Replik: Biomassegruppens blinde øje

En gruppe biomassefortalere fra Københavns Universitet har i en kronik i Ingeniøren d. 4/10 fremført en række argumenter imod den stigende fokus på kulstofgælden ved brug af biomasse.

Lad mig gå i rette med en række centrale fejlbetragtninger fra gruppen.

Alternativ til energiproduktion

De skriver bl.a., at 'alternativet til ikke at bruge biomassen (til energiproduktion) er at lade skoven stå urørt.' De medgiver, at der dermed oplagres mere kulstof, men antyder, at vi har nået et mætningspunkt, hvor der af naturlig vej nedbrydes den samme mængde biomasse, som der opbygges - og vi derfor lige så godt kan udnytte det til energi.

Karl Vogt-Nielsen er energi- og klimapolitisk rådgiver, Enhedslisten Illustration: Privat

Der er tre markante fejl i denne analyse. For det første kan jorden rumme betydelige større mængder levende biomasse og dermed opsuge CO2 fra atmosfæren. For det andet bliver langtfra al kulstof i træet til CO2 i atmosfæren, hvis vi lader en skov passe sig selv, da der ophobes kulstof i jordens humus og biomasse vil også ende som fremtidige fossile kilder. Endelig kan fældet skov bruges som gavntræ til husbyggeri m.m. og dermed fortsat fungere som CO2-lager. Vi kan sagtens dyrke - også europæiske - skove, hvor fældet træ fortsat er kulstoflager.

Kulstofcyklus

De skriver, at 'ved stabil skovdrift giver det ikke mening at bruge kulstofgæld som styringsredskab'. At vi skubber 'økosystemers kulstofcyklus nogle årtier frem eller tilbage', mener de ikke har nogen klimamæssig betydning. Her er vi nok ved sagens kerne. Nej - set over den lange periode er det nok en rigtig betragtning, men i dagens klimasituation er dette netop det helt afgørende. Gruppens tilgang er, at det ikke betyder noget, at vi i de næste årtier udleder mere CO2, når det på den lange bane optages igen i ny biomasse.

Problemet er, at det netop er på den korte bane, at vi når 'the tipping-point', hvor skaden er sket. Det er netop derfor biomassens kulstofgæld er tvingende nødvendig at få ind i energiplanlægningen. Problemet er, at vi i dag ikke ved, hvor mange årtier kulstofcyklussen skubbes for især den biomasse, der importeres. Er det 20, 50 eller 100 år?

Lad mig eksemplificere. Gruppens tilgang svarer til at stikke en hånd i en gryde med vand, der opvarmes til 90 grader og derefter afkøles til 30 grader. Slutresultatet er jo ok - men hvad sker der lige undervejs? Gruppens problem er, at den afviser, at vi skal belyse mellemregningerne.

Alternativ til fossil energi

De skriver, at for ensidig fokus på kulstofgæld favoriserer korttidsreduktioner frem for permanent reduktion på den lange bane, og at vi i så fald aldrig kommer væk fra fossil energi. Det er imidlertid en meget snæversynet tilgang, når gruppen betragter biomasse som eneste vej ud af fossil energi. Det danske samfund har en buket af handlemuligheder. Ud over sol og vind er en af de lovende energikilder, f.eks. geotermisk energi. Her er langt flere ressourcer - og helt uden CO2-problemer - end biomasse nogen sinde reelt kan indfri.

Større CO2-udledning

Endvidere forholder gruppen sig slet ikke til den problemstilling, at for at producere f.eks. 1 MJ energi på et (kraft)varmeværk, udledes dobbelt så meget CO2 som ved brug af naturgas. Ja selv mere, end hvis der benyttes kul. Derfor vil der i en årrække blive tilført mere CO2 til atmosfæren end ved at fortsætte med fossile brændsler, fordi træ er et dårligere brændsel. Derfor er det tvingende nødvendigt at få klart belyst, hvad den faktiske nettotilførsel af CO2 er hen over en årrække på 20-50-100 år. Men det ønsker gruppen ikke.

Modarbejder reelle analyser

Jeg synes det er ret bekymrende, at en forskergruppe på KU i den grad modarbejder reelle analyser, sætter kikkerten for det blinde øje, og med tvivlsomme argumenter ensidigt fremhæver biomasse som eneste alternativ. Det har alene den effekt, at gruppens troværdighed som uvildig aktør på biomasseområdet reduceres. Udviklingen af et nyt energisystem forudsætter, at vi får analyseret alle aspekter, herunder at klimaeffekten ved brug af forskellige former for biomasse kommer frem i lyset. Derfor har Enhedslisten lagt afgørende vægt på, at biomasseanalyserne kortlægger dette.

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er nogle interessante postulater,som bringes til torvs. Lidt dokumentation ville absolut være på sin plads.

Det er korrekt, at træ fra boreale skove kan udgøre et problem på grund af den lange "genvækst" tid, men forskerne gør netop et stort nummer af at beskrive dagens skovdrift, hvor der med det samme er genvækst i området og senere udtynding på udtynding med forøget vækst af gavntræet.

Bortset fra det, så er træ ikke den eneste biomasse. Vi har bl.a. også halm og mange andre biomasser, som genvokser hvert år.

I mange år har man diskuteret humus og kulstofudpining. Også det punkt kommer forskerne ind på. Der er bl.a. binding af kulstof til jorden fra atmosfæren - specielt med de nye mark håndteringsmetoder, hvor større mængder biomasse/kulstof forbliver i jordskorpen.

Endelig er der stadig megen fokus på biochar og mulighederne for at udnytte en "produceret" trækulsrest til jordforbedring. Fra svidningssamfundenes tid ved vi, at kulstofresterne kan deponeres i tusinder af år og medvirke til at forbedre jorden ved at være opholdsted for mikroorganismer og bakterier samt kan holde på vand.

Der er rigtig mange måder til at forbedre vores eksisterende brug af biomasse - men at afskrive den, som netto CO2 udledende - også i det kortere perspektiv - det er forkert - Det er en "ommer"!

  • 6
  • 0

I Karl Vogt-Nielsens replik påpeger han 3 markante fejl i vores kronik. Jeg tillader mig at påpege 3 markante fejl i hans replik.

Vi påstår ikke, at biomasse er hele løsningen på vores energiforsyning. Realistisk er der mulighed for at biomasse kan udgøre 20-30% af den samlede energiforsyning. Biomasse skal indgå i et samspil med andre vedvarende energiformer og bør særligt reserveres til de områder, andre former ikke umiddelbart kan servicere. F.eks. luftfart, skibsfart, dele af den tunge transport, samt store dele af den kemiske industri, der i dag er stærkt afhængig af fossile ressourcer. Brugen af træbiomasse til energi udelukker ikke at træ anvendes til andre materialer. For de fleste skovdyrkningssystemer gælder, at de producerer mange forskellige produkter til møbler, huse, emballage, papir, og altså også energi. Der er rigtig god fornuft i at anvende træ til længerevarende produkter. Dels oplagres kulstof i produkterne, dels fortrænges mere energikrævende produkter som f.eks. stål og beton.

Karl Vogt-Nielsen refererer til klimatiske “tipping points” med det illustrative eksempel at stikken hånden ned i vand under opvarmning, og mener ikke vi har styr på mellemregningerne. Men den netop offentliggjorte rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe 1 peger på, at det er den akkumulerede udledning af CO2 og ikke ”tipping points” der er problemet. I rapporten står der (kapitel 1, side 8): “A small number of studies using simplified models find evidence for global-scale “tipping points”; however, there is no evidence for global-scale tipping points in any of the most comprehensive models evaluated to date in studies climate evolution of the of the 21st century. There is evidence for threshold behaviour in certain aspects of the climate system, such as ocean circulation and ice sheets, on multi-centennial-to-millennial timescales.” (Markering med fed skrift er min egen).

Ifølge vores og IPCC’s mellemregninger er der således ikke evidens for, at klimatiske tipping points er nært forestående. Der er til gengæld (også ifølge IPCC’s seneste rapport) ret stærk evidens for langsigtet global opvarmning som følge af øget CO2 indhold i atmosfæren.

For os at se er målet at få sat en prop i hullet til den fossile kulstofcyklus fordi hvert kilo kulstof hentet op derfra øger belastningen på den hurtige kulstofcyklus og øger kravet til oplagring af kulstof i jord, biomasse og havene. Det drejer sig om at sikre sig frihedsgrader til forvaltning af fremtidens økosystemer i forhold til både natur, mennesker og atmosfærens indhold af CO2. Med fortsat udledning af fossilt kulstof reduceres antallet af frihedsgrader.

Karl Vogt-Nielsen sætter spørgsmålstegn ved vores troværdighed, og det er han selvfølgelig i sin gode ret til. Men kronikken var ikke et forsøg på at modarbejde reelle analyser, snarere et forsøg på at bidrage og kvalificere analyserne med et perspektiv og overblik vi synes i den grad har manglet hidtil.

  • 5
  • 0

"De skriver, at 'ved stabil skovdrift giver det ikke mening at bruge kulstofgæld som styringsredskab'. At vi skubber 'økosystemers kulstofcyklus nogle årtier frem eller tilbage', mener de ikke har nogen klimamæssig betydning. Her er vi nok ved sagens kerne. Nej - set over den lange periode er det nok en rigtig betragtning, men i dagens klimasituation er dette netop det helt afgørende."

...måske nok helt afgørende for en politiker, men nok ikke for videnskaben. Dette handler ikke om valgperioder Karl Voigt-Nielsen Der er vigtigere sager på spil for alle os andre.

"Derfor er det tvingende nødvendigt at få klart belyst, hvad den faktiske nettotilførsel af CO2 er hen over en årrække på 20-50-100 år. Men det ønsker gruppen ikke."

Jo, det er jo netop hvad gruppen fremfører ! Men "Klart belyst" ? Beviser fra krystalkuglen ? Ja det kunne da være rart for en politiker, men i denne sag må vi desværre nøjes med indicier og troværdighed. Hvis en politiker ikke kan navigere efter andet end "klare beviser", så er han/hun grundigt bagefter, og har ikke forstået sin opgave.

Det du selv fremfører er ganske enkelt noget selvmodsigende sludder. Demagogi af værste skuffe.

Nej tak til "en ommer" fra din side.

  • 7
  • 0

Denne sætning af økonomen John Maynard Keynes rammer også argumentationen af skovenes ligevægtsteoretikere som Claus Felby med flere. Magen til abstrakt ræsonnement fossil versus ikke-fossil har man længe ikke set i en debat, der har praktiske formål, nemlig at (re-)vurdere CO2-værdien i f.eks. at omstille kraft- og varmeværkers ovne fra fossile brændsler af forskellig art til træbiomasse i en årrække på 5-10 år. Iltet kulstof i atmosfæren er det reelle problem, som gruppens medlemmer siger de er interesseret i at løse. Men de er blinde over for det faktum, at iltet kulstof i atmosfæren både kan være fossil og biogen. Skulle det kun være et problem for atmosfæren, når skoven ligesom i troperne ikke foreløbigt gendannes? Ja, i det lange løb. Men i den situation som Karl Vogt-Nielsen peger på, nemlig at vi skal knække CO2-udledningernes stigningskurve inden 2020 (som f.eks. Danmarks IPCC-repræsentant fra DMI Jens Hesselberg siger), må vi tage brillerne på og fokusere på, at der også i de boreale skove og beviseligt i de tyske skove snart lukkes mere CO2 ud end der bindes. Tak for Felby m.fl. at de nævner dette. For så kan vi jo ikke tage skovene som pant for den mer-udledning af CO2, som det uvægerligt indebærer, når vi går over fra de geologisk raffinerede kulbrinter til at afbrænde de mere grove biogene kulhydrater. Og desuden af penge-griskhed (nu kommer finansfirmaet Goldman Sachs til at have veto i DONG, hvis det går efter B.Corydon) medvirker til den destabilisering af skovøkosystemerne, som deres tippen allerede er udtryk for. - Niclas Scott Bentsens polemik her overfor mod 'tipping points' er i øvrigt i klar modstrid med det, som hans forfattergruppe netop fremfører om, at skovenes CO2-binding er ved at gå i stå. Så tipper de jo allerede til netto at frigive CO2! Man har også sagt, at skovene hører til de tipping elements, der er udbredt over hele jordoverfladen. De tropiske skove og de boreale skove omfatter tilsammen 4/5 af Jordens hele skovareal og er ved at tippe! Men endelig en varm tak til Felby m.fl. at de siger at bioenergi i udgangspunktet ikke er CO2-neutral. Derfor er det bydende nødvendigt at store projektmagere som DONG eller nu HOFOR for Amagerværket selv gør det klart, hvordan deres tidsprofil ser ud: hvornår er den indledningsvise CO2-gæld bragt ud af Verden - om overhovedet. De må have regnedrenge til det - bevisbyrden skal selvfølgelig ikke hvile på skuldre af politikere eller frie forskere, der ikke samler på fakturaer, men hellere vil være de 'riges revisorer'.

  • 1
  • 2

Der ligger enorme mængder af grene og rådner til næsten ingen nytte i de danske skove. Den mængde kulstof disse tilfører skovbunden er vel nede på nogle få procent af deres oprindelige vægt. Ved afbrænding vil de erstatte en langt større kulstof mængde i fosile brændstoffer. Ved regelmæssig udtynding og fornyelse af skovene efterlades der en ikke ringe mængde rødder, der vel også må bidrage til skovbundens kulstofpulje. Indsamling af grenene i skovbunden kunne vel arrangeres som en udmærket og meningsfuld beskæftigelsesforanstaltning, med reduceret import af træ til følge?

  • 2
  • 0

Rolf

Jeg er bange for at du blander flere ting sammen. Grunden til at Europa's skove er ved at gå imod en netto CO2 udledning er, at de er blevet så gamle, at nedbrydningen overstiger tilvæksten. Det er en helt naturlig cyklus, og skyldes at der i tiden umiddelbart efter 2 verdenskrig blev plantet store arealer til med skov. Det har intet at gøre med tipping points. Men det illustrerer, at der er grænser for hvor meget kulstof man kan oplagre i et økosystem. Det gælder både for skove og marker. Derudover er det kun en mindre del der bindes i jorden/økosystemet. Nedmulder du f.eks 10 kg halm, vil der kun være 1 kg tilbage allerede året efter. Resten er helt naturligt blevet omsat og frigivet til atmosfæren.

Ideen ved at bruge biomasse til energi er at man kan erstatte fossilt kulstof som bevæger sig i en meget langsom cyklus, med biogent kulstof som bevæger sig i en meget hurtig cyklus. Derved nedsættes akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen. Der er grænser for hvor meget biomasse vi kan udnytte, og der er mange tiltag som er nødvendige for at sikre, at økosystemerne er stabile.

At udvinde energi kræver energi. I et energisyem som bygger på 100% VE er ALLE alternative energikilder CO2 neutrale, også bioenergi. I et system som det nuværende danske hvor vi bruger ca. 75% fossil energi er INGEN alternative energikilder CO2 neutrale.

  • 2
  • 0

Det der ikke kan være tvivl om er at de europæiske skove er en aldrende skovmasse. Så der er snarere tale om et "mætnings"-punkt end "tipping"-punkt.

Der hvor der ikke genplantes træer, kan der tales om "tipping point". Men det har mere at gøre med jorderosion end med selve skoven.

  • 1
  • 0

Claus, jeg kan godt forstå dit og din gruppes budskab. Men kan du forstå det det bliver opponeret imod?

Træ er et ringe brændsel men et utroligt godt materiale og en fin råvare til produktion af en lang række produkter.

Ser man kun på skoven som energi regnskab er det måske det ringeste regnskab der findes. Al skov ville straks blive fældet og erstattet af kunstigt fremstillet solceller. Det kan ikke være rigtigt at den del ingeniørforeningens medlemmer og andre debatører der kun kan tænke i energi og tildels CO2, skal have lov til at sætte den dagsorden at skoven skal ende kun som brændsel.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Peter

Skoven laver mange produkter på samme tid. Der er ingen umiddelbar modsætning mellem træ til energi og træ til f.eks tømmer. Sælges træet til tømmer er værdien 7-10 gange højere. Det forudsætter selvfølgelig at træet har tilstrækkelig god kvalitet, men det har ikke noget at gøre med udnyttelsen af tyndingstræ og restprodukter til f.eks energi. Du har helt ret i at træ anvendt til konstruktioner og bygninger en en rigtig god måde at lagre kulstof på, men det er muligt både at bruge træ til energi og materialer.

  • 2
  • 0

Du skriver: Grunden til at Europa's skove er ved at gå imod en netto CO2 udledning er, at de er blevet så gamle, at nedbrydningen overstiger tilvæksten. Ja, der er en historisk grund til dette med ødelæggelserne af skovene under 2.Verdenskrig og nyplantninger over en bred kam i efterkrigstiden, der nu ligger 5-6 årtier tilbage. Uanset forklaringerne bliver dog det faktum tilbage, at skovene er svækkede og at der samtidigt gnaves af på arealerne p.g.a. bycivilisationens overherredømme. Normal skovtilplantning kan lette lidt på situationen, som det er veldokumenteret i skovprofessor Bo Larsens og hans medforfatters bog om de nye skove i Danmark. Men det batter ikke alene, som de klart indrømmer. Læg hertil at hovedparten af skovarealerne ude i Verden, herunder de boreale, også er ved at tippe. De flytter sig efter hvad jeg har læst mig til kun med 1/3 af den hastighed de 'skulle' for at kompensere for de stigende varmegrader, især nordpå. Kan vi så ikke blive enige om at det er vanvittigt forkert udover almindelige driftsøkonomiske fordele, som jeg ikke er klar over om de består, at belønne en tsunami af træpille-importer med gyldne håndtryk i form af CO2-kreditter, fordi de fortrænger noget CO2 fra fossile brændsler? Dette noget viser sig jo ved nærmere eftersyn at være MINDRE end den CO2 der her og nu frisættes fra træfyringen. Kreditterne er som bekendt omsættelige forureningsrettigheder, der nu altså meget biligt kan købes af f.eks. tyske brunkulsværker eller importører af billige amerikanske kul.Og dermed udhules den klimapolitiske målsætning, der ligger i at knække emissionskurven. IPCC - formand Pachauri citeres i 2010 for at have sat tidspunktet for dette sagligt ønskelige knækpunkt til 2015. Desværre rykker denne målsætning skridt for skridt videre frem, fordi Verden gør det modsatte af hvad der skulle til, herunder belønner kraftværkerne i Europa for deres overgang til træfyring, som om det var en fordel over for f.eks. en overgang til en methan-økonomi i store dele af energisektoren, hvor altså naturgas og biogas blandes sammen og overgangen kan ske gradvist, også til brint.

  • 2
  • 1

Nils Peter Astrupgaard

Du efterspørger dokumentation for at træ udleder mere CO2 end N-gas og kul. Det fremgår af et notat vi fik fra Energistyrelsen under energiforhandlingerne: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/polit...

Hvis linket ikke virker så gå ind på energistyrelsens hjemmeside og find energiaftalen. Her ligger diverse papirer fra forhandlingerne. Gå ned under ”biomasse" og find svaret fra 8.2 2012

Brændsel Kg CO2/GJ Træ 106-110 Halm 104-110 Biogas 83,6 Naturgas 56,7 Kul 95

Det kommer måske bag på nogen, men den er altså god nok – der kommer mere CO2 i atmosfæren for at producere en given energimængde. Min pointe er, at det er man nødt til at indarbejde, når man skal se på nettoeffekten af CO2 i atmosfæren ved at skifte fra N-gas eller kul til træ.

  • 0
  • 0

Svar til Niclas Scott Bentsen

Du skriver ”Vi påstår ikke, at biomasse er hele løsningen på vores energiforsyning” Det har jeg da heller ikke skrevet! Jeg anfægter jeres påstand om, at hvis vi ikke bruger biomasse til energiformål - ”I så fald kommer vi aldrig væk fra fossil energi. Det jeg skrev var, at det kan vi godt.

Du skriver ”Brugen af træbiomasse til energi udelukker ikke at træ anvendes til andre materialer.” Nej, det var jo netop det jeg påpegede, nemlig at det er forkert, når I påstår, at ”alternativet til ikke at bruge biomasse (til energiformål) fra en dyrket skov er at lade skoven stå urørt. Men her er vi så enige. En skov kan fornys også uden at høste til energiformål.

Du skriver: ”Ifølge vores og IPCC’s mellemregninger er der således ikke evidens for, at klimatiske tipping points er nært forestående.” OK – betegnelsen tipping point var nok ikke velvalgt. Min pointe er, at CO2-indholdet i atmosfæren skal ned – jo før jo bedre. Derfor er det en forkert strategi at bruge ressourcerne på at skifte til andre energikilder, hvor dette ikke sker – eller først sker over den lange bane. Det kan vi ikke vente på, da temperaturen ikke skal stige meget før klimaeffekterne har langt voldsommere konsekvenser. Og især ikke når vi med andre midler kan undgå denne ”midlertidige” udsættelse af CO2-reduktionen for at blive i jeres tankegang.

Nogle biomassekilder kan sikkert være OK at benytte fordi kredsløbet er hurtigt. Men kredsløb på 20-50 år eller mere er ikke acceptable. Og vi taler jo ikke om ”grene der ligger og rådner til næsten ingen nytte i de danske skove”. Og vi taler heller ikke om europæiske skove. Biomassestrategien handler om massiv oversøisk import af træpiller, hvor det kan være yderst vanskeligt at have styr på, om der rent faktisk plantes ny skov og hvor mange år kredsløbet tager. Eller der ryddes regnskov for at producere træpiller til vestens kraftværker – som vi ser på bioethanolområdet.

Vi er helt enige om at vi sætte en prop i hullet til den fossile kulstofcyklus. Men løsningen ligger andre steder.

Og så forstår jeg helt grundlæggende ikke jeres kritik af, at der er stigende interesse for at se på den faktiske effekt af kulstofgælden. Det bliver vi da alle kun klogere af at få belyst, så vi kan afklare, hvilke (især oversøiske) biomassekilder der er bedre eller dårligere at benytte end andre.

  • 0
  • 0

Svar til Lars Helbro

Du skriver ”...måske nok helt afgørende for en politiker, men nok ikke for videnskaben. Dette handler ikke om valgperioder Karl Voigt-Nielsen” og mere af samme slags.

Det var dog en underligt polemisk tilgang til en drøftelse af, om kulstofgæld er relevant at få nærmere belyst, når vi alle ønsker at nedsætte CO2 i atmosfæren. Men når man løber tør for argumenter, kan man jo altid gå efter manden - selvom jeg nu hverken er politiker eller på valg.

  • 0
  • 1

Svar til Torben Gørtz

”Der ligger enorme mængder af grene og rådner til næsten ingen nytte i de danske skove.”

Jo – dansk affaldstræ kan sagtens være OK at benytte. Men det er slet ikke det, det handler om. Det biomasseeventyr der tales om i Danmark, kan slet ikke dækkes af danske biomasse-ressourcer. Planen er massiv oversøisk import af træpiller – og her er vi så nogle, der lægger vægt på, at de biomasseanalyser der laves som led i energiaftalen, skal inddrage det aspekt, at der bør ses nærmere på hvilket kulstofkredsløb, der rent faktisk så er ved disse træpille-produktioner. De foregår i Rusland, Balterne, Sydamerika og hvor man ellers er nødt til at importere træpiller fra i et globaliseret marked, hvor efterspørgslen vil stige voldsomt. Min og andres hypotese er, at det kan vise sig yderst vanskeligt at kunne importere træpiller, som ikke er lavet af frisk fældede træer og hvor vi ikke får nogen nævneværdig reduktion i atmosfærens CO2 ved at gennemføre en samfundsmæssigt meget dyrt skift fra fossile brændsler til importerede træpiller. En omkostning, som måske langt bedre vil kunne betale sig at bruge på sol, vind og geotermisk energi. Når biomassegruppen angriber disse analyser og os andres undren herover, med den iver, der kommer frem her, kan man måske få den mistanke, at de er bange for, hvad de viser, og hvad det kan have af konsekvenser for de generelle prioriteringer af forskningsressourcer, hvor biomasse har stået højt på listen i mange år. Så er det jo ikke rart, når nogen piller ved fornuften i hele strategien.

  • 0
  • 0

Det kommer måske bag på nogen, men den er altså god nok – der kommer mere CO2 i atmosfæren for at producere en given energimængde.

Det er ikke et argumenteret svar. Er det for eksempel fra(side 66): "Udledningsfaktorerne kommer enten fra danske forskningsprojekter eller er taget fra den internationale litteratur, herunder de internationale guidebøger; IPCC Guidelines og EMEP/EEA Guidebook." http://www2.dmu.dk/pub/mb16.pdf

Så må der gøres rede for hvordan faktorene er blevet anslået og med hvilke usikkerheder. Konklussionen er for overfladisk.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Man kan bestemme ganske gode estimater for udledningen af CO2 fra forbrænding af henholdvis træ og naturgas ved en støkiometrisk betragtning. Det er disse estimater der korrigeres af forskere for at give et mere sandt billede når man betragter bestemte industrielle processer. De industrielle processer der på det sidste er diskuteret på ing.dk er ikke ligefrem i favør i forhold til importeret og forarbejdet brændsels produkter (træpiller).

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Karl

Det er blandt andet her at du misser vores pointe. Du sammenligner udledningerne fra fossilt og biogent carbon direkte. Det biogene carbon vil som nævnt via den hurtige kulstofcyklus altid blive optaget i økosystemerne igen. Det fossile carbon kommer reelt aldrig tilbage i den langsomme cyklus, men skal oplagres i havene og biomassen. Derved bidrager det biogene carbon ikke til akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren, jvf. IPCC's anbefalinger (forudsat at vi sikrer økosystemerne er stabile).

Det er også meget begrænset hvor meget kulstof der kan oplagres i økosystemerne. Og det kulstof der lagres vil for næsten 100% vedkommende blive frigivet til atmosfæren igen når biomassen omsættes. Europa's skove er et eksempel på en sådan naturlig cyklus.

Satsede man f.eks på kun at bruge biomassen som kulstoflager ville det ikke reducere udledningen af fossilt carbon, men blot lagre det for så senere at frigive det igen. I mellemtiden ville man så have brugt en større mængde fossilt carbon da man ikke havde biomassen til rådighed og derved have gjort problemet endnu større.

En mulig strategi kunne være at bruge den mængde af bæredygtig biomasse der er til rådighed til at erstatte især kul. Efterhånden som den vedvarende energi udvikles kan man nedtrappe brugen af biomasse til energi og ændre sine skove/økosystemer så de i højere grad fungerede som carbonlager og dermed fjernede CO2 fra atmosfæren.

  • 3
  • 0

Du efterspørger dokumentation for at træ udleder mere CO2 end N-gas og kul.

Hvis vi ser på brændslet ved indfyringen, så har du da selvfølgelig ret, fordi biomasse indeholder relativt mindre brint end olie og endda kul. Intet nyt i det.

Jeg opfatter også, at du er klar over, at "lokalt" europæisk biomasse ikke har problemstillingen med CO2 neutralitet. Det er de boreale skove, som måske ikke bliver genplantet og som har en meget lang genbindingstid, som er problemet. Så synes jeg også, at vi skal koncentrere os om dette emne og få mærket de mulige træpiller, så vi kan se om de kommer fra bæredygtigt skovbrug.

Vi kan meget hurtigt få alt for meget forvirring ind selvom der fortsat er megen bæredygtig biomasse omkring os - dog ikke nok til at forsyne med al den energi, som vi har behov for, men som et væsentligt supplement, når det kniber med den øvrige produktion.

Det er mere tvivlsomt om transporten skal have del af biomassen. Der sker imidlertid rigtig meget på dette område - især med mulig eldrift på hovedvejene, hvor flere svenske projekter er på vej i fuldskala demonstration på offentlig vej efter succesfulde testbaneforsøg i de sidste år.

Her kan jeg anbefale IDA Energis program d. 29 oktober på DTU. Benyt linket: http://ida.dk/event/308414

  • 0
  • 0

@Karl Vogt-Nielsen:

Jeg anfægter jeres påstand om, at hvis vi ikke bruger biomasse til energiformål - ”I så fald kommer vi aldrig væk fra fossil energi. Det jeg skrev var, at det kan vi godt.

Nå, det kan vi godt?

Jamen, det vil jeg da gerne have uddybet, og også gerne dokumenteret, hvordan vi kan det.

Jeg har gennem et par årtier fordybet mig grundigt i hvordan vores energisystem og -marked hænger sammen, og hvilke muligheder der findes, for at gøre Danmark fri af fossile brændsler.

Jeg er fuld af fortrøstning om at det kan lade sig gøre, men ikke at det er let!

To hovedproblemer gør sig gældende:

1) Da fossil-frie teknologier, som akraft, vindkraft, solenergi osv, sjældent lader sig generere og regulere efter efterspørgslen, vil der altid være brug for en væsentlig resusere, man kan have på lager, og bruge når de førnævnte kilder ikke er tilstrækkeligt til rådighed.

Vandkraften i vore nabolande kan løse en stor del af reguleringsopgaven, men det forudsætter at der er vand nok i magasinerne - og det er erfaringsmæssigt ikke noget naturen garanterer hvert år.

I tør-år er det nødvendigt at have en "tilskudsresurse" til rådighed, som kan bidrage til at holde vandstanden, og dermed reguleringsevnen, oppe. Denne resurse kan så gemmes i våd-år.

Endvidere er det nødvendigt at have en regulerbar resurse til rådighed, som supplement til vandkraften, da vandkraften er svær at udbygge, men bliver efterspurgt i takt med at vind- og solenergi breder sig i hele Nordeuropa.

Indenfor en overskuelig årrække, kan regulering og tilskud løses alene med naturgas og de nuværende biobrændsels-resurser - dvs uden kul.

Er vi rigtigt dygtige, kan gassen afløses af biobrændsler, hvormed vi bliver CO2-frie - hvad angår el- og varmeforsyning.

Hvis ikke du mener biobrændslerne er en mulighed, hvordan i alverden vil du så afvikle naturgassen, endsige kullet ???

2) Jeg arbejder i mit daglige virke med elektrificering af tunge køretøjer, så som skraldebiler, og kan derfra berette, at der ikke pt findes brugbare elektrificerings-løsninger for lastbiler, der kører mere end 60 km dagligt, og der er heller ikke skyggen af udsigt til nogen teknologi, der ser ud til at kunne løse det.

Selv de mest energitætte batterier, vil hurtigt optage det meste lastbilens lasteevne, hvis man tilstræber at elektrificere biler til længere strækninger, og elektrificering af selve vejstrækningen, inklusiv den nødvendige udrustning af bilen, vil være en udgift der overgår elektrificering af jernbaner med mange længer, og derfor heller ikke noget der ofres store resurser på at udvikle.

Hvordan man vil få et passagerfly til at flyve mere end 50 km på opladet strøm, eller for den sags skyld på solenergi eller lignende - dvs uden kulbrinter - overgår min fantasi?

  • eller for den sags skyld hvordan man får et containerskib til at krydse Stillehavet, i nogenlunde forventning om at modtageren får sine varer på forventet tid, uden brug af kulbrinter?

Jeg meget spændt på at høre hvordan du vil løse disse opgaver, uden brug af hverken biobrændsler eller fossile brændsler.

Mvh, Søren Lund

  • 4
  • 0

Hej Karl Vogt-Nielsen

Du kan helt roligt og uden samvittighedsnag brænde 1 kg naturgas, hvis du samtidig høster 1,7 kg tørt træ i skoven og lager dette som tømmer i dit nybyggede hus. Så længe du bare drager omsorg for ikke at nedbryde tømmeret til CO2 molekyler. Få evt. et revisorfirma til at bekræfte kulstof balancen som i dette tilfælde lyder IND = AKKUMULERET. Dette eksempel viser at kravet om at energi skal være fossilt fri er et dogme. Stofbalancen er afstemt og der er ikke netto tilført atmosfæren CO2 molekyler.

Men dette er måske for hårdt stof for dogmebrødrene.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

@Søren Lund,

eller for den sags skyld hvordan man får et containerskib til at krydse Stillehavet, i nogenlunde forventning om at modtageren får sine varer på forventet tid, uden brug af kulbrinter?

Et glimrende indlæg, jeg er enig et langt stykke hen ad vejen. Mht. containerskibe så er der andre muligheder for drift end fra forbrænding af kulstofbaserede energikilder. Man kunne forsyne dem med de samme reaktorer, som anvendes indenfor hangarskibe, ubåde og isbrydere. De er pålidelige, driftsikre og udleder ikke CO2 og andre miljøfremmede stoffer. Til lastbilkørsel/flytrafik o.lign. ser bioenergi/gas ud til at være den bedste løsning pt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten