Religion er et naturligt fænomen

Religioner som parasitter

Under forelæsningen pegede Dennett på en overraskende lighed mellem gener, og hvad han med en bred betegnelse kalder "ideer", hvortil han også regner religiøse forestillinger. Hvor gener i den biologiske evolution udvikler sig gennem variation, reproduktion og selektion, gælder ifølge Dennett præcis det samme for ideer i kulturernes historiske udvikling.

Dennett illustrerer sin pointe med et eksempel. Religioner, siger han, er som husdyr. Engang var de vilde, i urreligionernes tid, da det myldrede med dem blandt alverdens stammer og folkeslag, dengang det stadig var tilladt at blive vred på guderne, fordi de i menneskenes bevidsthed eksisterede for deres egen og ikke for menneskenes skyld (tænk f.eks. på de nordiske eller græske guder).

Nye religioner opstod hele tiden, men på et tidspunkt blev nogle af dem indfanget og tæmmet præcis som de vilde dyr, og ligesom dyrene har udviklet sig i parløb med menneskene til den rene ukendelighed, har religionerne gennem historien udviklet og forandret sig til deres nuværende udseende. I et evolutionært perspektiv er de moderne religioner derfor overlevende i eksistenskampen med fortidige religioner. Billedligt talt har de et eget liv, de er brilliant designede størrelser, der gennem variation, reproduktion og selektion har tilpasset sig menneskene, og de har en historie, som vi kan studere, præcis som vi kan studere køernes udvikling gennem deres tusindårige samliv med menneskene.

Men hvor menneskene har haft gavn af husdyrene, har religionerne en ganske anden karakter. »Tænk på en myre,« siger Dennett. Myren er inficeret med en bestemt parasit, der kortslutter myrens nervesystem og får den til igen og igen at kravle op på spidsen af et græsstrå, fordi parasitten i sin livscyklus skal ind i maven på en ko eller et får og derfor har brug for, at myren bliver ædt.

»Ånder man her lettet op og tænker, at vi mennesker heldigvis ikke har parasitter, som driver os til selvmord, er man for tidligt ude. Man overser analogien mellem gener og ideer,« siger Dennett. For er de menneskelige hjerner ikke kaprede af parasitter, så er de kaprede af ideer, religioner, som vi gennem historien har været mere end villige til at gå i døden for.

De moderne religioner er altså parasitiske, hævder Dennett. Javel, de er er blevet brugt gennem historien, f.eks. som vejledere, når der skulle træffes beslutninger, som middel ved sygdom sikkert med en reel placebo-effekt eller som et erstatningspoliti, der skulle holde ro i samfundet. Men overordnet set har religionerne snyltet på menneskene og gjort vores liv dårligere.

Godartet religion

Med religionerne forklaret som naturlige fænomener på lige fod med gener, er der for ateisten Dennett ingen grund til at indføre en overnaturlig gud, ja, det er unødvendigt og irrationelt at antage guds eksistens. Da Ingeniøren spagt indvender, om ikke Gud godt kunne eksistere, men at vi bare ikke kan vide noget om det, svarer Dennett med et citat af den engelske filosofi Bertrand Russell. "Kan jeg vide, om der kredser en tekop om planeten Mars? Nej. Er der grund til at tro det? Bestemt ikke".

Men der findes som bekendt andre begrundelser for guds eksistens. I spørgetiden efter forelæsningen fortalte en tilhører om en personlig oplevelse, der for år tilbage havde gjort ham religiøs. Tilhøreren ville vide, hvordan Dennett kunne afvise, at hans oplevelse kunne være grundlag for en religiøs tro.

Dennett roste mandens mod til at stå frem og gjorde sig tydeligvis umage med at være høflig. Alligevel lod han klart forstå, at han ikke kunne acceptere mandens oplevelse som noget, der kunne have betydning for andre, og at han anså mandens oplevelse for en illusion. Til Ingeniøren siger han, at han var nødt til at være ligefrem, fordi alternativet ville have været at lyve. Folk er blevet vandt til, at man af angst for at såre dem ikke kritiserer deres religiøsitet, siger han. Helt generelt gør personlige gudsoplevelser ikke indtryk på Dennett. Syn, åbenbaringer og lignende visioner kan forklares videnskabeligt.

»Religiøse oplevelser imponerer mig ikke. Det er irrationelt at tro, at man kan konkludere noget ud fra dem. Religiøse oplevelser er for eksempel altid formet af den kultur, man le­-ver i. Ved du, hvad der ville imponere mig?En stammemand i en fjern bjergegn af Ny Guinea, der fik et syn om Jesus!«.

Men er religioner ikke godt for noget, giver de for eksempel ikke håb for fattige mennesker i den tredje verden? »Det er et vigtigt spørgsmål,« siger Dennett og medgiver, at religionerne har ført meget godt med sig. »Men en anden institution kunne have gjort det samme. Da den ikke findes, så lad os skabe en!«.

Denne nye institution, fortsætter Dennett, kunne for eksempel tage videnskaben som forbillede, der ganske vist har været misbrugt, men som opererer uden myter og alt i alt klarer sig fint. Overraskende nok mener Dennett, at der godt kunne være tale om en ny religion, ja, faktisk ønsker Dennett på trods af sin ateisme ikke religion afskaffet.

»Religioner udfylder en vigtig plads i samfundet med deres ceremonier og anknytning til det menneskelige liv,« siger han og indrømmer frejdigt, at han selv finder glæde ved religiøse handlinger. Måske er gudstroen ligefrem biologisk baseret.

»Hvis der findes et gudsgen, så er jeg sikker på, at jeg har det,« siger Dennett med et smil.

Men den nye religion skulle være anderledes. Optimalt skulle den have fuld viden om sin egen historie, og børn over hele verden skulle undervises i alle de store religioner, så de kunne lære at undgå de farlige versioner. Der ville ikke nødvendigvis være brug for en gud, og i hvert fald skulle det være en harmløs. Dét ville for Dennett være en godartet religion, der ikke ville være parasitisk men tværtimod til gavn for menneskeheden.

Og så var der det med moralen. Hvor kommer den fra, når den ikke kan have sit ophav i religion? Også på det punkt holder Dennett fast i, at alt er natur og kan studeres af videnskaben. Overfladisk set ser det ud til, at den herskende moral er vidt forskellig i verdens kulturer. Men ser man nærmere efter, og det har videnskaben gjort, finder man moralske fællestræk mellem alle kulturer.

»Vi mennesker er født med bestemte moralske intuitioner, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert. Og selv om enhver kultur har bygget sit eget moralske bygningsværk på fundamentet, så er det i de basale intuitioner, at enhver moral grunder sig og henter sin legitimitet.«

En forklaring af religioner som naturlige fænomener fører derfor ikke til moralsk opløsning. Heldigt nok, kan man sige. u

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Religion er en hån mod videnskab. Samfund der tager religion alvorligt går i stå eller tilbage. Videnskaben har så langt fra svar på alt - men dog en indsigt der langt overgår religionens. Kunne man ikke bede til en videnskabens Gud.

  • 0
  • 0

Religion er en hån mod videnskab.

Det synes jeg ikke. Religion, er videnskabens fætter.

Jeg tror der er en sammenhæng, mellem at religion er "naturlig", og at vi har naturvidenskab: Vi ønsker en forståelse, og forklaring, på naturen.

På nogle måder, er religionen her mere tilfredsstillende, end naturvidenskaben: Naturvidenskaben, er mest nøjagtig. Men religionen, er mest bred.

Går naturen amok, og viser os, hvad den virkelig dur til - så kommer videnskabsmandens forståelse måske på prøve. Måske kan det klares, ved at lave en model, af det "uforklarlige". Men, indtil da, står videnskaben totalt på bar bund.

Dette sker ikke for religionen. Den dækker bredt. En religiøs, vil ikke så nemt stå på bar bund. Og det betyder faktisk noget for mennesker - fordi vi ønsker at forstå omgivelserne, og at kunne sætte dem ind i vores billede.

Her er det næsten ligegyldigt, om vor viden er sand eller ej - det som er vigtigt, er at den giver os en forklaring. Og at forklaringen slår til, i vores billed.

Det gør, at religionen måske endog er mere velegnet, end videnskab, som forklaring for de fleste. For dem er det mest hensigtsmæssigt, med en dækkende forklaring som de er tilfreds med, og som dur - end at de skal til at "opfinde" en ny fysik eller matematik, for at de atter kan få ro i sjælen.

For en fysikker - eller matematikker - der anvender deres "tro", til videnskab, er det noget andet. De må arbejde hårdt på at få ro i sjælen, og at finde en forklaring, samt teste denne, når der opstår noget de ikke forstår.

Egentligt, er det måske sjovt, at naturvidenskaben ikke acceptere religion - for religion er naturlig, og det har eksisteret i flere år end naturvidenskaben. Selvom den måske ikke passer ind i naturvidenskabens rammer, så viser den trods alt noget, som ser ud til, at være en slags "erfaring" for mennesker.

Jeg mener sagtens, at man kan have en tro - og at tro på naturvidenskaben samtidigt. F.eks. lader troen på nisser, sig fint forene med naturvidenskab.

Dog, skal man huske, at nisser kan ikke bevises - for det ligger i deres natur. De ønsker ikke, at blive hunset med, og vil derfor altid flygte, hvis de forsøges at blive "fanget". Da videnskabens metode, netop er at "fange" fænomenet, og binde det fast, så vil den aldrig fungere på nisser. De vil flygte bort, og undlade at lade sig kontrolere. At de ikke lader sig fange, forhindrer dog ikke deres eksistens - det forhindre kun naturvidenskabens accept af dem. De kan sagtens eksistere, og drille - uden at deres drillerier, vil kunne bruges af naturvidenskaben. Nissen vil altid flygte, ved et forsøg på tvang, til at lave kunstner.

Nisser er - ligesom meget andet indenfor religion - eksempel på "ting" i naturen, som mennesket har erfaring for, men som ikke lader sig indfange, og samle i en flaske. Naturvidenskaben, omhandler kun de "ånder" der kan samles i en flaske, og derfor bruges.

Som sådan, giver det ikke anledning til nogen konfligt.

  • 0
  • 0

Religion er en hån mod videnskab.

Det synes jeg ikke. Religion, er videnskabens fætter.

Jeg tror der er en sammenhæng, mellem at religion er "naturlig", og at vi har naturvidenskab: Vi ønsker en forståelse, og forklaring, på naturen.

På nogle måder, er religionen her mere tilfredsstillende, end naturvidenskaben: Naturvidenskaben, er mest nøjagtig. Men religionen, er mest bred.

Går naturen amok, og viser os, hvad den virkelig dur til - så kommer videnskabsmandens forståelse måske på prøve. Måske kan det klares, ved at lave en model, af det "uforklarlige". Men, indtil da, står videnskaben totalt på bar bund.

Dette sker ikke for religionen. Den dækker bredt. En religiøs, vil ikke så nemt stå på bar bund. Og det betyder faktisk noget for mennesker - fordi vi ønsker at forstå omgivelserne, og at kunne sætte dem ind i vores billede.

Her er det næsten ligegyldigt, om vor viden er sand eller ej - det som er vigtigt, er at den giver os en forklaring. Og at forklaringen slår til, i vores billed.

Det gør, at religionen måske endog er mere velegnet, end videnskab, som forklaring for de fleste. For dem er det mest hensigtsmæssigt, med en dækkende forklaring som de er tilfreds med, og som dur - end at de skal til at "opfinde" en ny fysik eller matematik, for at de atter kan få ro i sjælen.

For en fysikker - eller matematikker - der anvender deres "tro", til videnskab, er det noget andet. De må arbejde hårdt på at få ro i sjælen, og at finde en forklaring, samt teste denne, når der opstår noget de ikke forstår.

Egentligt, er det måske sjovt, at naturvidenskaben ikke acceptere religion - for religion er naturlig, og det har eksisteret i flere år end naturvidenskaben. Selvom den måske ikke passer ind i naturvidenskabens rammer, så viser den trods alt noget, som ser ud til, at være en slags "erfaring" for mennesker.

Jeg mener sagtens, at man kan have en tro - og at tro på naturvidenskaben samtidigt. F.eks. lader troen på nisser, sig fint forene med naturvidenskab.

Dog, skal man huske, at nisser kan ikke bevises - for det ligger i deres natur. De ønsker ikke, at blive hunset med, og vil derfor altid flygte, hvis de forsøges at blive "fanget". Da videnskabens metode, netop er at "fange" fænomenet, og binde det fast, så vil den aldrig fungere på nisser. De vil flygte bort, og undlade at lade sig kontrolere. At de ikke lader sig fange, forhindrer dog ikke deres eksistens - det forhindre kun naturvidenskabens accept af dem. De kan sagtens eksistere, og drille - uden at deres drillerier, vil kunne bruges af naturvidenskaben. Nissen vil altid flygte eller forsvinde, hvis de forsøges tvunget til, at lave kunstner.

Nisser er - ligesom meget andet indenfor religion - eksempel på "ting" i naturen, som mennesket har erfaring for - de fleste kender til nissernes drillerier - men, er blandt de ting der omgiver os, som ikke lader sig indfange, og som ikke kan sættes i system, og kan samles i en "flaske". Naturvidenskaben, omhandler kun de "ånder" - hvis man kan kalde naturens regler dette - som kan samles i en flaske, og derfor bruges.

Som sådan, giver det ikke anledning til nogen konfligt.

  • 0
  • 0

Hej Jens Når nu religion hævder at himmel og jord blev skabt på 6 dage, og Gud siger lad der blive lys og der blive lys, siger at jomfru Maria blev "åndelig" gravid med jesusbarnet o.s.v. er det barnagtigt sludder eller voksenvås. Einstein måtte kæmpe med relativitetsteori i 10 år, andre hævder religiøse letkøbte urigtige forhold for universet som værende rigtige. I USA er der 1200 religionsretninger der hævder at sidde inde med hver sin sandhed, men kun naturen selv omfatter sandheden. Og den er kun een. Newton sagde at naturen altid er sig selv lig. Jeg foretrækker Einstein og Newton frem for de mange tilbud om frelse. Der hvor bibelen bliver konkret synes den næsten altid at fejle. Når religionen omtaler naturen, er det en hån mod videnskab.

  • 0
  • 0

Jeg foretrækker Einstein og Newton frem for de mange tilbud om frelse

Naturvidenskaben, er også en form for frelse - så længe den slår til. Det, som mennesker har brug for, er at forstå det som omgiver dem. Vi har en slags "model", som fortæller os, hvad det er rigtigt og forkert. Som eksempel, vil det være forkert, hvis træer pludseligt begynder at springe rundt, og leger katten og musen. Vi tænker ikke over, at vi har en "model" i hovedet af omverdenen, og ikke accepterer, hvis vores virkelighed modificeres. Jeg tror, at vi har religioner, fordi vi bygger modeller af omverdenen, og forsøger at forstå den. Vi sætter den ind i nogle rammer, så vi forstår den. Og accepterer ikke, at den går ud af rammerne.

Det, at vi bygger modeller af vores verden omkring os, medfører såvel naturvidenskab som religion - det er naturligt for mennesket. Det sker, i et forsøg, på at forstå vores omgivelser.

Naturvidenskaben rummer kun alt det, som vi kan formulere matematisk, meddens religioner, også rummer det ubeskrivelige.

De fleste religioner, rummer også et forkyndelsesritual. Dette er som sådan også naturligt, og svarer lidt til, når forskere offentliggør deres resultater - man tror på sandheden i de ting man offentliggør, og ønsker at dele den med andre. Fidusen er, at hvis vi deler sandheden, så bliver den større - vi får del i hinandens sandheder, og bliver derfor dygtigere.

Jeg mener dog, at religionen her har et problem - når den ikke accepterer andres sandheder. Derved bliver den afgrænset, og meningen med forkyndelse fordufter. At dele hinandens viden, bliver til krig, hvor man betragter religionerne som modsætninger, og betragter forkyndelse, som at man skal bekæmpe. Det er jeg grundlæggende imod, og jeg har svært ved at se, hvordan det er kommet ind i "naturen". Jeg tror, at det er tale om en fejl.

Jeg vil ikke tage stilling til, om Gud har skabt det hele på 6 dage, og hvordan det skal forstås. Men jeg udelukker ikke, at det allerede ved skabelsen af universet, var lagt grunden til intelligens, og at mennesket således var besluttet. En anden mulighed, er at det skal ses fra menneskets synspunkt - hvis ingen var, til at se "universet", så kan måske betvivles dens eksistens. Og, så kan det fortolkes sådan, at det hele gik op for mennesket på kun 6 dage.

Jeg synes ikke, at religionen er en hån mod naturvidenskaben. Man kunne ligesåvel sige, at naturvidenskaben er en hån mod religionen. At videnskab, når de putter ånderne i deres flasker, og tvinger naturen til at adlyde, så begår synd mod den sande skaber.

Jeg synes selv, at nisser kan være med til at forklare meget, som jeg ikke kan forklare på anden måde, og betragter derfor tro som en hjælp i min hverdag.

  • 0
  • 0

Man siger at religion tager over der hvor videnskaben må melde pas. Religion kan altså mere end videnskaben. Videnskaben søger een sandhed, religionen tilbyder (i USA) 1200 sandheder - jo, religion har mange gange mere at tilbyde end den smalle videnskab. Religionen fordrer din naivt barnlige ukritiske tro, videnskaben fordrer din voksne kritiske sans. Ja, men hvad med alt det videnskaben er ude af stand til at forklare (og det er ikke så lidt). Det må vi pænt vente med at få svar på - mange er utålmodige og søger så det religiøse svar, her er der oven i købet frit valgt blandt tusinder.

  • 0
  • 0

"Religion kan altså mere end videnskaben"

Hvad er det dog for noget gudsforgået vås!

På den måde "kan" jeg også mere end videnskaben ved at hævde at 2 + 2 = 5. Dét vil videnskaben aldrig kunne hævde, men det kan jeg! Altså "kan" jeg mere end videnskaben??

  • 0
  • 0

Når man tænker over det, er religion faktisk en yderst naturlig ting. Det er derfor der ikke findes ét eneste samfund på planeten der ikke er befængt med en eller anden religion.

Hvis man kigger på det med videnskabens briller, er det egentlig ret simpelt: Vi mennesker er fra naturens side indrettet til at undgå ubehag og søge behag. Et af midlerne til det er, at finde årsagen til ubehaget/behaget. Eksempelvis vil et barn der stikker hånden ind i et bål opleve at det gør ondt. Det næste bliver at finde ud af hvorfor. Før vores videnskab kom til, rendte folk ind i blindgyder ustandselig. Når man blev syg, så var det på grund af "noget" - hvad for "noget"? Ingen vidste det. Allerede her bliver kimen lagt til noget overnaturligt, uden for vores fatteevne, "noget" eller "nogen" som gør os ondt. I løbet af sin barndom vil et menneske blive overlæsset med et hav af manglende forklaringer, som først efter mange års uddannelse kan blive belyst. Derfor er individet modtagelig når en eller anden kan samle det hele i en fin buket: Det er da Gud som gør det! Det er jo vidunderligt! Det hele forklares i et snuptag.

Og kommer der ikke lige en præst forbi, så "opfinder" individet selv sine guder. Vi oplever jo til stadighed stimer af "uheld" og stimer af "held". Det er den naturligste ting i verden at sige: Alt lykkes for mig i øjeblikket, hvad har jeg gjort som kan forklare det? For det må jeg hellere blive ved med at gøre. Og vice versa. Og så opfinder vi guder, ofringer, bønner og al den slags.

Videnskaben er så kommet til, og begynder nu at forklare tingene. Men den har kun fungeret ordentligt de sidste 50-100 år, religionen har trods alt adskillige årtusinder på bagen.

Så det varer desværre nogle år endnu, før videnskaben har fået smidt religionen effektivt ud ad hoveddøren.

  • 0
  • 0

"Religion kan altså mere end videnskaben"

Hvad er det dog for noget gudsforgået vås!

På den måde "kan" jeg også mere end videnskaben ved at hævde at 2 + 2 = 5. Dét vil videnskaben aldrig kunne hævde, men det kan jeg! Altså "kan" jeg mere end videnskaben??

Dels, så kan du sagtens hævde at 2+2 er 5, og det kan sagtens være korreekt - også efter videnskaben. For at komme til konklussionen, at 2+2 er 4, skal du igennem et kæmpe monstrom af definationer, og det er langtfra altid, at disse gælder. Som eksempel, gælder vinkeladdition ikke på en sfærisk overflade. Addition af hastigheder, gælder ikke i relativitetsteorien, med mindre du først transformerer. Indenfor talteori, er tallene ikke nødvendigvis angivet i 10-tals systemet. Og plus, behøver ikke altid, at være plus i sædvanlig forstand. At tro plus er plus, er ikke matematik - det er købmandsregning.

Generalt, vil religion ikke begynde at lave om på matematikken. Hvorfor skulle den det? Så, hvis matematikken erklærer at 2+2=4, så vil det være sandt. For matematikken, har bestemt betydningen af plus i det pågældende tilfælde, og så er problemet ikke relevant for religion.

Virkelighedens plus, er næppe et plus. Hastigheder vil ikke adderes. Plancks konstant, laver numrer med afstande. Og vi kunne fortsætte. Virkeligheden er, at milimeterbåndet er flosset. Derfor passer tallene ikke, når de adderes.

Om religionen kan mere end videnskaben kan diskuteres. Jeg beskrev det sådant, at religionen er mere bred - dette kan fortolkes, som at den kan mere. Imidlertid, er videnskaben mere snæver, og mere nøjagtig. Dette kan også fortolkes, så at den kan mest.

Men det er korrekt, at når videnskaben ikke slår til - så kan religionen tage over. Og modsat: Hvis vi ønsker større detaljeorienterethed og nøjagtighed, end religionen kan tilbyde, så tager videnskaben over.

Netop derfor, mener jeg også, at religion og videnskab fungerer fint side om side. Der, hvor vi kan forklare tingene, med fysiske ligninger, og matematik, eller logik, er det som regel at foretrække. Men ofte, må vi erkende, at der sker ting i virkeligheden, hvor der er nisser på spil. Specielt op til Jul.

Så her i Juledagene, mener jeg sagtens, at man kan lægge ligningerne fra sig, og tro lidt ekstra.

  • 0
  • 0

Hvis man skal tale om, at religion og videnskab skal kunne fungere sammen, må man først definere, hvad religion er.

Mange religioner indeholder "sandheder" om vores tilblivelse - dette er natuligvis noget vås, med rod i en tid, hvor vi ikke var så oplyste som vi er i dag - i dag ved vi f.eks. godt, at det IKKE er Thors vogn, der kører over himmelbuen, når de tordner - så at bruge religion til at forklare ting, videnskaben (endnu) ikke har en forklaring på er snæversynet.

Der hvor religion i min optik har en berettigelse er til at etablere et sundt livssyn og en social adfærd - f.eks. er der jo rigtig megen sund fornuft i de de sidste 6 af de 10 bud.

Men vigtigst (for mig) ang. religion: Den (de) danner grobund for de største konflikter mellem mennesker her på jorden - og har gjort det i rigtigt mange år - når sandheder udelukkende skal baseres på TRO, kan man jo aldrig blive enige - og når så begge parters religion kræver, at man SKAL missionere og overbevise modparten, så har vi balladen - og DET er grunden til, at jeg tager afstand fra al religion (undtagen Buddhismen, som hjeg egentlig mere anser som en filosofi end en religion)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Idet jeg igen henviser til min blog http://bricklayeribj.blogspot com kunne jeg godt tænke mig at høre nogle meninger om forholdet mellem "det hellige" og religionerne. Findes der ikke en kerne i religionerne, således at noget er helligt for alle, selv ikke-religionstroende? Og kunne det ikke være omkring en sådan erkendelse, at vi kunne håbe på at finde løsninger på de enorme problemer vi er konfronteret med? Hvad vil du svare på spørgsmålet: Hvad er helligt for dig?

  • 0
  • 0

"at etablere et sundt livssyn og en social adfærd " - med lettere omskrivninger kunne dette være en beskrivelse af, hvad det var der gjorde vores fjerne, endnu dyriske, forfædre i stand til at blive mennesker. Og således et væsentligt element i "det hellige".

  • 0
  • 0

WR siger også: "Thinking is sensing, and sensing is vibratory motion. Conversely, meditation is becoming still in order to talk with God. When I say “talk with God” I mean become inspired with His Light of all-knowing. One talks with God in timeless Light. Inspiration comes in flashes of still Light – invisible Light." Jeg kan ikke tale med nogen gud. Jeg kan FORSØGE at finde den kerne i mig som jeg har tilfælles med mine første artsfæller. Jeg ser ingen grund til at kalde den kerne for "Gud". Men jeg vil gerne kalde den "hellig".

  • 0
  • 0

Religion og sandheder Hvis man skal tale om, at religion og videnskab skal kunne fungere sammen, må man først definere, hvad religion er.

AHA - Du vil have det i en flaske! Hvad så, hvis det netop ikke vil i en flaske? Hvis det ikke ønsker, at kunne forklares?

Men vigtigst (for mig) ang. religion: Den (de) danner grobund for de største konflikter mellem mennesker her på jorden

Jeg tror, at det er et problem i forkyndelsesritualet. De tror, at de skal have ret - og andre skal have uret. De formår ikke at gennemskue, at begge kan have både ret og uret.

  • 0
  • 0

Mange religioner indeholder "sandheder" om vores tilblivelse - dette er natuligvis noget vås, med rod i en tid, hvor vi ikke var så oplyste som vi er i dag - i dag ved vi f.eks. godt, at det IKKE er Thors vogn, der kører over himmelbuen, når de tordner - så at bruge religion til at forklare ting, videnskaben (endnu) ikke har en forklaring på er snæversynet.

Hvordan vil du have forklaret det til de kære nordboere, hvis du var Gud? Vil du forklare, at det var en sky som holdt på elektroner? Og hvad hvis de ikke forstår det? At en sky, kan fungere som en vogn, og holde på elektroner? Før eller siden, skal du nok se, at selv den mest videnskabelige forklaring til de kære børn, ender med en sky, eller vogn, der kører hen over himlen, og en forkaring om gnister og Thors hammer.

  • 0
  • 0

Alle levende væsener oplever at de er til, uanset hvor på skalaen de umiddelbart befinder sig, fra sovende bevidstløs tilstand til vågen høj-intellektuel erkendelse. Det er det relegiøse instinkt der driver den troende til det ateistiske stade og videre til det videnskabelige plan, og endnu videre, men grundlæggende er 'det relegiøse instinkt' oplevelsen af 'at være til'. Alle de såkaldte relegioner ('Thor, Buddha, Krishna, Jesus' m.v.) indeholder mere el. mindre, evig viden og evige facitter, men i den tid hvor de opstod var det intellektuelle niveau nærmest i foster-tilstand, gennemsnitsmennesket var endnu et stykke vej fra at være modtagelig for avanceret matematik og den moderne videnskab Vi kender idag, derfor blev det hovedsagligt gengivet i mytisk form (i bedste H.C.Andersen-stil) der i særlig grad tilfredsstillede den følelses-prægede bevidsthed. Menneskeheden var så at sige på børnehave-stadiet, men nu er de begyndt at gå i skole, og lærer matematik og meget andet. Og i 'Livets Skole' er der mange klasser, og det er i grunden ikke så tosset. Glædelig Jul.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten