Rensecreme kan indeholde 100.000 stykker mikroplast per ansigtsvask
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rensecreme kan indeholde 100.000 stykker mikroplast per ansigtsvask

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hver eneste gang du skrubber ansigtet med rensecreme, kan det udløse mellem 4.394-94.500 mikroplast-partikler. Alene for Storbritannien betyder det, at landet hvert år leder op mod 80 ton unødvendig mikroplast fra kosmetiske produkter ud i havet.

Det konkluderer en rapport fra Plymouth University, som har udforsket kosmetikkens potentiale for at udlede såkaldte ’microbeads’ til hav- og vandmiljøer.

»Jeg blev virkelig chokeret over mængden af mikroplastik i de daglige kosmetiske produkter. I øjeblikket reporteres det, at 80 forskellige produkter til ansigtsvask i Storbritannien indeholder plastmateriale. Så der er meget lidt, forbrugere kan gøre for at undgå denne type forurening,« fortæller en af hovedforskerne bag rapporten, Imogen Napper.

Mikroplasten bruger producenter af kosmetik til at erstatte naturlige slibematerialer som eksempelvis abrikoskerner, men de mikroskopiske stykker benyttes også bare som fyldstoffer.

Særligt ryger plastikken i rensecremer, som fjerner døde hudceller, barberskum, solcreme, sæber, shampoo og tandpasta.

Næsten 3 millioner stykker mikroplastik pr 150 ml

Mikroplastik betegner eksperter som stykker plastik, der er under 5 millimeter, og som kan være helt ned til nanopartikel størrelse.

Til undersøgelse udvalgte forskerne mærker af ansigtsskrub, som listede plastik blandt deres ingredienser. Produkterne blev sendt igennem et vakuumfilter, der skiller væske og plastikpartikler fra hinanden.

I de efterfølgende analyser brugte forskerholdet elektronmikroskopi til at afsløre, at hver 150 ml fra produkterne kan indeholde mellem 137.000-2,8 millioner mikropartikler.

Frygt for konsekvenser af mikroplast i havet

Det foruroliger især forskerne, at mikroplastikken finder vej til vandmiljøer, hvor det muligvis skader fisk, patte- og skaldyr.

»At bruge disse produkter fører til unødvendig forurening af havene med millioner af mikroplast-partikler. Der er en betydelig bekymring for akkumuleringen af mikroplast i havmiljøet,« siger professor i marinbiologi Richard Thompson.

Usikkerhed om fare ved mikroplastik

Der er imidlertid sået tvivl om, hvor skadelig den mikroskopiske plast er for vandmiljøer og dets beboere.

Læs også: Forskere i vildrede: Vi aner ikke, om mikroplast i havene skader os

»Der er kæmpe opmærksomhed om emnet, men der mangler nogle af de ‘kedelige’, videnskabelige undersøgelser. Der er mange døde fugle, sæler og kameler, men præcis hvad plasticforureningen betyder for menneskers helbred, ved vi ikke særlig meget om,« forklarer professor ved institut for Akvatiske Ressourcer på DTU Torkel Gissel.

Tilgangen til plastik er simpelthen ikke faktabaseret nok, mener professoren.

Eksempelvis er det uvist, hvor meget plastik der allerede er i menneske kroppen, om plastikstykker på størrelse med asbestpartiker er lige så skadelige, og hvorvidt fisk i havet er decideret forgiftede af de stoffer, som binder sig til plast i vand.

Plastik tiltrækker gifte i havet

Joao de Sousa, maritim projektchef i FN’s miljøorganisation IUCN, understreger, at mennesket bør mistænke plastik for at være farligt, indtil det modsatte er bevist.

Det skyldes blandt andet, at plast lokker skadelige stoffer til sig – også kaldt svampe-effekten.

Læs også: Plastic dumpet i England kan nå at skade miljøet i Arktis på to år

Oliebaseret, vandskyende plastik tiltrækker de miljøgifte, der også er vandskyende. Det for eksempel nogle af verdens mest frygtede kemikalier, POP-stofferne, Persistent Organic Pollutants (POP), herunder bl.a. dioxin og PCB.

Tidligere på året lagde den daværende danske miljøminister op til, at EU skal forbyde brugen af plastik i kosmetik.

Læs også: Dansk minister: EU skal forbyde mikroplast i kosmetik

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"In einer Untersuchung der Umweltagentur des dänischen Ministerium für Umwelt und Ernährung zu Vorkommen, Auswirkungen und Quellen von Mikroplastik wurde 2015 geschätzt, dass dort die jährlichen Emissionen von Mikroplastik ca. 5.500 bis 14.000 Tonnen betragen. „Sekundäres“ Mikroplastik (u. a. Abrieb von Fahrzeugreifen oder Schuhen) ist dabei um zwei Größenordnungen wichtiger als primäres"
Zwei Größenordnungen betyder at der er ca. 100 gange mere plast fra bildæk, skosåler, vejafmærkning og skibsmaling end fra kosmetik.

Éngangskarklude (Küchenutensilien) anses ofte for at være den største synder fra private husholdninger.

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Mikroplastik

  • 4
  • 0

Ja det er selvfølgelig en fejl.

Nogle mennesker kender nu engang ikke forskel på kameler og dromedarer.
Men det ser ud som om dromedarerne døjer meget med mikroplastiken i havet.
Det lagrer sig i puklerne og når dromedarerne vender næsen hjemad igen mod de arabiske lande smelter plastiken grundet de ny varmerekorder i ørkenen...

  • 3
  • 0

skrubbecreme kan undværes - det kan bildæk og skosåler ikke. Eller skibsmaling.

Der er dog intet til hinder for at bruge bildæk og skosåler som er holdbare.

Om jeg husker ret fra test af bildæk taler vi om en faktor på mindst 50%.
Og hvis fokus kommer på at det er HER - og ikke fra kosmetik - vi kan spare så KAN vi rent faktisk nedsætte udslippet.

Men selvfølgelig er kosmetik mere eksotisk og interessant.

  • 3
  • 0

Man kan i hvert fald få sko med naturgummi - men det er ikke sikkert det lever op til den minimale pris som producenterne ønsker at betale for at maksimere profitten, samt har de ønskede egenskaber.

Der er naturlige alternativer til mange ting, men ofte er prisen og markedsmæssige interesserer i vejen.

  • 0
  • 0

Hvad er problemet med at gå tilbage til bomuld?

Tror meget handler om vane, og at nogle producenter har været dygtige til markedsføre fordi de naturligvis tjener mere på noget folk køber igen og igen.

Jeg er selv gået tilbage til bomuldsklude efter jeg blev opmærksom på problemet, det sparer man samtidig penge på - men de fleste aner sikkert ikke at der er miljøproblemer med karkludene m.v. Jeg tror kun man løser det ved forbud eller afgifter.

  • 2
  • 0

En mulig løsning er at fokusere på bionedbrydelige dæk og skosåler. Der er heldigvis gang i en del forskning indenfor bionedbrydelig plast.

Mikroplast kommer ofte fra nedbrudt plast. Hvornår er et stof nedbrudt? Er afslidte bildæk mikroplast når det ender i havet, eller sker det først når det ender i havet og processerne der tager fat.

Og forbedrer man processen, ender vi så blot med nanoplast, og hvor farligt er det.

Det virker generelt som om at meget industri bare prøver nye ting uden at overveje konsekvenser.

Der er da mange virksomheder, som netop har valgt bionedbrydelig plast. Der var så bare ikke nok.
Måske, for viden om konsekvenser mangler endnu, vi er jo lagt fra den viden der var om asbest, og der skal noget til for at gøre op med de fordele som plast har i samfundet.

  • 0
  • 0

Er der så nogen helt andre miljøproblemer forbundet med:

Dyrkningen- der bruges meget vand, sprøjtegift og kunstgødning ved dyrkning af bomuld.
.
Tekstiler, der bruges meget vand, farvestofferne er oftest giftige for miljøet- og mennesker der arbejdet med det. Fremstillingsprocessen af tekstiler.

3je Verdens problemer om sikkerhed på arbejdspladsen fx støv/fibre- og igen farvestoffer. Fremstillingsprocessen.
Afblegning af bomuld- er også miljøskadelig og usundt for arbejderne og hertil spildevandsproblematik. Fremstillingsprocessen.

  • Ikke ved det, jeg begyndte selv at strikke karklude af bomuldsgarn, da jeg læste om plastproblemet. ( Men kan ikke rigtig holde til det pga kedsommelig sygdom.)

Og så kom jeg til at tænke på, at bomuld jo alligevel ikke så uskadelig som "altmuligklude"- problemerne er bare et andet sted, men de ender såmænd nok bare i grundvandet, floderne- og så i havet.

  • Men det er noget skidt!

Mvh
Tine- der kun bruger miljømærkede produkter- helst parfumefri, men som engang fik allergisk udslæt af en fugtighedscreme- godkendt af Astma & Allergiforbundet... Så deet..!

  • 1
  • 0

Og så kom jeg til at tænke på, at bomuld jo alligevel ikke så uskadelig som "altmuligklude"- problemerne er bare et andet sted, men de ender såmænd nok bare i grundvandet, floderne- og så i havet.

Uanset hvad, så er et menneske en miljøbelastning.

Min søn på 7 foreslog for nyligt at vi skulle have et barn mere, vi kunne jo bare lade være med at rejse så meget. Egentligt fint nok, for så undlader vi miljøsynd nummer et, at flyve.
Der er bare det at, et menneske ekstra nok i længden, er mange gange værre end de par flyveture.

Meget af vores miljøindsats er nok mere feel good end good.

Og altmuligkludene. Hvor mange vasker dem og bruger et par gange?
Så sparer vi da lidt på miljøet - eller var det måske bedre at smide dem væk kontrolleret, inden de bliver helt nedbrudte.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten