • 0
  • 0

Jeg er datalog så jeg laver ingen prototyper på den slags. Men det er der andre virksomheder der er i fuld gang med. Et par af dem er tilmed danske - Topsoe, Dantherm, etc.

  • 0
  • 0

Det er ikke uden grund der er rør til naturgas helt fra Sibirien til vesturopa. Man kunne vel også "bare" komprimere naturgassen derovre og smide den på tog?

CNG er i voldsom fremmarch. DONG har investeret milliarder i et havneanlæg til modtagelse af CNG til naturgasnettet. Hvad er din pointe?

Man anlægger rør hvis det kan betale sig og ellers kan man køre komprimeret gas.

  • 0
  • 0

Hvorfor vil i overhoved lave brinten ude ved møllerne? Elektriciteten skal alligevel transporteres via el-nettet når det skal bruges til andre ting, så hvorfor ikke lave centraliserede brint produktionsfaciliteter der får el'en via det almindelige el-net når forbruget er lavere end produktionen?

Ikke at jeg overhoved har undersøgt om brint giver mening i forhold til andre brændsler, men decentral produktion lyder unødigt kompliceret...

  • 0
  • 0

Hvorfor vil i overhoved lave brinten ude ved møllerne? Elektriciteten skal alligevel transporteres via el-nettet når det skal bruges til andre ting

Pointen er at møllerne kan bygges til halv pris hvis du dropper den med at "elektriciteten skal alligevel transporteres...". Du kan bygge vindmøller på nogle placeringer hvor det vil være helt upraktisk at etablere forbindelse til højspændingsnettet.

  • 0
  • 0

Nettilslutningen fra parken til det eksisterende højspændingsnet koster 5-15 % af de samlede udgifter til en typisk dansk havmøllepark som f.eks. Horns Rev 2, Rødsand 2 og Anholt.

Udgiften til nettilslutningen kan blive noget højere afhængig af teknologivalget for en stor kommende havmøllepark, men det er en helt anden sag.

Udgifterne til drift og vedligehold stiger normalt med utilgængeligheden eller afstanden til land, hvilket heller ikke gør det billigere at etablere vindmøller meget langt fra land.

Samlet set har jeg meget svært ved at se hvordan "møllerne kan bygges til halv pris", hvis nettilslutningen udelades.

  • 0
  • 0

Nettilslutningen fra parken til det eksisterende højspændingsnet koster 5-15 % af de samlede udgifter til en typisk dansk havmøllepark som f.eks. Horns Rev 2, Rødsand 2 og Anholt.

Her er et link: http://193.88.185.141/Graphics/Publikation...

Nettilslutning i procent ved forskellige fremtidige placeringer for vindmølleparker:

Djursland: 21%
Horns Rev: 26%
Jammerbugt: 27%
Ringkøbing: 22%
Store Middelgrund: 17%
Kriegers Flak: 27%
Rønne Banke: 19%

Så jeg må indrømme at have overdrevet lidt ved at sige halvdelen. 17%-27% er stadig en betydelig andel af anlægsudgiften, som kan spares. Og det kan formodentlig åbne nogle nye placeringer, som man slet ikke overvejer fordi nettilslutning vil være helt umulig.

En ide kunne være flydende vindmøller, det er lidt nemmere bare at smide et anker ud ved den endelige placering.

  • 0
  • 0

Til PHKs indledende spørgsmål ligger svaret sådan set i spørgsmålet. Jo mindre biomasse, jo mindre mængde resulterende energi, des vigtigere er det da så bare, at tog (al landbaseret persontransport) kommer over på el, så den smule biofuels, der er, kan bruges i fly, skibe og visse lastbiler.

Men i øvrigt tror jeg ikke, du har ret. Der er allerede flere måder at konvertere og opgradere biomasse og biofuels, som nok skal sikre, at det bliver vigtigt for transporten i fremtiden. Forgasning, for blot at nævne en.

I 2050 forventer vi en biomasserest til biofuels på omkring 100PJ. Vi har lavet et scenarie efterfølgende, som baserer sig på energiforliget (som brænder biomassen af), og her er der meget lidt frem til 2030, med mulighed i 2050 for omkring 80 PJ. Det burde da kunne give en del biofuels på sigt.

Vi har kun meget lidt brint i vores scenarie, fordi energiregnskabet ikke er særligt godt og fordi det er et svært håndterbart brændsel, som flere af jer pointerer. I hvert fald indtil videre - hvad fremtiden vil bringe er arbejdsgruppen åben overfor, men ikke i en grad, så vi ville lægge det ind i scenariet.

  • 0
  • 0

så den smule biofuels, der er, kan bruges i fly, skibe og visse lastbiler.

Taget i betragtning at der er tvivl både om størrelsen af de mulige landbrugsarealer, klimaet der skal dyrkes I, samt lødigheden og udbyttet af konverteringen til bio-fuel, finder jeg det helt utroligt optimistisk bare at sige "biofuels klarer den sag".

Jeg har stadig ikke set en analyse der dokumentere eller blot sandsynliggør at vi kan producere biofuels nok til landbrugets eget behov og jeg har slet ikke hørt om andre energikilder end fyldende kulbrinter der kan opfylde landbrugets krav om energidensitet og lav vægt.

Jeg er helt enig I at det vil være vidunderligt hvis vi kan slippe en lille solcelledreven robot løs på græsplænen og tappe fire liter biobenzin af om aftenen.

Men indtil nogen faktisk fremviser den robot, er det dybt uansvarligt at budgetere med teknologien.

Hvad er plan B hvis biofuels ikke leverer varen ?

  • 0
  • 0

På et punkt er du enig med arbejdsgruppen. Gruppen mener på ingen måde, at biofuels klarer den sag.
Og, vi regner med, at landbrugsmaskiner kommer til at køre på biofuels, men Range Roveren på el.

Læs rapporten.

I alt scenariearbejde er plan B at opdatere scenarierne (og de evt tilknyttede politikker), hvis forudsætningerne/vurderingerne ikke holder stik. Det er ikke sandheden, vi giver. Det er et bud på en mulig fremtid.

  • 0
  • 0

Jeg roste Teknologirådet for et godt initiativ og en læseværdig rapport.
Mon Teknologirådet under arbejdet fandt en forklaring på oplysningen side 25 om at godstrafik på bane i Danmark er 9 % og 35 % i Sverige? Svensk industri laver både eltog og lastbiler, så det er næppe industristøtte, der er forklaringen.
"Større modalskifte". Jeg går ud fra, at Lars Klüver henviser til flytning af containere med lastbil derefter eltog og så lastbil igen. Jo længere afstand, desto mere fornuftigt må det da være - som alternativ til lastbil hele vejen gennem Europa, som man gør i dag, hvor motorvejene er fyldt godt op med store lastbiler.
Og at elektriske højhastighedstog må kunne tage markedsandele fra fly i Europa på landstrækninger - det forekommer mig indlysende.
Min kronik var motiverede forslag til, hvad Teknologirådets næste rapport på området kunne indeholde / belyse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten