Replik: Fremstilling og brug af kemiske stoffer skal ske mere bæredygtigt

Hans Christian Mengel er formand for branchen Kemi & Life Science, Marianne Lyngsaae er Quality Manager og REACH- & biocidrådgiver i Brenntag Nordic A/S, og Jakob Zeuthen er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Køreplanen for EU’s kemikalistrategi adresserer behovet for større bæredygtighed. Det skal være uomtvisteligt, at bæredygtighed for kemien må hvile på solid og troværdig dokumentation, for udokumenteret bæredygtighed har ikke stor værdi for hverken tillid, sundhed og miljøet.

Forfatterne til debatindlægget i Ingeniøren 2. oktober 2020 EU’s kemikalistrategi kan spærre for teknologisk innovation, Gitte Tuesen (Danmarks Farve- og Limindustri) og Christof Walter (German Paint and Printing Ink Association) skriver, at det er deres ‘påstand’, at et kemisk stof, uanset om det er syntetisk fremstillet eller naturligt forekommende, aldrig i sig selv er bære- eller ubæredygtigt.

Lidt af en hårdtslående påstand, der stiller en indsats for mere bæredygtighed af kemi ‘skak-mat’, og artiklen forholder sig kun lidt til, at bæredygtighed også afhænger af, hvordan kemiens råmaterialer fremskaffes, og hvordan de i den sidste ende bruges og bortskaffes.

Vores indlæg til debatten vil derfor præcisere, hvad bæredygtig kemi i virkeligheden er, og i denne betydning, vigtigheden af at udvikle bedre løsninger til fremtiden end dem, vi bruger og kender i dag.

Bundtlandrapporten brugte og beskrev for første gang bæredygtighed: ‘at skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov’. Kemiske stoffer indgår i alt som omgiver os, i os selv som mennesker og i alt vores forbrug. Som naturlig konsekvens af dette og, at vi bliver flere og flere mennesker med behov, berøres af kemiens verden. Derfor også af et nødvendigt behov for mere bæredygtighed.

Læs også: Debat: EU’s kemikaliestrategi kan spærre for teknologisk innovation

Det er uomtvisteligt, at der er noget der hedder bæredygtig kemi, fordi uden dette kan forbruget ikke være det, og verden ikke skabe en mere bæredygtig balance. Bæredygtighed handler først og fremmest om at tage ansvar.

Fremstilling af kemi i sin rene form kræver ressourcer, som primært kommer fra fossile oliekilder. Mere end 95 pct. af hele vores 85 mio. ton store kemikalieforbrug i EU kommer fra fossile kilder. Det kræver kemikalier og andre ressourcer at fremstille f.eks. en bluse eller et par bukser til bl.a. blegning af bomuld og pigmenter til indfarvningen.

Bluse og bukser kan ganske rigtigt bruges mere bæredygtigt af forbrugeren på en måde, så de bliver mere langtidsholdbare igennem skånsomme vaskeprocesser med bedre vaskekemikalier og skånsomme tørreprocesser. I producentledet og i fremstillingsprocessen ligger imidlertid et væsentlig ansvar for design og valg af råmaterialer, som øger bæredygtigheden og på sin vis beslutter, i hvor høj grad beklædning kan opfattes som mere bæredygtig.

Det omfatter valg af fibre som virgine eller recirkulerede, så en varedeklaration kan beskrive bæredygtigheden til forbrugeren i form af en procentandel af recirkulere bestanddele. Det vedrører også valg af blegemidler og pigmenter og andet ressourceforbrug under processen, herunder om der er anvendt sort eller grøn energi i fremstillingen, og om tøjet er fløjet eller sendt med skib.

Analogt kan kemi i ren form, f.eks. blegemidler og pigmenter, være fremstillet ud fra et større eller mindre ressourceforbrug /energiforbrug med efterfølgende CO2-aftryk. Ifølge en oversigt fra den kemiske industri i Europa fra vores europæiske brancheorganisation for kemikaliedistribution FECC har kemiproducenterne formået at reducere deres energiforbrug med 60 pct. mellem 1990 og 2014 på trods af en vækst på 80 pct. i samme periode.

Dette indikerer, at fremstilling af kemiske stoffer er blevet væsentligt mere bæredygtig, fordi bæredygtighed omfatter de tiltag, der er gjort i hele livscyklusen for kemikalierne, herunder også fremstillingen. Vi oplever nu, at danske produktionsvirksomheder, som aftager kemi, begynder at spørge til det CO2-aftryk deres indkøbte kemi efterlader. Brancheorganisation Cefic anfører for EU kemiindustrien, at kemisk genanvendelse er essentielt for EU.

Parallelt med gradvis udvikling hen mod flere recirkulerede tekstilfibre findes der også muligheder for at udvikle bedre løsninger for kemisk affald, hvor kemi i stedet for at blive destrueret som affald kan genanvendes og bevares som ressource ved at blive anvendt igen i værdikæderne. Dette er en udvikling hen mod mere bæredygtig ressourceudnyttelse af kemiske stoffer tilsvarende tekstiler, plast og andre ressourcer.

Nej, bluse og bukser tager ikke ansvar for sig selv, det gør derimod de virksomheder og mennesker, som er involveret i de nødvendige produktionstrin og værdikæder, som får tingene til at ske. Men vi italesætter blusen og bukserne som dem, der er mere eller mindre bæredygtige og forhåbentlig på et dokumenteret grundlag. Tilsvarende for et nyt mere bæredygtigt byggeri, hvor genanvendte materialer og bæredygtige løsninger indgår.

Kemiske stoffer i sig selv vil derfor analogt også kunne italesættes som mere eller mindre bæredygtige, baseret på mere miljøvenlige råmaterialer, forbedrede løsninger for fremstillingen hos producenten, som også omhandler design for øget cirkularitet og genanvendelse.

Køreplanen for EU’s kemikaliestrategi er koblet til EU’s green deal, som peger på behov for transformation af EU til en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med mindst en halvering af udledning af drivhusgasser i 2050. Derfor peger EU også på behov for en innovativ, ansvarlig og bæredygtig kemiindustri med erkendelsen, at mere bæredygtig kemi spiller en fundamental rolle i fremtidens moderne samfund.

Ligesom under tilblivelsen af REACH-forordningen og andre store reformer, er der nu behov for indsigtsgivende stakeholder-diskussioner. Her synes vi, at det ærgerligt, at indlægget i Ingeniøren 2.oktober ikke roser og favner EU’s fremsynede køreplan mere, end tilfældet er. Også set i lyset af arbejdet hen mod en ny kemiindsats i Danmark fra 2022 skal til at begynde.

Det er vores ønske, at den nye kemiindsats 2022-2025 skal læne sig op ad EU’s kemikaliestrategi og fremme mere bæredygtighed og cirkulær kemi bl.a. gennem udvikling af bedre rammevilkår, nye lovgivningstiltag og skabelse af incitamenter, der får tingene til at ske.