Replik: Derfor er bygge- og anlægssektorens partnerskab ikke ambitiøse nok
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Derfor er bygge- og anlægssektorens partnerskab ikke ambitiøse nok

 

Morten Birkved er professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU Illustration: Privatfoto

De seneste uger har der været debat bl.a. i Ingeniøren om hvorvidt de 60 anbefalinger Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har præsenteret er ambitiøse eller ej.

Jeg udtalte (i flere sammenhænge), at jeg mener målene er uambitiøse. Argumentationen herfor er ikke kommet korrekt ud, hvilket er beklageligt, og kritikken af min udtalelse er derfor berettiget. Dette ændrer ikke på mit syn på ambitionsniveauet for de 60 anbefalinger, partnerskabet har præsenteret. Jeg vil i dette debatindlæg prøve at forklare mine observationer, tanker og beregninger, som ligger til grund for min kritik.

Læs også: Replik: Klimapartnerskaberne er Danmarks største brainstorm

Udgangspunktet for diskussionen er, hvorvidt et indledende kravniveau på 12 kg CO2-ækv./m2/år er ambitiøst nok, når det medregnes, at kravet vil blive skærpet i perioden 2021-2030.

For at relatere til dette krav kan man bruge SBis rapport omhandlende klimabelastningen fra 60 bygninger opført i perioden 2013-2021. Af denne rapport fremgår det, at 53 ud af de 60 undersøgte bygninger (dvs. 88 pct.) kan opfylde et krav på 12 kg CO2-ækv./m2/år set over en 50 års betragtningsperiode. Endvidere ses det, at 25 pct. af de 60 bygninger allerede opfylder et krav på 8,5 CO2-ækv/m2/år.

Disse tal indikerer, at de 12 kg CO2-ækv./m2/år både er inkluderende og meget belejligt valgt for Bygge- og anlægssektoren. Kravet er inkluderende, da bygninger, som allerede opføres, kan opfylde kravet, og man derved ikke stiller så skrappe krav op, at de aktører, som skal opfylde kravene, demotiveres og vender kravene ryggen.

På den anden side er kravet belejligt for Bygge- og anlægssektoren, da SBi’s tal demonstrerer, at et indledende krav på 12 kg CO2-ækv./m2/år kun vil fordre moderate investeringer i innovation og udvikling, da sektoren allerede nu råder over teknologien til at opføre bygninger, som kan opfylde kravet på 12 kg CO2-ækv./m2/år og i et anseeligt omfang også kan opføre bygninger, der opfylder et skærpet krav på 8,5 kg CO2-ækv./m2/år.

2030-klimaplanen medfører, at Danmark i perioden 2017-2030 skal nedbringe landets drivhusgasemissioner med ca. 28 mio. tons CO2-ækv./år og dermed hvert år 2017-2030 gennemsnitligt skal indfase emissionsbesparelser svarende til ca. 2,2 mio. tons CO2-ækv./år. I 2020 påregnes det, at Danmark vil udlede ca. 44 mio. tons CO2-ækv./år hvilket i 2030 skal være nedbragt til 22,2 mio. tons CO2-ækv./år.

Læs også: Forsker kritiserer byggeriets klimaudspil for at være uambitiøst

Bygge- og anlægssektoren står jf. egne udsagn for »ca. 30 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark« (helt præcist 30 pct. af en national 2018 udledning på 51 mio. ton CO2-ækv./år). I 2020 udleder sektoren dermed antageligt ca. 14 mio. tons CO2-ækv./år.

Partnerskabet fremhæver i rapporten [1] at de 60 anbefalinger vil føre til emissionsbesparelser for sektoren på 5,8 mio. ton CO2-ækv./år. Det vil betyde, at Bygge- og anlægssektoren i 2030 vil udlede ca. 8,0 mio. ton CO2-ækv./år, svarende til ca. 36 pct. af de nationale udledninger.

Det vil sige, at Bygge- og anlægssektoren i perioden 2018-2030 øger deres andel af de nationale udledninger fra ca. 30 pct. til ca. 36 pct. (dvs. sektoren ikke følger resten af samfundets bestræbelser på at nå 2030 målene). Dette kan bl.a. medføre to ting:

  • Såfremt alle industrisektorer gør som Bygge- og anlægssektoren kan dette betyde, at Danmark ikke når 2030 klimamålene.

  • Såfremt Bygge- og anlægssektoren ikke kan nedbringe deres emissioner og vi skal nå 2030 målene, kan dette betyde at andre industrisektorer skal lægge sig mere i tøjlerne.

Da sektorens andel af de nationale udledninger øges og dermed kan forårsage, vi enten ikke når 2030-målene, og/eller at andre sektorer må spare relativt mere end bygge- og anlægssektoren, er det min klare opfattelse, at kravniveauet og dermed de 60 anbefalinger, partnerskabet har præsenteret, ikke er ansvarsbevidste og ambitiøse nok.

Læs også: Forsker: Byggeriets klimapartnerskab pynter sig med lånte fjer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten