Rekordstore mængder importeret palmeolie ender i sort biodiesel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rekordstore mængder importeret palmeolie ender i sort biodiesel

Illustration: Rich Carey

Europæiske biltanke fyldes med mere og mere brændstof blandet op med biodiesel fra palmeolie - den klimamæssigt værste type af alle biobrændstofferne, som sviner tre gange så meget som fossil diesel.

Sidste år blev 53 pct. af den importerede palmeolie brugt til at lave biodiesel, mens 12 pct. blev brændt af til el og varme. Resten indgik i kosmetik- og madprodukter såsom chokolade, hvilket er et fald på 11 procentpoint.

Det viser tal, som miljøorganisationen Transport and Environment har hentet fra markedsanalyse-virksomheden Oilworld og EU-statistikbanken Eurostat.

Tallene viser, at mængden af palmeolie, der bliver brugt til biodiesel i EU, er steget siden 2017, og det viderefører tendensen fra de seneste ti år. Det oplyser Transport and Environment’s energidirektør, Laura Buffet, i en pressemeddelelse.

Læs også: Klimarådet: Dårlig ide at opfylde klimamål med biodiesel

»Det her er en årti-lang trend, som bliver værre hvert år. Den viser åbenlyst, at den importerede skovrydning fra palmeolie-forbruget i Europa hovedsageligt er drevet af politikken på biobrændsel-området,« siger hun i pressemeddelelsen.

Tallene vækker også opsigt hos professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson, som leder Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

»Det er dybt bekymrende, at EU bruger palmeolie til så meget biodiesel,« siger hun til Ingeniøren.

I alt brugte EU over 4 millioner ton rå palmeolie til at lave biodiesel på europæisk jord i 2018. Men samtidigt importerede EU i alt 1,2 millioner ton allerede raffineret biodiesel fra palmeolie. Mængden af importeret raffineret biodiesel fra alle typer madolie blev tredoblet mellem 2017 og 2018.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Illustration: Transport and Environment

Indirekte skyld i CO2-udledninger

Biodiesel lavet på palmeolie er kendt for at udlede større mængder drivhusgasser end fossil diesel. Det skyldes både de områder, palmerne bliver dyrket i, og den måde palmeolien bliver produceret.

En stor del af udledningen sker, fordi palmedyrkningen indirekte er skyld i, at der ryddes skove, moser og tørvområder, der har store kulstoflagre. For når en landmand vælger at dyrke palmeolie til biodiesel, optager biodiesel-palmerne pladsen fra andre afgrøder eller fra palmer, der måske skulle bruges til mad.

Læs også: Miljøorganisation: Regeringens vision om biobrændsel er mere til skade end til gavn

Hvis efterspørgslen på de andre afgrøder ikke falder, skal landmanden finde et nyt område til at dyrke dem. Det sker typisk i områder, som ikke tidligere har været brugt til landbrug, og som har et stort kulstoflager. Når områderne bliver ryddet, bliver der derfor frigivet store mængder CO2 til atmosfæren.

Fænomenet kaldes ILUC – Indirect Land Use Change – og er blandt andet beskrevet i en omfattende rapport finansieret af EU-Kommissionen i 2015: »The land use change impact of biofuels consumed in the EU«.

Illustration: MI Grafik

Forskerne bag rapporten fandt, at biodiesel fra palmeolie var den værste slags biobrændsel, når man kiggede på CO2-udledninger på grund af ILUC. Her lå palmeolien på 231 g CO2/MJ, mens tal fra Klimarådet viser, at fossile brændsler ‘kun’ udleder omkring 85 g CO2/MJ.

Dybt bekymrende

Stigningen i det europæiske forbrug af palmeolie til biodiesel bekymrer professor Katherine Richardson fra Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

»Palmeolie baserer sig på biomasse, og biomasse er en begrænset ressource. Brugen af det kan ikke andet end at gå ud over biodiversiteten. Samtidigt har vi behov for naturlig skov som kulstoflagre, så al den forøgelse, vi laver af palmeolie til vores eget forbrug, går ud over klimaet.«

Læs også: Biodiesel er næsten dobbelt så sort for klimaet som fossil diesel

Hun peger på, at biodiesel tidligere har været brugt som en måde at gøre transportsektoren grønnere på, eftersom biodiesel fra palmeolie har kunne tælle med i EU’s krav om, at 10 procent af transportsektorens brændsler skal komme fra vedvarende kilder senest i 2020.

»Det er klart, at når vi stiller større og større krav, så vil man gøre alt, hvad man kan, for at få transportsektoren til at være grønnere uden fundamentalt at ændre på den. Men det er jo stadig diesel,« siger hun.

Læs også: Trods forskeres advarsler: Sojabønner i biobrændsler går fri af nye EU-regler

»Hvis EU-politikerne ville, kunne de sætte en beskatning på at bruge palmeolie som biodiesel, som ville standse brugen af det fra i morgen. Men det sker næppe, fordi der er så stor en lobby fra den sektor,« siger hun afslutningsvist.

EU vil udfase palmeolie

Alligevel er planen, at EU vil udfase palmeolie frem mod 2030 i den forstand, at materialet ikke længere kan tælles med i EU-landenes målsætninger for vedvarende energi i transportsektoren, hvorved incitamenterne for at bruge biobrændsler med palmeolier forsvinder.

Det var et af hovedpunkterne i det nye direktiv for vedvarende energi, som blev vedtaget i EU sidste sommer. Det på trods af, at palmeolie har været en af de foretrukne måder at leve op til EU’s iblandingskrav for de flydende brændsler.

Læs også: EU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken

Der er dog undtagelser. Et dokument knyttet til direktivet beskrev tidligere i år, præcis hvilke former for palmeolie der skulle udfases. Dokumentet beskrev, at palmeolie kunne blive stemplet som et materiale med lav ILUC-risiko og dermed undgå udfasningen, hvis det levede op til en række krav. Eksempelvis ville palmeolie fra småproducenter vil have en lav ILUC-risiko ifølge dokumentet, ligesom palmeolie, der blev dyrket på ubrugt eller forladt jord. Dermed ville visse typer af palmeolie stadig kunne tælle med i EU-kravet om vedvarende energi.

Udfasningen starter i 2023, og fra 2021 vil det ikke længere være obligatorisk for EU-lande at bruge madbaserede olier som biobrændsler. Det betyder, at medlemslandene i princippet vil kunne stoppe med at bruge biodiesel fra palmeolie allerede fra 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det hele i EU bliver mere og mere vanvittigt .. Håber at denne tossebutik snart afgår ved døden.EU bliver vores alles nedtur / økonomiske derute ..
Mon ikke når England ved hard brexit har vist vejen frem ..at andre snart følger efter

  • 10
  • 62

Det hele i EU bliver mere og mere vanvittigt .. Håber at denne tossebutik snart afgår ved døden.EU bliver vores alles nedtur / økonomiske derute ..
Mon ikke når England ved hard brexit har vist vejen frem ..at andre snart følger efter

Er det ikke nærmere i UK de har vandvittige politikere?

Ja, det med palmeolie er dumt, men man har jo prøvet at gøre noget for miljøet, og så er der nogen der i profittens navn skider på det ved at importer billig palmeolie. Derfor har man så også besluttet at lave systemet om. Ok det er måske lidt trægt med en 10 årig horisont. At blive enige med så mange lande kan være svært.

Men hvilket cirkus mon det ville være med x antal helt uforpligtede stater, der skulle blive enige om at gøre noget. Jeg tror EU er vigtig i klimapolitikken, hvis vi skal trække resten af verden med.

  • 45
  • 5

Det hele i EU bliver mere og mere vanvittigt .. Håber at denne tossebutik snart afgår ved døden.EU bliver vores alles nedtur / økonomiske derute ..
Mon ikke når England ved hard brexit har vist vejen frem ..at andre snart følger efter


Kan du forklare os andre hvad du mener EU er skyld i?
Det eneste jeg kan se er at man ikke har forbudt import af palmeolie til andet en menneskeføde.

Nu mangler vi så at se at en hard Brexit også gør UK til et lykkeligere land! Jeg tvivler!

  • 38
  • 5

Uden at gå ind i en diskusson om brexit er godt eller skidt for UK og/eller EU, så er det problematisk vel at der anvendes "fødevareegnede" produkter når biobrændstoffer vel burde kunne produceres af "bio-affaldsprodukter" (halm, træflis etc.).

Men hvis profitten råder, så er der jo entreprenante mennesker der finder den billigste måde at frembringe et produkt på - om det så i det store billede er smart eller ej.

Skal man klandre noget, så er det vel de ufuldstændige regler der er sat op - og reglerne må så ændres så den ønskede adfærd opnås.... Om hastigheden reglerne ændres med ... tja - det kan man have sin mening om.

  • 20
  • 0

Biomasse i alle mulige afarter er blevet erklæret CO2 fri og derfor godt og løsningen på alle vores energi og klima problemer.
Vi høre gang på gang om certifikater og nænsom udnyttelse af skoven.

Nogen debatører spinder en historie, om at skovarbejdere, på tåspidserne lister ud i skoven og fjerne nedfaldne grene og trimmer træer med nænsom hånd og blødende hjerte.

Det er så det vi brænder i Danmark, og hvad andre lande gør er ikke vores ansvar og problem, for vi har certifikater der beskriver den utopiske produktion.

Men sandheden ser vi i utallige billeder, artikler og rapporter, om at naturskov bliver bulldoced og væltet, med massedrab på dyr og planter og total forarmelse af jorden.

At biomasse er CO2 fri er diskutabelt, men vi er i gang med at udrydde al skov og dyrene i dem på verdensplan.
Alene i år har vi fældet 3 millioner hektar skov og der er kommet 6.9 millioner hektar mere ørken.

Men det er selvfølgeligt billigere end Atomkraft, at udrydde naturen?

  • 18
  • 18

At biomasse er CO2 fri er diskutabelt, men vi er i gang med at udrydde al skov og dyrene i dem på verdensplan.
Alene i år har vi fældet 3 millioner hektar skov og der er kommet 6.9 millioner hektar mere ørken.

Men det er selvfølgeligt billigere end Atomkraft, at udrydde naturen?

@Michael
Det nytter ikke noget, at du bliver ved med at konstruere indlæg, om forhold i lande, hvor Danmark stort set ikke får biomasse fra.
Skovarealet vokser kraftigt i Danmark, Europa, Rusland og Nordamerika.
Problemet med skovrydning i f.eks. Brasilien sker primært pga ønsket om mere landbrugsjord.

  • 18
  • 9

Det nytter ikke noget, at du bliver ved med at konstruere indlæg, om forhold i lande, hvor Danmark stort set ikke får biomasse fra.
Skovarealet vokser kraftigt i Danmark, Europa, Rusland og Nordamerika.
Problemet med skovrydning i f.eks. Brasilien sker primært pga ønsket om mere landbrugsjord.


Tilvæksten i de danske skove brænder fjernvarmeindustrien på få uger, og verdens skove må stå for tur.
Forholdene i Brasilien og Asien vedr. rovdrift på skove viser meget godt hvor galt det kan gå, når der er et økonomisk incitament for grov udnyttelse af naturressourcer. Ved alm. skovdrift af gavntræ er der en naturlig ligevægt mellem skovning og forbrug i træindustrien. Med energitræ og navnlig træpiller der kan fragtes over store afstande og herved gøres markedspladsen enorm, kan profitsøgende entreprenører fælder løs, og sender produktet gennem Europæiske energisystemer. Og med øget efterspørgelse efter træ til energi så går det ud over skovene.

  • 9
  • 6

Jacob:
Skovarealet vokser kraftigt i Danmark, Europa, Rusland og Nordamerika.
Husk at skovareal ikke nødvendigvis er lig med natur - - -Biomasse, der er dyrket til formålet, er imho ikke en farbar vej til at reducere vores CO2 udledling, og jeg er bange for, at brugen af det som "lappeløsning", til vi finder en bedre måde at blive fuldt VE på, kommer til at vare for længe - med for store skader på naturen til følge.

Flemming R

Nu bevæger du dig ind i en " kult " der i den grad strider imod og har gjort Darwins evolutionsteori til skamme.

Lappeløsningen vil vare i årtier fremadrettet idet at man har fejlinvesteret massivt i afbrænding, så forvent dig ikke noget bæredygtigt VE fra den kant.

Historisk kan man jo se, hvor lidt VE tilvækst der har været på området.

  • 4
  • 12

En række indlæg har fuldstændig mistet overblikket, og det har artiklen for så vidt også.

Præmissen er simpelthen forkert, og den resulterer i at palmeolien bliver rakket fuldstændig ned, med angivet dobbelt så stort CO2 aftryk som fossile brændsler. Det er da helt i skoven...

Den energi vi ønsker at forbruge skal jo nødvendigvis komme et sted fra. Det vil så ALTID være bedre at anvende en renewable resource (få års omsætning) end at grave Carbon op fra dybet (mio års omsætning) og brænde det af - idet sidstnævnte jo medfører en 100% netto tilvækst i vores omgivelser.

Hvis et areal rent Carbon-akkumuleringsmæsigt måtte blive udnyttet dårligere ved at blive dedikeret til energi så er en mindre akkumulering da altid bedre end ingen akkumulering. Ellers vil konklusionen blive at man er CO2 mæssigt bedre stillet ved at brænde fossilt og dyrke CO2-akkumulerende afgrøde, end at dyrke selve brændslet og det passer ikke på lang sigt.

En olie palme plantage er formentlig den dyrkningsform som akkumulerer mest Carbon (er i hvert fald helt i toppen). Så det er en rigtig god metode at trække CO2 ud af luften på. Olien skal så omsættes til et nyttigt brændsel og her kan det godt være at biodiesel ikke er optimalt ift direkte kedel afbrænding eller anden form.

Et engangsskifte af et landareal fra een anvendelse til en anden spiller ingen rolle, idet energien jo skal produceres et eller andet sted.

  • 8
  • 15

En olie palme plantage er formentlig den dyrkningsform som akkumulerer mest Carbon

Problemet er CO2 udledningen ved rydning til plantagerne. Enorme mængder CO2 udledes fra meget dybe humuslag i den regnskov der afbrændes. Dertil kommer, at palmeplantager stadig tæller som skov (defineret ved > 5m højde), så det i visse statistikker ser ud som om, vi stadig har natur. Men den forsvinder til fordel for monokultur og giver uoprettelig skade på biodiversitet mm.

En række indlæg har fuldstændig mistet overblikket, og det har artiklen for så vidt også

Spørgsmålet er om du tager fejl eller alle andre ;)

  • 19
  • 1

Jacob har gjort det til sin mission at modsige hvad jeg skriver, uanset hvor absurde og forkerte argumenter han ska bruge.

Der er IKKE stigning i skovarealer på VERDENSPLAN og så er det skide ligegyldigt at der kommer flere plantager i Danmark.

Hvis Jacob havde mindre travlt med at modsige, og brugt tid på at LÆSE hvad jeg skriver, så ville han konstaterer at min bekymring ikke har e døjt med CO2 at gøre, men med biodiversitet og mængden af dyrearter og planter.

Nå "nogen" fælder en naturskov, og erstatter den med en plantage, så forsvinder tusinder af insektarter, dyrearter og plantearter, og gør vi det hurtigt nok og over store nok arealer så er det en katastrofe.

Der er ingen certificeret skovdrift der gendanner en naturskovs mylder af liv og biodiversitet, og det ved Jacob godt, men det er vigtigere at sige imod, og især bekæmpe atomkraft modstandere med alle argumenter, end at indrømme sandheden.

Det eneste vi opnår med biomasse løgnehistorierne er en total ødelæggelse af den natur vi er en del af, fordi vi kan tjene penge her og nu.

  • 10
  • 11

Den energi vi har bruge for, skal komme et sted fra?

Ja, men valget er ikke kun mellem at brænde biomasse eller fossile brændstoffer.

Vi har atomkraft, og det fylder INTET i forhold til biomasse produktion, og giver plads til natur, med dyr og planter.
Mit argument drejer sig IKKE om CO2, men om fornuften i at udrydde naturskov, og lade titusindvis af dyrearter og plantearter uddø, til fordel for plantager med nogle få arter.

Er der virkelig nogen der mener at vi får mere natur ved at fortsætte ud af denne tangent?

  • 11
  • 8

Ligesom de fleste af vedvarende energitiltagene så går det ud over dyrelivet. Palmoil decimerer orangutanger og meget andet dyreliv. Vindturbiner slår fugle ihjæl ( men måske hjælper det fiskene som spiser de døde fugle på havet, hvis der er fisk tilbage efter at have gravet havbunden op). Solpaneler og andre solar installationer rydder alt for vegetation og dyreliv.

Det eneste fornuftige alternativ flydende salt atom reaktorer er sikker og vi ender med at have dem overalt men ingen kan se det.

  • 4
  • 13

Hmm, synes ikke du forholder dig til det væsentlige...
Der kommer flere mennesker, der alle forbruger mere energi (og mere alt andet) - så i virkelighedens verden bliver du (indtil videre) nødt til at udvide det dyrkede areal.
Du kan da ikke nægte trope landende at lægge deres areal om, ligesom vi allerede har gjort i vores del af verden - før der var fokus på CO2.
Men pointen er jo at selvom omlægningen både CO2 og partikelmæssigt sviner ad H til så er det en engangsforeteelse. Ja, der er en tilbagebetalingsperiode men den er ikke uendelig. Det kan ALDRIG være rigtigt at forsætte med fossil brændsel. Det er muligt at det er bedre at udnytte solen vha solceller men det kræver et helt andet regnestykke at vurdere dette. Og jeg forholder mig til artiklen som pointerer at palmeolie diesel sviner udleder dobbelt så meget CO2 som at afbrænde fossilt. Den pointe er helt gal !

  • 8
  • 5

Nu i øko-danmark bør vi også huske at økologisk produktion giver øget CO2 udledning...

økologisk produktion kræver ca. 25% større areal end konventionelt for samme output, og også mere jordbehandling/diesel-til-traktor.... 25% større areal er så også det mindre natur/skov...

økologisk udleder ca. 20-30% mere CO2 end konventionelt produceret:
https://landbrugsavisen.dk/mark/alternativ...

man kan have andre grunde til økologisk - men efter min mening bør man begrænse det til udsatte områder, og luksus-produkt-produktion - og ikke gå 100% som visse partier slår på tromme for.

  • 8
  • 8

Der kommer flere mennesker, der alle forbruger mere energi (og mere alt andet) - så i virkelighedens verden bliver du (indtil videre) nødt til at udvide det dyrkede areal.

Den holdning er det der er baggrunden for denne udvikling i boligens energiforbrug se

Eller brugen af biomasse som har været driveren for at nedlægge den individuelle varmekilde i form af gas- og oliefyret og skifte til fjernvarme og øge energiforbruget via nettabet og så føde co2-fri energi fra biomasse ind i fjernvarmenettet.

Biomasse har helt klart haft den virkning, at det har været en sovepude, for fjernvarmeindustrien. Havde fjernvarmebranchen været tvungen til at tænke nyt, så havde de brugt varmepumper og virkelig reduceret energiforbruget, og ladet endnu mere fossil energi blive i minerne og oliebrøndene. Men nu havde de muligheden for biomasse og så lod de stå til.

  • 11
  • 4

Der er en misforståelse at produktionen af brændsel eller materialer på landbrugsjord påvirker fødevareproduktionen.
Fødevareproduktionen er altid i balance med efterspørgslen. Faktisk er ligger den betydeligt over pga af det store spild fra jord til bord. Landbrugsarealer bruges til rigtig mange ikke-fødevarer. En betydelig 2 cifret procentandel. Bomuld til tøj. Træ til papir, pap, byggematerialer. Stivelse til bindemidler, coating, bioplast, ethanol. Osv listen er lang.
Sult kommer af politiske og økonomiske faktorer ikke mangel på fødevarer.

EU har stort set ryddet al vild natur til landbrug. EU tillader ikke at der dyrkes mere planteolie til biodiesel. Men vi vil gerne importere det. Og vi vil gene kritisere fx Indonesien og Brasilien at de rydder skov til formålet! (I øvrigt finansieres skovningen ikke af landbrug, men af efterspørgslen på ædeltræ - den efterfølgende afskovede mark passer så fint ind i definitionen forladt område eller uudnyttet areal hvor det så igen bliver ok at lave palmeolienplantage eller andet).

Hele den diskussion er nyttesløs og i sin substans hykleri. Hvad er alternativet? -at udfase biodiesel og bruge fossil. Hvis man vil gøre noget reelt skal man afvikle efterspørgslen på diesel og bruge sine ressourcer på det og gøre noget konkret ved det istedet for alt det ILUC og andet bureaukratisk støj som blot har til formål at holde liv i status quo. Når den ene professor efter den anden bruger sin forskningsmidler på at analysere alt dette sker der i virkeligheden ingenting.

  • 10
  • 4

Den holdning er det der er baggrunden for denne udvikling i boligens energiforbrug se

Niels

Man kan om ikke andet imponeres over fjernvarmens lobby virksomhed i og med at man har fået skævvridende energifaktorer ind i BR 18 § 252 El 1,9 og Fjernvarme 0,85 se:
http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bes...

Vælger man BR 2020 lavenergi så går den helt galt § 252 El 2,5 og Fjernvarme 0,8

Hvorfor skulle det vække undren at energiforbruget i boligmassen ikke går ned ?

  • 5
  • 6

Er der nogen der kan forklare hvordan rapsolie kan udlede mere CO2 end rapsplanten optager under væksten ?
I min logik er rapsolie nærmest CO2 negativ, da størstedelen af planten bliver nedpløjet, med forsinket omsætning (CO2 udledning)

  • 5
  • 3

Problemet er reelt ikke palmeolien. Det giver ikke mening at diskutere hvor god/dårlig den er ift. fossile brændsler når problemet reelt er den skov plantagen fortrænger (som der også gøres opmærksom på). Dvs. det vi skal ha' løst er hvordan vi undgår, at Malaysia, Indonesien og Brasilien fælder skoven for at dyrke jorden.

Det er sjovt nok præcis hvad vi selv har gjort over de sidste 200-300 år, og selv om landbruget kun bidrager begrænset til vores økonomi i dag var det et vigtigt skridt på vejen over industrialisering til dagens viden- og serviceøkonomi hvor vi lever af at producere medicin og vindmøller. Husk det. Det samme kan siges om fx. kulminer i England og Tyskland.

Jeg er just kommet hjem fra Borneo og der ER sørgeligt med de uendelige plantager, men ville det være bedre - overhovedet - hvis de i stedet dyrkede hvede? Svaret er selvfølgelig nej. I-lande svaret er at de bare skal lade skoven være, altså slet ikke gøre som os og bruge jorden til at skabe økonomi til infrastruktur, sundhed og velfærd.

Men hvad så? Hvordan skal de få penge til at uddanne sig osv.? Dét er udfordringen.

  • 17
  • 2

I virkeligheden er en omlægning af verdens energiforbrug kun symptombehandling. Det virkelige problem er den voldsomme befolkningstilvækst.

Hvis ikke vi får stoppet denne, og på magisk vis får os bragt tilbage til 4-5 Milliarder vil energiforbruget hurtigt ende med at blive det mindste problem.

Toget med den globale opvarming er kørt for længst, så den beboelige del af kloden vil blive mindre og rykke tættere på polarområderne. Det bliver svært at producere mad og skaffe vand til alle.

Det bedste der kan ske (ikke for mig, men for menneskeheden) er at vi igen får en stor sten i hovedet fra verdensrummet.

  • 7
  • 7

Det er mere forkert end rigtigt, Steen... Jorden kan udmæret supportere 8 mia. der lever med samme CO2-forbrug som folk i fx. Tanzania. Den kan til gengæld ikke supportere de 4-5 mia. du drømmer om hvis de lever som os.

Det helt afgørende er at vi i Vesten reducerer vores belastning, og samtidig selvfølgelig, at "emerging countries" ikke gør som vi historisk har gjort.

Når det er sagt: Der er oplagt nemmere hvis der ikke er 10-12-14 mia. munde der skal mættes osv.

  • 14
  • 2

En stor sten fra rummet er nok heller ikke det bedste for menneskeheden. Men for alle dyr som vejer under 20-25 kg vil det være helt perfekt.

  • 5
  • 1

Afbrænding af andre landes skove, som har været århundreder om at vokse op, er kun CO2 - neutralt i et regneark.

@Erik
Prøv og læs
http://reo.dk/?p=301
Jeg siger ikke, at biomasse skal være en vedvarende grundlast, men det er en fornuftigt overgangsløsning sammen med sol, vind og hydro. Og det er sammen med biogas en løsning på back-up og spidslast

  • 3
  • 4

Niels

Man kan om ikke andet imponeres over fjernvarmens lobby virksomhed i og med at man har fået skævvridende energifaktorer ind i BR 18 § 252 El 1,9 og Fjernvarme 0,85 se:
http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bes...

Vælger man BR 2020 lavenergi så går den helt galt § 252 El 2,5 og Fjernvarme 0,8

Hvorfor skulle det vække undren at energiforbruget i boligmassen ikke går ned ?

Når så fjernvarmeværkerne i den anden ende sidder og fifler med projektforslagene så går det helt galt.

Fra 2013 til 2017 var el-priserne meget lave og kraftvarmeværkerne kørte næsten ikke og hele varmeproduktionen skete ved at brænde noget af. Men når der skulle laves nye fjernvarmeudstykninger så bruges den høje samfundsværdi af spildvarme fra el-produktionen når der skal laves samfundsøkonomiske beregninger. Eller nedlægge oliefyret og installere fjernvarme og så øge energiforbruget med 25 % og så skal den energi som 'ankommer' til bygningen ganges med 0,85.

  • 6
  • 4

Fejlen er, man systematisk misbruger ordet bio. Det burde afskaffes.

Det samme gælder alt for meget ved bæredygtigt.

Bio bør kun være legalt, når man opgraderer deciderede restprodukter til brændstof eller andet.

  • 7
  • 0

Det vil her i det lokale fjernvarmeselskab koste ca 4000 kr. i årligt inkl. både fast og variabelt bidrag.
Tror du der er ret mange der så spekulerer på fordelingen mellem fast og variabelt bidrag ?


@Magnus og Jakob.
Vi har været inde på det før.
I nybyggede moderne huse gider folk ikke spare på varmen, 2000 Kwh fra eller til ikke er synligt i det samlede budget.

Samme gælder for mange af de der har meget billig opvarmning, det er nok kun de laveste indkomstgrupper og 'religiøse' der reelt sparer varmen.

  • 8
  • 0

Jeg siger ikke, at biomasse skal være en vedvarende grundlast, men det er en fornuftigt overgangsløsning sammen med sol, vind og hydro. Og det er sammen med biogas en løsning på back-up og spidslast


@Jakob
Vi har Stiesdals stenlager koncept
Det er bare at gå i gang med at bygge disse også selv om en forceret tilgang uden diverse tests resulterer i at el-el virkningsgraden bliver lidt lavere end den vil blive når konceptet er fulstændigt færdig modnet.

  • 0
  • 2

Er der nogen der kan forklare hvordan rapsolie kan udlede mere CO2 end rapsplanten optager under væksten ?
I min logik er rapsolie nærmest CO2 negativ, da størstedelen af planten bliver nedpløjet, med forsinket omsætning (CO2 udledning)


Bearbejdning kræver energi.
Der skal regnes fra frøet skal sås til rapsolien er klar til brug i bilerne ved standeren på tankstationen.
Mange rapsmarker afbrændes i stedet for nedpløjning. Det sker for at undgå at tabte rapsfrø spirer som ukrudt året efter, når marken skal bruges til noget andet.

  • 9
  • 1

Du har da ret i at planten har optaget mere CO2 end der udledes ved forbrænding af olie delen alene. Jeg tror at svaret hænger sammen med den forarbejdning der sker førend rapsolien kan udnyttes. Og derfor betyder det noget om olien først raffineres og evt omdannes til biodiesel (methyl ester), eller om den bruges stort set crude som (heavy) fuel substitut.
Man skal også huske på at raffinering af fossile brændsler også kræver meget energi, ca 20% af oprindeligt indhold når ikke ud til slutbrugeren - afhængig af hvordan man opgør det (forbundet produktion).

  • 4
  • 2

Jeg troede biobrændstoffer var grønne, men nu er de pludselig blevet sorte.
Gad vide hvor meget af det man nu kalder grønt og VE der på et tidspunkt bliver sort.

  • 2
  • 9

Sort biodiesel

Jeg arbejdede på havnen Dumai i Riau Provisen i Indonesien i 2007. Havnen er en af de store når det kommer til udskibning af palmeolie og biodiesel

Jeg fik første hånds indsigt i den destruktive politik ført af EU på det tidspunkt. Der produceredes da cirka 2 million tons biodiesel om året i Dumai. Enorme områder var allerede da jeg kom konverteret fra regnskov til palme plantager, en udvikling der fortsatte. Jeg blev fortalt at fossile kraftværker i Holland skulle bruge 10% biobrændsel. Der var et raffinaderi i Dumai til at omdanne palmeolien til biodiesel for at tilfredsstille dette krav. Raffinaderiet brændte årligt 500000 tons kul for at fremstille de 2 millioner tons biodiesel.

Al biodiesel blev fragtet til Holland fra Dumai i små skibe (35000 DWT) en faktor som i sig selv øgede CO2 belastningen. Hele den forretning var absurd. Det var faktisk min tanke da jeg var der at det grænsede til det kriminelle.

  • 10
  • 0

Det vil her i det lokale fjernvarmeselskab koste ca 4000 kr. i årligt inkl. både fast og variabelt bidrag.
Tror du der er ret mange der så spekulerer på fordelingen mellem fast og variabelt bidrag ?

Jakob

Hvordan fås der økonomi i fjernvarmen ( hvem er det i grunden der betaler ) når en kunde slipper med 4000 kr samlet ?

Køb af biomasse + 80.000 kr rør + 60.000 kedel + lager + https://ing.dk/artikel/solvarmen-siver-ud-...
+ solfangere + 20% tab i rør + bygninger + kontor + medarbejdere + alt muligt andet og der skal da også være penge til højt belagt smørebrød og årgangsvine til dem der rangerer højt oppe i hiarakiet.

  • 3
  • 4

Jakob

Hvordan fås der økonomi i fjernvarmen ( hvem er det i grunden der betaler ) når en kunde slipper med 4000 kr samlet ?

Køb af biomasse + 80.000 kr rør + 60.000 kedel + lager + https://ing.dk/artikel/solvarmen-siver-ud-...
+ solfangere + 20% tab i rør + bygninger + kontor + medarbejdere + alt muligt andet og der skal da også være penge til højt belagt smørebrød og årgangsvine til dem der rangerer højt oppe i hiarakiet.

Der var et link her i tråden her, hvor det fremførtes, at de danske fjernvarmeværker havde en årlig omsætning på 21 mia. Det er inkl. de exorbitante tilskud branchen modtager, men så også de skatte/afgiftsbetalinger branchen opkræver. I 2017 leverede systemet 30 TWh i bygningsmassen efter tab i nettet. Det er den nette sum af 700 kr/Mwh varme i Fru Jensen raditor. Det er eddermame ekstremt dyrt.....

  • 3
  • 4

Der var et link her i tråden her, hvor det fremførtes, at de danske fjernvarmeværker havde en årlig omsætning på 21 mia. Det er inkl. de exorbitante tilskud branchen modtager, men så også de skatte/afgiftsbetalinger branchen opkræver. I 2017 leverede systemet 30 TWh i bygningsmassen efter tab i nettet. Det er den nette sum af 700 kr/Mwh varme i Fru Jensen raditor. Det er eddermame ekstremt dyrt.....

@Niels
Før vi kommer videre, så mangler vi stadig svar på hvor mange projektforslag du har udført og fået godkendt ?

  • 2
  • 3

Hvordan fås der økonomi i fjernvarmen ( hvem er det i grunden der betaler ) når en kunde slipper med 4000 kr samlet ?

Køb af biomasse + 80.000 kr rør + 60.000 kedel + lager + https://ing.dk/artikel/solvarmen-siver-ud-...
+ solfangere + 20% tab i rør + bygninger + kontor + medarbejdere + alt muligt andet og der skal da også være penge til højt belagt smørebrød og årgangsvine til dem der rangerer højt oppe i hiarakiet.

@Magnus
Du begår i hvert fald 2 væsentlige fejl. 1 Lytte til Niels Hansen. 2. Tage udgangspunkt i fjernvarme i Thorshavn .
Fjernvarme er “non profit”. Der er ikke andre end kunderne der betaler. Så de 4000 kr/år er de faktiske omkostninger.
Det kan godt være, at det falder svært at forstå, men det er prisen en del steder i Danmark.
Bl.a fordi der nok ikke skal være til så mange årgangsvine og højt belagt smørrebrød.

  • 5
  • 1

Det er da ikke de faktiske omkostninger. F.eks. halmanlægget i Odense modtog et betydelig tilskud da det blve etableret og så modtager det løbende 150 kr/Mwh i tilskud til el-produktionen.

@Niels
Før vi kommer videre, så mangler vi stadig svar på hvor mange projektforslag du har udført og fået godkendt ?

  • 4
  • 2

Er det ikke som jeg siger: Let og ligetil..

@Niels
Så er det intet problem for en der siger han er så dygtig.
Så hvor mange projektforslag har du udført og fået godkendt ?

  • 5
  • 1

fjernvarme


@ Palle

Du bliver nødt til at bladre opad i denne debattråd for at få øje på, hvornår de to evindelige kombatanter Niels og Jakob kom på banen. De to har adskillige fejder kørende, som vi andre stakkels, sagesløse læsere og debattører er nødt til at leve med, flere gange om dagen, flere gange om ugen osv osv.

Der er faktisk en tredje kombatant, Flemming U, som også har det med at vikle sig ind i endeløse debatter med Niels (og Jakob). Niels har på det sidste fået en slags væbner, Magnus, som bor i Torshavn, og som også visse faste meninger om fjernvarme, og projektøkonomi og beregningsforudsætninger og og og, som kommer på tværs af de opfattelser og erfaringer som Jakob og Flemming U hver især har indhøstet.

Undskyld, men dette var min, korte version af situationen. Jeg er for klog (håber jeg) til at forsøge at svare direkte på dit spørgsmål om, hvad palmeoliediesel og fjernvarme har med hinanden at gøre...

  • 7
  • 0

storforbruger

Jeg bliver vist alligevel nødt til – ’for the record’ – at skrible et par linjer om palmeolie og fjernvarme. Jeg har konsulteret et par årgange af Energistyrelsens årlige Energistatistik, der som alle ved giver et fortrinligt overblik over udviklingen i ’the numbers’ i Danmarks energisektor.

Jeg har sammenlignet 2005 med 2017, og kigget på balancen for bioolie/biodiesel. Man kan roligt sige, at billedet er skiftet markant i løbet af de 12 år, både på forsyningssiden og på forbrugssiden:

I 2005 var egenproduktionen 3401 TJ, importen 0 og eksporten 2670 TJ. Forbruget af differencen stod fjernvarmeværker for, med 731 TJ, sammenlignet med et samlet olieforbrug på 4257 TJ, og et totalt brændselsforbrug på 78623 TJ. Altså: Biodiesel-andelen var knap 1 procent.

I 2017 var egenproduktionen faldet til kun 188 TJ, til gengæld importerede vi 10369 TJ (den samme tendens som vi har set for fast biomasse). Forbruget hos fjernvarmeværkerne var faldet til 176 TJ, sammenlignet med et samlet olieforbrug på 1078 TJ, og et totalt brændselsforbrug på 90258 TJ. Altså: Biodiesel-andelen var faldet til 0,2 procent. Desuden aftog 'Kraftvarmeanlæg' 13 TJ, men den store aftager er vejtransport med 9020 TJ, ud af et samlet forbrug på 162214 TJ, heraf diesel med 96347 TJ, dvs. en andel på 5,6 procent af totalen og ca. 1/10 af den konventionelle mængde af diesel.

Det er således forkert og misvisende, når Niels Hansen udnævner fjernvarmesektoren som en storforbruger af biodiesel. Det var forkert i 2005, og det var endnu mere forkert i 2017.

Note: Forskellene mellem de to sæt tal skyldes en kombination af lagerforskydninger og statistiske differencer.

  • 9
  • 1

en 'betydelig' del af varmen

Jeg har lige tjekket: DanskFjernvarme havde 379 medlemmer pr. 1. aug 2019. Dronninglund Fjernvarme A.m.b.A. er et af dem. Ifølge selskabets seneste årsberetning, for første halvår af 2018, har årsproduktionen i perioden 2014/15- 2017/18 ligget på knap 30.000 MWh, svarende til 108 TJ eller 0,8 promille af Danmarks samlede FV-produktion på 136 PJ (Energistatistik 2017, side 17).

Det fremgår (af side 10) i den publikation ’Dronninglund Solfanger anlæg’ (som er produceret af PlanEnergi og Niras for selskabet, nul info om udgivelsesår), som Niels Hansen linker til, at produktionen af solvarme til et nyt damlager forventes at blive 17.500 MWh. Af figuren på samme side skønner jeg, at produktionen på basis af bioolie ligger på ca. 3.000 MWh (i jan-marts samt nov.-dec.).

Dvs. bioolie står for 10 procent af Dronninglunds samlede FV-produktion. Omvendt udgør de 10,8 TJ biooliebaseret FV i Dronninglund 7 procent af Danmarks samlede biooliebaserede FV på 155 TJ.

Så kan vi vist ikke presse mere ud af denne historie...

  • 6
  • 0

Det er betydelig i nogens verden.

NH - ja for dem med manglende hjernekapacitet til at hæve blikket en smule


@Karsten.
Normalt har jeg rimelig respekt for dig som debattør, men her taber du altså sutten !

Ubetydelig+ubetydelig+ubetydelig = PROBLEM !

N x Ubetydelig er faktisk årsagen til denne artikkel.
Det betyder nemlig intet at 'jeg' bruger 5% palmeolie i 'mit' diesel/kraftværk....
Men når alle gør det...............!!

Det kan de, der har hjernekapacitet til at hæve blikket altså godt forstå ;-)

  • 2
  • 4

@Karsten.
Normalt har jeg rimelig respekt for dig som debattør, men her taber du altså sutten !

Ubetydelig+ubetydelig+ubetydelig = PROBLEM !

N x Ubetydelig er faktisk årsagen til denne artikkel.
Det betyder nemlig intet at 'jeg' bruger 5% palmeolie i 'mit' diesel/kraftværk....
Men når alle gør det...............!!

Det kan de, der har hjernekapacitet til at hæve blikket altså godt forstå ;-)

Grundlæggende er det noget svineri at afsætte 30.000 MWh i Dronninglunds fjernvarmenet og tabe 9000 MWh i fortovet og 'så brænde noget af' for 15.000 MWh og så resten fra sol. oG fra et solanlæg der har kostet jeg ved ikke hvor mange millioner.

Når et alm. parcelhus kan få en luft/vand installeret for 50.000 kr.

  • 0
  • 5

Jeg er ikke sikker på at Dronninglund bruger palmeolie, tænker at der er en noget større sandsynlighed for at det er rapsolie.

  • 3
  • 0

Ubetydelig+ubetydelig+ubetydelig = PROBLEM !

MM - sådan læser jeg hverken overskrift eller artikel! Tværtom! At de regerende politikere i EU har tilladt palmeolien i biodiesel er den helt store synder - dette har de gjort for at tækkes bil- og lastbilproducenter i Europa med at Green washe diesel.

Der er overhovedet IKKE noget little by little over den beslutning - der er gjort med åbne øjne.

Og din "Ubetydelig+ubetydelig+ubetydelig" - stråmand! Har jeg aldrig udtalt! Jeg har ikke noget mod at man retter blikket mod Fjernvarmeværkernes forbrug af bioolie der udgør 0,2% af den indfyrede energi, og jeg tror, vi vil se en konverteringsbølge, når artikler som denne bundfæster sig. Økonomisk er de peanuts for varmeværker at skifte til ren diesel i stedet for biodiesel - måske endda en besparelse?

I stedet burde vi rette blikket mod de 5-7% palmeolie tilsætning i alm. diesel, som bruges til både person- og lastbiler samt fyringsolie!

Jeg ved ikke, om Danmark kan gå enegang i EU med et forbud mod tilsætning af bioolie i diesel - men tror jeg faktisk godt vi kunne.

Og det ville tonse noget ....

  • 4
  • 0

Grundlæggende er det noget svineri at afsætte 30.000 MWh i Dronninglunds fjernvarmenet og tabe 9000 MWh i fortovet og 'så brænde noget af' for 15.000 MWh og så resten fra sol. oG fra et solanlæg der har kostet jeg ved ikke hvor mange millioner.

Når et alm. parcelhus kan få en luft/vand installeret for 50.000 kr.

Niels

Der skal en noget stærkere lud til en palmeoliesæbe, om man skal gøre sig forhåbning om vaske alle tilskud o.a der florerer i fjernvarmeregi væk, så man kan se hvad reel pris for anlæg og varme er.
I sidste ende er det nok skatteborgerne der har båret de største byrder i henhold til solfangeranlægget.

Niras har projekteret damlager, hvad slags isolering er der brugt og har der været problemer ?
https://www.dronninglundfjernvarme.dk/medi...

Manden på side 12 passer ellers fint ind i rollen at fjernvarme er en tro, idet han ser ud til at kunne gå på vandet, som en mand som mange tilbeder gjorde for 2000 år siden. :-)

  • 1
  • 3

Jeg kan ikke komme ihu at problemet var løst ?

Magnus - vi har 5 damvarmelagre i DK-Syd! De 3 har Rambøll været rådgivere på: Vojens, Gram og Toftlund - hvis jeg husker rigtigt.

Tilbage er 2, og jeg er sikker på, at Planenergi var rådgiver på Dronninglund, og sandsynligvis også på Marstal.

Ingen af de 2 damvarmelagre har problemer, da opbygningen af låget er en anden.

  • 3
  • 0

Jacob, du ved ingenting om mig, og du tror tilsyneladende at Danmark er hele verden.
Jeg har ikke alene en gård, jeg har også en skov, og en granplantage.

Du har endnu ikke fattet, at jeg ikke diskuterer CO2 og klima, selvom jeg har sagt det mange gange, når vi taler biomasse.

Det drejer sig om natur og biodiversitet, og det får vi ikke ved at fælde skov, og plante plantager.
Der er altid større artsrigdom af dyr og planter i naturskov, end i palmeoliemarker og det gælder også danske skove.

  • 2
  • 7

Du fik en reel pris på 4000 kr. på de samlede årlige omkostninger for en fjernvarmekunde iht dine egne forudsætninger. Det svarede de aldrig på. Passede det ikke ind i din dagsorden ?

Jakob

Det passer da perfekt ind dagorden.

Der har lige været udbud af 2 x 18 MW vindmølleparker heroppe, budpris svinger fra ca 22 - 28 øre/kWh som stilling skal tages til og det skal alt andet lige kunne gøres en hel del billigere i DK.
Nogle øre oveni til transport, så er opvarmingsbehovet dækket med ægte VE.

I min optik er det forkasteligt i DK at absurd høje elafgifter skal være støtte til at
et nu fremme ueffektivt tabsgivende fjernvarmesystem hvor focus er på afbrænding af afgiftsfri importeret biomasse og palmeolie.

Har man focus på nationaløkonomi og miljø så køber man danskproduseret vindmølle og elpatron fra JEVI https://www.jevi.com/dk/produkt/2018-06-30...

Sådan sikres samfundsgavnlig miljørigtig og især prisbillig opvarming.

  • 0
  • 4

I min optik er det forkasteligt i DK at absurd høje elafgifter skal være støtte til at
et nu fremme ueffektivt tabsgivende fjernvarmesystem hvor focus er på afbrænding af afgiftsfri importeret biomasse og palmeolie.

Har man focus på nationaløkonomi og miljø så køber man danskproduseret vindmølle og elpatron fra JEVI https://www.jevi.com/dk/produkt/2018-06-30...

@Magnus
Jeg kan godt læse mig til, at det ikke lige er noget du arbejder så meget med til daglig.
Men som jeg vist har skrevet til dig et par gange før. Her i (syd) Danmark regner vi på tingene. Både samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi.
Det er der fastlagte regler og forudsætninger for. At du og NH kun vil tage enkeltstående elementer ud af sammenhængen eller springer rundt “i manegen” må i selv stå på mål for.
Fakta er at 4000 kr. i årlig omkostning til opvarmning slår varmepumper både på pris og miljø, idet det konkret tilfælde.

Jeg synes det er forkasteligt, at du i debatten, tilsyneladende tager udgangspunkt i en enkeltstående oplevelse med fjernvarme I Thorshavn. Det er langt fra repræsentativt for (syd) danske forhold.

  • 2
  • 0

Hvorfor kosttunge varmepumper eller tabsgivende fjernvarmerør, da prisbillig elpatron sammen med mølle kan yde de 4900 kWh for en brøkdel af prisen ?

Magnus

Var det ikke dig der for længe siden havde et link til et husstands varmelager hvor et matriale opvarmes til 500 C eller mere og et køleskab størrelse kunne holde 100 - 200 KWh energi. Dvs. 2 luft/vand varmepumper yder varme til hovedrum og lagret yder varme til resten via centralvarmeanlægget og lagret fyldes med varme ved overskud af el og kapacitet i el-nettet. Dette ville koste en brøkdel af svineriet med fjernvarme.

  • 1
  • 5

Hvorfor kosttunge varmepumper eller tabsgivende fjernvarmerør, da prisbillig elpatron sammen med mølle kan yde de 4900 kWh for en brøkdel af prisen ?

@Magnus
En total udokumenteret påstand.
Og det er i hvert fald ikke i Danmark, at det er tilfældet.
https://elpris.dk/#/
Det fremmer jo ikke ligefrem din troværdighed, at komme med den slags.

  • 3
  • 1

Som altid fremmer det ikke din troværdighed når du ikke ved hvad du taler om, eller du udstiller din uvidenhed..

1200 boliger i Dronninglund aftager 18 MWh varme hver. Og 5 % af af varmen kommer fra planteolie og denne planteolieenergi kan end ikke dække nettabet i jorden i Dronninglund.

@Niels
Hold dig til sagen.
Magnus opstillede et konkret eksempel som han fik svar på.

Som en anden debattør en gang har skrevet “ du er som en flue i en flaske”
Og har heller ikke meget styr på afgifter
https://www.pwc.dk/da/publikationer/2017/p...
Og husk så på, at du stadig ikke har svaret på hvor mange projektforslag du har lavet og fået godkendt ?
I stedet har du de sidste 10-12 år utallige gange påstået, at ALLE andre ikke forstår, at regne som Niels Hansen.
Og du har i den periode intet - INTET - fået gennemført i praksis. Fordi alle andre faktisk godt kunne gennemskue, at dine regnestykke aldrig kunne bruges til noget i praksis.

  • 3
  • 2

@Magnus
En total udokumenteret påstand.
Og det er i hvert fald ikke i Danmark, at det er tilfældet.
https://elpris.dk/#/
Det fremmer jo ikke ligefrem din troværdighed, at komme med den slags.

Jakob
Som altid fremmer det ikke din troværdighed når du ikke ved hvad du taler om, eller når du udstiller din grænseløse uvidenhed..

1200 boliger i Dronninglund aftager 18 MWh varme hver. Og 5 % af af varmen kommer fra planteolie og denne planteolieenergi kan end ikke dække nettabet i jorden i Dronninglund.

De Danske Fjernvarmeværker har fået en særordning hvor overskudsstrøm omsættes afgiftssfri i el-patroner eller som i et omfang i forhold til det afgiftsbelagt brændsel der erstattes gør strømmen afgiftsfri eller næsten afgiftsfri. Og der betales ikke distribution for strømmen til el-patronen, og vi taler om varme til under 25 øre/KWh afsat i fjernvarmenettet.

Folketinget kan bare vedtage den samme ordning for private hvor miljøfordelen er udtalt i forhold til fjernvarmeløsningen hvor massiv miljøbelastende brændsler skal supplerer el-patronen.

Hvis de 1200 boliger i Dronninglund samlet modtog 5000 MWh el på samme vilkår som fjernvarmeværkerne som vil sige til under 25 øre/Kwh og varmen kan yde centralvarme og resten af varmen leveres via 1 eller 2 luft/luft varmepumper i husstanden, hvor husstanden betaler normal el-pris som en samlet ordning for 1200 forbrugere i Dronninglund ville kunne arrangeres til 80 - 90 øre/KWh ex moms.

Nu taler vi om en 100 % fossilfri løsning når de 300 ton planteolie indsættes i effektive kraftværker som backup til møller, når vi nu taler om et samlet el-forbrug i byen på 7 - 8000 MWh og langt overvejende møllestrøm, og backup via planteolien via effektive værker.

Nu taler vi om en installationspris på max. 25.000 kr pr. husstand, i stedet for det særdeles miljøbelastende vanvid her https://www.dronninglundfjernvarme.dk/medi... hvor der brændes enome mængder naturgas og planteolie som supplement til solvarmen.

Men igen er det de samfundskonomiske beregningsmodeller som fordrejes til fjernvarmeløsningens fordel. Eller projektforslagene bliver ganske simpelt ikke lavet rigtig.

  • 1
  • 5

En total udokumenteret påstand.
Og det er i hvert fald ikke i Danmark, at det er tilfældet.
https://elpris.dk/#/
Det fremmer jo ikke ligefrem din troværdighed, at komme med den slags.

Jakob

Mon ikke den høje elpris skyldes afgifter der desværre fejlinvesteres i et system der vægter afbrænding af importeret biomasse.

Med en pris på 4000/4900= 82 øre/kWh vil elløsningen give et afkast til samfundet på mindst 30 øre/kWh.
Afledt er også produktionen af vindmøller til indenlands brug og ikke mindst gavnlig eksport, samtsparsom nødvendig styrkning af net der også kommer omlægning til elbiler til gode.

Afbrænding af afgiftsfri importeret CO2 tung biomasse er ikke en gangbar vej nu det stunder til 2020.

  • 0
  • 5

Jakob

Mon ikke den høje elpris skyldes afgifter der desværre fejlinvesteres i et system der vægter afbrænding af importeret biomasse.

Magnus

Overvejende er det hvile i sig selv selskaberne som kan skalte og valte med udgifterne og prisen stiger bare og de har monopol og kan gøre som det passer dem.

Hvordan kan varme koste 80 øre/KWh plus de øvrige udgifter i Viborg i et selskab som har et afskreven kraftvarmeværk og gaspriserne har aldrig været lavere.

https://www.viborg-fjernvarme.dk/media/137...

Og det er da det samme med El-selskaberne

  • 0
  • 6

Nu taler vi om en installationspris på max. 25.000 kr pr. husstand, i stedet for det særdeles miljøbelastende vanvid her https://www.dronninglundfjernvarme.dk/medi... hvor der brændes enome mængder naturgas og planteolie som supplement til solvarmen.

Niels

Om man vælger at gøre som i Gøteborg i nord se: https://www.norconsult.com/references/arch...
Så skal møllerne kun yde 1000 - 1500 kWh/år af 4900 kWh om vinteren hvor de yder mest, resten kan solfanger + lagre, energi og kost effektivt klare på matriklen.

Hvad er ideen med at skatteborgerne skal bløde for solvarmeanlæg og damlager i Dronninglund hvor en stor del af energien afsættes i fortove, når nu individuelle løsninger er så langt energieffektivere og billigere ?

  • 0
  • 5

Prisen på palmeolie se https://markets.businessinsider.com/commod...

Dvs. 5 MWh varme koster omkring 1500 kr. via et oliefyr med 100 % virkningsgrad.

@Niels
Nå nu kom debatten da endelig tilbage til palmeolie.
Men som en anden debattør allerede har forklaret dig, så er det ikke palmeolie der bruges i Dronninglund.
Forøvrigt har du også “glemt” afgifter https://www.pwc.dk/da/publikationer/2017/p... og afskrivninger og reinvesteringer til fyringsanlæg.
Så det er akkurat ligesom det plejer at være med dine regnestykker.
Der er en årsag til du ALDRIG har fået gennemført nogen af dine ideer/projekter

  • 1
  • 2

Nå nu kom debatten da endelig tilbage til palmeolie.
Men som en anden debattør allerede har forklaret dig, så er det ikke palmeolie der bruges i Dronninglund.
Forøvrigt har du også “glemt” afgifter https://www.pwc.dk/da/publikationer/2017/p... og afskrivninger og reinvesteringer til fyringsanlæg.
Så det er akkurat ligesom det plejer at være med dine regnestykker.
Der er en årsag til du ALDRIG har fået gennemført nogen af dine ideer/projekter

Jakob

Du er jo som en flue i flaske: sværer rundt efter for godt befindende, og stanger bare nogle luftige priser ud, ud at forstå det reelle omfang af det du roder rundt i.

For en given varmepris vedr. fjernvarme så skal der tillægges eller korrigeres for:

  • Omkostninger vedr. miljøbelastning vedr. partikelforurening fra afbrænding af biomasse.
  • Korrektion af prisen vedr. afgiftsfrihed for biomasse.
  • Korrektion vedr. tilskud til El-produktion vedr. strøm fra biomasse kraftværk.
  • Afgiftsreduktion vedr. el-patronordningen.
  • Korrektion vedr. tilskud til etablering af biomasse kraftværksanlæg som kun etableres for at yde fjernvarme som f.eks. halmkraftværket i Odense fra 2009 og seneste fliskraftværket i Kalundborg.
  • Samfundets omkostninger til at implementere fjernvarmeproduktionens spildproduktion af strøm.
  • 1
  • 4

Når man googler palmeolie og ser hvad der popper op

Måske ing-debatens Statler og Waldorf kan finde mening i sådan et indlæg, men de første 50 tråde i søgningen er om "Palmeolie" er noget med mad og kosmetik.

At bruge palmeolie i egen oliefyr?

1) Du kender ikke og en skid til det problematiske i at brænde veg. olie af i en trykforstøvningsbrænder.

2) Palmeolieafbrænding er lige forkert om det sker i privat kedel eller i fjernvarmeregi. Sidstnævnte har dog med stor sandsynlighed en brænderopsætning der kan klare opgaven.

  • 5
  • 0

Dvs. 5 MWh varme koster omkring 1500 kr. via et oliefyr med 100 % virkningsgrad.

Brænderen kan sættes på næsten alle kendte gamle og nye oliefyrskedler og derved spare kunden at købe ny kedel . XYZ rapsoliefyr må efter 1 januar 2011 sælges til , ikke kondenserende kedler iflg. DS/EN 303 i BR 10, og der må sælges ikke kondenserende kedler til vores kroll rapsoliefyr efter den 1 januar 2011. Altså skal kedlerne ikke være kondenserende for at være lovlige med vores rapsoliefyr.

NH - Ups! der røg de 100% vist

  • 3
  • 1

Niels

Når man googler palmeolie og ser hvad der popper op, så letter det på miljø-samvittigheden at brænde palmeolien af i den individuelle kedel i forhold til at varme fortove i Kalundborg og at kedelen er egenbetalt tæller højt, samt løsningen er for brugeren den kosteffektiveste.


Magnus

Citat fra et sådant link: We are literally burning some of the most pristine and valuable rainforests in the world in our tanks.

Avle planteolie i Indonesien og så sejle det den halve jord rundt og så brænde det af i Dronninglund for at tabe 1/3 af energien ved at opvarme fortove i byen.

KH har overblikket og kan forstå den større sammenhæng og deraf det fornuftige derved.

  • 1
  • 4

NH - og det er forbigået dig at varmeværket netop ikke er afskrevet efter en fejlslået geotermi boring i Kvols

https://viborg-folkeblad.dk/viborg/Varmech...

Det kostede eller en retssag og 20 mio til advokaterne ....


Excel ark fremlagt på Energi Viborgs generalforsamlig 2017/18 se http://nhsoft.dk/a2018/work1/Kopi%20af%20E...

De årlige finianselle udgifter for Energiviborg var for 2018, 1,2 mio. om er vedr. en ny gaskedel fra 2014. Hele gælden i kraftværket er afskreven.

Ved indgangen til 2019 var hele GEotermigælden afskreven som det ses at budgettet, for 2018.

20 mio. til advokater vedr. geotermisagen påvirker ikke varmeprisen eller det er meget meget lidt det påvirker varmeprisen. Vedr. de nuværende varmepriser taler vi om et samlet salg på 250 - 300 mio årligt.

  • 0
  • 2

Avle planteolie i Indonesien og så sejle det den halve jord rundt og så brænde det af i Dronninglund for at tabe 1/3 af energien ved at opvarme fortove i byen.

@Niels
Endnu en udokumenteret og usaglig påstand.
Dronninglund anvender, så vidt det er oplyst, primært raps baseret bioolie fra Emmelev.

  • 2
  • 0

NH - vi taler Viborg Fjernvarme ..


Nej vi taler om at Viborg Fjenrvarme køber hele sin varme hos EnergiViborg og Energi Viborg har udført hele Geotermiprojektet og har nu altså betalt hele gælden og den eneste kapitaludgift EnergiViborg har er 1,2 mio årligt.

Den eneste omkostning Viborg Fjernvarme tillægger når der købes hos EnergiViborg det er administration og drift af fjernvarmenettet.

  • 1
  • 2

Manden kan ikke forstå at tiltaget med ekstra krav til kedler vedr. den individuelle løsning promoverer fjernvarmeløsninger, når der skal udbygges med fjernvarme

@Niels
Hvis de individuelle løsninger skal erstattes med kollektive løsninger, så vil det ske på frivillig basis, efter et projektforslag der udviser positiv samfunds-, virksomheds- brugerøkonomi !
Hvordan var det nu ! Hvor mange projektforslag her du lavet og fået godkendt ?

  • 1
  • 2

@Niels
Hvis de individuelle løsninger skal erstattes med kollektive løsninger, så vil det ske på frivillig basis, efter et projektforslag der udviser positiv samfunds-, virksomheds- brugerøkonomi !
Hvordan var det nu ! Hvor mange projektforslag her du lavet og fået godkendt ?

Energistyrelsens samfundsøkonomiske priser. Nu er der desværre ikke en samfundsøkonomisk pris for Bioolie se

Hvis der er 100 boliger med gas eller olie i Odense så kan der ikke laves en samfundsøkonomisk positiv løsning ved fjernvarme op mod en individuel løsning med planteolie hvis planteoliens samfundsøkonomiske pris er i niveauet med naturgas.

  • 1
  • 3

Ikke længde siden der var 66 nye boliger på den gamle Coop-grund i Odense som fik fjernvarme selv om der ikke var samfundsøkonomi i forhold til f.eks. bioolie.

@Niels
Der er over 200 boliger på den gamle COOP grund. Og de har alle fjernvarme, fordi bygherre gerne ville have fjernvarme, og fordi et projektforslag viste, at det gav bedst samfund-, virksomheds- og brugerøkonomi.
At du ikke ved bedre kan bl.a. tilskrives, at du aldrig har lavet og fået godkendt et projektforslag.

  • 1
  • 1

Manden kan ikke forstå at tiltaget med ekstra krav til kedler vedr. den individuelle løsning promoverer fjernvarmeløsninger, når der skal udbygges med fjernvarme.

Niels

Man kan om ikke andet end imponeres over fjernvarmelobbyens evne at infiltrere og promovere fjernvarmeløsninger startende med skævvridende energifaktorer i BR.

At der tilmed kan opnås blåstempling af samfundsøkonomisk og bæredygtig karakter i projekter hvor afgiftsfri import af biomasse indgår, det rækker langt over normalt tænkende menneskers fatteevne.
At opnå velsignelse til at yde ubodelig skade i udlandske skove er forkasteligt og tilmed unødvendigt, i og med at man i DK har teknikken til at gøre gavn af vinden.

  • 0
  • 4

Man kan om ikke andet end imponeres over fjernvarmelobbyens evne at infiltrere og promovere fjernvarmeløsninger startende med skævvridende energifaktorer i BR.

@Magnus
Prøv lige og læs og lær lidt om emnet, inden du udtaler dig yderligere
https://sbi.dk/Assets/Energifaktorer-ved-e...
Der er faktisk et EU baseret grundlag, for netop IKKE at få skævvridning.
Og kan du så forklare mig, hvorfor der i Bygningsreglementet skal være en “matrikel tænkning” så energi produceret på matriklen ikke skal tælle med ?

  • 1
  • 0

MM - sådan læser jeg hverken overskrift eller artikel!


@Karsten
Jeg læser artiklen og overskrift som at vi bruger palmeolie forkert.

Og din "Ubetydelig+ubetydelig+ubetydelig" - stråmand! Har jeg aldrig udtalt!


Når jeg genlæser dit svar til NH, det der affødte mit indlæg du svarede på.
Så er det netop ubetydelig du udtaler.

I stedet burde vi rette blikket mod de 5-7% palmeolie tilsætning i alm. diesel, som bruges til både person- og lastbiler samt fyringsolie!


Igen skriver du vi ikke skal kigge på 'ubetydelig' bare fordi det går til opvarmning af fortove.

Vi skal fokusere på al anvendelse af biomasse til energi forbrug !
At brænde biomasse af uden at lave strøm er en uskik og det skal vi arbejde os væk fra.
Det biomasse vi så endeligt brænder af skal være rest masse fra gavntræ og fødevare produktion.

Jeg ved ikke, om Danmark kan gå enegang i EU med et forbud mod tilsætning af bioolie i diesel - men tror jeg faktisk godt vi kunne.


Det tror jeg ikke vi kan, men selv hvis vi kunne ville vores ynkelige politikere ikke turde stille sig op og sige Bruxelles imod.
Men elbilerne viser gode tegn på at 'ketchup effekten' rører på sig så hvis vi i DK vil noget, så skal vi fremme elbilerne.
f.eks at tilbagerulle afgiftslettelserne på fossilbrændere, og sætte en solid prop registreingsafgifts hullet omkring cirkus leasing.
Måske vi skulle hæve afgifterne på fossilbrændere til 250% for rene fossiler og holde 180% på hybrider.

  • 0
  • 2

@Niels
Der er over 200 boliger på den gamle COOP grund. Og de har alle fjernvarme, fordi bygherre gerne ville have fjernvarme, og fordi et projektforslag viste, at det gav bedst samfund-, virksomheds- og brugerøkonomi.
At du ikke ved bedre kan bl.a. tilskrives, at du aldrig har lavet og fået godkendt et projektforslag.


Jakob

Projektforslaget er ulovlig!

Her oversigten de samfundsøkonomiske poster vedr. projektet.

Den eneste varmekilde der erpå fynsværket er kulværket og der er taget udgangspunkt i værkets el-produktion.

Kulkraftværket skal i 2027 erstattes af en anden varmekilde og omkostningen til den varmekilde mangler i projektetforslaget.

  • 1
  • 3

Projektforslaget er ulovlig

@Niels
Selvfølgelig er projektforslaget lovligt.
Men eftersom du ALDRIG har lavet og fået godkendt et projektforslag, så aner du ikke hvad du taler om.

Den eneste varmekilde der erpå fynsværket er kulværket og der er taget udgangspunkt i værkets el-produktion

Nej. Der er også affaldsforbrænding, biomasse og varmepumper.

Kulkraftværket skal i 2027 erstattes af en anden varmekilde og omkostningen til den varmekilde mangler i projektetforslaget.

Nej det er igen ikke korrekt. Men hvis det blev aktuelt, så skulle f.eks. etablering af vindmøller og solceller til individuelt brug også medregnes.

I 10-15 år har Niels Hansen sidder ved tasterne og troet at han ved hvordan alle andre skal lave alting.
I al den tid han han selv INTET praktisk fået gennemført i energibranchen.

Det positive er, at bygherrer, rådgivere, universiteter, forskningsinstitutioner osv osv osv godt kan regne.
Og at vi er godt på vej med en reduktion af CO2 belastningen i vores samfund.
Så spiller det ingen rolle at enkelte vildfarne individer gang på gang fremlægger urealistiske ideer.

  • 2
  • 0

Og kan du så forklare mig, hvorfor der i Bygningsreglementet skal være en “matrikel tænkning” så energi produceret på matriklen ikke skal tælle med ?


@Jakob
Når jeg dyrker gulerødder, skal det øvrige samfund producere færre gulerødder til mig.
Således er det også når man dyrker energi; Det øvrige samfund skal producere mindre energi til mig.

Kan du måske forklare hvorfor fjernvarmens solenergi ikke beskattes når det skifter matrikkel?

Når man tænker på at solenergien kommer fra marker der kunne bruges til afgrøder og skovrejsning, så burde der være solide afgifter på den slags !
Endnu værre ser det ud når der fældes skov for at opsætte sortlakerede radiatorer i glas og ramme. Hvorfor er den slags ikke forbudt ?

Når man tænker på at strømproducerende afbrænding af biomasse, kan levere 'fjernvarme med varmepumper' til folk der bor i områder uden for FV områderne. Hvorfor er der så ikke voldsom afgift/forbud på afbrænding uden strømproduktion?

  • 0
  • 2

@Magnus
Prøv lige og læs og lær lidt om emnet, inden du udtaler dig yderligere
https://sbi.dk/Assets/Energifaktorer-ved-e...
Der er faktisk et EU baseret grundlag, for netop IKKE at få skævvridning.
Og kan du så forklare mig, hvorfor der i Bygningsreglementet skal være en “matrikel tænkning” så energi produceret på matriklen ikke skal tælle med ?


Jakob

Du forholder dig som altid ikke til at fjernvarmen har ikke nævneværdig spildenergi som skulle retfærdiggøre et tab som i 2017 var 28 Pj når boliger modtog 107 Pj.

Af de 135 Pj der tilføres så leverer industriel spildvarme,sol, varmepumper 5 Pj. så er der affaldsvarme med 28 Pj.

Men hvis ikke man have brugt milliarder efter milliarder på at ødelægge kraftværkers evne til at producere el og dermed øge brændselsforbruget via importeret biomasse så ville effektive brændselbesparende kraftværker som kun yder den strøm der er behov yde meget lidt brugbar spildvarme til fjernvarmerør.

Så langt den overvejende fjernvarme bliver produceret ved at øge varmeproduktionen af brændsler og producerer varme sammen med strøm når der ikke er brug for strøm så den skal udtages af fjernvarmenettet via el-patron til fjernvarme.

  • 2
  • 5

Nej. Der er også affaldsforbrænding, biomasse og varmepumper.

Jakob
Det står der da ikke noget om i projektforslaget der står jo specefikt at der er kulværket der leverer varmen og el-produktionen fra værket trækket samfundskonomien op på projektet modsat individuelle varmepumper som bruger dyr samdundsøkonomisk strøm.

Der står jo ikke noget om centrale varmepumper og biomasse som jo også er brugt til anden siden i Odense og kan ikke bruges til nye forbrugere.

Du bør nok lige læse loven igennem omkring at et projektforslag skal forholde sig til de faktuelle forhold se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Men en central biooliekedel på coop grunden kunne gøre det bedre end fjernvarme fra Fynsværket

Nej det er igen ikke korrekt. Men hvis det blev aktuelt, så skulle f.eks. etablering af vindmøller og solceller til individuelt brug også medregnes.


Der må ikke brændes kul efter 2027

  • 0
  • 5

Og at vi er godt på vej med en reduktion af CO2 belastningen i vores samfund.


Nej co2 reduktionen i vort samfund er negativ.

Fjernvarmesektoren har erstattet kul og gas med 25 TWh biomasse årligt siden 1990.

Yderligere har transport og det øverige samfund siden 1990 erstattet fossilenergi med biomasse og samlet 10 Twh og transportsektoren har heraf indfaset 3 TWh bioolie, som også antages fossilfri og dermed co2 neutral.

Landets udvikling i Co2 udledning og energiforbrug se

Men når der korrigeres for at navnlig fjernvarmens brug af biomasse udleder betydelig mere co2 end kul så er co2 reduktionen neutrailseret.

Forholdet at mange industriproduktioner nu udføres i udlandet som før blev udført i Danmark, hvor energiforbruget er større og produkterne importeres, men co2 udledningen påføres ikke det danske regnskab. Herefter er så spørgsmålet hvor meget det har øget danmarks reelle co2 udledning!

  • 2
  • 4

Når jeg dyrker gulerødder, skal det øvrige samfund producere færre gulerødder til mig.
Således er det også når man dyrker energi; Det øvrige samfund skal producere mindre energi til mig

@Michael
Du missede pointen. Hvis vi skal debattere skatte- og afgiftspolitik, så skal det nok være i en tråd for sig.

Men hvorfor skal et hus iflg energirammen have lov til at “svine” med energien, bare fordi energien er produceret på matriklen.


@Jakob, jeg missede ikke pointen, svaret på dit spørgsmål findes i det du citerer fra mit indlæg.

Der hvor vi kan diskuterer egenproduktion/energiramme, er om overskudsproduktion skal tælles med eller ej ?

Hvis jeg dyrker gulerødder og har for mange kan jeg lagre dem eller give til en ven der bor i lejlighed, så skal det øvrige samfund ikke producere til ham heller, samme for energi.

Derfor mener jeg at overpoduktion der kan afsættes, også skal tælle med i energirammen.
Kan overproduktion ikke afsættes, mener jeg ikke denne skal tælles med i energirammen !

Vedr. at 'svine' med energien, hvorfor tæller solenergi fra FV så kun med faktor 0,8 når nu tabet fra udgangen af solfangeren til lagring i damlager og videre gennem fortovsopvarmning ud til forbrugeren er ganske betragteligt ?
Den burde nok nærmere hedde faktor 1,5!
(jeg kender ikke det nøjagtige tal så 1,5 er et gæt, men 1,2 er i hvertfald minimum)

  • 0
  • 2

Vedr. at 'svine' med energien, hvorfor tæller solenergi fra FV så kun med faktor 0,8 når nu tabet fra udgangen af solfangeren til lagring i damlager og videre gennem fortovsopvarmning ud til forbrugeren er ganske betragteligt ?
Den burde nok nærmere hedde faktor 1,5!
(jeg kender ikke det nøjagtige tal så 1,5 er et gæt, men 1,2 er i hvertfald minimum)


@MIchael

Du misser jo totalt det egentlige forhold. Fjernvarme har sin beretigelse fordi det kan udnytte spild og det kan aftage overproduktion fra VE og gemme energien som varme.

Problemet er bare at når man har gjort alle de gode ting så har man maks. produceret 30 % af hele varmebehovet til fjernvarmenettet eller lige lidt mere end det samlede nettab. Nu skal der så brændes brændsler af for resten, og brændsler som kunne yde højkvalitets energi i form af strøm som bare svines bort til varme.

  • 2
  • 3

Der hvor vi kan diskuterer egenproduktion/energiramme, er om overskudsproduktion skal tælles med eller ej ?

Hvis jeg dyrker gulerødder og har for mange kan jeg lagre dem eller give til en ven der bor i lejlighed, så skal det øvrige samfund ikke producere til ham heller, samme for energi.

@Michael
Tror ikke vi er så uenige.
Hvis din ven skal bruge gulerødder, så er det lidt ligegyldigt om han selv producerer dem eller køber dem.
Måske ikke prismæssigt, men behovsmæssigt.
Han skal stadig bruge gulerødder og de skal produceres.

Det er IKKE skatte- og afgiftspolitik. Jeg påpeger bare at det er urimeligt, at man kan opføre et hus med forskellig isoleringsstand m.m. alt efter om man selv producerer energi på matriklen eller køber/låner den ved naboen.

  • 2
  • 0

@Michael
Tror ikke vi er så uenige.
Hvis din ven skal bruge gulerødder, så er det lidt ligegyldigt om han selv producerer dem eller køber dem.
Måske ikke prismæssigt, men behovsmæssigt.
Han skal stadig bruge gulerødder og de skal produceres.


Jeg mener at eget forbrug af egen produktion som minimum skal tælle med i eget regnskab.

Tænker vi i hvertfald kan blive enige om at 'min' overskudsproduktion ikke skal tælles med i min vens energiramme.
Men hvis den heller ikke skal tælles med i min, hvordan skal overskudsproduktionen så håndteres ?
Skal den bare forsvinde ud af regnskabet?
Jeg kan finde gode arguemnter for at overskudsproduktion tæller med i mit regnskab, også gode argumenter for at den ikke skal.

Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejder det, kommer jeg frem til at begge modeller er lige rigtige og begge modeller er lige forkerte.

Det er IKKE skatte- og afgiftspolitik. Jeg påpeger bare at det er urimeligt, at man kan opføre et hus med forskellig isoleringsstand m.m. alt efter om man selv producerer energi på matriklen eller køber/låner den ved naboen.


Jeg synes det er yderst rimeligt, at man selv kan vælge hvordan man vil bruge sine penge:
Til øget isolering eller til energiproduktion.

  • 0
  • 4

Så langt den overvejende fjernvarme bliver produceret ved at øge varmeproduktionen af brændsler og producerer varme sammen med strøm når der ikke er brug for strøm så den skal udtages af fjernvarmenettet via el-patron til fjernvarme.

Niels

Det er den rene og skære vanvid der hersker i varmeenergi-sektoren.
I vinterkulden hvor vinden hærger tværs over julehøjtiden , afbrændes eksorbitante mængder biomasse af tvivlsom lødighed til opvarming af boligmassen og afledt elproduktion medfører at vindmøllerne standses se:
https://ing.dk/artikel/negative-elpriser-k...

At udtage strøm til fjernvarme er da tosset, en elpatron eller varmepumpe ude hos forbrugeren gør da at elenergien kommer langt mere til gavn.

Og evnede fjernvarmen lidt tekniskt indsigt, så kunne man sænke fremløbstemperaturen til eksempelvis 40 C og ved hjælp af elpatron ude hos brugeren sikre varmt brugsvand.
Tabet i rør vil falde markant hvilket vil være gavnligt, eneste negative sideeffekt vil være voksende arbejdsbyrde hos kommunale sneryddere. :-)

  • 2
  • 2

Du misser jo totalt det egentlige forhold. Fjernvarme har sin beretigelse fordi det kan udnytte spild....


@NH
FV havde sin berretigelse dengang vi brændte rigtigt mange ting af for at lave strøm.
Det gør vi ikke så meget mere, nu laver vi strøm som spildprodukt af varme.
Det endda på gamle kedler der ikke kan regulere indfyringen 0-100-0 som funktion af sol+vind i systemet.

Vi har set flere eksempler på at udnyttelse af spildvarme fra erhverslivet ikke er rentabelt.
Dertil kommer at hvis udnyttelse afspildvarme reelt er fjernkøling er det så spildvarme ?
Der kan vel kun være tale spildvarme såfremt virksomheden ikke har brug for nogen alternativ køling såfremt fjernvarmen i et par måneder lader være med at bruge spildvarmen.

og det kan aftage overproduktion fra VE og gemme energien som varme.


Elbiler kan fungere fint til fleksibelt elforbrug, individuelle bygninger kan også gemme VE energi som varme, ca 50 Kwh/m3 ved DeltaT på 45c (40-85c)

u skal der så brændes brændsler af for resten, og brændsler som kunne yde højkvalitets energi i form af strøm som bare svines bort til varme.


Afbrænding uden strømproduktion bør vi arbejde os væk fra, f.eks ved at forbyde opsætning af nye kedler der ikke kan lave strøm og regulere indfyringen som funktion af sol+vind i el-systemet.

  • 1
  • 2

Niels

Det er den rene og skære vanvid der hersker i varmeenergi-sektoren.
I vinterkulden hvor vinden hærger tværs over julehøjtiden , afbrændes eksorbitante mængder biomasse af tvivlsom lødighed til opvarming af boligmassen og afledt elproduktion medfører at vindmøllerne standses se:
https://ing.dk/artikel/negative-elpriser-k...

Når man sammenligner de mange indlæg der er kommet fra de 2 profiler med betegnelserne Niels Hansen og Magnus Thomsen så findes der så mange eksempler på valg af ord, stavefejl, sammensætninger m.m., som er så sammenfaldende, at det ikke kan være et tilfælde.
Så vi må desværre nok konkludere, at der tale om samme profil.

  • 2
  • 1

Prøv lige og læs og lær lidt om emnet, inden du udtaler dig yderligere
https://sbi.dk/Assets/Energifaktorer-ved-e...
Der er faktisk et EU baseret grundlag, for netop IKKE at få skævvridning.
Og kan du så forklare mig, hvorfor der i Bygningsreglementet skal være en “matrikel tænkning” så energi produceret på matriklen ikke skal tælle med ?

Jacob

Tak for link.

Her er uddrag fra link side 33 som må siges er fornøjelig læsning og lige i tråd med virkeligheden.

,,Anvendelse af fossile energifaktorer vil efter 2025 og op mod 2035 og 2050
betyde, at el-faktoren i vind-scenariet bliver 0,19 i 2035 og 0,09 i 2050, mens
fjernvarmefaktoren bliver 0,18 i 2035 og 0,19 i 2050. Balancen mellem fjernvarme og el er dermed helt rykket til el'ens fordel, således at det efter 2035
beregningsteknisk ud fra det fossile primærenergibehov, bedre vil kunne betale sig at anvende direkte el frem for fjernvarme.
Anvendelsen af fossile primærenergifaktorer vil ikke alene være en udfordring for balancen mellem fjernvarme og varmepumpeopvarmning, men vil
også med de lave energifaktorer være en udfordring for yderligere energieffektivisering i bygningerne i forhold til blot yderligere forbrug af vedvarende
energi.,,

,, bedre vil kunne betale sig at anvende direkte el frem for fjernvarme.,,

Nu har vi endelig fået det ristet med runer at fjernvarmens dage er talte i 2035. ;-) :-)

Eneste skår i glædesrusen er at politikkerne ikke har et højere ambitionsniveau med møllerne, så tidspunktet blev forceret til 2025.

  • 1
  • 2

Måske vi skulle

Sikke en svada. Alt godt fra havet. Her er slag og stød til både højre og venstre, opad og nedad.

Det kan godt være, at du har fortalt os det før, men kan du ikke lige genopfriske min hukommelse:

Du har ikke hverken oliefyr eller naturgasfyr. Eller fjernvarme eller brændeovn? Og du klarer dig fint solfangeranlæg og solpaneler?

Og du har allerede for længst udskiftet din gamle fossilbrænder til en hybrid eller måske endda en elektrisk bil?

  • 2
  • 0

Afbrænding uden strømproduktion bør vi arbejde os væk fra, f.eks ved at forbyde opsætning af nye kedler der ikke kan lave strøm og regulere indfyringen som funktion af sol+vind i el-systemet.


Reglerne er i orden. Men en snæver kreds af beslutningstagere som i Odense, Viborg, randers osv osv. gør som det passer dem og følger ikke de regler som er udstukken i varmeforsyningsloven.

Horsens se http://sektorplaner.horsens.dk/download/fj...

I Horsens er der et stort gaskraftværk som mere end rigelig kan yde varme til de nye forsyningsområder.

Det er jo fuldstændig umulig at få samfundsøkonomi i 2 nye fliskedler til 220 mio. når naturgas samfundsøkonomisk er billigere end flis og gassen kan omsættes i naturgaskraftværket i Horsens til 40 % el, og strøm som samfundsøkonomisk er meget bekostelig.

Brændselsværdier se

  • 1
  • 3

Hvis du ellers kunne forstå hvad der står i omtalte citat: så er det samfundsøkonomisk bedre at bruge el direkte end via fjernvarme. Fjernvarme som er langt mere bekostelig ved etablering end el-løsningen og fjernvarme vægter ikke VE-ressourcen. Men din forskruende tankegang kan ikke fatte dette krystalklare budskab

@MagnusNiels
EU er generelt meget positiv over for fjernvarme, fordi de øvrige lande har set hvor velfungerede de danske energisystemer er.
Der er derfor også allerede kommet et oplæg til implementering af fjernvarme via el.
Så også EU er uenig med MagnusNiels. Ligesom stort set alle andre.

  • 2
  • 0

Magnus lad dig nu ikke vildlede af Flemmings tal. Tabet over de sidste 20 år har været over 30 %. Fremadrettet vil tabet stige med et mindre og mindre forbrug i boligmassen pga. bedre isolering. På landsplan har tabet været stigende se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

@MagnusNiels
Kunne du ikke bare blive enig med dig selv.
Men som bekendt er tabet faldende.
https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt...
Men det er vel svært at se fra flaskeautomaten i Netto ?

  • 1
  • 0

N u er det så fra Dronninglunds egen tal. Tabet er selvfølgelige langt større. Af den sol der falder på området hvor solfamgerne er opstillet optager solfangerne maks. 50 %.

@MagnusNiels
Nej det er direkte usandt.
Dronninglund oplyste selv ved generalforsamling for 2016/2017 at ledningstabet var 22,7%
http://dronninglund.dff-edb.dk/media/58998...

  • 1
  • 0

NH - en gennemsnitspris på 775,- kr/ MWh - prøv lige at slå hjernen til - ved godt at det er meget for langt af dig.


Det passer meget godt når alle de tilskud der tilflyder sektoren i lind strøm skal medregnes.

775 kr/Mwh det er 14.000 kr for en husstand som bruger 18 MWh/år. Prøv og de på det regneark fra i går vedr. Energi Viborg og så se på det enorme tilskud de fik og så læg det sammen med prisen på selve varmen der løb ud af butikken, så er 14.000 kr/år i den lave ende når så Viborg Fjernvarme skulle distribuere varmen også som koster, og der skulle betales for administration også.

  • 0
  • 5

Det passer meget godt når alle de tilskud der tilflyder sektoren i lind strøm skal medregnes.

775 kr/Mwh det er 14.000 kr for en husstand som bruger 18 MWh/år. Prøv og de på det regneark fra i går vedr. Energi Viborg og så se på det enorme tilskud de fik og så læg det sammen med prisen på selve varmen der løb ud af butikken, så er 14.000 kr/år i den lave ende når så Viborg Fjernvarme skulle distribuere varmen også som koster, og der skulle betales for administration også.

KH

Landets største fjernvarmeselskab se https://www.hofor.dk/privat/priser-paa-for...

Hvsi du skal have 10 KW effekt så er det 1600 kr årligt.

Og 18 MWh varme koster 9700 kr i København.

Og yderligere så 1000 kr årlig for at vedligeholde systemet og afskrive den tilslutning du på et tidspunkt har fået.

Det er samlet 12.300 kr.

Og hertil skal så lægges det tilskud som de københavnske kraftværker får når de producerer strøm fra biomasse som ene og alene kan tilskrives fjernvarmeproduktionen og så kan den samlede omkostning for at yde en københavnsk gennemsnitsbolig 18 MWh/år ende på 14.000 kr. årligt eller 28,9 Euro/Gj.

  • 2
  • 3

@MagnusNiels
Nu har de sidste 4 indlæg været fra dig selv til dig selv.
Kan du ikke bare finde det nærmeste spejl at snakke med (det er sikkert det eneste som gider høre på dig)

  • 4
  • 1

Hvis du ellers kunne forstå hvad der står i omtalte citat: så er det samfundsøkonomisk bedre at bruge el direkte end via fjernvarme. Fjernvarme som er langt mere bekostelig ved etablering end el-løsningen og fjernvarme vægter ikke VE-ressourcen. Men din forskruende tankegang kan ikke fatte dette krystalklare budskab

Niels

Jakob hersker af fjernvarmen, er historisk set ikke den eneste der ikke har kunne fatte krystalklare budskab.

Da Robert Fulton mødte Napoleon og forklarede dampskibenes fordele i forhold til sejlskibene, blev han spist af med disse ord:

"You would make a ship sail against the wind and currents by lighting a bonfire under her decks? I pray you excuse me. I have no time to listen to such nonsense".

En udtalelse han i fangenskab på en lille ø bitterligt fortrød, da han så dampskibene med fuld fart sejle op mod vinden.

Det var så læren om manglende forudseende og teknisk indsigt.

  • 1
  • 5

Da Robert Fulton mødte Napoleon og forklarede dampskibenes fordele i forhold til sejlskibene, blev han spist af med disse ord:

Jeg har fået et tilbud af EA energianalyse for at lave en fuld simulering af et energisystem med mange møller, effektive kraftværker og varmepumpeforsyning af hele sjællands og Lolland Falster til 150.000 Kr.

I stedet for alle disse planer se https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/1... hvorfor laver AUC så ikke bare en fuld simulering af et system med meget fjernvarme, så vi kan få syn for sagen: At man kan gøre landet fossilfri ved fjernvarme og møller og solceller.

  • 0
  • 4

Hvsi du skal have 10 KW effekt så er det 1600 kr årligt.

Og 18 MWh varme koster 9700 kr i København.

Og yderligere så 1000 kr årlig for at vedligeholde systemet og afskrive den tilslutning du på et tidspunkt har fået.

Det er samlet 12.300 kr.


Effekt skal være mere end 10KW for at kunne klare kravene til brugsvand via gennemstrøms varmer, (synes at huske at have set 18KW nævnt i en anden debat)
Og et moderne hus er nok snarere 10Mwh årligt, 6750,50
Effekt: 18KW x 203,78 =3668
I alt ca 10.400,-
Hertil kommer 5.000Kwh strøm ca 10.000,-
Transport, elbil med abb. på clever ca 7200 årligt

Samlet årlig energi regning 27.600,-

20Kwp solceller med 10 kwh batt+luft/vand varempumpe+1000L akkutank koster ca 400.000,- over 30 år inkl udskiftning af batteri og inverter og renter (man er jo solvent)
Med et salg til nettet der giver en indtægt på 1500,- /år. Så ender man med ca. 13.000- pr år efter betaling af (G)rådigheds gebyr.

Dermed har man 14.000 årligt til at købe strøm udefra i de 5 måneder hvor man kun er delvist dækket ind fra solcellerne.
Da huset er opvarmet med elvarme er al tilkøbt strøm til den lave afgift, ligesom man med akkutank og elbil kan spekulere i at elprisen varierer og batteriet kan hjælpe med at 'træde vande' gennem kogespidsen.

De 14.000,- rækker dermed så rigeligt til at dække de mørkeste 5 mdrs energiforbrug, af der også er til et par besøg på supercharge ladestationer når man er på langfart.

  • 1
  • 5

Selvfølgelig reagerer man på non-stop-nonsense ...


KH
Hvorfor er det nonsens at oplyse om at der nedlægges fjernvarme i flere lande??
Hvorfor er det nonsens at oplyse dig om de reelle priser på fjernvarme inkl tilskud??
Hvorfor er det nonsens at oplyse dig om de reelle priser ved landets største fjernvarmeselskab??
Hvorfor er det nonsens at oplyse dig om hvordan tab skal forstås vedr. Energistyrelsens energistatistik ??

  • 3
  • 4

NEJ


Fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Sådan:
2000: 118.307 Tj tilført og tab 23.936 Tj eller 20.232 % er tabet.
2005: 127.232 Tj tilført og tab 25.781 Tj eller 20,263 % er tabet.
2010: 149.360 Tj tilført og tab 30.456 Tj eller 20,391 % er tabet.
2015: 129.564 Tj tilført og tab 26.393 Tj eller 20,3706 % er tabet.
2016: 134.291 Tj tilført og tab 27.242 Tj eller 20,4571 % er tabet.
2017: 135.054 Tj tilført og tab 27.625 Tj eller 20,4547 % er tabet.

Et nettab som er støt stigende!

  • 2
  • 2

2015: 129.564 Tj tilført og tab 26.393 Tj eller 20,3706 % er tabet.
2016: 134.291 Tj tilført og tab 27.242 Tj eller 20,4571 % er tabet.

NH - ved ikke hvad der ligger til grund for Energistyrelsens opgørelse; men jeg kan bekræfte Jakob Rasmussens tal fra Dansk Fjernvarme på 17,32%

Jeg anser Dansk Fjernvarme som en 100% pålidelig kilde, og der må 2 forskellige opgørelsesmetoder til grund for at få så stor en variation.

Kunne være interessent om nogen udbad Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme for en kommentar

  • 1
  • 0

NH - ved ikke hvad der ligger til grund for Energistyrelsens opgørelse; men jeg kan bekræfte Jakob Rasmussens tal fra Dansk Fjernvarme på 17,32%

Jeg anser Dansk Fjernvarme som en 100% pålidelig kilde, og der må 2 forskellige opgørelsesmetoder til grund for at få så stor en variation.

Kunne være interessent om nogen udbad Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme for en kommentar

@Karsten
Selvfølgelig gør der det. Og det har en af de 2 personligheder MagnusNiels også fået at vide et par gange før.
Der produceres f.eks. fjernvarme til en del større industrielle anlæg m.m.
Men det er jo som talemåden “som fanden læser biblen” eller som opgørelsen af palmeolie til fjernvarme.
Men ingen tvivl om at nettabet er faldende. Den endnu ikke offentliggjorte statistik for 2018 siger lige godt 17%.
Og heller ingen tvivl om at fjernvarme er et område der er begyndt at interessere EU rigtig meget. Alene forrige år kom der næsten 3000 km nyt ledningsnet i de andre EU lande.

  • 1
  • 1

MM - 20,6 KW er det korrekte tal ved koldt brugsvand = 5 gr C. Ved 10 gr C koldtvand synker den til 17,6 KW

Ovenstående for en bruser - andre tal for badekar


@Karsten - Tak for korrektionen til de 20,6KW, jeg vil prøve at huske tallet fremover.

Dvs. At i HOFOR området koster det 4000,- årligt bare for at få lov til at købe varme til 67,5 øre/kwh

Når det nu ikke er i HOFOR/Ørsted området man kan få en lav energi regning fra de kollektive systemer!

Hvor er det så?

  • 1
  • 2

@NH
Niels, nævn mig lige en eneste process der ikke har et tab. Naturgas og olie har et stort processtab ved indvinding. Biomasse et mindre tab. Solvarme, stort tab ved høje temperaturer, til gengæld næsten fuldstændig gratis. Derved er et sommertabet i rørene fuldstændig ligegyldigt. Og hvis du mener at egne anlæg er mere effektive end det værkerne har så regner du forkert. Fjernevarme kan tillige kombinere alle slags brændsler og kilder, prøv det derhjemme.

  • 2
  • 1

CH

Hvis din andel af det samlede energisystem består af 15 Kw møller som yder 7000 Kwh/år. En industrivirksomhed yder 1500 KWh spildvarme som kan yde din bolig opvarmning via fjernvarme. Det er 5 KW kraftværkskapacitet tilrådighed som skal aftage 12 KW olie og der ydes 5 KW fjernvarme og så er der en oliekedel som kan yde fjernvarme hvis der er behov. Når møllestrømmen ikke er brugbar kan den omsættes til fjernvarme via el-patron.

Nu udlægges der fjernvarme, og for at yde din bolig 18 MWh skal der tilføres 22 Mwh.

Når året det er gået så er der produceret 3000 KWh el fra kraftværket og der er afsat 3000 KWh fjernvarme og der er brugt 7500 KWh olie. Der er omsat 2000 KWh el via el-patroner til fjernvarme og så er der aftaget de 1500 Kwh spildvarme. Samlet er der nu produceret 6500 Kwh varme. Og der produceres nu 15.500 Kwh ved at brænde olie.

Den anden løsning er den individuelle varmepumpe som yder cop 2,5. og den skal forbruge 7,2 MWh el for at yde 18 MWh varme. Nu bruger varmepumpen 4 MWh el fra møllen og 3,2 MW produceres fra et kraftværk som yder 60 % el af olie når det ikke skal yde fjernvarme og olieforbruget er 5,3 MWh.

Men nu ender langt mere at møllens produktion med at gøre gavn i el-nettet fordi strømmen skal ikke konflikte med fjernvarmeværkets spildproduktion af strøm og kraftværket skal producere mindre strøm til nettet fordi mere møllestrøm gør gavn.

  • 2
  • 5

Sådan:
2000: 118.307 Tj tilført og tab 23.936 Tj eller 20.232 % er tabet.
2005: 127.232 Tj tilført og tab 25.781 Tj eller 20,263 % er tabet.
2010: 149.360 Tj tilført og tab 30.456 Tj eller 20,391 % er tabet.
2015: 129.564 Tj tilført og tab 26.393 Tj eller 20,3706 % er tabet.
2016: 134.291 Tj tilført og tab 27.242 Tj eller 20,4571 % er tabet.
2017: 135.054 Tj tilført og tab 27.625 Tj eller 20,4547 % er tabet.

Et nettab som er støt stigende!

Niels - huskede du at læse Energistyrelsen tillæg: "Definitioner og begreber"?

Her står og det har der gjort de sidste 9 år:

Distributionstab: Forskellen mellem forsyning og endeligt forbrug af en energivare. For elproduktion beregnes distributionstabet som forskellen mellem forsyning af el og salg af el.

For fjernvarme anslås distributionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net

For bygas anslås tabet at være 4%. For naturgas estimeres distributionstabet fra år til år

Så meget for din påståelighed

  • 2
  • 0

For fjernvarme anslås distributionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net

KN

Og det redegør Energistyrelsen så for, for år til år i tabellen som vist, og det er da også rigtig at det ligger anslået omkring 20 %:

2000: 118.307 Tj tilført og tab 23.936 Tj eller 20.232 % er tabet.
2005: 127.232 Tj tilført og tab 25.781 Tj eller 20,263 % er tabet.
2010: 149.360 Tj tilført og tab 30.456 Tj eller 20,391 % er tabet.
2015: 129.564 Tj tilført og tab 26.393 Tj eller 20,3706 % er tabet.
2016: 134.291 Tj tilført og tab 27.242 Tj eller 20,4571 % er tabet.
2017: 135.054 Tj tilført og tab 27.625 Tj eller 20,4547 % er tabet.

Men altså en stigende tendens.

  • 2
  • 3

Damn!
Niels Hansen har stadig fat i skægget på jer!
Shit I er allesammen vedblivende dumme, eller NH er ekstremt over niveau?
Uanset. På sigt er det fandeme pinligt!

  • 5
  • 3

Der har sneget sig en faktor 10 fejl ind i dit regnestykke, det skal nok være 1,5 kW mølleandel, hvilket bare gør opsættet langt mere favorabelt.😉

Magnus

1,5 gang de nuværende møller for Vest for Januar 2019 se

Når der ikke er noget spildproduktion fra fjernvarmeværkerne så kan 1.362 Gwh fra møllerbe få adgang til stikkontakten. Og der mangler 610 GWh som kraftværker må producere. Møllerne afsatte nu 498 GWh som ikke kunne bruges i el-nettet.

Men møllernes produktion kan tilflyde din varmepumpe. Og du kan have 1000 l vand som opvarmes 40 C og holder 50 KWh og du har varmt brugsvand i 3 - 4 dage.

Din varmepumpe som virker ved en cop på 2,5 skal nu ydes strøm men det sker nu fra et kraftværk som yder 60 % virkningsgrad når spildvarmen ikke skal udnyttes og det samlede energiregnskab er langt bedre end fjernvarme, eller der udfases langt mere fossilenergi til fordel for møllestrøm.

  • 1
  • 4

Det forvaltningsmæssige ansvar gemmes væk bag tilfældige fejl i regnestykker .
- og hvem er det så der egentlig glemmes - ud over vores natur/fremtid ?
Alle modtagere af disse fælles værker. n

Heidi - nu forholder det sig 180 gr modsat det du påstår!

DJØF'erne i Energistyrelsen anslår/ skønner at ledningstabet ved danske fjernvarmeværker er 20%

De ca. 450 fjernvarmeselskaber i Danmark måler med de bedste eksisterende målere både på værket og ude hos slutbrugerne, at varmetabet i ledningsnettet er 17,14%.

Det er tal der er afgivet og oplyst på lovligt indvarslede generalforsamlinger, og efterfølgende indrapporteret til Dansk Fjernvarmeforening, der samler op og laver en årlig statistik.

Jeg ved godt, hvem jeg tror mest på!

Mon ikke du skulle tage en snak med jeres energiordfører: Søren Egge Rasmussen?

  • 2
  • 1

Det er da noget sludder! Fjernvarmeværkerne indberetter til Energistyrelsen, hvor meget de sender ud i fjenrvarmenettet hver måned, og de indberetter hvor meget de solgte når målerne aflæses hos brugerne og det er det som afspejles i statistikken.

NH - måske har du ret - det må du gerne dokumentere!

Så må man undres over at ENS skriver "anslået Distributionstab" i stedet for at bruge faktiske tal

Måske vore fjernvarme-insidere kan be-/ afkræfte NH's påstand?

  • 3
  • 0

I gamle dage kunne man herinde https://www.danskfjernvarme.dk/viden/stati... downloade et excelark med en kolonne for tilført varme til nettet og en for solgt varme til brugeren og det er/var de tal værkerne indberettede til ENS.

NH - din sædvanlige form for dokumentation! Dels kan man selv få lov til at rode rundt og næstefter er der jo ingen evidens på at DF indberettede de tal til ENS månedligt.

Og i så fald - hvorfor bruger ENS ikke de konkrete tal i stedet for at anslå et tab?

  • 4
  • 2

NH - din sædvanlige form for dokumentation! Dels kan man selv få lov til at rode rundt og næstefter er der jo ingen evidens på at DF indberettede de tal til ENS månedligt.

Og i så fald - hvorfor bruger ENS ikke de konkrete tal i stedet for at anslå et tab?


KH

Det var jo ikke det jeg mente. Værkerne skal indberette brændselsforbrug, produceret varme an net og afregnet varme til brugerne til Energistyrelsen, og det er det som afspejlses i denne tabel

Og det indberetter de så også til Dansk Fjernvarme eller det gjorde de.

  • 0
  • 3

Det var jo ikke det jeg mente.

NH - det er jo ikke til at vide hvad du mener!

To straighten the record:

a) Hvad indrapporter lokale Fjernvarmeselskaber til ENS og hvor ofte?

b) Hvad indrapporter lokale Fjernvarmeselskaber til Dansk Fjernvarmeforening og hvor ofte?

Iøvrigt er din måde at opgøre distributionstab på forkert. Forbrug på raffinaderier hører ikke med til distributionstab - det er noget procesvarme udtaget udenfor fjernvarmenettene.

Vi har i dag et raffinaderi der leverer overskudsvarme til fjernvarme: "Shell i Fredericia" der leverer 1.300 TJ til TVIS - at der skulle være et tab på 600 TJ på det, håber jeg, at selv du Niels Hansen kan høre lyder forkert.

Og med det in mente, bliver distributionstabet 20,09% ~ de 20% ENS anslår

  • 2
  • 1

I gamle dage kunne man herinde https://www.danskfjernvarme.dk/viden/stati... downloade et excelark med en kolonne for tilført varme til nettet og en for solgt varme til brugeren og det er/var de tal værkerne indberettede til ENS.

Niels

Jeg var så heldig at få fat i 2017 arket før dansk fjernvarme fandt ud af, at det ikke tålte almen kritisk indsigt og derved fjernede det.

Det er rigtigt når Karsten siger at tabet er godt 17 % hvis man tæller sammen.
Trækkes VEKS sammen med HOFOR ud så stryger tabet op til ca 20 %
Der er en masse forholdsvis små fjernvarmeselskaber der står for tab i 23 - 35 % klassen
Lønstrup varmeforsyning topper med 47 %

  • 1
  • 4

Når der ikke er noget spildproduktion fra fjernvarmeværkerne så kan 1.362 Gwh fra møllerbe få adgang til stikkontakten. Og der mangler 610 GWh som kraftværker må producere. Møllerne afsatte nu 498 GWh som ikke kunne bruges i el-nettet.Men møllernes produktion kan tilflyde din varmepumpe. Og du kan have 1000 l vand som opvarmes 40 C og holder 50 KWh og du har varmt brugsvand i 3 - 4 dage.Din varmepumpe som virker ved en cop på 2,5 skal nu ydes strøm men det sker nu fra et kraftværk som yder 60 % virkningsgrad når spildvarmen ikke skal udnyttes og det samlede energiregnskab er langt bedre end fjernvarme, eller der udfases langt mere fossilenergi til fordel for møllestrøm.

Niels

Prisen på solceller og vindmøller rasler ned.
Tænk at der kom flere tilbud ind heroppe på vindmølleparker der lå i ca 22-28 øre kWh.
I DK bør man klare en pris på 15-20 øre kWh.

Andel i vindmølle + 1000 l lagertank + elpatron + el-radiatorer med termostat
https://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-Rad...

Så mangler kun at Jakob kommer på banen at lave projektforslag, samfundsøkonomi og brugerøkonomi for et fjernvarmesystem der bare tilnærmelsesvis kan matche ovenstående i brugerpris og bæredygtighed.

Sbi rapporten siger disruption i 2035, mon ikke det er allerede ved at ske nu. 😉

  • 2
  • 2

Jeg var så heldig at få fat i 2017 arket før dansk fjernvarme fandt ud af, at det ikke tålte almen kritisk indsigt og derved fjernede det.

@MagnusNiels
Der smuttede koordineringen, for det var da din anden profil der skrev om det før 😉
Nu må du blive enig med dig selv om under hvilket navn du skriver hvad.

Trækkes VEKS sammen med HOFOR ud så stryger tabet op til ca 20 %

Du kan jo også trække flere fra med varmetab under 10% (f.x. Rødovre), hvis du manipulerer tilstrækkelig længe, så begynder dine tal måske at passe.

Så mangler kun at Jakob kommer på banen at lave projektforslag, samfundsøkonomi og brugerøkonomi for et fjernvarmesystem der bare tilnærmelsesvis kan matche ovenstående i brugerpris og bæredygtighed.

Det er faktisk el og varmepumper der typisk er referencen. Så det går fint med at både matche og overgå denne konkurrent.

Men kunne du ikke finde ud af hvilken profil du vil bruge fremover. Det er muligvis nok underholdende for dig selv at lave ping pong” indlæg med dig selv. Men jeg tror det er trættende for de fleste læsere.

  • 2
  • 3

@Jakob mfl.

Normalt gider jeg ikke lege debat politi, men det niveau af voksenmobning i har præsteret de seneste dage, er helt uden for kategori.

Meget sørgelig debatstil !

  • 3
  • 3

Fjernevarme kan tillige kombinere alle slags brændsler og kilder, prøv det derhjemme.


@Christian Holmen
Vi skal ikke brænde ting af for at holde varmen!

Afbrænding bør kun ske for at lave strøm og kun når sol+vind ikke leverer strøm nok. Spildvarmen kan så bruge til boligopvarmning !

Det kan man også gøre derhjemme, solceller, vindmøllestrøm, batteri akkumuleringstanke.
Hvis der både er mørk og vindstille i meget lange perioder kan man starte en vandkølet generator på biogas/rapsolie.

Som bonus tilpastres vores marker ikke med hverken sortlakerede radiatorer, eller solceller. Den slags burde være forbudt, når vi nu har masser af tagarealer at bruge!

  • 1
  • 3

Prisen på solceller og vindmøller rasler ned.
Tænk at der kom flere tilbud ind heroppe på vindmølleparker der lå i ca 22-28 øre kWh.
I DK bør man klare en pris på 15-20 øre kWh.

Andel i vindmølle + 1000 l lagertank + elpatron + el-radiatorer med termostat
https://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-Rad...

Så mangler kun at Jakob kommer på banen at lave projektforslag, samfundsøkonomi og brugerøkonomi for et fjernvarmesystem der bare tilnærmelsesvis kan matche ovenstående i brugerpris og bæredygtighed.

Sbi rapporten siger disruption i 2035, mon ikke det er allerede ved at ske nu. 😉

Magnus

Hvis du tager dette fra et projektforslag i Odense se

Så lægger fjernvarmebranchen 50 % over den reelle pris på at installere individuelle varmepumper. Hvis man vælger en Monoblok og elvandvarmer, så er det langt billigere end branchens estimater. Men værst så fifler de med energikilden på varmeværket som i f.eks. Odense hvor der ikke er afsat nogen omkostning til et nyt produktionsanlæg i 2027 hvor kulkraftværket skal lukke.

Og det er korrekt at hvis du sammen med den individuelle varmepumpe investerer i solceller eller en kapacitet af vindmøller sammen med varmepumpe i projektforslaget så vil samfundsøkonomien falde ud til den individuelle løsning.

  • 1
  • 3

@MagnusNiels
Der smuttede koordineringen, for det var da din anden profil der skrev om det før 😉
Nu må du blive enig med dig selv om under hvilket navn du skriver hvad.

Trækkes VEKS sammen med HOFOR ud så stryger tabet op til ca 20 %

Du kan jo også trække flere fra med varmetab under 10% (f.x. Rødovre), hvis du manipulerer tilstrækkelig længe, så begynder dine tal måske at passe.

Så mangler kun at Jakob kommer på banen at lave projektforslag, samfundsøkonomi og brugerøkonomi for et fjernvarmesystem der bare tilnærmelsesvis kan matche ovenstående i brugerpris og bæredygtighed.

Det er faktisk el og varmepumper der typisk er referencen. Så det går fint med at både matche og overgå denne konkurrent.

Men kunne du ikke finde ud af hvilken profil du vil bruge fremover. Det er muligvis nok underholdende for dig selv at lave ping pong” indlæg med dig selv. Men jeg tror det er trættende for de fleste læsere.

JR

Det sidste tilgængelige excelark med data for produktion og salg fra 2017 fra Dansk Fjernvarme se http://nhsoft.dk/a2018/work1/%c5rsstatisti...

De 3 større leverandører:

Fjernvarmefyn tilfører nettet 2.103.600 MWh og der sælges 1748000 Mwh som giver et tab på 17 %

Esbjerg Fjernvarme tilføre nettet 1.005.608 MWh og der sælges 802.000 MWh som giver et tab på 20,2 %

Århus tilføres 2.503.000 MWh og der sælges 2073000 MWh som giver et tab på 17,2 %.

Når de mindre varmeværker har langt større nettab så forekommer det meget usandsynlig at det samlede nettab selv for Dansk Fjernvarmes medlemmer skulle være nede på 17 % i 2018

  • 1
  • 3

Det har du tidligere argumenteret for.
Men det gør du måske ikke længere ?


Korrekt jeg argumenterer ofte for offgrid ganske som jeg ofte argumenterer imod fjernvarmen.

Du ved også at jeg flere gange har argumenteret for at det bedste vi kan gøre er at lave fleksibel elafgift og sikre lave distributionspriser således vi kunne undgå at folk købte batterier.
Jeg har nævnt nettomåler ordning på døgnbasis flere gange i debatten, jeg har også foreslået fjernplaceret netto måler ordning på andelsbasis.
Således folk i lejligheder også kunne få gavn af nettomåler ordningen.
(også argumentere for genindførsel af PSO ordningen så erhvervslivet igen skulle være med til at betale for den grønne omstilling)

Men tilbage til mit indlæg, du svarede på:
Her snakkede jeg ikke kun om en generator, men også vind, det bliver ikke nemt at få lov at opsætte en 10KW vindmølle i et villakvater. dermed var det indlæg ikke orienteret om ødrift, men om at lukke ned for fjernvarmen !

  • 0
  • 2

Når de mindre varmeværker har langt større nettab så forekommer det meget usandsynlig at det samlede nettab selv for Dansk Fjernvarmes medlemmer skulle være nede på 17 % i 2018

Niels

Der er kun 229 selskaber i årsstatestik 2017 og her finder man at der er knapt 400 selskaber :https://www.danskfjernvarme.dk/om-os/dansk...

Hvad er det med de selskaber som ikke må komme med i regnearket for 2017 ?

https://www.veks.dk/-/media/veks/files/pub...

At der skal være tab på 1,5-3% må være en skrøne, da der står noget om højtemperatur damp, som alt andet lige sikrer et højt tab.
Til al lykke står der i årsstatestik 2017 5%. Den lemfældige tilgang til data gør at man har noget større tiltro til energistyrelsens tabstal på mindst 20% og med voksende tendens.

  • 1
  • 3

Der er kun 229 selskaber i årsstatestik 2017 og her finder man at der er knapt 400 selskaber :https://www.danskfjernvarme.dk/om-os/dansk...

MT - havde du sat dig ind i tingene, havde selv du, fundet ud af, at indtil 2019, kørte nogle fjernvarmeselskaber med ikke-kalenderår. Derfor var det meget svært at trække en steg ned gennem alle regnskaber på et tidspunkt.

Udenfor energibranchen findes mange virksomheder, der kører forskudt regnskabsår - typisk brancheafhængig

  • 2
  • 0

NH - sæt dig ind i tingene i stedet for at lukke tom vås ud ....

Energistyrelsens definition på distributionstab: "For fjernvarme anslås distributionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net."

Akkumuleringstankene ligger før nettet


KH

Du har som altid ikke fattet noget som helst. Varme som er produceret for at gøre gavn i bygningsmassen her er det selvsagt vigtigt at opgøre tabet 'fra kedel til raditor' og i radiatoren hvor varmen gør gavn, til det som var hele formålet.

  • 2
  • 3

NH- endnu en løgn


Endnu en sandhed fra NH' side og igen taber Henneberg småkagerne med et brag.

8302 MWh er tabet i nettet som repræsenterer et tab på 22,7 % som betyder at der samlet er tilført nettet 36.572 MWh.

Flemming U oplyste tabet vedr. damlagret til 1200 Mwh årligt. Tabet antaget beskeden vedr. værkets akkumuleringstank til 300 MWh/år så er det samlede tab 9802 Mwh og der er produceret 38.072 Mwh og der er tabt 26% i Dronninglund i 2017 eller endnu en sandhed fra Niels Hansen.

  • 1
  • 3

JR - det er ellers så svært - tilføj en ekstra kolonne (f.eks. Nettab GWh), multiplicer kolonne varmesalg * tabsprocent i denne kolonne. Husk at slette "#VÆRDI'er"

Forneden summerer man varmesalg og Nettab GWh op, og dividerer Nettab GWh med det totale varmesalg,

Så får man procenten 17,19%


Med udgangspunkt i dette excelark fra Dansk Fjernvarme for 2017 se http://nhsoft.dk/a2018/work1/%c5rsstatisti...

Opsumering af kolonne E (tilført net) giver 30.411.641 MWh for 2017.
Opsumering af kolonne AU (varmesalg) giver 22.075.000 MWh for 2017.

Det giver en samlet nettabsprocent på 27,41 %

  • 0
  • 2

At der skal være tab på 1,5-3% må være en skrøne, da der står noget om højtemperatur damp, som alt andet lige sikrer et højt tab.

Tabet for Veks' overordende distributionsnet skal lægges til de lokale forsyningsselskabers tab, og det samlede tab for flere af fjernvarmeselskaberne i storkøbenhavn er over de 17 %...

@MagnusNiels
Gentofte 10%
Gladsaxe 6%
Glostrup 10%
Greve 9%
Hofor 13%
Ishøj 4%
Og de fyrer garanteret allesammen med palmeolie
Mon ikke det er nogen andre du tænker på 🤣

  • 2
  • 0

@MagnusNiels
Gentofte 10%
Gladsaxe 6%
Glostrup 10%
Greve 9%
Hofor 13%
Ishøj 4%
Og de fyrer garanteret allesammen med palmeolie
Mon ikke det er nogen andre du tænker på 🤣

JR

Hvad så med alle de boligforeninger som der leveres til F.eks. i Ishøj og Gladsaks som har en hovedmåler og sit eget fjernvarmenet og så en fjernvarmemål i hver bolig. Hvad med det nettab der er på bagsiden af hovedmåleren, skal det ikke medregnes, for det er det jo ikke i de tal du opgiver??

  • 0
  • 4

JR

Der var 65 målere i Ishøj i 2014 se side 17 http://nhsoft.dk/a2018/work1/BenchmarkingS...

Mon ikke der er ret mange kilometer fjernvarmerør i de boligforeninger som modtager fjernvarme fra Ishøj fjernvarme der taber varme som også skal medregnes i tabet for alle landets fjernvarmerør.

  • 1
  • 5

Tabet for Veks' overordende distributionsnet skal lægges til de lokale forsyningsselskabers tab, og det samlede tab for flere af fjernvarmeselskaberne i storkøbenhavn er over de 17 %...

Magnus Niels kan faktisk have en pointe! Men den er yderst begrænset ....

Der er et distributionstab på 12.833 GJ i 2018 ~ 3,65 GWh ud af en samlet lev. på 106,2 GWh ~ 3,43% tab.

Energileverancen totalt er kendt; men nettabet burde nok splittes op mellen de 15-20 selskaber i f.t. deres leverance eller i gennemsnit 5,3 GWh til hvert af de aftagende fjernvarmeselskaber! Det overlever de nok, når MWh-prisen synker tilsvarende. 3,43% delt med 20 giver ca. 0,17% i gennemsnit ekstra tab pr. fjernvarmeselskab - det overlever de nok

https://www.veks.dk/da/varmeproduktion/akt...

  • 1
  • 0

NH - så du mener at det lokale fjernvarmeselskab skal være ansvar for ledninger der ikke er deres og har indflydelse på?

Rend og hop

Har du ikke lyst til at overtage ansvaret for min bils vedligeholdelse - du får ikke noget for, og du har ingen indflydelse på hvor godt jeg ønsker min bil vedligeholdt?

Nej det mener jeg ikke.

Men når Dansk Fjernvarme slår jeg op på at nettabet i det danske fjernvarmesystem er faldende, så er det jo ikke nok, at ta' et udsnit af 229 værker, og ikke alle 400. OG! Tabet må også gælde fjernvarmerør helt frem til den sidste forbrugersmåler, også selv om det ikke er et medlem af Dansk Fjernvarme der ejer disse rør. Og når alt regnes med, så er vi langt over 20 % i tab.

  • 0
  • 2

Jeg læser det som om du vil overtage ansvaret for min bils vedligeholdelse ....


Jamen hvorfor så ikke ta' skridtet fuldt ud! CTR og VEKS er distributør af fjernvarme og tabet i disse distributørers net er det eneste tab der skal tælles med. Hvad Gladsakse og Ishøj fjernvarmeselskaber gør med den modtagne varme kommer ikke sagen ved, og dermed ej heller det tab der er i deres net.

Så alt varme til de københavnske boliger her er det kun tabet i de overordnede Veks og CTR fjernvarmerør der tæller som tab.

  • 1
  • 2

Jamen hvorfor så ikke ta' skridtet fuldt ud! CTR og VEKS er distributør af fjernvarme og tabet i disse distributørers net er det eneste tab der skal tælles med. Hvad Gladsakse og Ishøj fjernvarmeselskaber gør med den modtagne varme kommer ikke sagen ved, og dermed ej heller det tab der er i deres net.

Så alt varme til de københavnske boliger her er det kun tabet i de overordnede Veks og CTR fjernvarmerør der tæller som tab.

NH - langt de fleste steder er det helt op til boligselskabet, der ønsker at blive tilsluttet, om man ønske en central tilslutning/ måler, og man selv står for vedligeholdelse drift af det eksist. ledningsnet.

Eller man ønsker at fjernvarmeselskabet overtager alle interne udvendige rørledninger, og har en måler i hver blok.

Priserne bliver derefter ....

  • 1
  • 0

Energileverancen totalt er kendt; men nettabet burde nok splittes op mellen de 15-20 selskaber i f.t. deres leverance eller i gennemsnit 5,3 GWh til hvert af de aftagende fjernvarmeselskaber! Det overlever de nok, når MWh-prisen synker tilsvarende. 3,43% delt med 20 giver ca. 0,17% i gennemsnit ekstra tab pr. fjernvarmeselskab - det overlever de nok

Prøv lige og skift batterierne i TI30'eren.

VEKS modtager 100 Mwh fra Avedøre!

Og Gladsakse Fjernvarme modtager 97 MWh når der tabes 3 % i VEKS-nettet.

Af de 97 MWh tabes der yderligere 6 % i Gladsakses net, så den lokale boligforenig modtager 91,2 MWh.

Ved et tab på 15 % i det lokale distributionsnet så modtager boligerne i boligforeningen 77,5 MWh og det samlede tab blev 22,5 %, fra Avedøre til brugeren i Gladsakse.

  • 1
  • 2

Så Statler og Waldorf

I snakker og lader røven snure! Tabet er på Køge Kraftvarme, der også leverer damp til Junkers Træindustri.

Evt. dampledninger i hele Københavns området beror under HOFOR distribution (har intet med transmissionsselskaberne VEKS og CTR at gøre) og er i hurtig konvertering mod vandbåren fjernvarme

Man tager kold vand ind i en kedel eller et kraftværk og koger damp og sender den ud i det Københavnske dampnet og dampen afgiver energi ved at kondensere ved at opvarme centralvarme vand og så smides det varme kondensat væk. Ud over at der er et betydeligt tab i dampnettet så tabes der også energi ved først at skulle opvarme det kolde vand som så senere smides væk når det er varmt.

  • 0
  • 3

Man tager kold vand ind i en kedel eller et kraftværk og koger damp og sender den ud i det Københavnske dampnet og dampen afgiver energi ved at kondensere ved at opvarme centralvarme vand og så smides det varme kondensat væk. Ud over at der er et betydeligt tab i dampnettet så tabes der også energi ved først at skulle opvarme det kolde vand som så senere smides væk når det er varmt.

NH - kan ikke være mere enig; men det foregår altsammen i HOFOR regi, og har ingen sammenblanding med VEKS og CTR.

og så smides det varme kondensat væk

NOPE - efter ekstra nedkøling, pumpes kondensatem ud på en gadeledning, der følger dampledningen.

Det er kun i USA at man smider kondensaten væk - derfor de dampende brønde i gangsterfilm

  • 1
  • 0

Flemming U oplyste tabet vedr. damlagret til 1200 Mwh årligt. Tabet antaget beskeden vedr. værkets akkumuleringstank til 300 MWh/år så er det samlede tab 9802 Mwh og der er produceret 38.072 Mwh og der er tabt 26% i Dronninglund i 2017

Vanen tro er du mod alting, som du ikke selv har opfundet og skrevet!

Jeg minder om: Energistyrelsens definition på distributionstab: "For fjernvarme anslås distributionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net."

Akkumuleringstankene ligger før nettet.

Jeg er ikke uenig, at der er et tab på kedelcentralerne som allerede bliver opgjort! Det skal bare ikke opgøres som distributionstab på nettet.

  • 2
  • 0

Du har som altid ikke fattet noget som helst. Varme som er produceret for at gøre gavn i bygningsmassen her er det selvsagt vigtigt at opgøre tabet 'fra kedel til raditor' og i radiatoren hvor varmen gør gavn, til det som var hele formålet.

Niels

El til at pumpe det lunkne vand rundt med, skal også indregnes i tabet.
Der er talen om 60.000 km rør frem + retur. se:https://www.danskfjernvarme.dk/presse/fakt...

Alt praleriet i fjernvarmen med at man har opnået at nedsætte tabet i rørnettet en smule tager sin ende nu, i og med at de lavthængende frugterne er plukket ( nedsat fremløbstemperatur ).
Det næste der eventuelt kan gøre en forskel er at skifte 50.000 km rør, det er bare med at starte at grave " god arbejdslyst ". :-)

At man skal magte at skifte rør og derved mindske tabet i forhold til renoveringer i boligmassen er kun en utopisk drøm " desværre ".

  • 1
  • 4

El til at pumpe det lunkne vand rundt med, skal også indregnes i tabet.
Der er talen om 60.000 km rør frem + retur. se:https://www.danskfjernvarme.dk/presse/fakt...

@MagnusNiels

Det må vel efterhånden være fastslået at der er tale om 2 profiler fra samme mand, når man linker til egne sider.
Men pyt - det kan i jo debattere med dig/jer selv.

Mht. el til pumper, så ville du/i vide det, hvis i have lavet og fået godkendt projektforslag iht. Energistyrelsens vejledning. Så den slags er ikke værd at spile mere tid på.

Alt praleriet i fjernvarmen med at man har opnået at nedsætte tabet i rørnettet en smule tager sin ende nu, i og med at de lavthængende frugterne er plukket ( nedsat fremløbstemperatur ).
Det næste der eventuelt kan gøre en forskel er at skifte 50.000 km rør, det er bare med at starte at grave " god arbejdslyst ". :-)

Nej, det er stadig stort besparelsespotentiale i ledningsnettet. Bl.a. med automatisk vejrkompensering på fremløbstemperaturen og forbedring af afkøling på forbrugernes installationer.

At man skal magte at skifte rør og derved mindske tabet i forhold til renoveringer i boligmassen er kun en utopisk drøm " desværre ".

Nu regner man altid først. og der kan da godt være steder hvor det kan betale sig at skifte rør.

Men tilsvarende ses også på el- vand- og kloaknettet f.eks.

https://www.danskenergi.dk/nyheder/tusindv...

  • 4
  • 2

El til at pumpe det lunkne vand rundt med, skal også indregnes i tabet.
Der er talen om 60.000 km rør frem + retur. se:https://www.danskfjernvarme.dk/presse/fakt...


Nåe ja, den el-energi der tilføres via pumpehjulet ender jo som varme i fjernvarmevandet.


Så dvs. at når der i 2017 tilføres 135.054 Tj varme fra varmeværket så tilføres der ekstra 1.350 Tj el som reelt betyder et procentpoint yderligere i tab, for den tilførte strøm er ikke regnet med som tilført energi.

  • 0
  • 3

NH - ved at vandet varmes op inde på centralen, og dermed forhøjer den værdi, der bliver pumpet ud på nettet, da måleren og følerne sidder umiddelbart før udførslen

Jo men når der tilføres vandet et tryk så har pumpen en virkningsgrad på f.eks. 80 % og af pumpens el-forbrug ender 20 % som varme i pumpefunktionen og 80 % i trykstigning. Men tryk falder så ud gennem fjernvarmerøret og konverteres til varme. Så en stor del af pumpeenergien ender på den anden side af måleren som varme.

  • 1
  • 3

Det er jo ikke så interessant at få afvide hvad en fliskedel mere koster. Det er jo mere interessant at få afvide hvad koster det at brække den ned der er opført og så få ryddet op !!

I fjernvarmens årsstatestik 2017 finder man følgende angående tab i net.

0 til 10% tab 6 stk
10 til 20% 47 stk
20 til 30% 100 stk
30 til 40% 27 stk
40 til 50% 3 stk

Hvordan kan et civiliseret samfund dog give lov til og tilmed støtte med skatteborgernes penge, at der opføres biokedler til systemer med så horrible tab, der tilmed medfører utilgivelige miljøkonsekvenser i udlandske skove og oveni kæmpe CO2 udslip lokalt.

Af ovenstående ses at eneste rigtige for en del af fjernvarmen, er at lukke den ned og det kan ikke gå stærkt nok.
Spørgsmålet er så, hvem betaler for at man rydder op efter
sig ?

  • 3
  • 3

I fjernvarmens årsstatestik 2017 finder man følgende angående tab i net.

0 til 10% tab 6 stk
10 til 20% 47 stk
20 til 30% 100 stk
30 til 40% 27 stk
40 til 50% 3 stk

Hvordan kan et civiliseret samfund dog give lov til og tilmed støtte med skatteborgernes penge, at der opføres biokedler til systemer med så horrible tab, der tilmed medfører utilgivelige miljøkonsekvenser i udlandske skove og oveni kæmpe CO2 udslip lokalt.

Af ovenstående ses at eneste rigtige for en del af fjernvarmen, er at lukke den ned og det kan ikke gå stærkt nok.
Spørgsmålet er så, hvem betaler for at man rydder op efter
sig ?

Magnus

Johe men du må jo kunne forstå, at fjernvarme kan nyttiggøre spild og integrere mere VE ved at gemme overskuddet som varme.

Nu kommer der så godt nok til at mangle en helt masse varme til at forsyne boligerne med varme, når det overskud og spild der var så ikke var nok, og det hænger jo lidt sammen med det store nettab.

Jammen så brænder vi da bare noget af og noget af i nogle kraftværker som så producerer strøm, som vi da bare gemmer som spild i fjernvarmesystemet.

  • 1
  • 3

Johe men du må jo kunne forstå, at fjernvarme kan nyttiggøre spild og integrere mere VE ved at gemme overskuddet som varme.Nu kommer der så godt nok til at mangle en helt masse varme til at forsyne boligerne med varme, når det overskud og spild der var så ikke var nok, og det hænger jo lidt sammen med det store nettab.

Niels

Det er da det rene pyramidespil der foregår.
Rigsrevisionen har været inde og se på elendigheden, se side 7 om tab og der bemærkes til opgørelser på side 11 og 12 og til syvende og sidst er det skatteborgerne der betaler.http://www.rigsrevisionen.dk/media/1870915...

Sbi rapport slår fast at i 2035 bliver det direkte el der bliver opvarmingsformen og at el fra VE bliver så billig at man kan være mere sparsom med isoleringen.

P.S. Overskudet skal da gemmes indenfor klimaskærmen, alt andet er rent spild af energien.

  • 2
  • 2

Fra kilde til forbruger:

For strøm skal vi regne tab fra vindmølle til stikkontakt, fra Norsk hydro til stikkontakt.
Fra vindsmølle til lagring i hydro til stikkontakt.

For FV skal vi regne tab fra halmen ligger på marken til vandhane, inkl al process energi.
Dvs dieselen til den traktor der samler hamlen i bigballer, tranport af halm til mellemlager, videre til det store bål, strømmen til at pumpe og sidst tabet i rør.

For træ skal benzin til motor save, diesel til maskiner transport med skibe osv osv. også tælles med i tab.

Så længe FV folket insiterer på kun at kigge på tabet i fortovene, vælger disse helt bevidst at fylde folk med løgn omkring tabet i FV systemet !

Kom nu og præsenter os for et samlet tal fra kilde til vandhane. !

  • 2
  • 3

Så længe FV folket insiterer på kun at kigge på tabet i fortovene, vælger disse helt bevidst at fylde folk med løgn omkring tabet i FV systemet !

Kom nu og præsenter os for et samlet tal fra kilde til vandhane. !

@Michael
Det er faktisk det der prøves på med beregningsforudsætningerne for et projektforslag for kollektive løsninger.
Men det kniber lidt med at overholde EU’s kravl m ligebehandling ved at de individuelle løsninger ikke er pålagt tilsvarende krav

  • 2
  • 0

@Michael
Det er faktisk det der prøves på med beregningsforudsætningerne for et projektforslag for kollektive løsninger.
Men det kniber lidt med at overholde EU’s kravl m ligebehandling ved at de individuelle løsninger ikke er pålagt tilsvarende krav

Dvs, at når tabet for ikke kun 80 % af værkerne er medregnet i Dansk Fjernvarmes statistik med alle 100 % af de værker der producerer varme til de danske fjernvarmerør, at tab opstået på fjernvarmeværkernes område det medregnes, tab i akkumuleringstanke og damme medregnes og tabet i alle fjernvarmeværkeres rør medregnes og ikke kun Dansk Fjernvarmes medlemmers, men også boligforeningers rør. Ja så er tabet ikke 17,3 men over 25 %..

  • 1
  • 3

Fru Jensens fjernvarmemåler

Niels

Mon ikke tabet sniger sig op imod og sansynligvis runder de 30 %, når der regnes fra kædesavens rovdrift i udlandske skove, til energien har passeret fru Jensens fjernvarmemåler.
Det var så den deprimerende del, der til alt held står for fald i nærmeste fremtid.

Der er alle tegn i sol og vind, at det er nu man skal sadle om og satse helhjertet på det fremtidige elektrifiserede samfund, om man skal kunne begå sig i energibranchen i fremtiden.

Hvis vi lige fokuserer på opvarming af fru Jensens standardhus.

Hvad koster ( slag på tasken ) fjernvarmeunit og vandbåren gulvvarme i standardhus ?

Alternativ: fru Jensen vælger nogle el-radiatorer med digital temp-styring og der er tilmed wi-fi, døgnstyring og alt muligt andet gøjl: https://www.greenline.dk/k/elartikler/elra...
Små 2000 kr/stk med moms frit leveret, uden at der har været forhandlinger om rabatter indover.

  • 0
  • 2

Jo men når der tilføres vandet et tryk så har pumpen en virkningsgrad på f.eks. 80 % og af pumpens el-forbrug ender 20 % som varme i pumpefunktionen og 80 % i trykstigning. Men tryk falder så ud gennem fjernvarmerøret og konverteres til varme. Så en stor del af pumpeenergien ender på den anden side af måleren som varme.

NH - lad os sætte tal på - så er nemmere at forholde sig til.

Men her er hvordan jeg hvordan strømmen til netpumpen influerer på regnskabet
Net pumperne sidder bag måleren og følerne der registrerer, hvad der bliver pumpet ud på og modtaget fra fjernvarmenettet.
Ligeledes er der hos forbrugeren en måler, der registrerer hvad der modtages fra nettet og returneres.
Med udgangspunkt i denne pumpe: https://product-selection.grundfos.com/pro...
Strømforbruget til pumpen registreres på elmåler og kan deles op i flg. 3 dele: Det elektriske tab i motorens viklinger som bortventileres til opstillingsrummet – det er i det givne tilfælde 10% af den optagne effekt.
Nu er vi på akslen til pumpen som påfører effekten på skovlhjulet – her tabes yderligere 20%, som opvarmer vandet samtidig med at påføres beliggenshed energi/ lødtehøjde, der svarer til resterende 70% ~at pumpen har løftet 27,8 kg vand 30 mtr op.
Det mekaniske tab 20% gør at vandet varmes op – energibalancen skal jo passe, og dette måles på vej ud på nettet.
Ude på nettet er der friktionstab/ rørmodstand som gør at noget af beliggenhedsenergien forvandles til varme i vandet.
Dette gør at vandet ankommer varmere til forbrugers varmemåler.
Inde på forbruger installationen efter måleren er der masser enkeltmodstande, som TD-regulator, veksler, snavssamler etc. Disse varmer vandet op inden vandet returneres via måleren til fjernvarmenettet. Enkeltmodstandene løber mange gange op i betydeligt større tryktab end tryktabet ude på nettet.
Så forbrugeren har teoretisk udnyttet varmen mere end han bliver registreret for.
Vandet har stadig lidt beliggenhedsenergi, som bruges til at føre returvandet tilbage til centralen. Her er der igen friktion/ rørmodstand, som varmer vandet op. Det registreres på netmåleren.
Og hvilke størrelser taler vi om? Den angivne pumper føder normalt ca. 4.500 KW – tilført effekt til pumpen er 10 KW ~ / 0,2%.

Denne procentsats er langt større end målernes unøjagtigheder

Jeg kan godt se der er nogle unøjagtigheder i målepunkter m.m., og jeg mener også at alle tabene skal opgøres/ oplyses i det lokale fjernvarmeselskabs års regnskab

MEN under distributionstab bør kun indgå varmetabet på fjernvarmenettet.

  • 0
  • 0

[quote]
. Som bliver nødvendig hvis landet skal være fossilfri.
[quote]

61% var allerede fossilfri i 2018. Men det stammer efter din regnestok jo nok fra palmeolie det meste

  • 1
  • 1

Nej noget med 45 % af fjernvarmeforsyningen som har skiftet til biomasse, har øget co2-udledningen med minimum 50 % afhængig af om det er kul eller naturgas der var kilden før der blev skiftet til biomasse. Yderligere lægger disse forbr

@MagnusNiels
Over 23100 nye kunder på fjernvarme i 2018 er nok uenige med dig.
Og under 12% af fjernvarme komi 2018 fra kul og olie.
Det eneste der går den anden vej er antallet af ansatte ved fjernvarmeselskaberne, som i 2018 faldt med over 6%.
Det forlyder, at mange af de fratrådte er skiftet til kosmetikbranchen for bedre at udnytte den megen palmeolie

  • 1
  • 2

Har du et samlet bud på hvor stor en andel der afsættes ude i fjernvarmenettet som varme??

Alt hvad der påføres vandet i beliggenhedsenergi, bliver på et tidspunkt omdannet til friktionsvarme.

Pumpestørrelse trykforøgning og flow er realistisk. Jeg vil skønne at tryktabet i nettet vil være ca. en 1/3 og 1/2 af totalen - resten hos forbrugerinstallationen.

Iøvrigt er eksemplet i det dimensionerende tilfælde - resten af året køres typisk på 10-30% pumpeydelse, og tabet af energi tilsvarende mindre

P.S. der var en fejl i det oprindelige indlæg: " 27,8 kg vand 30 mtr" skulle være 27,8 kg pr sekund løftes 30 mtr.

  • 0
  • 0

Mon ikke tabet sniger sig op imod og sansynligvis runder de 30 %, når der regnes fra kædesavens rovdrift i udlandske skove, til energien har passeret fru Jensens fjernvarmemåler.


Magnus

Samlet set er 30 % sikkert endda lavt sat!

Se fjernvarmefyns anlæg på Fynsværket se

Kulværket yder 1210 Gwh varme i 2017, og 1034 Gwh el, ved at forbruge 3.100 GWh kul. eller en samlet virkningsgrad på 72,4 %.

Dvs. sige der har været et samlet tab på 855 GWh. Noget af dette tab skal så tilskrives sommerdrift hvor spildvarme bortventileres. Men i vinterdrift er den samlede virkningsgrad lav måske 80 %. Så der forekommer et betydeligt tab som kan tilskrives at der skal ydes fjernvarme i Odense. Hvis ikke der skulle ydes fjernvarme så var Kulværket lukket.

  • 0
  • 3

Ja de er blevet fyldt med løgn af branchen!

@MagnusNiels
De har også hjulpet den danske fjernvarmeindustrien med at eksportere,for næsten 7 milliarder i 2018 til alle de mange lande, hvor fjernvarme også udbredes mere og mere.
Og jeg tror ikke der er mange af de lande, hvor der dyrkes og udvindes palmeolie ?

  • 3
  • 1

Alt hvad der påføres vandet i beliggenhedsenergi, bliver på et tidspunkt omdannet til friktionsvarme.

Pumpestørrelse trykforøgning og flow er realistisk. Jeg vil skønne at tryktabet i nettet vil være ca. en 1/3 og 1/2 af totalen - resten hos forbrugerinstallationen.

Iøvrigt er eksemplet i det dimensionerende tilfælde - resten af året køres typisk på 10-30% pumpeydelse, og tabet af energi tilsvarende mindre

P.S. der var en fejl i det oprindelige indlæg: " 27,8 kg vand 30 mtr" skulle være 27,8 kg pr sekund løftes 30 mtr.

KH

Du er eddermame svagt kørende, trods gentagende hints fatter du det ikke. Hvis ikke du var på niveau med Fjernvarmeguruen Rasmussen fra Odense, så er du der NU.

Det er da fuldt og helt ligegyldig hvor el-energien ender som varme om det er ventilatoren der opvarmer kedelrummet, tabt varme i røret ude i vejen eller via ventilfunktionen i boligen så er det TILFØRT ENERGI!!

Og det har Dansk Fjernvarme jo ikke taget med i deres statistikker som input til systemet som varmeenergi.

  • 2
  • 4

Hvor mange promille er fjernvarmen steget i Tyskland på 10 år??

@MagnusNiels
Eksporten af energiteknologi til Tyskland har i en del år ligget på omkring 20-22 milliarder.
Det indikerer ikke en stagnation.
EU’s mål om, at 20% af det endelige energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder i 2020 og stigende til mindst 27% i 2030, nås ikke uden en udvikling af fjernvarme, også i Tyskland, J.f. Paris aftalen fra 2015

  • 3
  • 1

Ja det er et ARC affaldsværk og det løse

Fjernvarme skal holde sig til nødvendig affaldsforbrænding og kun i det omfang at det ikke griber forstyrrende ind i stort genbrug af affaldsmængden.

Opvarming skal foregå med el da det er miljørigtigt og energi effektivt.
Det vil i den grad sætte DK på verdenskortet, at man vælger at satse på VE, samt solskinshistorien med vindmølleindustrien kunne få et kærkommet ekstra løft.
https://winddenmark.dk/tal-fakta/arbejdspl...

Bidraget til samfundet er ikke til at kimse ad:
https://winddenmark.dk/tal-fakta/arbejdspl...

Hvordan kan nogen ved sit fulde fem, se nogen mening i hvile i sig selv selskaber, betalt af tilskud o.a. der fyrer primært med importeret biomasse, hvor der tabes 25% + til omgivelserne ?

  • 2
  • 2

Eksporten af energiteknologi til Tyskland har i en del år ligget på omkring 20-22 milliarder.
Det indikerer ikke en stagnation.
EU’s mål om, at 20% af det endelige energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder i 2020 og stigende til mindst 27% i 2030, nås ikke uden en udvikling af fjernvarme, også i Tyskland, J.f. Paris aftalen fra 2015


Brænde 1 energienhed af og tilføre den fjernvarmerør så ender 80 % af energien i boligen via et energisystem til 120.000 kr. og systemet skaber på ingen måde værdi af den overskudssproduktion mange møller afstedkommer.

Brænde 1 energienhed af i et effektivt kraftværk som yder 50 % el af brændslerne og et kraftværk som er backup til møller som leverer 60 % af varmepumpens el-behov dette system yder 312 % varme af brændslerne via varmepumper som yder cop 2,5 og nu taler vi om et energisystem til 50.000 kr plus en forstærkning af el-nettet.

Ikke noget at sige til at fjernvarmeudviklingen stagnere i tyskland

  • 3
  • 3

Der skal brændes noget biomasse!!!

Niels

Trods det pinlige ambitionsniveau, så har den ypperste sagkundskab trods alt kunne regne sig frem til at fjernvarmenettab er vokset til 21% og det maner vel Jakobs vrøvl med faldende nettab i fremtiden til jorden en gang for alle.

  • 1
  • 3

Trods det pinlige ambitionsniveau, så har den ypperste sagkundskab trods alt kunne regne sig frem til at fjernvarmenettab er vokset til 21% og det maner vel Jakobs vrøvl med faldende nettab i fremtiden til jorden en gang for alle.


Magnus

Føde 35,5 TWh biomasse og 2 Twh synfuel ind i et energisystem som magter at lave 10,5 TWh el og så 32,2 Twh varme i bygningsmassen ---> man kan kun forfærdes over at nogle kan finde på noget der er så skingrende skørt.

32 Twh varme vil kræve 10 Twh el via varmepumper som møller og så 6 -8 Twh brændsler i effektive værker kunne håndterer.

  • 2
  • 1

32 Twh varme vil kræve 10 Twh el via varmepumper som møller og så 6 -8 Twh brændsler i effektive værker kunne håndterer.

Den overordende pointe er jo at når kraftværksproduktion skal være 'slave af' møllerne så der kun produceres når der er behov. Så kan mere møllestrøm gøre gavn når der installeres flere møller og kraftværksandelen falder og værkerne kan blive mere effektive når de anvender SNG-fuel så nu skal de kun produere 4 - 5 Twh el til forbrug og brændselsforburget er 7 - 9 Twh.

  • 2
  • 3

Magnus Nielsen - har du noget der indikerer en tilbagegang? Så kom med den eller shut up

@Karsten
Det kunne jo også være fordi MagnusNiels godt ved at EU-Kommissionen et par år efter MagnusNiels´s tabel stopper i 2013 fik øjnene op for de store gevinster ved fjernvarme og -køling og varslede en egentlig strategi for området.
For EU Kommissionens kom i 2015 med et forslag til en ny energiunion, hvor en strategi for øget brug at fjernvarme og køling netop blev omtalt som en del af kommissionens program for at øge energieffektiviteten.

  • 3
  • 3

@Michael
Det er faktisk det der prøves på med beregningsforudsætningerne for et projektforslag for kollektive løsninger.
Men det kniber lidt med at overholde EU’s kravl m ligebehandling ved at de individuelle løsninger ikke er pålagt tilsvarende krav


@Jakob.
At der ikke er lovkrav om at individuel opvarmning skal lave samme dokumentation, er inderligt ligegyldt ift. om FV kan oplyse det samlede tab fra kilde til vandhane eller ej.

Så hvad er tabat ?

Forskellen på kravene skyldes nok:
At seljer økonomi/teknik i de individuelle løsninger så havnet det økonomiske ansvar på den individuelle og hans VVS'er

At når det kollektive system seljer i økonomi/teknik, så render alle ansatte, konsulenthuse og andre indvolverede hurtigst muligt hen til håndvasken!
Hvorefter regningen tørres af på mange tusinde, og de renvaskede hænder fortsætter lykkeligt som intet var hændt.

  • 2
  • 3

At der ikke er lovkrav om at individuel opvarmning skal lave samme dokumentation, er inderligt ligegyldt ift. om FV kan oplyse det samlede tab fra kilde til vandhane eller ej.

Michael

Det er fuldt og helt forkert (som altid) det Jakob Rasmussen fremfører.

Når de laver et projektforslag i Odense f.eks. til nye boliger på Coop grunden se

Så har kulkraftværket en ringe virkningsgrad da røggassen efter dampsystemet inde i kraftværket ikke køles og den samlede virkningsgrad er lav måske 80 %.

Her påfører Fjernvarmefyn hele tabet til el-siden og aftager bare varmen fra værket uden af påføre tabet til fjernvarmesiden, når de laver et projektforslag som til Coophusene. Og alt dette uagtet af kraftværket ene og alene er i drift fordi der skal ydes fjernvarme.

Og i den sammenhæng er det fuldt og helt tågesnak at den individuelle løsning ikke 'skal redegør' for hele energibalancen inkl. tabet. Den individuelle løsning f.eks. et gasfyr har en virkningsgrad og så beregnes den energimængde der skal tilføres husets energianlæg for at tilføre boligen den nødvendige mængde varme.

  • 1
  • 2

Og i den sammenhæng er det fuldt og helt tågesnak at den individuelle løsning ikke 'skal redegør' for hele energibalancen inkl. tabet. Den individuelle løsning f.eks. et gasfyr har en virkningsgrad og så beregnes den energimængde der skal tilføres husets energianlæg for at tilføre boligen den nødvendige mængde varme.

@MagnusNiels
Du bliver altså nød til at læse hele projektforslaget samt Energistyrelsens vejledning inden du "plukker" enkeltstående tabeller ud og misfortolker.
Du har nu i måske 10-15 år "sunget den samme sang" og indtil nu aldrig fået ret nogen steder.

  • 2
  • 2

Delstaten Baden Wurtenberg er allerede i gang
https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Og hvor man installationer er så taget i brug??

Hvis man har en energikilde f.eks. 80 Mw kontinuerlig fra et affaldsanlæg så kan det forsyne 8000 Huse om vinteren og 60.000 om sommeren.

De 60.000 huse aftager 1.200.000 MWh årligt og affaldsværket producerer maks. 400.000 Mwh som er brugbar og 200.000 MWh må bortventileres.

Og solvarme er total idioti.

Skal man ud og finde 800.000 Mwh varme som ender med at blive brændsler i et eller andet omfang som kunne yde strøm via effektive kraftværker som supplerer møllers strømproduktion til individuelle varmepumper.

  • 1
  • 2

Det har i jo fjernet fra kommunens hjemmeside, sidst du fik på puklen for at manipulere med samfundsværdierne.

@MagnusNiels
Der er kun en her der manipulerer - og det er dig !
Varmeplan myndighedens kommunens)hjemmeside har jeg ingen indflydelse på.
Jeg og mange andre har forklaret tingene for dig gennem årene.
Vi har ikke ansvar for hvad du forstår og ikke forstår.
Men det er jo meget sigende, at du ALDRIG har fået gennemført noget som helst. Undtaget selvfølgelig fra tastaturet

  • 0
  • 1

@MagnusNiels
Det er modbevist mindst 25 gange på større anlæg i Danmark og i tusindevis af individuelle anlæg
http://solvarmedata.dk/

Jakob

Det hænger jo sammen med at du aldrig har lavet (et lovlig) projektforslag, som vi andre har til fulde.

Varme fra et solanlæg koster 180 kr/Mwh og dækker maks 25 % af værkets behov og resten skal så laves på anden måde, f.eks. udbygning med damme. Og når man som i dronninglund har investeret i sol så har man umuliggort at omlægge resten bort fra fossilenergi ud over ved at brænde noget biomasse eller bioolie.

Et projektforslag med individuelle varmepumper og en mølle- og kraftværkskapacitet et sted i landet, som producerer den strøm varmepumperne aftager, vil udvise langt bedre samfundsøkonomi og særlig når der vægtes at hele produktionen i Dronninglund skal gøres fossilfri ved andet end bare at brænde noget af.

Men det kommer jo at man som du ikke evner at lave et ordentlig projektforslag,

  • 0
  • 1

Mads.
Godt link som nuancerer tingene.
De mange nye biogasanlæg aftager samme type affald fra slagterier mv som biodiesel gør.
Gad vide hvilken af de to metoder der er bedst og billigst ?
Her skal vi dog have med at biogas ikke uden videre kan erstatte diesel til transport.

  • 1
  • 0

@MagnusNiels
LOL - Du har ALDRIG lavet og fået godkendt et eneste projektforslag endsige udført et projekt.
Alt "foregår" i dit eget hovede bag skærmen.


Coop projektet i odense.

Når der er varmebehov i Odense yder kulværket varme og har svært ved at komme af med strømmen i konkurrance med andre værker der yder varme og vil afsætte strøm.

Om 8 år skal kulværket i Odense lukkes og der skal findes en anden energikilde eller fjernvarmenettet må nedlægges.

samfundsøkonomisk er det selvsagt bedre at 200 individuelle varmepumper aftager strøm når kulværket netop har problemer med at afsætte strøm og yde varme, og efter 2027 kan varmepumperne aftage strøm fra andre kilder.

Og hvis man fuldte regler fra energistyrelsen så kunne det ikke være anderledes.

  • 0
  • 1

Der er stadig et udkast på kommunens hjemmeside at finde.. Dog til et mindre projekt på Coop-grunden se https://www.odense.dk/temp/SBSYS/Dagsorden...

@MagnusNiels
Nå, så tog du igen fejl. Men du nåede at beskylde både den ene og anden for fjerne emner fra kommunens hjemmeside.
Om lidt får vi nok også en historie om smugleri af palmeolie.

Og der er ikke samfundsøkonomiske omkostninger afsat til at lave en produktionskapacitet som skal erstatte blok 7 i 2027

Akkurat som der ikke er afsat til at lave ny elproduktionskapacitet.
Alt sammen noget du ville vide, hvis du kendte Energistyrelsens beregningsforudsætninger, og havde prøvet at lave projektforslag og få dem godkendt.

  • 1
  • 0

Hvis det ikke ændrer på MWh prisen - hvad så?


I den sammenhæng er MWhprisen uden betydning. Det er samfundsøkonomien for Coop-projektet der er afgørende for om projektet kan realiseres. Og i projektforslaget skal alle omkostninger herunder også til en ny produktionskapacitet til afløsning af blok7 medtages når projektet godkendes af kommunen. .

  • 0
  • 3

I den sammenhæng er MWhprisen uden betydning. Det er samfundsøkonomien for Coop-projektet der er afgørende for om projektet kan realiseres. Og i projektforslaget skal alle omkostninger herunder også til en ny produktionskapacitet til afløsning af blok7 medtages når projektet godkendes af kommunen. .

@MagnusNiels
Nå du nåede ikke lige at læse Energistyrelsens vejledning.
Du kan faktisk også finde emnet behandlet i en af Energiklagenævnet afgørelser.
Det er nok svært at finde bag palmerne.

  • 2
  • 0

NielsMagnus - du får det til at lyde som om, at du mener at bagdelen for FjernvarmeFyn at kulfyringen stopper i 2027 skal indregnes!

Men fordelen ved at modtage fjernvarme via varmepumper fra Facebook, må ikke indregnes!

Det bliver du nødt til at forklare bedre ....

I er godt nok tumpet.

I 2017 kom 4355 Tj fra kulanlægget af et samlet forbrug på 9.671 Tj.

Eller 45 % af varme til Odenses fjernvarmeforbrugere kommer fra blok 7.

Og blok 7 lukker senest i 2027 og så mangler der en energikilde.

Når en stor del af varmeproduktionskapaciteten til de nye forbrugere på Coop-grunden lukker i 2027, så skal et projektforslag jo redegøre hvor omkostningen til det nye anlæg, fra 2027 og frem.

Mht. det nye varmepumpeanlæg på Facebook så vil det ikke kunne udvise positiv samfundsøkonomi til et nyt forsyningsområde, grundet det bruger størm.

  • 1
  • 4

I er godt nok tumpet

@MagnusNiels
Den form for argumentation har vi hørt de sidste 10-15 år fra din side.
ALLE der ikke er enige med dig tager fejl.
Jeg skal prøve at opremse dem jeg lige kan huske.
Niras, Miljøstyrelsen, Force, syddansk Universitet, Rambøll, EU, Energinet, Københavns Universitet, Energitilsynet, COWI, Aalborg Universitet, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, EA Energianalyse osv. osv.
Sjovt nok er et utal af opgaver blevet løst og projekter blevet udført med hjælp af mange af de ovennævnte.
Og i den tid har du INTET opnået andet end at slide på tastaturet, og flytte flasker.
Men måske har du en fremtid som sælger af palmeolie ?

  • 3
  • 2

@MagnusNiels
Den form for argumentation har vi hørt de sidste 10-15 år fra din side.
ALLE der ikke er enige med dig tager fejl.
Jeg skal prøve at opremse dem jeg lige kan huske.
Niras, Miljøstyrelsen, Force, syddansk Universitet, Rambøll, EU, Energinet, Københavns Universitet, Energitilsynet, COWI, Aalborg Universitet, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, EA Energianalyse osv. osv.
Sjovt nok er et utal af opgaver blevet løst og projekter blevet udført med hjælp af mange af de ovennævnte.
Og i den tid har du INTET opnået andet end at slide på tastaturet, og flytte flasker.
Men måske har du en fremtid som sælger af palmeolie ?

De samfundsøkonomiske værdier vedr. brændsler.

Og her opsummeringen vedr. Fjernvarmefyns samfundsøkonomi vedr. Coop udstykningen se

Hvis man i 2027 vælger en fliskedel (som må antages billigst) så er der ingen el-salg som forringer samfundsøkonomien voldsomt, der skal fyres 2,5 gang så dyrt brændsel ind i fliskedel, da kul er langt billigere end flis. Afgiftsfri flis der påvirker afgiftsforvridsningsfaktoren, som forringer samfundsøkonomien voldsomt for fliskedel, i forhold til kulvarme. Og endelig skal der investeres i fliskedlen og investeringen skal multipliceres med kalkulationsrenten som forringer projekts samfundsøkonomi i forhold til den individuelle løsning. Og den samlede samfundsøkonomi for projektet vil være bragende negativ i forhold til den individuelle løsning.

  • 1
  • 3

NielsMagnus - du får det til at lyde som om, at du mener at bagdelen for FjernvarmeFyn at kulfyringen stopper i 2027 skal indregnes!

Men fordelen ved at modtage fjernvarme via varmepumper fra Facebook, må ikke indregnes!

Det bliver du nødt til at forklare bedre ....

KH

Nej det må det ikke, og end ikke varme fra flis- og halmanlægget må medregnes med mindre det kan udvise positiv samfundsøkonomi. Og det vil det ikke kunne, dels fordi hovedparten af varmen er allokeret til andre brugere i det bestående net. Men væsentligst fordi flis og halm som næsten igen strøm yder i produktionsanlæggene på fynsværket yder næsten ingen samfundsøkonomiske dyr strøm, og brændslerne er samfundsøkonomisk bekostelige. Og netop derfor kan der ikke komme samfundsøkonomi i et projekt som det på Coop grunden op mod individuelle varmepumper hvis ellers fjernvarmefyn fuldte reglerne.

  • 2
  • 2

Og den samlede samfundsøkonomi for projektet vil være bragende negativ i forhold til den individuelle løsning.

@MagnusNiels
Kan se at du stadig ikke har fået læst Energistyrelsens vejledning.

  • 4
  • 2

Kom igen når du har forstået hvad Energistyrelsen fremfører.

Når du end ikke kan forstå at man for et projekt skal redegøre for produktionsanlæg og omkostning herved i hele projekts 'levetid' så fatter du jo ingenting - og det gør du virkelig ikke.

@MagnusNiels
Igen skinner det meget tydeligt igennem, at du ALDRIG har lavet et projektforslag og fået det gennemført.
Prøv at start fra side 8
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...
Og så kom med et bud på om ikke besluttede ændringer i produktionsanlæg og net skal medregnes hvor langt ude i fremtiden.
Du kunne jo f.eks. også indregne evt fremtidige palmeplantager på Rådhuspladsen

  • 2
  • 1