Replik fra biogasbranchen: Ingeniøren fordrejer biogassens klimaeffekt

Ingeniøren efterlader i sin artikel den 26. november på ing.dk det helt fejlagtige indtryk, at klimaeffekten af den danske biogasproduktion er tvivlsom. Igennem hele artiklen er der fokus på metantabet fra biogasanlæggene – og det er indiskutabelt, at det skal bringes ned – men Ingeniøren undlader at fortælle, hvad klimaeffekten af den samlede biogasproduktion er, så læseren kan danne sig et reelt billede af problemets omfang.

Direktør Frank Rosager, Biogas Danmark Illustration: Biogas Danmark

Det svarer til at kritisere miljøproblemerne ved batteriproduktion til elbiler uden at give et billede af den samlede positive effekt af elbilerne.

Det er skuffende, at et fagligt medie som Ingeniøren ikke vælger at give et mere reelt billede af problemstillingen, men vælger en ensidig og sensationslysten vinkel for at få de skarpeste overskrifter.

Figuren viser størrelsen på drivhusgasreduktionerne fra biogas i 2030, når metantabet er henholdsvis 1 og 2 procent, og når man anvender CO2-ækvivalenterne 28 og 84 for metan. CO2-ækvivalenten på 28 er klimaeffekten af metan over en periode på 100 år, mens 84 gælder for en 20-årig periode. Drivhusgasreduktionen bliver større ved et metantab på 1 procent og en CO2-ækvivalent på 84, fordi metantabet på biogasanlæggene er betydeligt mindre end det metantab i landbruget, som biogasanlæggene afværger. Illustration: Biogasbranchen

Den samlede klimaeffekt af biogasproduktionen

Virkeligheden er, at selv når man vurderer klimaeffekten af metan over en 20-årig tidshorisont – hvor metan regnes som 84 gange værre end CO2 – leverer biogasanlæggene allerede i år en drivhusgasreduktion på en million tons CO2, stigende til to millioner tons i 2025 og tre millioner tons i 2030 – vel at mærke ved det målte metantab på cirka 2 procent på de landbrugsbaserede biogasanlæg.

Set i forhold til, at den danske manko i 2030 er på cirka 10 millioner tons CO2 for at nå 70-procentsmålet, så er den samlede klimaeffekt af biogasproduktionen alt andet end tvivlsom. De nævnte tal er baseret på Energistyrelsens prognose for biogasproduktionen frem mod 2030.

Med i regnestykket har vi – udover metantabet på cirka 2 procent – taget biogasanlæggenes eget energiforbrug, energiforbruget til transport af biomasse, fortrængning af naturgas i energisystemet, samt at biogasanlæggene forhindrer metanudledning fra husdyrgødning.

Da Ingeniøren overhovedet ikke omtaler den samlede klimaeffekt af produktion og anvendelse af biogas, er der heller ikke belæg for de påstande, redaktionschef Henrik Heide kommer med i et nyhedsbrev fra Ingeniøren den 27. november, hvor han skriver, at ’biogasanlæggene risikerer at annullere hele klimagevinsten’, og i næste åndedrag kalder støtten til biogas ’forgæves’.

Metantabet skal bringes ned

Når det så er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at metantabet skal bringes ned til branchens mål på 1 procent. Mange anlæg har allerede i forbindelse med målingerne i Energistyrelsens måleprogram igangsat udbedringer af de fundne kilder til metanudledning, herunder ved etablering af gasopsamling fra efterlagre, etablering af katalysatorer på opgraderingsanlæg samt faste intervaller for eksternt udført lækagemåling.

Biogas Danmark har skarpt fokus på problemstillingen og har for eksempel netop holdt møde med driftslederne for en række af de danske biogasanlæg med fokus på at udveksle erfaringer om, hvordan metantabet bedst kan bringes ned med udgangspunkt i de mange målerapporter.

Det er en indsats, der kommer til at fortsætte, og Biogas Danmark forventer, at metantabet er bragt ned på det ønskede niveau inden for et par år. Flere af de større tiltag kræver myndighedsgodkendelser, som det kan tage op til et år at få, før tiltagene kan sættes i værk.

Svar fra Ingeniørens redaktion.
Redaktionen hæfter sig ved at der ikke er faktuelle fejl i vores artikler. Det er korrekt at at biogasbranchen samlet set skaber en klimagevinst. Det ændrer bare ikke på det faktum, at der sker (for) høje metanudledninger i mange enkeltanlæg.
Det ligger helt i tråd med god journalistik at sætte sådanne afvigelser fra det samlede billede til debat, således at der kan blive reageret på det.

Vi anerkender at formuleringen om at metanudslippet betyder en risiko for at annullere hele klimagevinsten i vores lørdagsnyhedsbrev var strammet.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi anerkender at formuleringen om at metanudslippet betyder en risiko for at annullere hele klimagevinsten i vores lørdagsnyhedsbrev var strammet."

Den slags er forventet - når jeg læser Ekstra Bladet. Jeg troede Ingeniøren stadig havde fagligheden rangeret højere end læsertal. Åbenbart ikke....

  • 19
  • 9

Som jeg forstår det, så forsvinder CO2 fortsat op i den blå luft ved biogasanlæggene.

Men et dansk test-program for CO2-fangst bl.a. ved 2 biogasanlæg, Amager bakke og Ålborg Portland blev påbegyndt i 2021 https://eudp.dk/nyheder/jeg-har-sagt-til-m.... Virker det, forbedres biogassens klimapræstationer vel en kende.

Kunne Ingeniøren få projektmagerne til at linde lidt på låget mht. midlertidige resultater?

  • 9
  • 2

Hej Thomas Rasmussen

"Vi anerkender at formuleringen om at metanudslippet betyder en risiko for at annullere hele klimagevinsten i vores lørdagsnyhedsbrev var strammet."

Den slags er forventet - når jeg læser Ekstra Bladet. Jeg troede Ingeniøren stadig havde fagligheden rangeret højere end læsertal. Åbenbart ikke....

Strammet?

Lad os se på firguren som Direktør Frank Rosager selv fremkommer med. For CO2e 84 giver 1% tab cirka 3.8 mill ton CO2e i reduktion og ved 2% tab cirka 3 mill ton. Dvs 1% svarer til cirka 0,8 mill ton CO2e. Når Bånlevs udledning er på 9,8 % må reduktion være væk.

Det lader til at Direktør Frank Rosager strammer den når han påstår at ing.dk giver "fejlagtige indtryk, at klimaeffekten".

  • 9
  • 4

...slet ikke i biogasanlæggene eller hos "electrofuel" producenterne, den er hos fobrugerne af produktet fra begge: vi udleder fortsat CO2 bare mindre i produktionen, men hvis det betyder at slutbrugeren føler sig/regnes for grøn så vil udledningen ikke stoppe eller blive mindre (det er jo grønt).

Biogasanlggene kan sandsynligvis producere mange andre ting da gylle også indeholder mange andre råvarer, så måske skulle de kikke på hvad andet man kunne producere end lige biogas.

  • 0
  • 3

Når en plante dør, nedbrydes den i det store hele ved oxidation til bl. a. CO2. Men den mængde CO2 har den selv suget til sig, mens den groede, så den er god nok. Den er CO2-neutral.

Når man brænder plastik kan man påstå, at det er CO2-neutralt fordi olieforbruget er indregnet i CO2-regnskabeet for plastikfabrikken. Det passer i bogholderiet.

Men når en ko spiser græs, omsættes en del af kulstoffete til metan. Det slipper ud som bøvser, prutter og fra gyllen. Den del, der ender i gyllen og kun den del, kan man opsamle og bruge til at erstatte naturgas. Når gassen er brændt gendannes blot en del af det CO2, som græsset optog. For alle tabene af metan - (bøvser og lækager) slipper staddig ud i atmosfæren med en klimaeffekt, der er 28 eller 84 gange så slem som CO2.

Det kan da godt være, biogasbranchen kan fremvise et flot klimaregnskab - men den er blot "det ene led" i et kulstofkredsløb. Biogasbranchen eksisterer kun fordi den er "renovationsselskaber" for den metan, som animalsk produktion - især fra klovbærende dyr - danner.

Ikke fordi jeg vil af med alle køer - jeg drikker mælk og spiser en bøf i ny og næ, men jeg reagerer, når man ikke ser på helheder - men sælger de gode led og prøver at gemme de svært rustne i den kæde, der samlet set udgør en stærkt klimabelastende produktionslinje.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten