Et arkitekttegnet drømmehus bygget efter den ambitiøse klimastandard 2020 var målet for Peer Jensen, da han i 2014 satte byggeriet i gang. I dag står han midt i en byggeforsikringssag efter svindel med fire trykprøvninger af drømmehuset på Grønvangs Allé 10 i Vejen.
I Danmark er det entreprenøren selv, der bestemmer, hvem der skal teste, om bygninger er lufttætte nok til at møde kravene. Og da huset i Vejen stod færdigt i vinteren 2014, var der et voldsomt træk i huset, selvom en trykprøvningsrapport – som Ingenøren er i besiddelse af – havde kaldt det næsten lufttæt.
»Huset var trykprøvet, før det overhovedet var færdigbygget. På det tidspunkt væltede det ud med luft af ufærdige fuger, og der var et stort hul i murværket ved brændeovnen, som luften fossede ud af,« siger Peer Jensen, der gik til entreprenøren Søren Knag Pedersen, som er direktør i Bo Plan og fortalte, at der måtte være snydt.
»Det undrede ham tilsyneladende ikke, for ‘alle snyder jo’, som Søren Knag sagde til mig.«
Husejer og entreprenør konfronterer begge manden, der har foretaget trykprøverne, Jørgen Pazdecki Nielsen, der var hyret til opgaven af firmaet OT-Consult. Han indrømmede, at han aldrig har været i huset og trykprøvet den dag, men han dukkede op hos Peer Jensen med et par flasker rødvin for at undskylde.
Læs også: Tryktester taget i taltrylleri
»Det viser sig jo, at Jørgen Pazdecki aldrig var derude og efterprøve tætheden, men bare tog et billede af huset og skrev en rapport,« siger Søren Knag Pedersen.
Efter afsløringen foretog Jørgen Pazdecki Nielsen en ny trykprøvning. Nu var hullet i muren lukket, og murene fuget til. Men der var stadig noget, der ikke stemte. Resultatet var bragende godt, selvom det stadig trak i huset, så Peer Jensen fik fat i en uvildig trykprøver, der dumpede huset på stedet.
Det fik dog ikke entreprenøren til at opgive Jørgen Nielsen. Han troppede op i huset igen med udstyr, der ifølge rapporten viste sig ikke at have været kalibreret i 10 år. Igen viste hans prøver, at huset var helt tæt.
»Jeg havde betalt firmaet OT-consult for at lave et energimærke til bygningen, og som en del af det, skulle der foretages en trykprøvning,« siger Søren Knag Pedersen, der derfor så det som almindelig fornuft, at det fortsat var Jørgen Pazdecki Nielsen, der efterprøvede huset. Ikke desto mindre ender han med at betale alle de andre trykprøvere, der kommer og trykprøver huset mellem Jørgen Pazdecki Nielsens trykprøvninger.
Men nu blev det for meget for Peer Jensen, der hyrer formanden for brancheforeningen for trykprøvere, Vivi Gilsager. Hun tog som certificeret trykprøver 12.000 kr. for en trykprøvning og energirapport i modsætning til den ucertificerede Jørgen Nielsens pris på 2.250 kr.
»Jeg fik en utæthed, der var omkring fire gange højere, så hans resultater er megget imponerende,« siger hun og fortæller, at hun efterfølgende tog kontakt til Jørgen Pazdecki Nielsen.
»Jeg ville vide, hvordan han havde fået så flotte resultater, men det hverken kunne eller ville han fortælle mig.«
I dag er sagen endt som en forsikringssag, da Peer Jensen ikke vil overtage et hus, der ikke lever op til de specifikationer, han betalte for. Men sagen har ikke fået entreprenør Søren Knag til at opgive hverken OT-Consult eller Jørgen Nielsen, hvis firma nu er gået konkurs.
Mens Søren Knag hårdnakket påstår, at han ikke har benyttet OT Consult, siden han fandt ud af, der var blevet svindlet, kan OT Consult oplyse Ingeniøren, at de har udført mindst fem energimærker for BoPlan siden da.
I forbindelse med byggeforsikringen skal man indsende en trykprøvningsrapport som dokumentation for klimamærket og for, at huset lever op til det, bygningsejeren lovede, da han fik byggetilladelsen.
Men den trykprøvningsrapport, der er sendt ind til forsikringen, er den forfalskede.
»Søren Knag havde mere end fire trykprøvningsrapporter, han kunne have sendt ind, men han vælger den første, som han godt ved er ren svindel, men det er jo også den pæneste af dem,« siger Peer Jensen, der er chokeret over, at det er den forfalskede rapport, der ender som dokumentation i forsikringssagen.
Men Søren Knag mener ikke, han har valgt den bedste rapport.
»Jeg sendte den første rapport jeg fik, så snart jeg fik den, det vil sige i februar 2015. «
Også selvom du vidste, den var forfalsket?
»Det fandt jeg først ud af senere, da Peer Jensen fortalte mig, at den var gal med rapporten,« Siger Søren Knag, og det holder han fast på flere gange.
Men det passer ikke. Ingeniøren har set skriftlig dokumentation for, at Søren Knag først eftersendte netop den forfalskede trykprøvningsrapport halvandet år efter, han vidste besked, nemlig i juni 2016.
Kommunen melder også pas og oplyser, at det er husejeren har ansvaret for, at dokumentationen er i orden.
»Som Bygningsreglementet er lige nu er det husejeren, der har ansvaret for, at dokumentationen er i orden. Vi er derfor ikke i stand til på nogen måde at komme efter entreprenøren, i sager som den her,« siger Christian Damm, der som byggesagsbehandler i Vejen Kommune stod for at håndtere sagen.
»I princippet har vi ikke mulighed for at tjekke, om indholdet af rapporterne er korrekt eller ej.«
Ingeniøren har gentagne gange prøvet at få fat i Jørgen Pazdecki Nielsen uden held.
