Rensecreme kan indeholde 100.000 stykker mikroplast per ansigtsvask

"In einer Untersuchung der Umweltagentur des dänischen Ministerium für Umwelt und Ernährung zu Vorkommen, Auswirkungen und Quellen von Mikroplastik wurde 2015 geschätzt, dass dort die jährlichen Emissionen von Mikroplastik ca. 5.500 bis 14.000 Tonnen betragen. „Sekundäres“ Mikroplastik (u. a. Abrieb von Fahrzeugreifen oder Schuhen) ist dabei um zwei Größenordnungen wichtiger als primäres" Zwei Größenordnungen betyder at der er ca. 100 gange mere plast fra bildæk, skosåler, vejafmærkning og skibsmaling end fra kosmetik.

Éngangskarklude (Küchenutensilien) anses ofte for at være den største synder fra private husholdninger.

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Mikroplastik

"Der er mange døde fugle, sæler og kameler" WTF

Ja det er selvfølgelig en fejl.

Nogle mennesker kender nu engang ikke forskel på kameler og dromedarer. Men det ser ud som om dromedarerne døjer meget med mikroplastiken i havet. Det lagrer sig i puklerne og når dromedarerne vender næsen hjemad igen mod de arabiske lande smelter plastiken grundet de ny varmerekorder i ørkenen...

betyder at der er ca. 100 gange mere plast fra bildæk, skosåler, vejafmærkning og skibsmaling end fra kosmetik.

Jo, men skrubbecreme kan undværes - det kan bildæk og skosåler ikke. Eller skibsmaling.

Jeg har hørt at kaffegrums er en udmærket erstatning for skrubbecreme. Men hvad kan erstatte skosåler?

Men hvad kan erstatte skosåler?

Lidt tilbage i historien, vel omkring 100 års tid og derfra meget meget langt tilbage i tiden brugte man læder. Træ var også godt brugt her og der, men læder var nu mest behageligt.

Moderne bildæk erstattede træ-hjul med stålringe omkring, tager vi disse gamle materialer i brug igen bliver trafikstøjen nok lidt større end nuværende dæk.

Men hvad kan erstatte skosåler?

Barefoot running https://en.m.wikipedia.org/wiki/Barefoot_r... ;-)

skrubbecreme kan undværes - det kan bildæk og skosåler ikke. Eller skibsmaling.

Der er dog intet til hinder for at bruge bildæk og skosåler som er holdbare.

Om jeg husker ret fra test af bildæk taler vi om en faktor på mindst 50%. Og hvis fokus kommer på at det er HER - og ikke fra kosmetik - vi kan spare så KAN vi rent faktisk nedsætte udslippet.

Men selvfølgelig er kosmetik mere eksotisk og interessant.

En mulig løsning er at fokusere på bionedbrydelige dæk og skosåler. Der er heldigvis gang i en del forskning indenfor bionedbrydelig plast.

Man kan i hvert fald få sko med naturgummi - men det er ikke sikkert det lever op til den minimale pris som producenterne ønsker at betale for at maksimere profitten, samt har de ønskede egenskaber.

Der er naturlige alternativer til mange ting, men ofte er prisen og markedsmæssige interesserer i vejen.

Hvad er problemet med at gå tilbage til bomuld?

Hvad er problemet med at gå tilbage til bomuld?

Tror meget handler om vane, og at nogle producenter har været dygtige til markedsføre fordi de naturligvis tjener mere på noget folk køber igen og igen.

Jeg er selv gået tilbage til bomuldsklude efter jeg blev opmærksom på problemet, det sparer man samtidig penge på - men de fleste aner sikkert ikke at der er miljøproblemer med karkludene m.v. Jeg tror kun man løser det ved forbud eller afgifter.

En mulig løsning er at fokusere på bionedbrydelige dæk og skosåler. Der er heldigvis gang i en del forskning indenfor bionedbrydelig plast.

Mikroplast kommer ofte fra nedbrudt plast. Hvornår er et stof nedbrudt? Er afslidte bildæk mikroplast når det ender i havet, eller sker det først når det ender i havet og processerne der tager fat.

Og forbedrer man processen, ender vi så blot med nanoplast, og hvor farligt er det.

Det virker generelt som om at meget industri bare prøver nye ting uden at overveje konsekvenser.

Der er da mange virksomheder, som netop har valgt bionedbrydelig plast. Der var så bare ikke nok. Måske, for viden om konsekvenser mangler endnu, vi er jo lagt fra den viden der var om asbest, og der skal noget til for at gøre op med de fordele som plast har i samfundet.

Er der så nogen helt andre miljøproblemer forbundet med:

Dyrkningen- der bruges meget vand, sprøjtegift og kunstgødning ved dyrkning af bomuld. . Tekstiler, der bruges meget vand, farvestofferne er oftest giftige for miljøet- og mennesker der arbejdet med det. Fremstillingsprocessen af tekstiler.

3je Verdens problemer om sikkerhed på arbejdspladsen fx støv/fibre- og igen farvestoffer. Fremstillingsprocessen. Afblegning af bomuld- er også miljøskadelig og usundt for arbejderne og hertil spildevandsproblematik. Fremstillingsprocessen.

• Ikke ved det, jeg begyndte selv at strikke karklude af bomuldsgarn, da jeg læste om plastproblemet. ( Men kan ikke rigtig holde til det pga kedsommelig sygdom.)

Og så kom jeg til at tænke på, at bomuld jo alligevel ikke så uskadelig som "altmuligklude"- problemerne er bare et andet sted, men de ender såmænd nok bare i grundvandet, floderne- og så i havet.

• Men det er noget skidt!

Mvh Tine- der kun bruger miljømærkede produkter- helst parfumefri, men som engang fik allergisk udslæt af en fugtighedscreme- godkendt af Astma & Allergiforbundet... Så deet..!

Og så kom jeg til at tænke på, at bomuld jo alligevel ikke så uskadelig som "altmuligklude"- problemerne er bare et andet sted, men de ender såmænd nok bare i grundvandet, floderne- og så i havet.

Uanset hvad, så er et menneske en miljøbelastning.

Min søn på 7 foreslog for nyligt at vi skulle have et barn mere, vi kunne jo bare lade være med at rejse så meget. Egentligt fint nok, for så undlader vi miljøsynd nummer et, at flyve. Der er bare det at, et menneske ekstra nok i længden, er mange gange værre end de par flyveture.

Meget af vores miljøindsats er nok mere feel good end good.

Og altmuligkludene. Hvor mange vasker dem og bruger et par gange? Så sparer vi da lidt på miljøet - eller var det måske bedre at smide dem væk kontrolleret, inden de bliver helt nedbrudte.

https://twitter.com/plasticchange/status/7...