Replik: Forøget biogasudbygning er en billig vej til at nå 70-procentsmålet

 

Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark Illustration: HMN Naturgas

I Ingeniørens omtale af øgede støtteomkostninger til biogas den 9. december bliver der præsenteret et skævt billede af biogasproduktionen. Det er korrekt, at biogasproduktionen i den nu nedlukkede støtteordning bliver højere end forventet, men det er en afgørende del af historien, at den øgede biogasproduktion bringer Danmark tættere på 70-procentsmålet med en særdeles fornuftig økonomi.

Derfor har regeringen da også klogeligt lagt op til at fastholde både den øgede biogasproduktion og de nye udbudspuljer, der blev besluttet i forbindelse med klimaplanen for energi og industri før sommerferien.

Den forventede stigning i biogasproduktionen er ifølge regeringen på 10 petajoule til 42 petajoule og reducerer udledningen af klimagasser med ekstra 0,6 millioner tons CO2 i 2030. Til sammenligning bidrager aftalen om 775.000 elbiler i den nyligt indgåede transportaftale med en CO2-reduktion på 0,5 millioner tons CO2 i 2030.

Danmark kan ikke undvære hverken biogassen eller elbilerne, men det er faktuelt forkert, når Ingeniøren citerer Enhedslisten for en udmelding om, at biogas er den suverænt dyreste klimateknologi.

Forskellen i pris på de to nævnte virkemidler er markant. Støtteomkostningen til biogas i den hidtidige støtteordning er på cirka 1.600 kroner pr. ton CO2. Til sammenligning viser Bilkommissionens rapport, at CO2-skyggeprisen for 750.000 elbiler er på 3.400 kroner pr. ton CO2.

I Regeringens klimaprogram for 2020 forventes, at de kommende udbud af biogas vil føre til yderligere 10 petajoule biogas til en CO2-skyggepris på 1.250 kr. pr. ton CO2. Den lavere skyggepris skyldes faldende omkostninger til biogasproduktionen.

Dermed når biogasproduktionen op på 50 petajoule biogas og en CO2-reduktion på mere end 3 millioner tons i 2030, så biogassen bidrager markant til, at Danmark kan nå 70-procentsmålet med en fornuftig økonomi. I det regnestykke har man ikke engang inkluderet biogasanlæggenes store bidrag til den cirkulære økonomi ved at håndtere både husholdningsaffald, industriaffald og husdyrgødning, så vores recirkulering og udnyttelse af næringsstoffer optimeres.

Der er ingen tvivl om, at biogas hører til i den billige ende af de klimavirkemidler, Folketinget har til rådighed. Og med de ekstra fordele, biogassen giver i forhold til den grønne omstilling, så er biogassen en god investering for samfundet.

Læs også: Udbygning med biogasanlæg er løbet løbsk – milliard-regning i vente

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man skal vel ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Og når man beskylder andre for at komme noget faktuelt forkert, så er det jo ikke særlig troværdigt samtidig at sammenligne støtteomostninger til en produktionsform med en transportform.(elbiler) Hvis Frank Rosager skal foretage en sammenlignimg af støtte, så skal det naturligvis være til en produktion og et slutprodukt der er sammenligneligt.

  • 11
  • 2

synes bedst om sine grise! :) Der oplyses meget lidt vedr. størrelse(sorden) af subsidier - faktisk kun at

den øgede biogasproduktion bringer Danmark tættere på 70-procentsmålet med en særdeles fornuftig økonomi

Så hvorfor skulle folketinget dog ikke i første omgang satse på projekter, der alene hviler på privat (/'risikovillig') finansiering? Se fx.:

https://ing.dk/artikel/ptx-paa-vej-groent-...

og

https://ing.dk/artikel/nyt-dansk-ptx-anlae...

  • 6
  • 7

Der kastes vel ikke med sten når jeg skriver, at der er brug for begge dele. Men det er jo reelt at der opnås en billigere CO2 reduktion ved at udskifte den biogas, der løber ud til industrien med biogas. Netop fordi det ikke kræver investeringer i nye maskiner, kedler osv. Der er derfor ingen grund til at stoppe støtteordningerne når de ikke er dyre pr tons ssparet CO2., som klimaministeren også konkluderer. Hertil kommer at det cirkulære som biogasindustrien løser ift. vores affaldsstrømme.

  • 11
  • 1

Jeg betaler 7 kr pr m3 naturgas til mit gasfyr. Hver giver mig ca 12 kWh energi og udleder ca 2,4 kg CO2.

Jeg vil gerne købe biogas til samme pris, men det kan jeg kun, hvis andre (dvs andre skatteydere) betaler et tilskud på 1,60 kr pr kg CO2 jeg udleder eller ca 3,85 kr pr m3 gas. Hvis ikke der var tilskud ville jeg skulle betale10,85 kr - en 55% prisforhøjelse. Bliver det nogensinde konkurrencedygtigt?

  • 8
  • 5

Men det er jo reelt at der opnås en billigere CO2 reduktion ved at udskifte den biogas, der løber ud til industrien med biogas.

@Frank

Biogas er suverænt den højest støttede VE form. For at det kan have sin berettigelse, så skal biogas levere noget der er mere værd for samfundet end simpel rumopvarmning eller procesenergi, som begge kan erstattes med billigere former for VE.

Det er således ikke reelt at påstå, at der kan opnås en billigere CO2 reduktion ved at udskift naturgas med biogas.

Biogas har kun sin berettigelse, hvis det kan anvendes til transport, eller spids-/og nødlast i energisektoren.

  • 15
  • 4

Biogas er et politisk projekt. Biogas giver mening hvis man anvender gylle, slagteriaffald, restprodukter etc. Problemet er bare at staten giver også tilskud til at man bruger primære fødevarer (kvægfoder) til fremstillingen. Hver Foder Enhed (FE) som biogasanlægget forbruger skal erstattes ved dyrkning af anden foder, man tager maden fra køerne. Hvad forurener erstatningsfoderet?

Iht. Århus Universitet giver 1 kg. byg (1 FE) en CO2 udledning på 750 gram.

Biogasanlæg producerer typisk 0,61m3 biogas/kg TS (55% CH4) = 0,220 kg CH4/kg TS Der går 1,2 kg majs (TS) til en FE: Biogasanlæg producerer derfor 1,2 x 0,220 = 0,265kg CH4/FE Der går derfor 1/0,265 = 3,8 FE/kg CH4 Når biogasanlæg fortrænger 1kg fossil CH4, reducerer vi CO2 udledningen med 2,5 kg CO2 Biogasanlæg reducerer 2,5 kg CO2 ved at bruge 3,8FE = 657 gram CO2/FE

Med andre ord bruger man 750g CO2 på at reducere 657g CO2.

Så er transport, processenergi etc. ikke medregnet.

Derfor burde man ikke hverken give tilskud til eller tillade produktion af biogas hvor ”brændstoffet” er noget der kan spises af mennesker eller dyr, eller hvor det kræver en erstatningsproduktion der medfører en forurening ifm. produktionen af denne.

750 g CO2/FE: Side 71 (675/0,90=750g, kompensation for 90% TS) https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf...

0,61m3 biogas/kg TS: Side 23 https://planenergi.dk/wp-content/uploads/2...

Majs 1,2 kg/FE https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/a...

TS= Tørstof

  • 14
  • 2

Hej Kasper Larsen Det er en mærkelig og misforstået ide at man kan kende forskel på fødevarerafgrøder og affald før det ligger i butikken.

For en del år siden havde kartoffelavlerne et forrygende år. De avlede langt mere end forventet. Kartoffelmelsfabrikkerne øgede selvfølgelig produktionen, men ikke mere end hvad de forventede at kunne opbevare og sælge. Resultatet var at rigtig mange kartofler blev brugt til biogas, Prisen på det anlæg jeg kendte var 100 kr pr tons når de blev leveret og tippet ned i modtagegraven. Den pris dækkede landmandens omtrentlige omkostninger ved at fjerne demfra marken, så de ikke groede igen i næste års afgrøde, Alternativt kunne de selvfølgelig sprøjtes væk.

I jordbruget sår man efter at høste en vis mængde. forestil dig hvad der sker hvis vi får rigtig held med, på verdensplan, at undgå madspild, og at hvedehøsten i USA så slår fejl og kun giver et udbytte på 60% af det forventede.

  • 5
  • 1

Hej Carsten Jensen,

Det glæder mig vi er enige om at man kun skal bruge affald til biogas og ikke noget der kunne være brugt til føde/foder. Det du beskriver med kartoflerne gør netop dé kartofler til affald, hvilkdet gør at man reducerer 657 g CO2 pr FoderEnhed (af noget man alligevel ikke kunne bruge til foder) Men det betyder også at man kun skal have biogasanlægskapacitet til at aftage affald. Det er bedre at biogasanlæg står stille (standby) en at man dyrker decideret afgrøde og derved udleder 750g CO2/FE+processenergi for at reducere 657 g CO2/FE

Biogas af føde/foder er et kæmpe madspild. Hvis man så påstår at majsensilagen ikke er mad, men råvare til energiproduktion, kan man ikke ignorere 750/657 forholdet

  • 12
  • 1

Hej Frank Rosager

Der er derfor ingen grund til at stoppe støtteordningerne når de ikke er dyre pr tons ssparet CO2., som klimaministeren også konkluderer

Det er en noget "tynd" indlæg du laver. Argumentet for at biogas er billigt er baseret på en enkel sammenligning med effekten fra tilskud til elbiler; hvad med solfangere, solceller, vindmøller, bølgekraft, integration på elnettet, varmepumper, udtagning af lavbundsjorde, omlægning af landbruget, familieplanlægning, elcykler, hjemmearbejde, samkørslesordninger, CO2 afgifter, efterisolering, CCS, PtX, bioethanol osv?

Hertil kommer at det cirkulære som biogasindustrien løser ift. vores affaldsstrømme.

Det er en anden bekymring. Generelt bør man løse affaldsstrømme ved kilden En af de største affaldsstrømme er gylle fra landbrugets animalske produktion. En produktion, som hverken er bæredygtig eller klimavenlig. Spørgsmålet er hvor længe den affaldstrøm vil eksistere.

PS. Hvordan går det egentlig med udslippene fra biogasanlæggene?

PPS. Her på ing.dk er der et hold debatører, som både har con amore overfor landbruget og som mener at det med CO2, methan er noget pjat. Byggeri af biogasanlæg er typisk drevet af lokale landbrugs interesser. Oplever du, at der blandt "rigtige" landmænd (og ikke ing.dk landbrugs sympatisører) er et stor forståelse hvor CO2, methan og andre klimagassers indflydelse på klimaet og en acept af rigtigheden af f.eks IPCCs konklusioner og anbefalinger.

  • 5
  • 1

Kasper du glemmer, at biogasanlægs vigtigste funktion er at undgå, at metan fra anaerob nedbrydning af organsik stof (som i gylle) slipper ud i atmosfæren. Udslip af 1 g metan svarer til udslip af 25 g CO2-ækvivalenter. Derfor er det ikke relevant, hvor meget naturgas, der spares - men at udslip af metan forhindres. Der således er tale om, at samfundet løser et affaldsproblem for landbruget - og man kunne derfor diskutere, hvem der burde betale. Og af samme grund er det helt forfejlet at lave metan af fødevarer/foder. Når fjernvarmeværker aftager biogas, er det derfor et skidt regnskab, fordi forbruget af gas er 6 gange højere om vinteren, mens husdyrene producerer nogenlunde jævnt over året. Gasanlægget "fodres" derfor hovedsagelig med majs vinteren igennem.

  • 7
  • 1

1 g metan, der afbrændes, udleder 2,75 g CO2 og giver et energiudbytte på 55,49 kJ 1 g metan udledt har en klimaeffekt svarende til udledning af 25 g CO2 og giver intet energiudbytte.

  • 2
  • 0

Hej Peter, jeg er helt enig i at CO2:Metan forhold ift. klimaeffekt er 25 gange, og derfor skal alt anerob nedbrydning ske i biogas anlæg. Vi snakker her om affald som er et restprodukt og som ikke kan bruges til føde/foder (gylle, slagteriaffald, rådne kartofler etc.)

Jeg er også enig i at det er 2,75g og ikke 2,5 som jeg skrev hvilket betyder at man bruger 750 gram CO2 på at producere majsensilage for at spare 723 gram CO2, og det er derfor jeg mener det bør forbydes, at bruge føde/foder da det blot minder om et beskæftigelsesprojket.

Er der nogen der ved andelen af affald vs. føde/foder der bliver brugt i de danske biogasanlæg på årsbasis?

  • 7
  • 0

@Kasper Larsen foder må højst udgøre 12% i vægt af den samlede biomasse som tilføres biogasanlægget. I praksis er mængden dog meget mindre, da værdien af biogas fra foder er meget lavere end fra affaldsprodukter. Læs evt mere her: https://dce2.au.dk/pub/SR349.pdf

Desuden så er drivhusgaseffekten af metan revideret af IPCC fra en faktor 25 ift. CO2 til 35 set over 100 år.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne købe biogas til samme pris, men det kan jeg kun, hvis andre (dvs andre skatteydere) betaler et tilskud på 1,60 kr pr kg CO2 jeg udleder eller ca 3,85 kr pr m3 gas. Hvis ikke der var tilskud ville jeg skulle betale10,85 kr - en 55% prisforhøjelse. Bliver det nogensinde konkurrencedygtigt?

Det som gør, at biogas ikke er konkurencedygtigt med almindeligt naturgas er, at der betales en alt for lav CO2 afgift på både naturgas, og anden brændstof. Vi skal vælge CO2 afgiften så høj, at biogas bliver billigst.

Det bør ikke være konkurencedygtigt med el - det er bedste er, at investere i en eller flere luft-luft varmepumper, og opvarme med dem, eller luft-vand/jordvarme, hvis man har et velisoleret nyt hus med gulvvarme.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten