Renseanlæg udleder mere end dobbelt så meget lattergas som tidligere antaget

Renseanlæggene kører efter en forældet tankegang. Sådan har det været i årtier. Nu er der så med lattergassen kommet endnu et tungtvejende argument for at ruske op i den forstenede tænkning. Jeg uddyber:

Organisk bundet kvælstof (proteiner m.m.) nedbrydes i biogasprocessen, og kvælstoffet frigøres som ammonium, som er opløst i vandfasen. Derved forøger det forureningen af spildevandet, når et renseanlæg bruger slam til biogasproduktion. Hvis det afgassede slam fra renseanlæggets rådnetank blev kørt ud som gødning på markerne ligesom afgasset gylle, ville ammonium m.m. have samme positive gødningsværdi som i afgasset gylle. Så ville det være fint. Men det sker ikke. Renseanlæggene afvander slammet (sekundært slam) fra rådnetankene efter udrådningen. Måske køres slammet her fra på landbrugsjord (hvis det overholder grænseværdierne for tungmetaller). Men væsken køres over rensning, inden den udledes som renset spildevand. Ved denne rensning fjernes ammonium via omdannelse til frit kvælstof (via kombination af nitrifikation og denitrifikation). Denne kvælstoffjernelse er energiforbrugende. Derfor bruges en del af det organiske stof i spildevandet – som eller kunne have været brugt til biogasproduktion – til kvælstoffjernelse. Samtidig tabes kvælstofressourcen, som ellers kunne have været brugt som gødning, hvorved en ekstra mængde kvælstof-kunstgødning skal bruges.

Dette er baggrunden for, at en stor del af renseanlæggenes primære slam (måske over halvdelen) logisk burde køres ud til gyllebiogasanlæggene og først udrådnes her. Så kunne den frigjorte ammonium udnyttes som gødningsressource. Der frigøres ½-1 kg ammonium ved udrådning af et tons primært slam.

Jeg fandt for år tilbage en omkostning på 40-50 kr. pr. kg for at fjerne et kg ammonium på et renseanlæg. En anden kilde landede på den halve omkostning, 24 kr./kg, link: http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/...

Energimæssigt udgøres tabet af den energiressource i form af organisk stof, der forbruges på renseprocessen, hvortil skal lægges det energiforbrug på omkring 30 MJ (~ næsten 1 m3 metan), som det koster at erstatte det tabte kg ammoniak med kunstgødning.

Det er endvidere grundlæggende betydeligt billigere at udrådne ét tons biomasse i gyllebiogasanlæggene, end det er at udrådne et tons på renseanlæggene.

Og endelig viser det sig nu, at renseanlæggene udleder lattergas fra kvælstofrensningen af spildevandet. Den lattergasmængde må kunne reduceres, hvis så meget som muligt af slammet udrådnes på gyllebiogasanlæg - eller hvis det afgassede slam fra rådnetankene anvendes direkte som gødning uden først at blive afvandet.

Nu er der så med lattergassen kommet endnu et tungtvejende argument for at ruske op i den forstenede tænkning. Jeg uddyber:

Det er ikke særlig tungtvejende når gassen kun bidrager med 0,4% til vores klimagasudledning. Når vi har nået 65 af de 70% vi skal nå, så kan man tage det op igen. Der må være andre ting det bedre kan svare sig at forbedre.

Det er ikke særlig tungtvejende når gassen kun bidrager med 0,4% til vores klimagasudledning.

Nu skal man jo ikke undlade at gøre noget fornuftigt, blot fordi der også er noget andet fornuftigt, man (eller nogle andre) skal gøre. Hvis der samfundsøkonomisk kunne spares både penge og drivhusgasudledning, ved at renseanlæggene begyndte at levere en del af deres primære slam 'ud af huset' til gyllebiogasanlæggene i stedet for selv at udrådne den, hvorfor skulle man dog så vente med at gøre det?

Nu skal man jo ikke undlade at gøre noget fornuftigt, blot fordi der også er noget andet fornuftigt, man (eller nogle andre) skal gøre.

Det er rigtigt, men det lød ikke til at kunne løses i et snuptag. Spildevand kan desværre indeholde mange mærkelige ting, så det er ikke uproblematisk at lade biogasanlæg behandle det eller slammet derfra.

Det lyder som interessante tanke, selv om jeg ikke kan vurdere om den holder.

Men er der ikke rensningsanlæg som selv afgasser slammen i biogasanlæg? Jeg mener at have læst om + energi renseanlæg.

Og hvor lang levetid har lattergas i atmosfæren?

Spildevand kan desværre indeholde mange mærkelige ting, så det er ikke uproblematisk at lade biogasanlæg behandle det eller slammet derfra.

Et stor del af spildevandsslammet - over halvdelen, mig bekendt - udbringes i dag på landbrugsjord, idet det først er tjekket for at indholdet af tungmetaller m.m. er under grænseværdierne. Det betyder for gødningsstoffernes vedkommende, at der kommer færre tungmetaller ud på jorden, når slammet bruges som gødning, fremfor når kunstgødning bruges som gødning. For denne del af slammet vil en tur gennem gyllebiogasanlægget blot være en station på vejen ud på landbrugsjorden.

Men er der ikke rensningsanlæg som selv afgasser slammen i biogasanlæg? Jeg mener at have læst om + energi renseanlæg.

Jo, men pointen er, at proteinerne i slammet mineraliseres til ammonium under nedbrydningen i biogasreaktoren. Kvælstoffet går fra at være partikelbundet til at være opløst i vandfasen. Når det sekundære slam efter biogasprocessen herefter skilles fra vandfasen, befinder ammonium'et sig i vandfasen, hvor det så herefter skal renses fra via nitrifikation/denitrifikation, hvorefter det omdannes til frit kvælstof (som i luften) - og bliver miljømæssigt neutralt. Men kvælstof-gødningsværdien går tabt, rensningen koster energi, den kunstgødning, som i stedet skal bruges, koster energi at producere - og nitrifikations/denitrifikations-rensningen har lattergas som biprodukt i et vist omfang. Derfor er det smart, hvis/når nitrifikations/denitrifikations-rensningen begrænses til et minimum.