Replik: Der bliver brug for både bioethanol og biogas

Lars Yde (Ingeniøren 3. februar) mener, at ethanol er ‘som en hund i et spil kegler i forhold til det fremtidige energisystem’, og at hele halmressourcen derfor bør reserveres til biogas.

Jeg har hørt argumentet om at reservere hele halmressourcen til biogas før, og undrer mig hver gang over, hvorfor folk, der arbejder med methanisering af CO2 fra biogas, finder det særlig relevant at hakke på bioethanol.

Det virker også besynderligt at bruge MEC (Maabjerg Energy Concept) som eksempel, da MEC netop er baseret på en integreret produktion af 2G-bioethanol, biogas og en restfraktion (lignin), der i første omgang vil blive anvendt til kraftvarme. Pr. ton halm vil det give et udbytte på 6,5 GJ ethanol og 2,3 GJ biogas, altså 8,8 GJ energi, der kan anvendes til transport.

Hertil kommer lignin af en så høj kvalitet, at det på sigt vil kunne bruges til mere værdifuld anvendelse end at erstatte træpiller. Dette output er baseret på flere års test.

Et ton halm i biogas forventes at kunne give 5,2 GJ biogas plus en fast biomassefraktion, der er større end i MEC, men af knap så høj en kvalitet. Hvis formålet er at erstatte fossil olie i transport, er udbyttet derfor større i MEC’s kombinerede ethanol- og biogasproduktion. Jeg kunne imidlertid aldrig drømme om at bruge det som argument for, at al halm i Danmark bør reserveres bioraffinering.

Teknologier kan jo udvikle sig over tid, og det vil kun være godt, hvis biogasanlæggene får overvundet de nuværende problemer med den nødvendige forbehandling, lang opholdstid i tanken mv.

Sagen er jo, at det bliver en meget stor opgave at omstille transportsektoren. I Energifondens projekt ‘Grøn Roadmap 2030’ viser analysen, at der er behov for at satse kraftigt på såvel flydende biobrændstoffer som el og biogas for at nå et reduktionsmål på 35-40 procent i vejtransport i 2030. De 35-40 procent er det reduktionsmål, Danmark forventes at få for non-ETS, hvor transport og landbrug fylder næsten 80 procent.

Analysen viser endvidere, at flydende biobrændstoffer er den billigste vej til reduktion af CO2-udslippet frem til slutningen af perioden i 2030, hvor el forventes at blive billigere. Det skyldes blandt andet, at det hverken forudsætter skift af køretøjer eller infrastruktur at anvende flydende biobrændstoffer. Men det forudsætter også, at der produceres stigende mængder avancerede biobrændstoffer (på halm og andre bi- og restprodukter), hvis målet skal nås omkostningseffektivt.

Helt så enkelt er det ikke med biogas. Her er der produktion nok, men det kniber med afsætningen. Det skyldes, at forudsætningen er skift til gasbus/lastbil, hvilket indebærer en merpris. Det samme gælder brændstoffet plus service. Det fremgik af en meget grundig workshop, som Det Økologiske Råd afholdt sidste år. De er derfor heller ikke overraskende, at Grøn Roadmap 2030 peger på, at det forudsætter en særlig indsats, hvis vi skal have mere biogas ind i transportsektoren.

Lars Yde skriver, at opgradering (methanisering) af CO2 fra biogas ikke kan ske i MEC. Det er ikke rigtigt. CO2 kan man både få fra biogasproduktionen, ethanolproduktionen og kraftvarmeanlægget (der er på biomasse). Det springende punkt er prisen. Her skriver Lars Yde, at ‘opgraderet biogas vil kunne produceres til ca. 0,60 kr./kWh’. Det lyder meget billigt, og det fremgår da heller ikke, hvilken elpris investeringsomkostninger samt hvor mange driftstimer/år mv., der er tale om for at nå den pris.