Replik: Biomasse er godt for klimaet – også i København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: Biomasse er godt for klimaet – også i København

Jacob Sørensen fra NOAH sætter d. 13/11 her i Ingeniøren spørgsmålstegn ved, om det er en grøn løsning for København at bruge træflis og træpiller fra bæredygtigt drevet skov. Den bekymring vil vi gerne adressere, så vi undgår misforståelser.

Kraftvarmeværker på bæredygtig biomasse gør de store byer i Danmark fri af kul. Kul er et fossilt brændsel, der graves op af jorden og udleder store mængder CO2 til atmosfæren. Et faktum, som desværre udelades i Jacob Sørensens indlæg. Biomasse er lige nu det eneste grønne alternativ til kul i de store byer. Geotermi, sol og vind er fantastiske teknologier, men de kan (endnu) ikke dække varmebehovet og give lys i kontakten, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Det er en rigtig god løsning for vores klima og for København at droppe kul i vores el- og varmeproduktion.

Hvis vi skifter kullene ud med flis og træpiller, der kommer fra bæredygtigt drevet skov, hvor træerne genplantes, så belaster vi klimaet langt mindre. Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. Derfor er blandt andet Energistyrelsen, EU og FN også enige om at regne biomasse som et CO2-neutralt brændsel ved afbrænding, fordi biomassen genplantes.

Der er blandt de fleste forskere enighed om, at dyrkede skove har et større optag af CO2, end skove der ikke bliver dyrket. Træernes optag af CO2 bliver lagret i skovens produkter, og udtyndingstræer og træaffald kan erstatte kul. Skovene rummer et kæmpe potentiale for at bekæmpe klimaforandringerne, hvis vi sørger for, at de bliver drevet bæredygtigt.

Langt størstedelen af de træpiller og den flis, Ørsted og Hofor bruger, produceres af resttræ fra tømmerproduktion. Typisk toppe, grene og savsmuld fra savværker, samt frasorterede stammer, der er ramt af sygdom. Det er træ af en så lav kvalitet, at det ikke giver mening for træindustrien at benytte det til huse, møbler, gulve eller andet – såfremt det gjorde, gav det heller ikke økonomisk mening at bruge det til energi.

Hvis vi ikke anvendte resttræet til at producere grøn el og varme på kraftværkerne, ville det blive efterladt i skovene, gå i forrådnelse og udlede CO2.

Vi stiller krav til vores leverandører for at sikre, at skovene genplantes, og at naturen og miljøet ikke belastes. Desuden efterlever vi den danske brancheaftale, som betyder, at en uafhængig tredje part kontrollerer, at træpillerne og flisen kommer fra bæredygtigt skovbrug.

Så længe vi sikrer, at vores træpiller og flis kommer fra skove der bliver genplantet og er i vækst, kommer det ikke til at betyde, at der bliver færre træer til at optage CO2 fra atmosfæren. Til gengæld sørger vi for, at kullene bliver i jorden og ikke tilfører en masse ekstra CO2 til atmosfæren.

Vi skal have grøn strøm i kontakten og bæredygtig varme i radiatorerne, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det sikrer vores kraftværker med brug af resttræ, samtidig med at de producerer grøn fjernvarme til rigtig mange danskere.

Kristine Grunnet er chefkonsulent i Dansk Energi, Peter Kofod Kristensen er forstkandidat hos Ørsted, og Sune Balle Hansen er Sustainability Advisor i Hofor

Læs også: Kronik: Klimahovedstad København er en misforståelse

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for replikken.
Jeg savner en henvisning til et sted, hvor EU eller FN skriver, at biomasse er et CO2-neutralt brændsel.
“An increase in use of forest biomass for energy may lead to limited greenhouse gas savings or to an increase in emissions”. Sådan vurderer en arbejdsgruppe under EU-Kommissionen. Bemærk, at det er reduktion i CO2-udledning (savings), den skriver om – ikke et ord om CO2-neutralitet. Se https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

  • 6
  • 4

JO. Biomasse ER CO2 neutral.

Ved afbrænding af biomasse, fremskyndet I forhold til den naturlige nedbrydning tilføres INTET nyt kulstof til vort kulstofkredsløb.

Kan vi være nogenlunde enige om den del. ?

Anvendelse af biomasse til energiformål kan påvirke HVOR I kredsløbet at kulstoffet befinder sig.
men kan IKKE påvrike mængden af kulstof.

Kan vi også være nogenlunde enige om den del. ?

Det forskere ind imellem forfalder til, er at betragte et lille vindue fremfor helhederne.
Det forfalder du øjensynligt også til.
På kort sigt kan CO2 indholdet I atmosfæren øges på grund af afbrænding af biomasse.
På langt sigt IKKE.

Kan vi derfor være enige om at diskussionen kan drejes derhen at anvendelse af biomasse kan forskyde hvor I kredsløbet kulstoffet befinder sig, I forhold til en situation, hvor biomassen blot nedbrydes naturligt. ?

  • 10
  • 3

Dansk Energi forholder sig ikke til EU's VVM analyse om bioenergi
Dansk Energi bør læse side 103 i den EU VVM analyse om ”Sustainability of Bioenergy”, som Jacob Sørensen henviser til.
Dansk Energi bør også tænke på, at de certificeringsordninger, der henvises til, ikke tager hensyn til biodiversiteten og at de er udarbejdet mere end 10 år før, der blev udarbejdet en klimaaftale!
Dansk Energi bruger derfor bæredygtighedsbegrebet på en skæv måde, da certificeret flis kun tager højde for om træproduktionen er bæredygtig. Der er ikke taget hensyn til hverken biodiversitet eller klimaet.

I foråret kunne man ved Mårum Station i Gribskov se Naturstyrelsens kæmpelager af bøgestammer med en diameter på op til 70-80 centimeter, der ventede på at blive fliset. Det er stammer af den type, der omtales i EU's VVM analyse, som der er henvist til ovenfor.

  • 6
  • 1

Tak for "Replik"-artiklen, der delvis bekræfter, at træ og flis fra reguleret skovbrug er CO2-neutralt!
Men når man læser følgende:
"Hvis vi skifter kullene ud med flis og træpiller, der kommer fra bæredygtigt drevet skov, hvor træerne genplantes, så belaster vi klimaet langt mindre. Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. Derfor er blandt andet Energistyrelsen, EU og FN også enige om at regne biomasse som et CO2-neutralt brændsel ved afbrænding, fordi biomassen genplantes."
- Så kræver det en lille korrektion:
Det er ikke de små nyplantede træer, der kompenserer for den udsendte CO2! - Det er alle de ca. 40 gange flere træer, der ikke fældes det år, som vokser videre og tilsammen optager samme mængde CO2, som blev udsendt ved et års forbrænding!
Og som tidligere nævnt, kan man læse et "fysisk bevis" for dette på REO.dk under FAQ.

  • 2
  • 2

Søren W-A: Fuldstændig rigtigt. Der er masser af andre ting, der skal med for at vurdere bæredygtighed.
Men mine kommentarer gik alene på CO2-neutraliteten og dermed betydningen for det globale klima.
Det er jo det vi diskuterer, når kul erstattes med biomasse.
Det er især vigtigt i Danmark, hvor de mange vindmøller (og solceller) ikke kan stå alene. Vi har kun biomasse som backup (lager-energi), når vi ikke vil bruge kul, olie, gas og kernekraft.

  • 6
  • 2

Hov: Hvor mon energiindholdet i den økologisk dyrkede biomasse kommer fra ?
Den kommer fra det lager af energi der er bundet i den muldjord som årtusinder har opmagasineret ovenpå de grusbunker dansk undergrund består af.

Og hvordan genskabes så denne bioenergi ? Tjah: Ved importeret kunstgødning ? Alternativet er jo at jorden udpines til gold ørken.

Og i øvrigt: Danmark har så vidt jeg har tydet beregningerne slet ikke areal nok til at denne økologiske bioenergimodel kan have succes ud over på mindre spot. Og derfor kommer hovedparten af bioenergien jo også som import fra Østeuropa.

  • 3
  • 5

CO2-neutralitet ved brug af biomasse til energiproduktion er en politisk vedtaget abstraktion. Der bruges energi og udledes CO2 i hele produktionskæden fra fældningen af træ i en skov meget langt væk over kraftværk til askedepot.
Det er vigtigt at huske at afbrændingen på kraftvarmeværkerne ikke kun foregår når det ikke blæser. Værkerne kører også når elproduktionen på danske vindmøller overstiger elforbruget i landet. Og så er der endda en del vindmøller, som stoppes selv om det blæser 15-20 m/s.
Teknologisk og ressourcemæssigt er der alternativer til afbrændingen af store mængder importeret biomasse. Der er store uudnyttede potentialer her og nu for energibesparelser, solvarme, varmelagring, spildvarme. Der er uudnyttede muligheder for elproduktion på vind og sol.
Det er politiske beslutninger, der gør disse alternativer mindre økonomisk attraktive i forhold til biomasseafbrænding.
Desuden er Danmark jo kabelforbundet med vandkraft i Norge og Sverige.

  • 4
  • 1

Hov: Hvor mon energiindholdet i den økologisk dyrkede biomasse kommer fra ?
Den kommer fra det lager af energi der er bundet i den muldjord som årtusinder har opmagasineret ovenpå de grusbunker dansk undergrund består af.

Bertel Johansen, jeg er bange for, der er noget , du har misforstået. Energiindholdet i træernes biomasse kommer IKKE fra muldjorden. Det kommer fra solen. Næringsstoffer derimod (N, P, K m.m.) kommer fra jorden, men det er ikke normalt at anvende kunstgødning i skovene.

Hvordan kan man så høste træer uden at udpine jorden? Dels fjernes der relativt få næringsstoffer når man kun høster stammer og større grene. Næringsstofferne findes primært i blade, nåle, kviste og bark. Skovene er også udmærkede til at opsamle næringsstoffer fra luften. Store luftmængder filtreres i skovenes trækroner og luftbårne næringsstoffer afsættes på stammer, grene og blade, regner ned i jorden for at blive optaget af træerne. Derudover kan man også tilbageføre aske fra træfyring til skovene og dermed bringe primært P og K tilbage i kredsløbet.

  • 7
  • 0

Når der nu findes velfungerende alternativer, der kan producere enorme mængder varme og elektricitet.
Alternativer der har eksisteret i 60 år og som ikke har udslip af CO2, NOx, partikler og millioner af tons aske, hvert år.

Som ikke kræver at vi fælder tusinder af kvadratkilometer skov dagligt, og erstatter dem med plantager, hvor dyrelivet er den helt store taber.
(Tyskland har mistet 75 % af sin insekter på 35 år, pga tab al levesteder og sprøjtning)

Alternativer, der ikke kræver minedrift ( vi udvinder brændslet fra kølevandet) , og gigantiske transporter i oliedrevne skibe, som notorisk lækker og forliser.

Alternativer der køre 24/7 og oprerer tæt på 100 % af året uafhængigt af vind og vejr, og tilvæksten i skove.

  • 2
  • 7

6CO2 + 6H2O + Sol = C6H12O6 + 6O2

Fint nok, men nu består vedmassen jo af andet end kul fra atmosfæren samt brint og ilt fra vandet. Hvis det har så enkelt, var der jo ingen grund til at landbruget bruger gødning. I gamle dage havde man et begreb der hed "madjorden." Det dækkede over det humus- og muldlag der hele tiden skulle holdes ved lige som forudsætningen for at der fortsat kunne dyrkes. Og det gælder også skove og pilmarker.

Nå, men lad oldebørnene om det, de har sikkert fundet på metoder så de kan leve af solens stråler og duggen på ruderne.

  • 4
  • 3

Og som tidligere nævnt, kan man læse et "fysisk bevis" for dette på REO.dk under FAQ

- i så fald er REO 'at odds' med bla. denne ekspert:

https://www.eubioenergy.com/2015/11/20/bio...

You may have heard and so believe that the International Panel on Climate Change (IPCC), a scientific intergovernmental body that among other things develops guidance on greenhouse gas accounting, confirms the zero emissions rating of bioenergy. Actually, this is not true but rather a gross misinterpretation of the original guidelines, or at most, only a partial implementation of them.

The European Union is one of the guilty parties of such misguided implementation and has not yet shown any real signs of changing its attitude. In this video of Professor William Moomaw’s speech at the European Parliament, he gives 10 reasons which clearly explain why bioenergy is not automatically carbon neutral

  • 0
  • 1

Nej, biomasse er ikke CO2-neutralt.

Når man taler om CO2-neutralitet er man nødt til at måle i forhold til en baseline: hvor meget CO2-udledes til atmosfæren i forhold til, hvor meget der ellers ville være.

Er udgangspunktet en bar mark, så er træ selvfølgelig CO2-neutralt: Man planter det, og så fælder man det igen. Fint. Det er bare ikke det rigtige udgangspunkt.

Udgangspunktet er verdens skove og vi bør kigge på: hvor meget CO2 havde disse skove lagret, hvis ikke vi havde udtaget biomasse til brændstof?
Her er det ikke så nemt at vurdere svaret. Vi ved dog, at naturlige skove lagrer langt mere kulstof end de træplantager, vi herhjemme normalt anser for skov. Og vi ved også, at for at have en nogenlunde mulighed for at opnå FN-målsætningen om under 2 graders global opvarmning, så skal vi LAGRE kulstof - og det er skovene gode til, hvis vi giver dem lov.

Det vil sige, at vi bør kigge ikke bare på en teoretisk "velpasset" tømmerplantage, som har et nogenlunde konstant indhold af kulstof over et par århundreder - og skovene er i øvrigt ikke nødvendigvis i den slags ligevægt: De europæiske skove var i slutningen af sidste århundrede i gang med at optage mere og mere kulstof, men nu fælder man mere, det vil sige, at vi mindsker kulstoflagring, selvom tømmerproduktionen måske nok i sig selv kan siges at være "bæredygtig". Vi skal kigge på: hvor meget CO2 kunne vores skove have optaget, hvis ikke vi havde brændt en del af biomassen af.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan bruge noget biomasse i vores energisystem, hvis vi tænker os om. Men vi skal ikke bilde os selv ind, at det er CO2-neutralt eller automatisk bæredygtigt (se også kommentarerne om biodiversitet og dødt ved i skovene).

Og til en ofte fremført indvending: Det er rigtigt, at noget af biomassen i skovene omdannes til CO2, når træer naturligt nedbrydes - men ikke det hele, slet ikke på vores breddegrader. Det kan vi se, når vi sammenligner gamle skove, feks. Suserup, med en gennemsnitlig statsskov.

Bemærk, at industriens brancheaftale om bæredygtig biomasse IKKE tager højde for ændringer i skovenes samlede kulstoflager samt afledt øget afskovning på grund af forskydelse af forbruget af træ. Man anerkender dog, at der er et problem: "Hvis der udvikles standardiserede metoder til at dokumentere fastholdelse af skoven kulstoflager, IWUC- og ILUC-effekter skal branchen godkende disse metoder før de kan indarbejdes i brancheaftalen som dokumentationskrav." https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenerg...

Lad os bruge biomassen med omtanke og udfase den hurtigst muligt.

  • 3
  • 1

Jeg vil gerne prøve at komme med nogle tal. Jeg var mere nørde-ekspert på dette område omkring 2008-2009 end jeg er i dag, så de tal jeg baserede mit indlæg på var hvad jeg huskede fra den danske skovstatistik fra 2008 samt for opgørelser af kulstof i Suserup skov og hvad jeg lærte om andre europæiske skove på et kursus i naturressourceforvaltning i 2010.
Har lige kigget efter, men ret hurtigt, så hvis nogen har nyere tal må I gerne komme med dem.

I Suserup skov er der cirka 380 t C/ ha (Vesterdal&Christensen 2007 http://www.stiftsor.dk/fileadmin/user_uplo...). Det er en gammel Sjællandsk skov, fritaget for hugst i cirka 200 år, som har gode vækstbetingelser.
I en gennemsnitlig dansk skov er der lidt over 230 tC/ha (ifølge Skove og Plantager 2015 http://static-curis.ku.dk/portal/files/166..., estimatet i 2008 var 195 tC/ha).

Kig også for eksempel på Luyssaert et al., Nature 2008: https://www.nature.com/articles/nature07276

Selvom der kan være en god usikkerhedsmargin på disse tal, så har disse og lignende tal for andre europæiske skove overbevist mig om, at der er et stort potentiale for C-optag i skovene over tid.

Det er klart, at der også er værdi i at udnytte træ som materiale og i et vist omfang som brændsel. Men vi skal være opmærksom på, at vi minsker den potentielle lagring af kulstof i økosystemerne, som vi også har brug for i indsatsen mod klimaforandringerne. Og samtidig fjerner vi altså levesteder for pressede arter.

  • 1
  • 0

Det er klart, at der også er værdi i at udnytte træ som materiale og i et vist omfang som brændsel. Men vi skal være opmærksom på, at vi minsker den potentielle lagring af kulstof i økosystemerne, som vi også har brug for i indsatsen mod klimaforandringerne


Det giver ingen mening uden at du kvantificere det. Regnestykket er ikke om der mangler noget CO2 lagring, regnestykket er om vi kan forbruge en større energidel UDEN at det koster væsentlig CO2 - du er simpelthen nød til at sammenligne det med alternativerne. Umiddelbart vil mit regnestykke bare hedde om der er vedtilvækst eller ej, hvis der er vedtilvækst, så kør løs.

  • 1
  • 0

Umiddelbart vil mit regnestykke bare hedde om der er vedtilvækst eller ej, hvis der er vedtilvækst, så kør løs

- tjaeh(?) Citat fra seneste udgave af Weekendavisen:

Det er ikke kun udledningen af kuldioxid fra forbrænding af fossil energi, der påvirker klimaet. Den måde, jorden bruges på, spiller en rolle for, hvor meget kulstof der frigives til atmosfæren. Derudover påvirker det mikroklimaet, når skove forsvinder. Blandt andet påvirker det mængden af regn.
Hvis afskovningen fortsætter i det nuværende tempo, og den ryddede jord overgår til dyrkning for at skaffe føde til måske 10 milliarder mennesker og til biobrændsler, vil det i sig selv medføre omkring én grads opvarmning – en halv grad mere end tidligere beregnet af EUs klimapanel.
Det fremgår af en præsentation, som professor Natalie M. Mahowald fra det amerikanske Cornell University gav i tilknytning til dette års klimakonference i Bonn. Professor Mahowald er udpeget til såkaldt ledende forfatter af en IPCC-rapport, der skal handle om muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Rapporten skal foreligge i september 2018 før FNs 24. klimakonference i Katowice i Polen om et år. Faktisk skyldes ca. 40 procent af den menneskeskabte opvarmning ændret brug af jorden, ikke energiforbrug, sagde professor Mahowald...

Samme emne skrev professor Roger Pielke Sr. iøvrigt om for 12 år siden:

http://science.sciencemag.org/content/310/...

  • dengang åbenbart uden at vække større opmærksomhed!
  • 1
  • 2

Fordi der ikke er nogen afskovning hvor danske kraftværker henter biomasse.

Prøv og se lidt om prisdannelsen på Cellulosetræ: træ til papir eller spånplader.

http://bisyplan.bioenarea.eu/html-files-en...

Hvis man har et savværk som laver flis af det overskydende træ og sender det til Danmark så mangler papirindustrien nu flis og der sendes flere skovmaskiner ud for at fælde træ som ender i papirmøllen.

Illusionen om at norske og svenske skovarbejdere går og sanker grene i skovbunden og samler disse ind til de danske kraftværker har ikke hold i virkeligheden. Hvis der udtages de mængder som de danske kraftværker efterspørger et sted i 'værdikæden' så skal træmængden skaffes et andet sted som vil sige at der skal fældes mere træ.

  • 2
  • 0

Fordi der ikke er nogen afskovning hvor danske kraftværker henter biomasse.

Det er ligesom 2 forhold omkring skovens co2-cyklus:

1) En Skov er i produktionsligevægt, som vil sige at den drives i 'omdrift' hvor hele skoven eller den producerede træmasse i løbet af en trægeneration er skiftet. Først plantes træer og de udtyndes flere gange så de store og stærke træer ender med det forme den store fuldvoksne skov som i sidste ende ender med at blive fældet til gavntræ. Og der startes på en frisk med nye træer. For en produktionsskov sker det så forskudt i flere af skovens afdelinger. Denne produktionsmåde er reel bæredygtig og i co2-mæssig balance.

2) De store uberørte naturskove f.eks. i Sverige her øger skoven løbende vedmassen og der opbygges kulstof i træet se side 2 nederst https://abtimber.se/wp-content/uploads/201... her vurderes det at den samlede Svenske vedmasse i skovene vil øges med 250 mio m3 i år 2030 i forhold til 2010.

Biomasseforbruget i DK med relation til skoven er snart 20 Twh ved de danske kraft- og varmeværker eller energien fra 10 mio m3 træ årligt. Uanset om træet kommer fra savværker eller skoves i skoven som 'ringe træ' som ikke egner sig til papir eller andet så vil de stor træmænger påvirke skovens akkumulerende evne af co2, hvis træet hentes i Sverige eller NOrge netop fordi mængden til Danmark netto udtager mere træ af skoven og skovens akkumulerende egenskaber hæmes.

Der er ikke noget der kommer af igenting..

  • 1
  • 0