Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse

Tusindvis af betonlejligheder og typehuse fra 1960'erne og 1970'erne skal nu energirenoveres med de samme metoder, som de blev bygget med: Billig masseproduktion.

Det er planen i Albertslund, hvor 80 procent af kommunens boliger blev lynopført for 30-40 år siden.

»Vi skal have udviklet systemer, der gør energirenovering billigere. Det kan man gøre ved at lave et system og en metode, som kan gentages,« siger Hans-Henrik Høg, der er teamkoordinator i miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.

Sammen med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow og rådgiveren Cenergia har kommunen allerede projekteret renoveringen af 74 ens etplanshuse på 119 m2. Prisen for renoveringen vil komme op på 1-1,5 mio. kr. pr. styk, fordi der også er problemer med skimmelsvamp i husene, og beboerne derfor formodentlig skal genhuses under renoveringsarbejdet. Desuden bliver boligarealet udvidet.

Kommunen er tæt på at lave en aftale med den første husejer, som forventes at kunne skære 90 pct. af varmeregningen efter renoveringen - eller ca. 10.000 kroner årligt.

Senere i år skal der desuden gang i renoveringen af over 2.000 etageboliger, rækkehuse og gårdhavehuse.

Stort potentiale på landsplan

Perspektivet i den nye standardrenovering rækker langt ud over Vestegnskommunens grænser.

1960'erne og 1970'erne var boomende byggeår, hvor industrielt producerede lejlighedskomplekser og typehuse skød op over hele landet. Men det var først efter den anden energikrise i 1978-1979, at staten begyndte at stille skrappe krav til energiforbruget i boligerne.

»Energimæssigt er betonbyggerierne typisk dårligere end de traditionelle murede huse, fordi der kun er lidt isolering i elementet, og der er større kuldebroer på grund af armeringen i elementet,« forklarer lektor Henrik M. Tommerup fra BYG DTU.

Ifølge et skøn som Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, selv betegner som konservativt, kan man spare 7.201 TJ til rumopvarmning i boliger fra 1960'erne og 1970'erne. Det er cirka en fjerdedel af potentialet for energibesparelser i den samlede boligmasse.

Selv om potentialet har været kendt i årevis er det ifølge seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi ikke lykkedes at få danskerne til at kaste sig over energirenoveringer.

»Selv om folk godt ved, at det kan betale sig at energirenovere, så vil de hellere bruge pengene på nyt bad eller nyt køkken.«

I 2004 undersøgte Ole Michael Jensen, hvad der holdt folk tilbage fra at lave energirenoveringer. Og en af de tilbagevendende forklaringer var, at folk helst ville undgå håndværkere og at det var for uoverskueligt at finde ud af, hvilke tiltag der kunne svare sig.

Derfor mener Ole Michael Jensen, at Albertslunds tilgang, hvor kommunen leverer et færdigt projekteringsmateriale og forsøger, at få byggevareproducenter til at udvikle billigere renoveringsprodukter er den helt rigtige.

»Det kan fjerne en del af folks angst for at kaste sig over energirenovering,« siger han.

Dokumentation

SBi om barrierer for energi
SBi om potentialet for energibesparelser
BYG DTU om potentialet for energibesparelser
Pjece om EnergiByg

Som et eksempel kan jeg nævne vores hus i Egedal kommune i Slagslunde, der netop nåede at komme ind under det gamle bygningsreglement.. og stod færdig januar 2007, med Genvex anlæg
Tømrerarbejdet er såmænd pænt udført, og foreksempel alle dampspærrer med een undtagelse er ført frem fra loftet og klemt mod vægge og spær.
Men der er selvfølgelig ikke brugt butylbånd eller tape. (suk)
Det viser sig at det især er nødvendigt at eftertætne mod synlige spær ved loft til kip, hvor tapet og maling naturligvis ikke kan fastholde dampspærren.
Pointen er at en tætning af den ene side af huset, allerede der, har medført en temperaturstigning på 2-3 ved blæst og 0 grader ude.
Huset kan holde 18 gr temperaturdifference ved tilført 1500W for 140 m2, så det er gundlæggende godt isoleret.
Eksemplet viser vor meget tætheden betyder for nye huse med varmegenvinding.
mvh Jens

  • 0
  • 0

["Sammen med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow og rådgiveren Cenergia har kommunen allerede projekteret renoveringen af 74 ens etplanshuse på 119 m2. Prisen for renoveringen vil komme op på 1-1,5 mio. kr. pr. styk, fordi der også er problemer med skimmelsvamp i husene, og beboerne derfor formodentlig skal genhuses under renoveringsarbejdet. Desuden bliver boligarealet udvidet."]

Nu knækker filmen efter min vurdering i "energirenoveringens hellige tegn". Fjern hellere hele huset og byg fx et helt nyt passivhus. Man kan trods alt få meget for 1,5 mio.
Jeg vil ikke umiddelbart være tryg ved en sådan omfattende renovering.

Hilsen
Christian Drivsholm
8450 Hammel

  • 0
  • 0

Det er et meget interessant spørgsmål: Hvornår skal man renovere, og hvornår skal man bygge nyt?
Hvor krydser kurverne for henholdsvis renovering og bulldozer+nybyggeri hinanden?

En helt simpel økonomisk model, som ser på hvad et nybyggeri koster sammenlignet med prisen på renovering af et eksisterende byggeri vil knække et sted mellem to og tre millioner - det er prisen på et nybygget hus, og er en renovering dyrere, bygger man nyt.

En model som også indregner nye komfort-, funktions- og herlighedsværdier vil sænke den acceptable pris, måske til omkring de halvanden million, som du peger på i Albertslund-tilfældet. Man får immervæk noget andet for pengene ved at smide den sidste halve til hele million i projektet og bygge nyt.

Men kigger man på et energiregnskab sådan lidt holistisk, kunne jeg forestille mig, at knækket ligger et andet sted - for er det ikke sådan, at en bygnings største 'udladning' af energi er når det opføres? Kan man tænke sig, at energien som anvendes til produktion af et hus er lige så stor som den energi, der sidenhen forbruges i driften gennem måske 30 år (jeg gætter kun)?

I givet fald skal man derfor bevare så mange af de én gang etablerede værdier som muligt, idet de hvert år mindsker det gennemsnitlige energiforbrug set i en livstidsbetragtning.

Man må kunne sammenligne på den ene side den energi, der indgår i produktionen af et helt nyt hus samt det resulterende, lavere, energiforbug over f.eks. 30 eller 50 år, og på den anden side den energi, der indgår i de energirenoveringstiltag, der tilføres et eksisterende hus samt det resulterende, lavere, energiforbug fremadrettet.

I så fald ser regnskabet noget anderledes ud - ikke for den enkelte husejer, men for samfundsøkonomien. Problemet er så - hvem skal betale? I Albertslund-sagen fornemmer man at det husejeren. Eller hvad?

Et spændende emne, som jeg gerne hører kommentarer til fra fagfolkene!

  • 0
  • 0

Det hele blandes lidt sammen, det koster ikke 1,5 mill at energirenovere husene, det koster 1,5 mill for at energirenovere + udvide arealet + rette op på byggetekniske fejl der har givet svamp + genhusning. Selve indkøb af mere isolering og nye vinduer koster vel ikke mere end 200.000,- til så små huse.

Jeg holder også på at rive husene ned, også holistisk. Energiforbruget til materialerne i et nyt hus er forsvindende i forhold til husets energiforbrug i dets levetid. Så mange ens lavenergihuse klasse 1 må kunne bygges for 10-12.000 pr m2 - dertil kommer selvf. nedrivningen af det gamle + genhusning, men mon så ikke man ender op med noget der holder længere end ombygning af noget der fra start har været dårligt?

  • 0
  • 0

Hej Ole,
Det lyder overraskende, at energien til nybyggeri er forsvindende ift. driften - du nævner materialerne, men gælder det stadig, når man også inddrager minedrift, fremstilling, transport, implementering på byggepladsen samt energi til bortskaffelse af nedbrydningsprodukterne?
Jeg spørger fordi jeg har hørt det modsatte, men det ville ikke være den første sejlivede myte omkring energiforbug! Kunne du pege på noget faktamateriale eller undersøgelser om dette?

  • 0
  • 0

Hej alle:
Re Hvornår betaler det sig at renovere/ hvornår skal der rives ned?
Indenfor Livscyklusanalyse har man regnet på dette.
Set over fx. 50 år er det energimæssigt ( CO2 osv) ofte bedst at renovere, hvis man kan komme ned på næsten samme energiforbrug som nybyg. Det illustreres bedst med nogle tal for energiforbruget til fremstilling af bygningens komponenter- deres brug og bortskaffelse- genbrug. Tallene stammer fra Sverre Fossdal. NBI

For nye huse regnes med en vægt pr m2 gulvflade på ca 800 til 1000 kilo (let vs. tungt byggeri )(parcellhus). Industribyg ( beton stål)og etagebyg ca 10-20% tungere/m2.

Energiforbruget til alle byggematerialer- vugge til grav er omregnet til "liter fyringsolie" ca 130 liter/m2 gulvflade for let (Træ- elementbyg) og 150 liter /m2til alm beton/murstenbyg.
Man regner med, at renovering over en 50 års periode ( tag, maling, vinduer etc) koster ca 25% oveni.)
(1 liter fyringsolie ~10 kWh ~ 36 MJ)
Gennemsnitsforbruget til opvarmning i Danmark i et gns hus ligger på ca. 11-12 liter fyringsolie/m2/år~11-12 m3 naturgas = 110-120 kWh/m2/år. Hertil skal lægges energi til varmt vand og el.
Skal man regne helt korrekt, så skal man regne i primærenergi- dvs. regne energiformerne helt fra extraktionen i borehullet i nordsøen- over raffinaderi- eller kraftværk etc, frem til forbrugssted.
Det giver typisk en forøgelse på 10% til olie og gas
og 250 % på el målt på elmåleren/ olie/ gastank.
Fjernvarmeopvarmede boliger skal naturligvis også korrigeres for det såkaldte "preproduction" tab.
Men hvis vi ser snævert på boligen.

Et gns hus bruger til opvarmning altså over 50 år 550-600 liter fyringsolie ( m3 naturgas) og et lavenergihus måske 3 liter/m2 eller mindre.- over 50 år 150 liter/m2. Så på lavenergiboliger er materialeforbruget ikke uvæsentligt, ligesom man skal tænke på holdbarhed, begrænset vedligehold, genbrugelighed af byggematerialerne osv.

At ældre bygninger sagtens kan renoveres til lavenergi er denne boligblok i Nürnberg et godt eksempel på. Den er renoveret til 2.5 liter - 25 kwh/m2/år varmeforbrug. Omtrent halvdelen af kravene idet nye Danske bygningsreglement.....
http://www.passivhaustagung.de/Passivhaus_...
mvh/Anders

  • 0
  • 0

I modsætning til "husejere" er lejere i det almennyttige ukrænkelige, se bare Hegnshusene på Amager, hvor der blev brugt flere penge på støjdæmpning end nybyggeri et andet sted ville have kostet, for det var da synd hvis folk skulle flytte fra de vante lejligheder.

Det kan ikke koste mange penge at bortskaffe husene fra Albertslund - det meste er pap.

  • 0
  • 0

En helt simpel økonomisk model, som ser på hvad et nybyggeri koster sammenlignet med prisen på renovering af et eksisterende byggeri vil knække et sted mellem to og tre millioner - det er prisen på et nybygget hus, og er en renovering dyrere, bygger man nyt.

Ahr det passer nu ikke helt.

Et nybygget OC Hus (Basic 118 m2, ikke lavenergi, men i henhold til nyeste bygningsreglement) koster kr. 1.275.335 inkl. moms, se mere her:
http://www.oc-huset.dk/page1191.aspx

Hvis det kan lade sig gøre at sælge fritliggende huse enkeltvis til denne pris, så bør det også kunne lade sig gøre at opføre rækkehuse billigere.
Også selv om der skal rives noget ned først.

Men måske det har noget med den tendens man ligesom kan lure herhjemme, at så snart det har noget med (almene) lejeboliger at gøre, så stiger kvadratmeterprisen?

/Christian

  • 0
  • 0

Hvordan kan man bruge 1-1.5 millioner på et hus for at sparer 10.000 kr. pr. år? Det får man da aldrig folk til selv at betale.
Jeg har lige fået brev fra Dong. Det koster 60.000 kr at få naturgas. Og jeg sparer 5.000 kr. pr. år påstår de, der er ingen dokumentation. Det vil sige, at investeringer er først betalt hjem om 12 år, og inden den tid er det første fyr slidt op og udskiftet.
Hvorfor skulle jeg vælge det?

  • 0
  • 0

Lidt Off Topic.

Er der nogen her der ved, hvor meget granuleret isolering virker contra ikke granuleret?
Grunden til at jeg spørger er, at min nabo flyttede ind i et nybygget hus for et år siden. Isoleringen på loftet er sprøjtet på, og jeg mener at det giver en dårligere isolering, end hvis det var lagt ud på normal vis.
Det er ikke den eneste fejl (det vil jeg kalde det). Spirorørene til varmegenindvindingsanlægget ligger helt uisoleret oven på isoleringen!!!!! De går da også rundt og fryser. De har prøvet at måle på indblæsningstemperaturen, og den viste 14 gC på måletidspunktet. Hovedårsagen er jo nok de uisolerede spirorør, men jeg tror nu også, at der er et tørre varmetab igennem den granulerede isolering. Huset er bygget af det nu krakkede A-Z Huse, så han kommer nok til selv at æde den.

Jeg gruer for kvaliteten af resten af huset!!!!

  • 0
  • 0