Replik: Genanvendelse af glasfiber vil gavne bredt

Anja Pedersen er chefkonsulent i Wind Denmark Illustration: Wind Denmark

Ingeniøren bragte 17. april en historie om, at mængden af affald fra vindmøllebranchen, der skal deponeres, vil stige markant i fremtiden. Som det fremgår af Ingeniørens dækning, så deponeres en stor andel af udtjente vindmøllevinger i dag på deponier, hvor vingerne opdeles i mindre dele og nedgraves.

Læs også: Ringe affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads

I øvrigt sammen med glasfiber og andre materialer fra andre industrier. I vindmøllebranchen deler vi synspunktet, som frembringes i artiklen, nemlig, at udtjente vindmøllevinger i højere grad skal udnyttes som ressource. Og det arbejder vi på i vores virksomheder og flere andre brancher.

Årsagen til deponi af udtjente vindmøllevinger er, at der til dato desværre endnu ikke er udviklet en metode, hvormed glasfiberen kan genanvendes på en måde, der giver økonomisk og praktisk mening. Derfor benytter branchen muligheden for at deponere det ikke genanvendelige materiale, hvilket er en gængs og lovlig mulighed.

Ifølge Dansk Affaldsforening deponeres ca. 3 pct. (407.000 ton i 2017) af alt affald i Danmark, mens 68 pct. i alt genanvendes. Den sidste del energiudnyttes. I 2017 blev der nedtaget omkring 800 ton vindmøllevinger i Danmark, hvoraf en stor del formentlig er deponeret, mens andre vinger er brugt til andre formål, som støjskærme, samt til eksport. Dermed udgør udtjente vindmøllevinger under 1 pct. af det deponerede affald i Danmark i 2017, der var et stort år for nedtagning.

Det skal være klart, at selvom deponi er en tilgængelig, lovlig og udbredt metode, så vil vi som branche gerne have mulighed for at gøre andet med restprodukterne fra vinger. I dag kan vingerne benyttes som fyld i støjværn langs veje, men med stigende mængder affald fra bl.a. vinger kan denne anvendelse ikke stå mål med mængden af affald.

I 2025 vil vindsektoren i EU med 66.000 ton være den femtestørste kilde til glasfiber/kompositaffald overgået af marine, transport, el- og elektronik samt byggesektoren. Sidstnævnte genererer knap tre gange så meget glasfiber (og lignende) affald, som vindsektoren.

Vindenergi er den mest udbredte teknologi i den grønne omstilling, og som en bæredygtig industri er vindmølleindustrien og ejere af vindmøller naturligvis stærkt interesserede i at bidrage til, at alle dele af en vindmølle kan genanvendes, når en vindmølle skrottes efter 20-30 års drift.

Afhængigt af om det er land- eller havvindmøller tager det typisk 6-12 måneder for en vindmølle at tjene sig selv hjem rent energimæssigt, set over levetiden. Hertil kommer, at genanvendelsesprocenten på en nedtaget vindmølle er omkring 90 pct. Den procentandel skal gerne helt op på 100 pct., selvom de sidste procent altid er de sværeste.

Det kræver forskning, og det har vindmølleindustrien og en række andre industrier, der producerer glasfiberaffald, været i gang med i årevis, og er det fortsat. Det samme gælder design af vinger, hvor cirkulær økonomi og affaldsgenvinding er indtænkt fra starten. Og arbejdet fortsætter indtil der kommer brugbare løsninger, der er økonomiske også i stor skala.

Læs også: Glasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg

For nylig har flere af de store førende virksomheder indsendt en ansøgning til Innovationsfonden. Projektet, der ansøges om, skal både se på mekanisk neddeling af glasfiberen, co-processing, hvor de organiske dele af vingen afbrændes og glasfiberen iblandes cementen, samt pyrolyse.

Ydermere har vores europæiske brancheforening WindEurope indgået samarbejder med kemi- og glasfibersektoren for at finde løsninger for genanvendelse af vingerne.

Som afslutning vil jeg påpege, at 98 pct. af al glasfiber, der stammede fra de 11 nedtagne vindmøller i havvindmølleparken Vindeby blev genanvendt. Ingen vinger eller naceller er blevet deponeret, men derimod spidsen af navet fra møllerne. Af artiklen i Ingeniøren er jeg bange for, at læseren kan få et andet indtryk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil lige oplyse at de ca. 30 vinger fra Vindeby ligger her på DTU Campus Risø, hvor de skal indgå i forsknings projekter for hvordan man håndterer vingeaffald.

Det kan man selvfølgelig godt kalde genanvendelse, men havde vi ikke bedt om at få vingerne gratis, tvivler jeg på de var blevet genanvendt.

Så lad os nu kalde en spade for en spade. Komposit materiale fra de vinger der produceres i dag er svært genanvendelige, og det problem skal vi selvfølgelig have løst.

Hvis vindenergi skal spille en signifikant rolle i fremtidens energi system, skal der ske mindst en ti dobling i den årlige globale opstilling af vindmøller, sammenlignet med i dag.

Så løsningen på komposit affaldet skal selvfølgelig kunne håndtere et så stort masseflov.

  • 8
  • 1

Så lad os nu kalde en spade for en spade. Komposit materiale fra de vinger der produceres i dag er svært genanvendelige, og det problem skal vi selvfølgelig have løst

Enig, selv hvis man kunne adskille fibre, kernemateriale og matrix er der ikke meget at komme efter, fibrene er ødelagt. Eneste langtidsholdbare muligheder jeg ser er, enten at bruge materialet som det er, eller køre hele molevitten igennem en cementovn. Skal man bruge materialet som det er, kan man forstille sig savværker der skærer vingerne op på en hensigtsmæssig måde.

  • 4
  • 0

Det kan man selvfølgelig godt kalde genanvendelse, men havde vi ikke bedt om at få vingerne gratis, tvivler jeg på de var blevet genanvendt.

Så lad os nu kalde en spade for en spade. Komposit materiale fra de vinger der produceres i dag er svært genanvendelige, og det problem skal vi selvfølgelig have løst.

Det er jo et pænt stærkt materiale. Kan de skæres op og benyttes som f.eks spær, og andre bærende elementer i småbyggeri? Måske de store flader kan bruges som tag plader på små skure? Rundinger og kanter som hegnstolper, brædder........

Økonomisk er det sikkert noget møg ift nye materialer. Der er mange penge at hente i spelt/øko/klimareligions segmenterne. Folk betaler formuer for alskens bras bare det anprises som bæredygtigt.

  • 7
  • 5

De nævnte forslag har det til fældes at de flytter et problem fra en sektor til en anden sektor. I bæredygtigheds termer kan man også sige at materialet bliver downgradet.

Personligt så jeg gerne at ambitionsniveauet bliver, at affaldet fra en gammel mølle kan bruges som råmateriale til en ny mølle. (Sådan burde alle produkter designes.)

  • 8
  • 0

Personligt så jeg gerne at ambitionsniveauet bliver, at affaldet fra en gammel mølle kan bruges som råmateriale til en ny mølle. (Sådan burde alle produkter designes.)

Hvilket er reelt cirkulært genbrug.

Men hvis det skal ske med sådanne materialer kræver det enormt energi forbrug, særligt skabe de nye epoxy/styren materialer fra de gamle, som reelt er power-x men med en del flere trin og dermed omkostninger.

Glasfiber kan måske i nogen grad omsmeltes, hvis man lige udvikler en metode først der gør det uden forureningerne, der svækker materialet.

Ironisk kan vi sige at sådan noget som vores vindmøller, kan kun lade sig gøre en en billig fossil forsyning af olieprodukter og glem alt om vedvarende.

Lige som med alle andre energikilder så er de kun vedvarende i den omfang vi kan producerer materialerne vedvarende hvilket reelt er utopia og igen afhænger af tilgængeligheden af materialet, genanvendelse, kapacitetsfaktor og livscyklus for energikilden, som igen gør det evige salgsargument om hvor lang tid møllen er om at tjene sig energimæssigt hjem, komplet irrelevant og usaglig.

Hvad der er relevant er hvor meget energi du kan producerer i alt per ton materiale over livscyklus som man så også kan kalde effektivitet eller energidensitet. Jo højere den er, jo mere kan man genbruge fordi genbrug kræver meget energi.

  • 0
  • 14

Glas og glasfiber fremstilles af kvartz fra sand. Et råstof vi ikke løber tør for. Hvorfor ikke bare grave det ned i de huller vi efterlader der hvor der graves frisk sand op?

  • 1
  • 0

Jeg synes nedgravning af affald hører fortiden til. Uanset hvor harmløst det måtte være.

Der er heldigvis virksomheder som forsøger at lave Wind-grade thermoplast resiner, eller thermosets som bliver til thermoplast når det hærder. F.eks.: https://www.arkema.com/en/products/product... Og dermed blot kan omsmeltes.

Der er også virksomheder som forsøger at udvikle resiner som ikke stammer fra fossile ressourcer, hvor man så med nogenlunde ro i maven kan afbrænde dem, med et C02 neutralt resultat.

Fibrene er også problematiske da de indeholder forskellig kemi til et fremme bestemte formål. https://en.wikipedia.org/wiki/Glass_fiber Derfor kan man ikke bare hælde gamle fibre tilbage i smelte ovnene. Man skal være sikker på den kemiske sammensætning. Her ville et officielt stel-nummer på alle vinger hjælpe til at vide hvad vingen består af.

Man kan også kigge på biomaterialer, som f.eks. Bambus som umiddellbart kan sammenlignes med traditional glasfiber styrke/vægt forhold.

Alt i alt, er der mange muligheder. Men så længe der er et benhårdt pris-pres, så vil det blive den billigeste løsning der bliver valgt.

  • 5
  • 1

Alt i alt, er der mange muligheder. Men så længe der er et benhårdt pris-pres, så vil det blive den billigeste løsning der bliver valgt.

Udover vi ikke har hørt nye muligheder som man ikke også fortalte om for 10 og 20år siden, så det sjovt disse stadigvæk ikke kan konkurerer.

Lige som det er sjovt man endnu ikke har løst affaldsproblemet for en energikilde man kalder vedvarende og bæredygtig.

Den genanvendelsesprocent er også en sjov udregnet størrelse, givet der er meget forskel på kg/volumen på henholdsvis stål, kobber og så glasfiber/plastik mm.

Ja den industri og lobbyisterne her på siden må siges at være som erfarne komikere.

  • 1
  • 10

Du har ret. Jeg synes også det er for dårligt at vi i vindindustrien ikke har taget affaldsproblemet seriøst noget før. Og at vi har pyntet os med vedvarende og bæredygtige fjer, uden at have tænkt hele livscyklussen for hele produktet igennem.

Det kan forhåbentlig nås at blive fixet inden produkionen igen bliver skaleret en faktor 10 op...

  • 5
  • 0

Det kan forhåbentlig nås at blive fixet inden produkionen igen bliver skaleret en faktor 10 op...

Ja det bliver nødvendigt. Jeg tænker at produktionen skal skaleres meget mere op end 10gange de næste 30år på verdensplan, hvis vi skal løse klimaproblemerne og gøre et reelt indhug i klimaproblemerne.

Jeg vil dog sige hvis alternativet er at brænde dem af uden at gentænke cyklus ind i dette og feks. Omdanne det udledte kulstof til nye brugbare materialer igen. Så er det bedre med deponi i klimamæssig kontekst.

De fattigere dele af verden der bliver opfordret til at bygge mere VE, har nok heller ingen anden økonomisk mulighed end deponi.

  • 0
  • 4

Ja det bliver nødvendigt. Jeg tænker at produktionen skal skaleres meget mere op end 10gange de næste 30år på verdensplan, hvis vi skal løse klimaproblemerne og gøre et reelt indhug i klimaproblemerne.

Jeg lavede for et års tid siden en (meget simpel) beregning der viste, at hvis den globale vindindustri var forsat med den vækstrate på ca. 30% om året som den havde i 20 år frem til finanskrisen i 2009, så ville industrien i dag i 2020 have en størrelse som frem mod 2040 ville kunne udskifte en tredjedel af den fossile energi. Hvis solenergi og atomkraft tog sig af de resterende 2/3 ville vi kunne nå i mål nogenlunde i tide.

Men siden 2009 har vi sejlet rundt omkring de 50 GW opført kapacitet om året, hvor vi i virkligheden burde ligge mellem 500 og 1000 GW om året.

Så du har nok ret, en faktor 10 er ikke længere nok. Men dog en start.

  • 4
  • 0

De nævnte forslag har det til fældes at de flytter et problem fra en sektor til en anden sektor. I bæredygtigheds termer kan man også sige at materialet bliver downgradet.

Personligt så jeg gerne at ambitionsniveauet bliver, at affaldet fra en gammel mølle kan bruges som råmateriale til en ny mølle. (Sådan burde alle produkter designes.)

At materialerne i et produkt igen og igen kan bruges i næste generation af produkter lyder rigtigt, men er det altid det mest rationelle eller det mest miljørigtige?

Hvis vi kan bruge udtjente vinger (og lystbåde for den sags skyld) i produktionen af cement er det så ikke en både fin og bæredygtig anvendelse?

Det virker underligt at kræve et særligt producentansvar af vingeproducenter når vi ikke stiller tilsvarende krav til andre produkter vi bruger i meget større mængder.

Toiletpapir og mælkekartoner bliver ikke til nyt toiletpapir og nye mælkekartoner. På en god dag bliver det ene til biogas og slam til forbrænding eller gødning og det andet til kraft varme. Så længe affaldsprodukter kan genbruges eller nyttiggøres er det så ikke ligegyldigt om det kommer tilbage som råmaterialer hos den samme producent?

  • 5
  • 0

Så længe affaldsprodukter kan genbruges eller nyttiggøres er det så ikke ligegyldigt om det kommer tilbage som råmaterialer hos den samme producent?

Som udgangpunkt vil jeg give dig ret, så længe der ikke opbygges affaldsproblemer.

Jeg tror det vigtigste er, at producenten af et produkt, har ansvaret for affaldshåndteringen af produktet. Om det så kommer til at indgå som det samme produkt eller andre produkter det må den enkelte producent jo finde ud af.

Så hvis en cement producent kan finde ud af at affaldshåndtere brugt cement der er produceret af gamle møllevinger, så er det fint med mig.

  • 3
  • 0

Så hvis en cement producent kan finde ud af at affaldshåndtere brugt cement der er produceret af gamle møllevinger, så er det fint med mig.

Cementen bliver mig bekendt uskelnelig fra anden cement. Epoxyen brænder i klinker ovnen og hjælper med opvarmningen og fibrene nedbrydes til mel der er tilsvarende alle mulige andre mineraler der er til stede i cement.

Til gengæld ender mørtel og andet nedbrydningsaffald dagligt i deponi i tonsvis. Men det har ikke noget med vindmøller at gøre.

  • 1
  • 0

Til gengæld ender mørtel og andet nedbrydningsaffald dagligt i deponi i tonsvis. Men det har ikke noget med vindmøller at gøre.

Så må vi bare håbe at der ikke opstår et miljø problem en gang i fremtiden.

Nu har Cement industrien, mig bekendt, heller aldrig påstået at være CO2 neutral eller bæredygtig.

  • 5
  • 0

Til gengæld ender mørtel og andet nedbrydningsaffald dagligt i deponi i tonsvis. Men det har ikke noget med vindmøller at gøre.

Så må vi bare håbe at der ikke opstår et miljø problem en gang i fremtiden.

Nu har Cement industrien, mig bekendt, heller aldrig påstået at være CO2 neutral eller bæredygtig.

Det ville være relevant at stille krav til entreprenørfaget at de udvikler en beton der kan bruge gammel mørtel eller finder på andre anvendelser. Men hvad med eksempelvis glasuld - det går også til deponi. At isolere boliger vipper højt med det grønne flag.

  • 2
  • 0

Men hvad med eksempelvis glasuld - det går også til deponi. At isolere boliger vipper højt med det grønne flag.

Som jeg har forstået det, så er mængden af vinge-affald (eller komposit affald generelt) for små, for udforudsigelig i forsyningssikkerhed og for uensartet til at glasulds producenterne finder det relvant. Det kan måske ændre sig, når mængderne stiger, eller det bliver forbudt at deponere - så man kan tjene penge på af aftage kompositaffald.

  • 3
  • 0

Men hvad med eksempelvis glasuld - det går også til deponi. At isolere boliger vipper højt med det grønne flag.

Som jeg har forstået det, så er mængden af vinge-affald (eller komposit affald generelt) for små, for udforudsigelig i forsyningssikkerhed og for uensartet til at glasulds producenterne finder det relvant. Det kan måske ændre sig, når mængderne stiger, eller det bliver forbudt at deponere - så man kan tjene penge på af aftage kompositaffald.

Glasuld i sig selv er farligt affald og skal i deponi når det kasseres. Glasuldsproducenterne kan ikke genbruge glasulden til frisk glasuld da det er for forurenet.

Hvis ikke de kan genbruge glasuld kan de nok heller ikke forventes at kunne bruge glasfiber.

Til gengæld kan man jo så F.eks bruge glasfiberen til at lave cement af. Når man altså har nok af den.

  • 1
  • 0

Hvis vi kan bruge udtjente vinger (og lystbåde for den sags skyld) i produktionen af cement er det så ikke en både fin og bæredygtig anvendelse?

Jo, så længe den indfyrede epoxy/kernematetiale substituerer fossiler ser jeg det nærmest som den perfekte løsning.

Og sat på spidsen: selvom vi brændte skidtet på et skt Hans bål ser jeg ikke det store problem i det resulterende CO2 udslip. Den mængde CO2 en vindmølle sparer atmosfæren for, er astronomisk meget større end den smule latente CO2 der er i et sæt vindmøllevinger.

En møllevinge er stor, men i den store sammenhæng er brugte vinger et ikke-problem der distraherer os fra at løse nogle af verdenens rigtige problemer, som f.eks reduktion af plastikindpakning af alt fra SD kort til nylagte hundelorte.

  • 8
  • 0

En møllevinge er stor, men i den store sammenhæng er brugte vinger et ikke-problem der distraherer os fra at løse nogle af verdenens rigtige problemer, som f.eks reduktion af plastikindpakning af alt fra SD kort til nylagte hundelorte.

Af og til bliver "genanvendelse" et mantra uden reelt indhold. Det regnes for godt og et mål i sig selv uden skelen til at det kan koste voldsomt at skulle genanvende noget som ikke er et miljøproblem, det fylder blot en smule. Der er ingen der taler om at genanvende de gamle asbest-tagplader, selvom de også fylder.

  • 3
  • 4

Steffen Rasmussen

Jeg lavede for et års tid siden en (meget simpel) beregning der viste, at hvis den globale vindindustri var forsat med den vækstrate på ca. 30% om året som den havde i 20 år frem til finanskrisen i 2009, så ville industrien i dag i 2020 have en størrelse som frem mod 2040 ville kunne udskifte en tredjedel af den fossile energi. Hvis solenergi og atomkraft tog sig af de resterende 2/3 ville vi kunne nå i mål nogenlunde i tide.

Energiforbruget er ca. 14.000 Mtoe. Ca. 70% er spild, der ikke vil være med elektricitet (termiske kraftværker, gammeldags biler, opvarmning uden varmepumper osv.), så det du skal erstatte er 4.200Mtoe, der omregnet til MWh er 48.846.000.000.

Hvis vi tager udgangspunkt i 60% kapacitetsfaktor for ny vindenergi, så skal der opstilles (48.846.000.000 / 0.6) / 8760 = 9.300 GW vindmøller.

Hvis det fordeles på 6MW landmøller, så er 1.550.000 nok.

Hvis det var fordelt på 15MW havvindmøller, så er 620.000 nok eller 31.000 årligt.

Det er hverken ret meget i forhold til den globale industrielle kapacitet, det globale materialeforbrug eller den globale økonomi.

51.3 GW blev installeret i 2018 til ialt 597 GW.

Hvis du vil dække klodens totale energiforbrug idag med vindenergi og det ikke steg frem imod 2040, så skulle stigningen i årlig installeret vindkapacitet være 18%.

Hvis vi regner med 3% årlig stigning i energiforbruget, så skal stigningen i årlig installeret vindenergi være 23% i gennemsnit frem til 2040 for at levere 100% af klodens energiforbrug kun med vindenergi.

Nu kommer vindenergi ikke til at levere 100% af klodens energiforbrug i 2040, da der vil være et stort bidrag fra solceller og man nok vil beholde vandkraft og måske nogle andre vedvarende energikilder. Hvis vi antager at vindenergi kommer til at stå for 1/3 af energiforsyningen globalt i 2040, så skal der blot en vækst på 14% årligt til.

Personligt tror jeg at det afhænger af stigningstakten i subsidierne til fossil energi, hvis subsidierne fortsætter med at stige, så tager det længere at komme væk fra fossil energi, hvis subsidierne fjernes, så overstås fossilenergi meget hurtigt.

Tesla er nu mere værdifuld end Shell og Ørsted er tæt på at være mere værdifuld end BP, og det er sådan set kun træghed i opfattelsen hos investorer, der holder værdien af Shell og BP så højt, da de åbenlyst spekulerer i at oliepriserne vil stige sammen med subsidierne.

  • 7
  • 0

Jens Østergaard, jeg er generelt enig i dine beregninger, men jeg synes et par af forudsætningerne er lidt for optimistiske.

Først og fremmest er kapcitets faktoren på 60% høj. Jeg har selv sat den lavt til 25% (det er hvad man får i dag, når man ser på den globale produktion divideret med den globale kapacitet). Den kan man nok forvente vil stige i takt med at mere effektive møller bliver sat op, men så forventer jeg at at tallet vil falde igen, efterhånden som markedet mættes.

Jeg er heller overbevist om at vi kan undgå det store energi-spild når man skifter fra fossil-energi til sol/vind. Vi kommer ikke udenom at skulle lagere en del af energien og der forventer jeg segnificante tab. Derfor antog jeg blot at vi har brug for samme mængde primær energi.

Og sidst, så kunne jeg ikke lige se om du har indregnet den begrænset levetid på møllerne ind?

  • 1
  • 1

Jeg bruger denne formel, der udregner hvor mange giga watt vindenergi der skal opsættes om året, for udskiftning af hver 1 million tons olie eqivalenter GW opsat vind om året = (11630/Lifetime)/(Kapacitetsfaktor*8760)

11630 er omregnig fra GWh til Mtoe 8760 er timer pr år.

Hvis man som jeg sætter Kapacitets faktoren til 0.25 og Lifetime til 20 år, så får man at der skal opsættes 0.27 GW vindmøller om året for erstatning af hver million tons olie der hentes op om året.

  • 0
  • 2

Steffen Rasmussen

Jeg bruger denne formel, der udregner hvor mange giga watt vindenergi der skal opsættes om året, for udskiftning af hver 1 million tons olie eqivalenter GW opsat vind om året = (11630/Lifetime)/(Kapacitetsfaktor*8760)

De fleste landmøller, der kommer op vil komme op i gode områder og vil nå over 60% i kapacitetsfaktor. Havvindmøller vil også ligge over 60%, så hvorfor bruge 25%, der vel endog er lavere end den installerede kapacitet allerede?

Lifetime er +25 for alle nye møller og vel også i gennemsnit over 20 for den installerede base, men vi kan nok blive enige om at driftsomkostningerne hurtigt vil lukke mange vindmøller ned.

Du skal huske at regne 70% fra, da den energi vi bruger er virkeligt ineffektivt omsat til arbejde i forhold til elektricitet. Man kan godt argumentere for mere, da der fx elbiler er mere end 70% mere effektive og varmepumper mere end 70% effektive ligesom termiske kraftværker inklusive minedrift og logistik ikke sniger sig op på 30% effektivitet på globalt gennemsnit.

Ellers er ligningen jo den samme i mit excel som i dit.

  • 4
  • 0

Steffen Rasmussen "Vi kommer ikke udenom at skulle lagere en del af energien og der forventer jeg segnificante tab. Derfor antog jeg blot at vi har brug for samme mængde primær energi."

I det ene scenarie regner jeg med 3% årlig stigning i det globale energiforbrug. Ved 3.5% er der tale om en fordobling, men fra 1992 til i dag er energiforbruget steget fra ca. 8millioner Mtoe til 14millioner Mtoe svarende til en gennemsnitlig stigning på 2% årligt.

Mine anslåede 3% årlig stigning bør derfor give plads til tab ved lagring og til PTX for de mængder flydende og gasformige brændstoffer samt gødning, der skal bruges.

Hvis man som du antager går efter nøjagtigt samme mængde primær energi, så regner du med for meget tab vil jeg mene - selv med stigende energiforbrug.

Hvis vi som slag på tasken sagde at 19% af energien skal via PTX, så svarer det til forskellen mellem en fortsat 2% stigning og en 3% stigning, så jeg vil mene at mine tal er ret robuste.

Lige nu handler kampen om markedet efter fossil energi og der er den store udfordring at klare solenergi, der meget hurtigt har formået at reducere energiprisen.

Vindenergi og især offshore er kommet rigtigt godt med i prisfaldet og har nogle særlige komparative konkurrencefordele som vil tillade en plads på markedet også selvom prisen per energienhed bliver noget højere end solenergi.

  • 2
  • 0

Som gammel specialist i smelteråvarer ved Rockwool vil jeg påstå, at den mængde fibre, som kommer fra brugte mølle vinger kan omsmeltes til isoleringsfibre. Volumen mæssig og procesmæssig burde de relativt begrænsede mængder fiberaffald udmærket kunne indgå i smeltestrømmen hos Glasuld eller Rockwool. Problemet er, hvad det koster at kompensere for en forkert kemi i forhold til den ønskede smelte og har det relevans i forhold til eksisterende råmaterialer og andre eksterne affaldsstrømme. Glasuld vil jeg gætte producerer 50.-80.000 ton smelte om året, men en væsentlig del af deres råmateriale er kasseret vinduesglad fra Trekants-området. Det er et dejlig homogent materiale, som kan sorteres meget ren og fri for svært smeltelige partikler. Og netop usmeltede partikler er kritisk i Glasulds proces, hvor smelten slynges til tynde tråde ved at flyde ud gennem huller i en roterende kop. Rockwool producerer nok 100.-150.000 tons/år smelte på hver af de 2 danske fabrikker. Spindemæssigt vil det næppe være det store problem, men glasfiber sammensætningen er voldsomt afvigende fra den ønskede sammensætning i stenuld (for meget alkali og for lidt aluminium-oxider) så der bliver et stort behov for at kompensere med andre materialer, som kan sænke alkali-niveauet. Det kan sandsynligvis klares, men også her er spørgsmålet, hvilke andre genbrugsmaterialer fortrænges og hvad bidrager de med økonomisk. Det kan nemt være større summer end deponi omkostningen for fiber-kompositten. I bund og grund er det et spørgsmål om, hvad affaldsproducenten vil betale for at få sit produkt konverteret til noget nyttigt - ikke om det er muligt.

  • 6
  • 0

Det her er så gamle nyheder at det er fundet i historiebøgerne og det vil ikke ændre sig før vindmølleproducenterne ved lov tvinges til at ændre metoden. Intet kan hamle op prismæssigt med et hul i jorden om det så er vindmøllevinger, Tag fra S-tog, kemi rester eller alt andet. Løsningen er så simpel som enkel, total forbud mod deponering af vindmøllevinger.. hvis man ikke pt kan anvende dem til noget så må man oplagre dem på producentens område og max i 5 år derefter er det solide dagbøder.. man har i alt for mange år pyntet sig med lånte grønne fjer og ikke gjort noget for at ændre det da alt er dyre end et hul i jorden og man har lobbyet godt for sig selv så politikerne ikke vil røre de flinke drenge i klimaklassen. Her er der kun tvang der kan ændre opførslen

  • 0
  • 5

Glasuld vil jeg gætte producerer 50.-80.000 ton smelte om året, men en væsentlig del af deres råmateriale er kasseret vinduesglad fra Trekants-området. Det er et dejlig homogent materiale, som kan sorteres meget ren og fri for svært smeltelige partikler. Og netop usmeltede partikler er kritisk i Glasulds proces, hvor smelten slynges til tynde tråde ved at flyde ud gennem huller i en roterende kop. Rockwool producerer nok 100.-150.000 tons/år smelte på hver af de 2 danske fabrikker. Spindemæssigt vil det næppe være det store problem, men glasfiber sammensætningen er voldsomt afvigende fra den ønskede sammensætning i stenuld (for meget alkali og for lidt aluminium-oxider) så der bliver et stort behov for at kompensere med andre materialer, som kan sænke alkali-niveauet. Det kan sandsynligvis klares, men også her er spørgsmålet, hvilke andre genbrugsmaterialer fortrænges og hvad bidrager de med økonomisk. Det kan nemt være større summer end deponi omkostningen for fiber-kompositten. I bund og grund er det et spørgsmål om, hvad affaldsproducenten vil betale for at få sit produkt konverteret til noget nyttigt - ikke om det er muligt.

Hvis der vitterligt produceres 50000 tons glasuld om året (Der ifølge Miljøstyrelsen klassificeres som farligt affald der skal i deponi) er det et væsentligt større problem end 400 tons vindmøllevinger.

Hvorfor skal glasuldsfabrikanter ikke tage deres varer retur hvis det bliver et krav for vingeproducenter?

Det er farligt at kaste med sten hvis man selv bor i et glasuldshus.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten