Rente-manøvre redder økonomien for Københavns første letbane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rente-manøvre redder økonomien for Københavns første letbane

Letbanen, som den kommer til at se ud på strækningen i Albertslund Kommune. Illustration: Hovedstadens Letbane

Den lave rente redder økonomien i Københavns første letbane-projekt, som fra 2024 skal køre passagerer i forstæderne fra Ishøj til Lyngby. Det viser den rapport fra revisionsfirmaet EY, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) bestilte for at gennemgå projektets økonomi.

Letbanen skal følge Københavns Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Illustration: MI Grafik

Ifølge rapporten, som Ingeniøren har fået udleveret, manglede Hovedstadens Letbane 337 millioner kroner i kassen. Det skyldes, at entreprenørkontrakterne er blevet dyrere end budgetteret, og at projektet er forsinket. Tilsammen har det gjort, at regningen for at anlægge letbanen er steget 725 millioner kroner til 4,4 milliarder. Hertil kommer indkøb af togene, så det samlede budget løber op i 6,2 milliarder kroner.

Læs også: Nu får København sin første letbane til seks milliarder

EY har regnet på risikoen for, at regningen stiger yderligere. Revisorerne kommer frem til, at der, efter at kontrakterne med entreprenørerne er kendt, bør være en reserve mellem 10 og 20 procent til at anlægge letbanen. Det svarer til mellem 440 og 880 millioner kroner.

Der mangler 337 millioner kr.

Mere præcist henviser revisorerne til, at de tidligere har opereret med en reserve på 717 millioner kroner eller 16 procent af anlægsbudgettet. Men med fordyrelserne er reserven til uforudsete udgifter nede på 381 millioner kroner. Der mangler altså, når afrundinger tages med, 337 millioner kroner.

Læs også: Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket

Så skulle man tro, at Transportministeriet, som er den største ejer af letbaneselskabet, ville kræve flere penge sat af. Men her kommer den lave rente ind i billedet.

Budgettet for letbanen opererede nemlig med en rente på 4 procent, men nu ligger renten snarere mellem 0 og 1 procent, konstaterer EY. Revisorerne har ganske vist ikke kontrolleret den såkaldte 'renteafdækning', som redder letbanens økonomi, men dog sat sig ind i principperne bag den.

Lav rente sparer mellem 600 og 800 mio. kr.

Metroselskabet har tidligere benyttet samme fremgangsmåde, hvor det er lykkedes at fastlåse renten på et niveau, som er væsentligt lavere end de 4 procent. Det sker i øvrigt ved at benytte det statslige bro- og tunnel-selskab Sund & Bælt som finansiel rådgiver.

Læs også: Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending

For letbanen betyder de mange år med lav rente, at der er mellem 600 og 800 millioner kroner at spare. Det har ganske vist intet med, hvor meget det koster at anlægge letbanen at gøre, og EY kæder ikke selv beløbene sammen.

Men i sit pressemateriale om økonomien kobler letbaneselskabet selv direkte de 700 millioner kroner, som bliver sparet på renter, sammen med de 725 millioner kroner, som projektets anlægsomkostninger er steget. Og så er der beskedne 25 millioner kroner tilbage, som reserverne rigeligt dækker.

Forskere bakker op om modellen

Ingeniøren har sendt EY's rapport til flere forskere for at få deres vurdering af renteafdækningen. Alle mener, at regnestykket ser fornuftigt ud.

Eksempelvis forklarer professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, at offentlige projekter ikke selv kan bestemme, hvilken rente der regnes med i budgetterne. Men da renten nu stadig er meget lav, kan letbaneselskab – mod at betale, hvad der svarer til en forsikringspræmie – låse sin rente fast allerede nu, inden banen er bygget.

Det er der, mener han, ikke noget kontroversielt i.

»Det virker måske som overraskende mange penge, men det er åbenbart, hvad renten betyder, når et projekt løber over mange år,« fremhæver han.

»Det er politisk bekvemt, for ellers skulle letbanen være bevilget flere penge, og det er lidt barokt, at projektet bliver reddet på målstregen af at kunne hjemtage billige lån,« siger professoren.

Men det er altså, understreger han, to forskellige forhold, som tilfældigvis opvejer hinanden, der gør sig gældende.

Hovedstadens Letbane skal nu godkendes af ejerne, som ud over staten tæller 11 kommuner og Region Hovedstaden. På Christiansborg har foreløbig blå bloks ordførere besluttet, at staten bør trække sig ud af letbaneselskabet efter at have betalt sit bidrag og således slippe for at hænge på en del af eventuelle ekstraregninger.

Læs også: Blå partier: Staten skal ikke have penge i Københavns Letbane

EY's rapport om risikoen ved og behovet for økonomiske reserver i Hovedstaden Letbane by Ingenioeren on Scribd

Hovedstadens Letbanes faktaark om økonomien by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...fordi tilfældigheder gør, at man har råd?

Jeg synes stadig ideen om en letbane i Ring 3 er god, men tilliden til, at alle andre budgetter (primært passagerindtægter) holder, når man allerede nu har ramt så langt forbi, kan ligge på et meget lille sted...

Men ingen kvaler, andre folk betaler :-)

  • 5
  • 5

Ifølge linket, så ligger omkostningerne i organisationen på 7-8 mio. kr. hver måned. Med transportministerens ekstra undersøgelse blev projektet forsinket et halvt år. Og det var ikke første gang, at projektet blev forhalet. Gad vide, hvad omkostningerne for de politisk betingede forhalinger mon har kostet i forhold til, hvis man blot kunne have kørt på med projektet?

  • 4
  • 0

Gad vide hvornår vi lærer det.
I alle private forhold kan vi ikke købe noget hvis vi ikke har råd.
I mange af de projekter jeg selv har været med i (som leverandør) var der dagbøder. Dvs Vi skulle levere produkter og installation "til tiden" - hvis vi blev forsinkede så skulle VI betale dagbøder til bygherre. Og først efter færdig godkendelse kunne vi fakturere. DET BUDGETTEREDE beløb.

Hvornår lærer man det ??

Hvorfor ved vi med sikkerhed at alle store anlæg de bliver.
1. Overskrider budgettet
2. Bliver IKKE færdige til tiden
3. Rummer adskillige fejl som bygherre senere skal lade udbedre (OG betale)

Hvor svært kan det være. Man råder vel ikke over de rene amatører (selvom det ser sådan ud) Det er vel professionelle, der planlægger byggerier og anlæg. De regner alt ud, ved hvad hver skrue koster. De bør være professionelle nok til at forudse at priser på underleverancer nok ikke falde.
Men alligevel sker det - så sikkert som det bliver aften efter dag. Igen og IGEN.

Hvornår lærer vi at hvis ikke de folk der sidder og planlægger + de der godkender, kan skabe noget der Holder budgettet, Er færdigt til (eller før) tiden. Og alt virker. Ja så skulle vi måske få dem afsat i en hulens fart, og så besætte jobbene med nogen der KAN.
Eller ?? Måske skulle folk med den slags job selv være økonomisk holdt op på deres planer og udførelsen.
Bestyrelse efter bestyrelse hæver jo store gager, uanset alle forsinkelser og udgifter.

Som sagt - hvis Vi ikke var færdige til tiden, så kostede det KRONER for OS ikke for kunden.

  • 3
  • 0