Replik: 10 år med svine-MRSA – fortsat ringe viden om smitteforhold
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Replik: 10 år med svine-MRSA – fortsat ringe viden om smitteforhold

 

Hans Jørn Kolmos er professor, overlæge, dr. med., Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, OUH & SDU Illustration: Syddansk Universitet

Statens Seruminstitut og Københavns Universitet har publiceret en artikel med titlen: ‘Distance to pig farms as risk factor for community-onset livestock-associated MRSA CC398 infection in persons without known contact to pig farms’, (Zoonoses Public Health. 2018 Jan 3. doi: 10.1111/zph.12441. [Epub ahead of print]). Undersøgelsen er betalt af Fødevarestyrelsen.

Titlen lægger op til, at der er en risiko ved at bo tæt på svinefabrikker, og det underbygges i artiklens resumé, hvor der står: »The incidence of MUO CC398 infections was clearly higher in rural than in urban areas, and such cases lived on average closer to pig farms than the general population«. Dette resultat bygger forfatterne på en landsdækkende analyse af 192 registrerede infektioner med MRSA CC398 hos personer, som ikke har haft kontakt til svinefabrikker.

Men i en subanalyse af 15 tilfælde fra et subjektivt udvalgt geografisk område kan de ikke påvise, at afstanden til svinefabrikker spiller nogen rolle for infektionsrisikoen. Dette sidste negative resultat gør forfatterne til deres hovedbudskab, og de konkluderer på det grundlag, at MRSA CC398 ikke spredes ud fra svinefabrikkerne via miljøet.

Den konklusion efterlader flere uafklarede spørgsmål: Hvor stor er risikoen for at overse en forskel, hvis man baserer konklusionen på kun 15 observationer? Og hvor repræsentativ er stikprøven egentlig? Den udgør jo kun 8 procent af det samlede antal observationer, og baggrunden for lige netop at udvælge denne stikprøve er ikke umiddelbart gennemskuelig.

I et efterfølgende debatindlæg stiller forfatterkollegiet – nu forstærket med et par andre forskere fra Seruminstituttet – spørgsmålet: »Er det farligt at bo på landet?«. Det spørgsmål er alt for upræcist til, at det giver videnskabelig mening i forhold til vurdering af smitte- og sygdomsrisiko ved svine-MRSA. De forskningsspørgsmål, som de burde stille, er:

  1. Spreder MRSA CC398 sig fra svinefabrikkerne ud i det omgivende samfund?

  2. I givet fald: hvordan sker denne spredning?

  3. Spreder bakterierne sig videre, hvis de først er kommet ud i samfundet?

  4. Kan MRSA CC398 give anledning til alvorlige infektioner hos de, som smittes?

Det er afgørende for myndighederne at kende svar på alle fire spørgsmål, når de skal træffe rationelle beslutninger om indsats mod MRSA CC398. Lad os tage spørgsmålene et for et:

Det første spørgsmål, om MRSA CC398 smitter fra svinefabrikkerne ud i det omgivende samfund, kan der umiddelbart svares ja til. Forfatterne har i perioden 2006-15 identificeret 192 inficerede patienter, som for hovedpartens vedkommende lever på landet uden at have kontakt med svinefabrikker. Det tal er hastigt stigende. Alene i 2016 var der 209 ny-smittede uden svinekontakt (DANMAP 2016, tabel 8.7.3), og de udgør kun toppen af isbjerget. For de fleste smittede forbliver raske og erkendes derfor ikke, og mange bliver kroniske bærere og bidrager dermed til at øge populationen af smittede år for år.

Det andet spørgsmål, hvordan MRSA bakterierne slipper ud af svinefabrikkerne, ved vi mindre om. Forfatterne mener at have vist, at det ikke sker gennem miljøet, hvilket nok kan diskuteres. De mener i stedet, at det må ske ved personkontakt, dvs. med mennesker som har deres arbejde i staldene, og som trods alle hygiejneforanstaltninger bærer smitten med ud i samfundet. Sandheden er nok, at det ikke er et enten eller, men et både og. Det er rigtigt, at vi i sundhedsvæsenet anser person til person smitte for den væsentligste smittevej for MRSA, men erfaringer fra hospitalerne viser, at miljøsmitte også forekommer (Mitchell et al. J Hosp Infect 2015;91:211-7). Der er ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes med svinefabrikker.

Det tredje og fjerde spørgsmål, om MRSA CC398 spredes videre ude i samfundet, og om bakterierne kan give anledning til alvorlige infektioner, ved vi allerede en del om. Vores forskergruppe på OUH har tidligere vist, at MRSA CC398 kan optræde i smittekæder både i institutioner og på hospitaler, og at bakterierne kan give anledning til alvorlige infektioner med dødelig udgang (Nielsen et al. Emerg Infect Dis 2016; 22: 900-2).

Seruminstituttets forskere har faktisk også selv bidraget med dokumentation (Larsen et al. Clin Infect Dis 2017; 65: 1072-6). Det virker på den baggrund mærkeligt, at de i deres debatindlæg nok engang trækker en gammel traver af stalden, som næsten lyder som et mantra: »Der er heldigvis meget der tyder på, at husdyr MRSA ikke er så effektive til at smitte og ej heller så alvorlige i konsekvenserne som andre MRSA-typer«. Vi andre, som arbejder ude blandt patienterne har svært ved at genkende det billede. Vores erfaring er, at MRSA CC398 i det store og hele har samme evne til at smitte og forårsage sygdom som andre MRSA-typer.

Forfatterne lægger stor vægt på at afkræfte, at der sker MRSA smitte via miljøet. Det gør de angiveligt for at »berolige familier, der er naboer til svinebesætninger« og for ikke »at stigmatisere eller udskamme personer, der arbejder i svineerhvervet eller er naboer til en svinebesætning«. Det er fint nok. Ingen ønsker at stigmatisere eller skabe unødvendig bekymring, men påstande om stigmatisering bør ikke stå i vejen for rationel smitteforebyggelse. Og alt andet lige er det vanskeligt at forstå, at det skulle være mere stigmatiserende at fokusere på miljøsmitte end på person-til-person smitte, sådan som forfatterne gør. Forskere fra Seruminstituttet har tidligere været ude med påstande om stigmatisering uden at kunne dokumentere det, hvilket bl.a. er afgjort i en sag ved Højesteret. Det kan de heller ikke denne gang.

Måske skulle man interessere sig lidt mindre for påstande om stigmatisering og lidt mere for videnskabelig udredning af smitteforhold, som trods alt er Seruminstituttets kerneopgave. For kendsgerningen er jo, at MRSA CC398 smitter fra svinefabrikkerne ud i samfundet, og det er dybt paradoksalt, at vi nu ti år inde i epidemien stadig ikke har fuldt overblik over, hvordan det sker. Det haster med at få foretaget nogle ordentlige, uafhængige undersøgelser, som én gang for alle sætter tingene på plads, herunder om der sker smitte gennem miljøet. For vi er vel alle enige om, at MRSA CC398 skal bekæmpes – og at det ikke skal være unødigt farligt at bo på landet?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for et godt og konstruktivt indlæg!

Det hjælper ikke noget at stikke hovedet i busken nu efter 10 års slendrian!

Enhver sagkyndig ved, at en epidemi nemmest stoppes ved begyndelsen. Så kom i gang!

Når man af politiske og økonomiske grunde lader stå til, så bliver regningen større. Dette kan ikke bort forklares af landbruget og deres støtter blandt sundhedseksperterne, der underspiller risikoen for ikke at bekymre borgerne unødigt, men det kan ikke lade sig gøre i et digitalt samfund. De bliver afsløret, idet folk er ikke så dumme og uvidende, som de politiske "eksperter" og politikerne tror!

  • 6
  • 1

Landbruget er det eneste erhverv som i Danmark får lov til at spille afsted med at forårsage dødsfald i den almindelige befolkning. Havde det været en anden sektor, så var der blevet foretaget undersøgelser og forlangt at industrien rettede op på det og selv betalte.

HJK har meget ret i sin kommentar, men faktisk ved vi allerede godt hvad der skal til. Problemet er at svinebaronerne ikke er interesserede i løsninger. De er kun interesserede i at tjene flest mulige penge og have snablen mest muligt nede i statskassen, og så er et par dødsfald jo småting.

Landbruget spytter godt i de borgerliges kasser og særligt Venstres, som man kunne se i regeringsgrundlaget, så ligesom med kvotekongerne, så får svinebaronerne lov til stort set alt. LLR har ikke de store skrupler ved et par dødsfald, så længe at han kan beholde taburetten.

Forureneren betaler - og det skal også gælde landbruget.

https://gylle.dk/kampen-mod-mrsa-i-landbru...

Vh Troels

  • 7
  • 2