Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse

Tusindvis af betonlejligheder og typehuse fra 1960'erne og 1970'erne skal nu energirenoveres med de samme metoder, som de blev bygget med: Billig masseproduktion.

Det er planen i Albertslund, hvor 80 procent af kommunens boliger blev lynopført for 30-40 år siden.

»Vi skal have udviklet systemer, der gør energirenovering billigere. Det kan man gøre ved at lave et system og en metode, som kan gentages,« siger Hans-Henrik Høg, der er teamkoordinator i miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.

Sammen med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow og rådgiveren Cenergia har kommunen allerede projekteret renoveringen af 74 ens etplanshuse på 119 m2. Prisen for renoveringen vil komme op på 1-1,5 mio. kr. pr. styk, fordi der også er problemer med skimmelsvamp i husene, og beboerne derfor formodentlig skal genhuses under renoveringsarbejdet. Desuden bliver boligarealet udvidet.

Kommunen er tæt på at lave en aftale med den første husejer, som forventes at kunne skære 90 pct. af varmeregningen efter renoveringen - eller ca. 10.000 kroner årligt.

Senere i år skal der desuden gang i renoveringen af over 2.000 etageboliger, rækkehuse og gårdhavehuse.

Stort potentiale på landsplan

Perspektivet i den nye standardrenovering rækker langt ud over Vestegnskommunens grænser.

1960'erne og 1970'erne var boomende byggeår, hvor industrielt producerede lejlighedskomplekser og typehuse skød op over hele landet. Men det var først efter den anden energikrise i 1978-1979, at staten begyndte at stille skrappe krav til energiforbruget i boligerne.

»Energimæssigt er betonbyggerierne typisk dårligere end de traditionelle murede huse, fordi der kun er lidt isolering i elementet, og der er større kuldebroer på grund af armeringen i elementet,« forklarer lektor Henrik M. Tommerup fra BYG DTU.

Ifølge et skøn som Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, selv betegner som konservativt, kan man spare 7.201 TJ til rumopvarmning i boliger fra 1960'erne og 1970'erne. Det er cirka en fjerdedel af potentialet for energibesparelser i den samlede boligmasse.

Selv om potentialet har været kendt i årevis er det ifølge seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi ikke lykkedes at få danskerne til at kaste sig over energirenoveringer.

»Selv om folk godt ved, at det kan betale sig at energirenovere, så vil de hellere bruge pengene på nyt bad eller nyt køkken.«

I 2004 undersøgte Ole Michael Jensen, hvad der holdt folk tilbage fra at lave energirenoveringer. Og en af de tilbagevendende forklaringer var, at folk helst ville undgå håndværkere og at det var for uoverskueligt at finde ud af, hvilke tiltag der kunne svare sig.

Derfor mener Ole Michael Jensen, at Albertslunds tilgang, hvor kommunen leverer et færdigt projekteringsmateriale og forsøger, at få byggevareproducenter til at udvikle billigere renoveringsprodukter er den helt rigtige.

»Det kan fjerne en del af folks angst for at kaste sig over energirenovering,« siger han.

Dokumentation

SBi om barrierer for energi
SBi om potentialet for energibesparelser
BYG DTU om potentialet for energibesparelser
Pjece om EnergiByg

Som et eksempel kan jeg nævne vores hus i Egedal kommune i Slagslunde, der netop nåede at komme ind under det gamle bygningsreglement.. og stod færdig januar 2007, med Genvex anlæg
Tømrerarbejdet er såmænd pænt udført, og foreksempel alle dampspærrer med een undtagelse er ført frem fra loftet og klemt mod vægge og spær.
Men der er selvfølgelig ikke brugt butylbånd eller tape. (suk)
Det viser sig at det især er nødvendigt at eftertætne mod synlige spær ved loft til kip, hvor tapet og maling naturligvis ikke kan fastholde dampspærren.
Pointen er at en tætning af den ene side af huset, allerede der, har medført en temperaturstigning på 2-3 ved blæst og 0 grader ude.
Huset kan holde 18 gr temperaturdifference ved tilført 1500W for 140 m2, så det er gundlæggende godt isoleret.
Eksemplet viser vor meget tætheden betyder for nye huse med varmegenvinding.
mvh Jens

  • 0
  • 0

["Sammen med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow og rådgiveren Cenergia har kommunen allerede projekteret renoveringen af 74 ens etplanshuse på 119 m2. Prisen for renoveringen vil komme op på 1-1,5 mio. kr. pr. styk, fordi der også er problemer med skimmelsvamp i husene, og beboerne derfor formodentlig skal genhuses under renoveringsarbejdet. Desuden bliver boligarealet udvidet."]

Nu knækker filmen efter min vurdering i "energirenoveringens hellige tegn". Fjern hellere hele huset og byg fx et helt nyt passivhus. Man kan trods alt få meget for 1,5 mio.
Jeg vil ikke umiddelbart være tryg ved en sådan omfattende renovering.

Hilsen
Christian Drivsholm
8450 Hammel

  • 0
  • 0

Det er et meget interessant spørgsmål: Hvornår skal man renovere, og hvornår skal man bygge nyt?
Hvor krydser kurverne for henholdsvis renovering og bulldozer+nybyggeri hinanden?

En helt simpel økonomisk model, som ser på hvad et nybyggeri koster sammenlignet med prisen på renovering af et eksisterende byggeri vil knække et sted mellem to og tre millioner - det er prisen på et nybygget hus, og er en renovering dyrere, bygger man nyt.

En model som også indregner nye komfort-, funktions- og herlighedsværdier vil sænke den acceptable pris, måske til omkring de halvanden million, som du peger på i Albertslund-tilfældet. Man får immervæk noget andet for pengene ved at smide den sidste halve til hele million i projektet og bygge nyt.

Men kigger man på et energiregnskab sådan lidt holistisk, kunne jeg forestille mig, at knækket ligger et andet sted - for er det ikke sådan, at en bygnings største 'udladning' af energi er når det opføres? Kan man tænke sig, at energien som anvendes til produktion af et hus er lige så stor som den energi, der sidenhen forbruges i driften gennem måske 30 år (jeg gætter kun)?

I givet fald skal man derfor bevare så mange af de én gang etablerede værdier som muligt, idet de hvert år mindsker det gennemsnitlige energiforbrug set i en livstidsbetragtning.

Man må kunne sammenligne på den ene side den energi, der indgår i produktionen af et helt nyt hus samt det resulterende, lavere, energiforbug over f.eks. 30 eller 50 år, og på den anden side den energi, der indgår i de energirenoveringstiltag, der tilføres et eksisterende hus samt det resulterende, lavere, energiforbug fremadrettet.

I så fald ser regnskabet noget anderledes ud - ikke for den enkelte husejer, men for samfundsøkonomien. Problemet er så - hvem skal betale? I Albertslund-sagen fornemmer man at det husejeren. Eller hvad?

Et spændende emne, som jeg gerne hører kommentarer til fra fagfolkene!

  • 0
  • 0