Europæiske biltanke fyldes med mere og mere brændstof blandet op med biodiesel fra palmeolie - den klimamæssigt værste type af alle biobrændstofferne, som sviner tre gange så meget som fossil diesel.
Sidste år blev 53 pct. af den importerede palmeolie brugt til at lave biodiesel, mens 12 pct. blev brændt af til el og varme. Resten indgik i kosmetik- og madprodukter såsom chokolade, hvilket er et fald på 11 procentpoint.
Det viser tal, som miljøorganisationen Transport and Environment har hentet fra markedsanalyse-virksomheden Oilworld og EU-statistikbanken Eurostat.
Tallene viser, at mængden af palmeolie, der bliver brugt til biodiesel i EU, er steget siden 2017, og det viderefører tendensen fra de seneste ti år. Det oplyser Transport and Environment’s energidirektør, Laura Buffet, i en pressemeddelelse.
Læs også: Klimarådet: Dårlig ide at opfylde klimamål med biodiesel
»Det her er en årti-lang trend, som bliver værre hvert år. Den viser åbenlyst, at den importerede skovrydning fra palmeolie-forbruget i Europa hovedsageligt er drevet af politikken på biobrændsel-området,« siger hun i pressemeddelelsen.
Tallene vækker også opsigt hos professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson, som leder Københavns Universitets Sustainability Science Centre.
»Det er dybt bekymrende, at EU bruger palmeolie til så meget biodiesel,« siger hun til Ingeniøren.
I alt brugte EU over 4 millioner ton rå palmeolie til at lave biodiesel på europæisk jord i 2018. Men samtidigt importerede EU i alt 1,2 millioner ton allerede raffineret biodiesel fra palmeolie. Mængden af importeret raffineret biodiesel fra alle typer madolie blev tredoblet mellem 2017 og 2018.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Indirekte skyld i CO2-udledninger
Biodiesel lavet på palmeolie er kendt for at udlede større mængder drivhusgasser end fossil diesel. Det skyldes både de områder, palmerne bliver dyrket i, og den måde palmeolien bliver produceret.
En stor del af udledningen sker, fordi palmedyrkningen indirekte er skyld i, at der ryddes skove, moser og tørvområder, der har store kulstoflagre. For når en landmand vælger at dyrke palmeolie til biodiesel, optager biodiesel-palmerne pladsen fra andre afgrøder eller fra palmer, der måske skulle bruges til mad.
Læs også: Miljøorganisation: Regeringens vision om biobrændsel er mere til skade end til gavn
Hvis efterspørgslen på de andre afgrøder ikke falder, skal landmanden finde et nyt område til at dyrke dem. Det sker typisk i områder, som ikke tidligere har været brugt til landbrug, og som har et stort kulstoflager. Når områderne bliver ryddet, bliver der derfor frigivet store mængder CO2 til atmosfæren.
Fænomenet kaldes ILUC – Indirect Land Use Change – og er blandt andet beskrevet i en omfattende rapport finansieret af EU-Kommissionen i 2015: »The land use change impact of biofuels consumed in the EU«.
Forskerne bag rapporten fandt, at biodiesel fra palmeolie var den værste slags biobrændsel, når man kiggede på CO2-udledninger på grund af ILUC. Her lå palmeolien på 231 g CO2/MJ, mens tal fra Klimarådet viser, at fossile brændsler ‘kun’ udleder omkring 85 g CO2/MJ.
Dybt bekymrende
Stigningen i det europæiske forbrug af palmeolie til biodiesel bekymrer professor Katherine Richardson fra Københavns Universitets Sustainability Science Centre.
»Palmeolie baserer sig på biomasse, og biomasse er en begrænset ressource. Brugen af det kan ikke andet end at gå ud over biodiversiteten. Samtidigt har vi behov for naturlig skov som kulstoflagre, så al den forøgelse, vi laver af palmeolie til vores eget forbrug, går ud over klimaet.«
Læs også: Biodiesel er næsten dobbelt så sort for klimaet som fossil diesel
Hun peger på, at biodiesel tidligere har været brugt som en måde at gøre transportsektoren grønnere på, eftersom biodiesel fra palmeolie har kunne tælle med i EU’s krav om, at 10 procent af transportsektorens brændsler skal komme fra vedvarende kilder senest i 2020.
»Det er klart, at når vi stiller større og større krav, så vil man gøre alt, hvad man kan, for at få transportsektoren til at være grønnere uden fundamentalt at ændre på den. Men det er jo stadig diesel,« siger hun.
Læs også: Trods forskeres advarsler: Sojabønner i biobrændsler går fri af nye EU-regler
»Hvis EU-politikerne ville, kunne de sætte en beskatning på at bruge palmeolie som biodiesel, som ville standse brugen af det fra i morgen. Men det sker næppe, fordi der er så stor en lobby fra den sektor,« siger hun afslutningsvist.
EU vil udfase palmeolie
Alligevel er planen, at EU vil udfase palmeolie frem mod 2030 i den forstand, at materialet ikke længere kan tælles med i EU-landenes målsætninger for vedvarende energi i transportsektoren, hvorved incitamenterne for at bruge biobrændsler med palmeolier forsvinder.
Det var et af hovedpunkterne i det nye direktiv for vedvarende energi, som blev vedtaget i EU sidste sommer. Det på trods af, at palmeolie har været en af de foretrukne måder at leve op til EU’s iblandingskrav for de flydende brændsler.
Læs også: EU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken
Der er dog undtagelser. Et dokument knyttet til direktivet beskrev tidligere i år, præcis hvilke former for palmeolie der skulle udfases. Dokumentet beskrev, at palmeolie kunne blive stemplet som et materiale med lav ILUC-risiko og dermed undgå udfasningen, hvis det levede op til en række krav. Eksempelvis ville palmeolie fra småproducenter vil have en lav ILUC-risiko ifølge dokumentet, ligesom palmeolie, der blev dyrket på ubrugt eller forladt jord. Dermed ville visse typer af palmeolie stadig kunne tælle med i EU-kravet om vedvarende energi.
Udfasningen starter i 2023, og fra 2021 vil det ikke længere være obligatorisk for EU-lande at bruge madbaserede olier som biobrændsler. Det betyder, at medlemslandene i princippet vil kunne stoppe med at bruge biodiesel fra palmeolie allerede fra 2021.
