Rekordlav pris: Vattenfall vinder kystmølleudbud med 47,5 øre pr. kWh
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rekordlav pris: Vattenfall vinder kystmølleudbud med 47,5 øre pr. kWh

Det bliver svenske Vattenfall, der vinder retten til at bygge 350 MW kystnære havmøller i Danmark - til en pris på bare 47,5 øre pr. kWh.

Dermed kan kystmøllerne bygges til under tre fjerdele af den forventede pris på 70 øre pr. kWh, som udgjorde grundlaget for energiforliget fra 2012.

Om kystmøllerne bliver realiseret til den lave pris, er dog langt fra sikkert. Det afhænger af, om Folketinget vedtagter en endelig finansiering af projektet, som et bredt flertal af Folketinget var enige om i 2012.

Læs også: ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil

Det vindende bud omfatter to kystnære havmølleparker placeret i områderne Vesterhav Nord (170 MW) og Vesterhav Syd (180 MW).

De nye møller skal opstilles ud for Holmsland Klit og Thyborøn - minimum fire kilometer fra kysten.

Ifølge Vattenfalls danske landechef, Ole Bigum Nielsen, har selskabet brugt rigtigt mange kræfter på at udforme de to anlæg, så de syner mindst muligt fra kysten:

Læs også: Minister slagter grimme vindmøller, men garanterer Kriegers Flak

»Helt konkret placerer vi en stor del af møllerne otte-ni km fra kysten mod den afstand på fire km, der ellers var mulighed for. Samtidigt planlægger vi mølletyper, der måler højst 190 meter i højden, hvor Energistyrelsens udbud angav en max højde på 220 meter. Derudover betyder vores løsning, at brugen af natlys bliver markant mindre, end Energistyrelsens visualiseringer præsenterer,« siger Ole Bigum Nielsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Vattenfall: Regeringen overdriver PSO-regningen

De kystnære møller forventes at skabe mere end 5.000 arbejdspladser over tre år i opførelsesperioden. Derefter ventes 50-100 permanente job med drift og vedligehold, oplyser Vattenfall.

Læs også: Chokeret byder på kystmøller: Vi har brugt tocifrede millionbeløb

Møllerne vil være omfattet af lokalt medejerskab og de fastboende får mulighed for at købe andele på op til i alt 20 pct. til kostpris i de to nye mølleparker.

Med opførelsen af Vesterhav Nord og Vesterhav Syd bliver Vattenfall den største ejer og operatør af land- og havmølleparker i Danmark.

Læs også: 41 familier må vige for Danmarks største vindmøllepark

Vattenfall beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere på vindområdet i Danmark.

Selskabets mere end 1.000 vindmøller og havmøllepraker i Nordsøen overvåges fra et center i Esbjerg.

... og møllerne ender med at blive etableret som udbudt.

Det ville virkelig være et tab for Danmark hvis ikke disse områder bliver etableret og man ender med kun at satse på Kriegers Flak.

Det ville endeligt skyde vores miljø-ambitioner i sænk og samtidigt vil det få Danmark til at fremstå som totalt utroværdige i fremtidige udbudsprocesser..

  • 37
  • 5

Jeg formoder at det er samfundet (staten, os alle sammen), som skal give et tilskud på 47,5 øre for hver KWh der produceres, da EU har underkendt PSO'en?

Er der en tidsbegrænsning, eller samlet afsat effekt, på det, eller er det til tid og evighed?

Tilbage i 2006 så vindmøllebranchen jo selv helst at man undgik tilskud:

http://www.business.dk/evb-archive/oecd-dr...!

så hvordan kan det være at vi stadig i 2016 taler om tilskud.

Så hvis man nu lod være med at begunstige fossilkraftværkerne med afgiftsfritagelse på kul, ville der så kunne komme så megen balance i tingene at vind (i samarbejde med nordmændenes vand) ville være konkurrencedygtigt?

Eller ville det give mere mening at slå pjalterne sammen med nordmændene, så de (da de jo har dejligt megen vind på en lang kyststrækning, og dejlige meget vand i fjeldene) i stedet var totalleverandør, selv om det ville gå ud over den nationale stolthed (vores altså)?

  • 11
  • 13

Det ville virkelig være et tab for Danmark hvis ikke disse områder bliver etableret og man ender med kun at satse på Kriegers Flak.

En anden ting jeg godt kunne tænke mig at få skåret ud i pap - det hævdes at Kriegers Flak vil blive voldsomt dyrt, og det undrer mig så lidt.

Området er relativt fladbundet og ligger ca. 15 km fra Møn, og skal indgå i et samarbejde med svenskerne og tyskerne.

De nye 47,5 øre/kWh møller skal ligge 8-9 km ude i Vesterhavet, hvilket jo knap nok kan kaldes kystnært, og ikke være en del af en international kabling, så hvordan kan de lige pludselig blive meget mere konkurrencedygtige, og hvorfor kan Kriegers Flak ikke (er det ikke noget med der her tales om 70 øre i tilskud?)?

  • 15
  • 0

Jeg formoder at det er samfundet (staten, os alle sammen), som skal give et tilskud på 47,5 øre for hver KWh der produceres, da EU har underkendt PSO'en?


Det er en garanteret mindstepris, hvilket vil sige at de får markedsprisen, plus et tilskud der dækker differencen mellem markedspris og udbudspris.

Jeg mener det gælder for de første 50.000 fuldlasttimer, ligesom de øvrige havmølleparker, hvilket svarer til ca 11 år, hvorefter du er på ren markedspris (uden støtte), men korriger lige hvis jeg husker forkert.

  • 19
  • 0

Det er en garanteret mindstepris, hvilket vil sige at de får markedsprisen, plus et tilskud der dækker differencen mellem markedspris og udbudspris.

Skal det forstås som at der gives et tilskud på op til 47,5 øre per afsat kWh afhængig af markedsprisen, således at det slet ikke gives tilskud når markedsprisen er høj?

Jeg mener det gælder for de første 50.000 fuldlasttimer, ligesom de øvrige havmølleparker, hvilket svarer til ca 11 år, hvorefter du er på ren markedspris (uden støtte), men korriger lige hvis jeg husker forkert.

Så i fortsættelse af ovenstående, hvis jeg forstår det med garantien korrekt, så betyder det at samfundet ikke nødvendigvis betaler 47,5 øre X produktionen i de første 50.000 fuldlasttimer?

Hvis det er tilfældet, så er der da ud fra en kynisk forretningsmæssig betragtning ingen grund til ikke straks at gå i gang - dog er det vigtigt at man sørger for regulering, og især at man ikke putter alle æg i samme kurv, så der er reel konkurrence.

Der er ingen grund til at gentage fadæsen fra teleområdet.

Og er nogen så venlig at fortælle mig hvorfor det at stille nogle spørgsmål af nysgerrighed skal "præmieres" med nedadvendte tommelfingre?

  • 22
  • 1

Hvis det er tilfældet, så er der da ud fra en kynisk forretningsmæssig betragtning ingen grund til ikke straks at gå i gang - dog er det vigtigt at man sørger for regulering, og især at man ikke putter alle æg i samme kurv, så der er reel konkurrence.
Der er ingen grund til at gentage fadæsen fra teleområdet.
Og er nogen så venlig at fortælle mig hvorfor det at stille nogle spørgsmål af nysgerrighed skal "præmieres" med nedadvendte tommelfingre?

Christian.

Dertil er det formentligt også således at en negative spotpris IKKE udløser noget tilskud.
Tilskuddet er forskellen mellem spotprisen og de 47,5 Øre,
Ved negative spotpris bliver møllerne derfor standset.

Der kan også blive timer, hvor elprisen overstiger 47,5 og her udbetales heller intet tilskud.

Nu er det jo Venstre, som sidder for bordenden. og når Venstre IKKE VIL, så må vi nok se I øjnene at de ikke bliver bygget. Medmindre de kører fast I 2025 forhandlignerne. Uanset hvor god en forretning det er for landet som helhed.

Med hensyn til tommel ned - ikke fra mig denne gang - kunne det godt hænge sammen med at du med fordel selv kunne tjekke reglerne for tilskud til vindkraft, inden du blot sender det ret simple spørgsmål ud I eteren.

  • 17
  • 1

Skal det forstås som at der gives et tilskud på op til 47,5 øre per afsat kWh afhængig af markedsprisen, således at det slet ikke gives tilskud når markedsprisen er høj?


Yep!

Så i fortsættelse af ovenstående, hvis jeg forstår det med garantien korrekt, så betyder det at samfundet ikke nødvendigvis betaler 47,5 øre X produktionen i de første 50.000 fuldlasttimer?


Yep! ... såfremt du dermed mener at markedsprisen ikke er noget samfundet betaler.

Hvis det er tilfældet, så er der da ud fra en kynisk forretningsmæssig betragtning ingen grund til ikke straks at gå i gang ....


Det er meget svært at være uenig i. Jeg er spændt på at høre Venstre's undskyldninger herefter, udover at de synes at vindmøller er grimme.

En væsentlig forudsætning for at vi kan få billig grøn energi i fremtiden, er at udviklerne ikke ender med håret i postkassen, og alle udgifterne til forundersøgelser, udvikling og planlægning er spildt.

Denne forudsætning arbejder Venstre nu ihærdigt for at sabotere!

For projektudviklerne betyder det bare at de fremover kommer til at påregne en ekstra margin i udbudsprisen, til dækning af den slags økonomisk usikkerhed.

= en ekstraomkostning for elforbrugerne .... hvor af det eneste elforbrugerne har fået til gengæld, er overværelsen af en regering, der optræder sig som en flok idioter!

  • 29
  • 2

Med hensyn til tommel ned - ikke fra mig denne gang - kunne det godt hænge sammen med at du med fordel selv kunne tjekke reglerne for tilskud til vindkraft, inden du blot sender det ret simple spørgsmål ud I eteren.

Jeg er godt klar over at jeg nok kunne have søgt frem til et svar, men da tilskud mv. som regel er et helvede at finde ud af hvad er gældende lige nu, ønskede jeg af hensyn til perspektiveringen at "nogen med konkret viden" kunne komme med et fyndigt svar.

At det så er sådan som jeg selv regnede med var gældende er jo heldigt, men jeg synes at det er rart at det er de korrekte tal vi drøfter videre fra, så vi ikke diskuterer videre ud fra fornemmelser.

Så du skal have tak for at bringe facts på bordet - så må vi bare håbe at fornuften siver ind hos beslutningstagerne.

  • 15
  • 2

Yep! ... såfremt du dermed mener at markedsprisen ikke er noget samfundet betaler.

Ja ok, her gjorde jeg mig lidt skyldig i kassetænkning, ud fra at jeg her nok mere skulle have sagt staten, da det jo er klart at når alle bruger strøm (hvad vi jo gør), så er alle samfundet ;-)

Det er meget svært at være uenig i. Jeg er spændt på at høre Venstre's undskyldninger herefter, udover at de synes at vindmøller er grimme.

Jeg må da indrømme at man umiddelbart godt kan være skeptisk hvis vindmøller er for kystnære, men når vi taler om at de er 8-9 km ude, så er det en anden snak.

Og da der i almindelighed ikke må bygges på kysten her i landet, så har jeg svært ved at se at det skulle kunne give støjgener.

  • 13
  • 1

... og dermed udelukker du at blå og sorte debattører kunne finde på at udvise den slags adfærd?

Den dag ing.dk indser at de latterlige børnehave tomler skal fjernes, hvad mange debattører sukker efter, det bliver en stor dag.

Lige nu er de kun med til at fjerne den reelle fokus fra debatterne, hvor dem der måske har noget at sige kun gør det med tomlerne, i stedet for at udtrykke deres mening, eller endnu bedre, udbrede deres viden.

Just my five cents.

  • 8
  • 20

Nedenfor viser tabellen prisudviklingen for de danske offshore projekter 2002 til 2016. Med projekterne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er man omsider kommet ned på en pris pr. kWh, der stort set svarer til de priser, der var gældende for tidligere havvindkraftanlæg.

Man skulle tro, at med mere forskning, større og mere effektive vindmøller, flere erfaringer, lave renter og avanceret udstyr, når det gælder entreprenørarbejdet til havs, så ville prisen pr. kWh også falde. Men offshore er afregningspriserne bare steget og steget og så faldet lidt igen, når det gælder Horns Rev 3.

Med Vesterhav Nord & Syd er man omsider tilbage på et fornuftigt prisniveau. Alt yder på, at der i høj grad har manglet effektiv konkurrence mellem de få energiselskaber, der er i stand til at operere offshore. Det har ført til særdeles høje fortjenester.

De høje priser, især på DONG Energy’s Anholt projekt på 400 MW, er kraftigt medvirkende til, at udgifterne til PSO er løbet løbsk til skade for samfundsøkonomien og erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til udlandet.

I modsætning til vindmøller på land er investering i offshore vindkraft stort set risikofrit. Med garanterede afregningspriser i 50.000 fuldlasttimer (13 – 15 års drift) bliver energiselskaberne holdt skadesløse ved faldende elpriser. Med en markedspris i 2016 på ca. 15 øre/kWh udgør PSO andelen ved Vester Nord & Syd ca. 32 øre/kWh (47,5 – 15).

Dertil skal som ved andre nyere offshore anlæg lægges udgiften til kabelanlæg til ilandføring af elektriciteten. Udgifterne hertil afholdes af energinet. Dk og betales via PSO. Beløbets størrelse pr. kWh er ikke offentliggjort.

• Horns Rev 1, opført 2002, får 45,3 øre/kWh; markedspris + pristillæg i 42.000 fuldlasttimer.
• Nysted (Rødsand I), opført 2003, får 45,3 øre/kWh, markedspris + pristillæg i 42.000 fuldlasttimer.
• Horns Rev II, opført 2009, får 51,8 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer.
• Rødsand II (Nysted), opført 2010, får 62,9 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer.
• Anholt, opført 2013, får 105 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer.
• Horns Rev III, planlagt opført 2020 , får 77/kWh øre i de første 50.000 fuldlasttimer
• Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, planlagt opført før 2020, får 47,5 øre/kWh .. …

Med det seneste offshore projekt er det blevet demonstreret, at udbudsmodellen, som er styret af Energistyrelsen, set over en 10-års periode ikke har været vellykket. Med alt for få udbydere har det været muligt for offshore-energiselskaberne at sikre sig særdeles lukrative aftaler med staten.

Det har ført til, at regeringen af omkostningshensyn har signaleret ønsker om at skrue ned for offshore vindkraft. Det signal har vindmølleindustrien omsider forstået og har reduceret kilowatttimepriserne til et mere realistisk niveau.

Der er ikke tale om, at der bliver givet rabat på de seneste offshore projekter. Tværtimod er man på vej til at nærme sig reelle, konkurrencebestemte markedspriser.

I forbindelse med DONG Energy’s Anholt projekt blev det gang på gang nævnt, at det var udbudsformen og en presset tidsplan med bøder for overskridelse af tidsplanen, som førte til de høje priser ved Anholt. Men holder den forklaring?

Projektet blev politisk vedtaget i 2008, sendt i udbud i april 2009, og der blev skrevet kontrakt med DONG i juli 2010, hvorefter der var 3½ år til at opføre anlægget. Man havde samme tid til at gennemføre Rødsand (Nysted) II. Så det er langt fra sikkert, at forklaringen med den pressede tidsplan ved Anholt kunne føre til de stærkt forhøjede priser.

Med 47,5 øre/kWh for Vesterhav Nord & Syd er offshore stadigvæk meget dyrere end vindkraft på land. Opstillet ved Vestkysten kan en 3 MW producere ca. 15 mio kWh om året. Med fundament og nettilsluttet men uden udgift til grund er prisen 30 mio kr.

Med en rente på 4%, 20 års lineær afskrivning og driftsomkostninger på 9 – 11 øre/kWh får man en ren produktionsomkostning på 21 – 25 øre/kWh. Dertil skal i praksis lægges en form for kompenserende ydelse til den berørte lokalbefolkning. Ved lokale almennyttige selskaber kan den andrage ca. 10 øre/kWh, hvilket giver et årligt provenu til lokale infrastrukturprojekter på i størrelsesordenen 1,5 mio kroner for en 3 MW-type vindmølle.

Eftersom den kompenserende ydelse kan betragtes som en samfundsinvestering i infrastruktur, må det konkluderes, at moderne vindmøller på land, hvor vindforholdene er optimale, kan producere elektricitet til en pris, der er halvdelen af det seneste offshore projekt Vesterhav Nord & Syd.

  • 16
  • 0

Mnjooe! Men er det ikke kapitalismens spilleregler?

Vel ligeså meget at man har overgivet nogle områder til nogle monopoler, men alligevel føler man vil give dem tilskud.

Præcis samme fadæse som med de vertikale monopoler der findes på teleområdet, hvor man nu med diverse bredbåndspuljer vil give tilskud til firmaer der i forvejen ikke mangler noget uden det løser ret mange problemer, og ikke øger konkurrencen, i nogen tilfælde tværtimod.

Problemet er at favoriseringer af venner, nepotisme, og det der er værre, kan findes inden for alle "ismer", så vi bliver nødt til at løfte os over du-er-gul-jeg-er-orange-så-du-er-dum planet, og i fællesskab finde nogle løsninger der tilgodeser hele samfundet.

  • 4
  • 2

Med 47,5 øre/kWh for Vesterhav Nord & Syd er offshore stadigvæk meget dyrere end vindkraft på land.


Vel ikke meget dyrere. Landmøllerne får 25 øre/kWh (siden 2014 delvist differentieret ift rotorareal) i tilskud - altså oveni markedsprisen.

Det betyder, at hvis den gennemsnitlige markedspris gennem støtteperioden er 22,5 øre/kWh, så får de præcis det samme under støtteperioden.

Støtteperioden er dog kortere for landmøller end for havmøller - nemlig 22.000 fuldlasttimer, hvilket med landmøllernes lidt lavere kapacitetsfaktor svarer til 6-8, mens de 50.000 fuldlasttimer snarere giver 10-12 års støtte for moderne havmøller, afhængig af placering. (ikke 13-14 år, som du skriver)

Over den fulde levetid, som må forventes at være mindst 25 år for begge typer, synes jeg ikke forskellen er stor.

Hvis vi summerer 25 års gennemsnitlig markedspris á 20 øre/kWh + hhv 7 og 11 års tilskud á 25 øre/kWh for hhv land- og havmøller, så er sidstnævnte kun 8-9% dyrere end landmøllerne.

  • 15
  • 1

Over den fulde levetid, som må forventes at være mindst 25 år for begge typer, synes jeg ikke forskellen er stor.

Vil det ikke være sådan at fundering mv. af havvindmøller vil kunne leve langt længere tid end 25 år - så når selve møllen evt. skal udskiftes om 25 år, så vil omkostningerne være væsentlig lavere end nyopførelse?

Ligesom ledningsførelsen til land vel også kan forventes at holde længere tid end 25 år - andre dele af el- og telefonnettet er jo op mod 100 år gammelt.

Fast

Hvilket vel også betyder at hvis vi, med almindelig prisudvikling, skal betragte det ud fra et nutidskrone perspektiv, så svarer det til ca. 40 øre i gennemsnit over perioden - og hvor længe kan vi forvente at priserne på fossilbrændsel vil vedblive med at være så urealistisk lave som vi ser for tiden.

  • 7
  • 1

... så hvordan kan det være at vi stadig i 2016 taler om tilskud.

Det er måske den her der har givet dig nogle tomler ned. :)

Sagen er den at med den nuværende elpris på måske 15-25 øre/kWh kan det ikke lade sig gøre at bygge ny elproduktion af den ene eller anden slags. Et nyt kulkraftværk ville have samme problem. Konkurrencen er hård fordi de etablerede spillere typisk har afskrevet deres byggeomkostninger, og de omkostninger udgør ofte hovedparten af prisen på ny elproduktion.

Så hvis der skal ske noget, skal der er en anden mekanisme til at regulere, f.eks. tilskud.

Det er måske ikke så fedt for elproducenterne at være afhængige af de politiske vinde, men som forbrugere nyder vi godt af den lave pris.

  • 17
  • 2

Sagen er den at med den nuværende elpris på måske 15-25 øre/kWh kan det ikke lade sig gøre at bygge ny elproduktion af den ene eller anden slags. Et nyt kulkraftværk ville have samme problem. Konkurrencen er hård fordi de etablerede spillere typisk har afskrevet deres byggeomkostninger, og de omkostninger udgør ofte hovedparten af prisen på ny elproduktion.

Men der har vi vel så også det problem at afgiftsfritagelsen på fossil brændstof til kraftværkerne formudrer regnestykket?

For jeg har lidt svært ved at se at det skal kunne være muligt at producere el ud fra f.eks. biomasse til kostpris der ligger nede på 15-25 øre?

Så hvis der skal ske noget, skal der er en anden mekanisme til at regulere, f.eks. tilskud.

Så det var sådan set det der var svaret på mit spørgsmål (som var et spørgsmål, da jeg undrede mig, ikke et statement!) om hvorfor status ikke er ændret siden 2006.

Det er måske ikke så fedt for elproducenterne at være afhængige af de politiske vinde, men som forbrugere nyder vi godt af den lave pris.

Der må jeg så sige, at jeg har svært ved at se "den lave elpris" på mine regninger, da afgifterne på el jo er eksploderet, således at den kWh jeg køber som forbruger nu koster ca 10 gange så meget som i midten af 70'erne (efter energikrisen), selv om den almindelige prisudvikling kun har været en faktor ca 5.

  • 7
  • 1

... så hvordan kan det være at vi stadig i 2016 taler om tilskud.

Det er måske den her der har givet dig nogle tomler ned. :)


Den be'r i hvert fald om det. ;o)

I et marked som Nordpool, hvor el udbydes til marginalpriser, kan nye elkraftværker grundlæggende set ikke etableres uden tilskud, med mindre vi giver afkald på forsyningssikkerheden.

Og det er sådan set fuldstændigt lige gyldigt hvilken elkraftteknologi vi taler om.

I tilfælde af at der kommer en helt ny teknologi på markedet, som kan producere el til priser, betydeligt under markedsprisen (inklusiv den profit investorerne kræver), så kan denne jo i princippet udbydes uden støtte.

Det varer dog kun indtil den nye teknologi er blevet så udbredt at dens marginalpris dominerer markedsprisen, hvorefter også den nye teknologi behøver tilskud til dækning af de øvrige levetidsomkostninger.

Jeg har vist forklaret det mindst 117 gange før!

Infrastruktur uden subsidier er enten utopi eller Afrika. Vælg selv.

  • 15
  • 0

Glæd dig over at el-spot ikke koster 70 øre / kWh.
Så ville din elregning nemligt have været endnu højere.

Hehe, ja sådan kan man selvfølgelig også se på det.

Men jeg kan sagtens se logikken i det Søren beskriver ovenfor, og det adskiller sig jo heller ikke så meget fra hvad det sker på mindre plan, det være sig en andelsforening, hvor hver enkelt andelshaver ikke individuelt kan løfte opgaven, men man kan gøre det samlet, ved at give et commitment.

Og man kan så plædere for, uagtet om pengene så er øremærket PSO eller hedder noget andet, at når der kradses så mange penge ind i afgifter, så bør de også går tilbage til sektoren, og ikke bare forsvinde ned i et sort hul.

Og modellen med de 47,5 øre vil jeg da mene er god, for hvis elprisen stiger, så koster det jo stort set intet for staten, og der jo under alle omstændigheder meget sjældent er tale om at det gives tilskud på 47,5 øre.

Jeg er da glad for at debatten her har fået afklaret dette, så det ikke bare hedder sig at staten skal poste 47,5 øre i hver eneste kWh, for det er jo slet ikke det der er tale om.

At jeg så mener at det ville være fair at elafgiften blev gjort mere rimelig (da den vender den socialt tunge ende nedad) og at afgiftsfritagelsen for kul burde fjernes, samt et incitament til at bruge el i højere grad (vi skal væk fra at se el som noget forfinet) er nok en anden snak.

  • 7
  • 1

Der må jeg så sige, at jeg har svært ved at se "den lave elpris" på mine regninger, da afgifterne på el jo er eksploderet, således at den kWh jeg køber som forbruger nu koster ca 10 gange så meget som i midten af 70'erne (efter energikrisen), selv om den almindelige prisudvikling kun har været en faktor ca 5.


Jeg skal blive meget overrasket hvis ikke selve elprisen er specificeret på din elregning, såvel som netbetaling, abonnementpris, PSO osv, hvortil moms og afgifter til staten kommer oveni.

Hans Henrik Hansen har tidligere stillet sine elregninger fra 2009, 2013 og 2014 til rådighed for debatten:

https://www.dropbox.com/s/2sguivzxom399oz/...

Som det fremgår, var markedselprisen i disse perioder hhv 0,5122 , 0,3765 og 0,3502 , mens f.eks. offentlige forpligtelser (PSO) var hhv 0,0520 , 0,1740 og 0,1900.

I dag er PSO blevet dyrere, mens summen af PSO og elpris er blevet endnu lavere .... hvilket blot sætter regeringens retorik om at PSO er eksploderet i endnu et pinligt relief.

Er du i tvivl om specifikationen er du velkommen til at poste et scan af din seneste elregning. Så skal jeg efter bedste evne specificere for dig hvad der er hvad.

Tidligere kunne jeg nøjes med at henvise til www.elpristavlen.dk, hvor man hurtigt, klart og tydeligt fik specificeret, elpris, netbetaling (lokalt og overordnet), abonnement, PSO, moms og afgifter, iht dit forventede forbrug, den valgte eludbyder og det område du bor i.

Desværre har SE åbenbart overtaget (og lukket!) denne fremragende fakta-portal, så nu kan man i stedet skrive til SE og bede om et uforpligtende tilbud .... fra dem! :-(

  • 7
  • 0

Jeg skal blive meget overrasket hvis ikke selve elprisen er specificeret på din elregning, såvel som netbetaling, abonnementpris, PSO osv, hvortil moms og afgifter til staten kommer oveni.

Jo jo, jeg er udmærket klar over hvad der er prisen for selve ellen, og den ved jeg godt er blevet billigere - det gør sådan set kun sagen endnu mere kreperlig.

Mit rant gik mere ud fra en "almindelig borger betragtning", nemlig at den regning jeg nu engang skal betale bare stiger og stiger, og det er det jeg kan forholde mig til - og jeg kan jo lissom ikke nøjes med at betale for selve ellen, så jeg på den måde kan glæde mig over den faldende pris.

At det så er omvendte Robin Hood skatter der er den primære årsag er sådan set også det jeg fremfører.

Som det fremgår, var markedselprisen i disse perioder hhv 0,5122 , 0,3765 og 0,3502

Så i virkeligheden vil det, hvis prisen ikke falder yderligere (hvad den nok næppe gør), worst case koste staten ca 12,5 øre per kWh.

Jeg har svært ved at se hvad der er at betænke sig på - og set med typiske Brixtofte udliceringsrings/sale-and-lease-back briller er det da tæt på at være dagens tilbud, for man lader Vattenfall påtage sig en samfundsopgave som reelt jo højst kommer til at koste ca 10 øre/kWh i 10-12 år.

Og endnu mere grotesk for den almindelige forbruger som bliver præsenteret for en regning på omkring 2½ krone for samme vare.

  • 6
  • 0

Så hvis man nu lod være med at begunstige fossilkraftværkerne med afgiftsfritagelse på kul, ville der så kunne komme så megen balance i tingene at vind (i samarbejde med nordmændenes vand) ville være konkurrencedygtigt?


I dag gør el-kraftværkerne ikke meget ud af effektiviteten, da der kun betales afgift på den strøm som leveres. Til eget brug, kan el-værkerne fråse i "elvarme" og afgiftsfrit energi. Blev lagt afgift på kullene i stedet for strømmen, vil el-værkerne begynde at tænke på miljøet.

Skal vi også lægge kul-afgift på den strøm som importeres, og kommer fra kulfyrede kraftværker udenfor Danmark/EU?

  • 2
  • 1

Jo jo, jeg er udmærket klar over hvad der er prisen for selve ellen, og den ved jeg godt er blevet billigere - det gør sådan set kun sagen endnu mere kreperlig.

Hvis vi seriøst skal debattere omkostninger ved elproduktion fra forskellige kilder, giver det kun en masse flimmer at blande afgifter til staten ind I den debat.
Den manøvre bruges ofte I et forsøg på at påvise at vores elproduktion er alt for dyr.

Hvordan staten vil finansiere velfærd, infrastruktur etc. etc. kommer sådant set ikke debatten her ved.

  • 4
  • 2

Jeg kender naturligvis udmærket til de 25 øre/kWh i PSO tilskud i 22.000 fuldlasttimer, altså at når eksempelvis en 3 MW vindmølle har produceret omkring 66 GWh, så falder de 25 øre bort og markedsprisen er eneste indtjening.

Men det var ikke, hvad jeg sammenlignede med. Jeg tager udgangspunkt i vindmøllens pris, årsproduktionen på en optimal placering, rente, afskrivning og driftsomkostninger. Dermed når jeg frem til en produktionspris, som omtalt i mit indlæg.

Differencen mellem, hvad en projektudvikler får pr. produceret kWh og den faktiske produktionspris går til betaling af grund og til fortjeneste.

Eftersom der er knaphed på grunde, hvor der kan opføres en vindmølle, sker der en kapitalisering af den plet jord, hvor vindmøllen opstilles. Projektudviklerne konkurrerer i sagens natur på livet løs med hinanden for at få adgang til de attraktive grunde.

Den højeste kapitaliserede pris, som jeg har hørt om, var ca. 40 millioner kroner for en enkelt grund; altså mere end prisen for vindmøllen - opstillet. Også grunden skal naturligvis betales over PSO/afregningsprisen. Men vi har her at gøre med en udpræget gråzone.

Det forlyder, at ved Nørrekær Enge, hvor Vattenfall ønsker at opstille 40 vindmøller, er grundprisen pr, vindmølle 3,5 mio kroner.

Vattenfall har en særligt aggressiv politik med at opkøbe og affolke landdistrikter; det kaldes indenfor new-speak for win-win, hvor man kan gætte sig til, hvem der vinderen.

Den store taber er det affolkede lokalsamfund. Her kan både købmanden, skolen og smeden godt bestille flyttemanden. Indtjeningen fra vindmøllerne bliver ikke i lokalsamfundet - lander vel i Stockholm? Det skaber ikke NIMBY effekt, når naboerne til vindmøllerne er opkøbt og flyttet andetsteds hen.

Til orientering er ulempegodtgørelsen for en stor højspændingsmast i størrelsesordenen 50.000 - kroner, én gang for alle. Altså under 1% af hvad der er helt almindeligt for vindmøllegrunde.

Så også her er der politisk noget at kigge på for at få prisen på grøn energi ned.

  • 3
  • 6

I dag gør el-kraftværkerne ikke meget ud af effektiviteten, da der kun betales afgift på den strøm som leveres. Til eget brug, kan el-værkerne fråse i "elvarme" og afgiftsfrit energi. Blev lagt afgift på kullene i stedet for strømmen, vil el-værkerne begynde at tænke på miljøet.

@Jens (og Christian)
Kunne du forklare det nærmere.
Skat opkræver i hvert fald afgifter som vist her
http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-...

  • 1
  • 0

Den store taber er det affolkede lokalsamfund. Her kan både købmanden, skolen og smeden godt bestille flyttemanden.


Ja hu ha hvor det er synd for købmanden, skolen og smeden ude i nærheden af Nørrekær Enge.

Bortset fra at al den slags for længst var væk. Måske kan vi være heldige at dem som boede derude flytter til Farstrup, så kan det være at Farstrup holder sig på en levedygtig størrelse. Med 444 beboere er det jo ikke ligefrem en storby.

  • 7
  • 3

Den store taber er det affolkede lokalsamfund. Her kan både købmanden, skolen og smeden godt bestille flyttemanden.

I og for sig har du ret, men i de tilfælde der har været fremme i Ingeniøren er købmanden og skolen allerede flyttet for længst.

Som jeg forstår planloven er det i øvrigt et helt styrende princip for landzonen at man vil have landzonen reserveret/affolket til fordel for landbruget. Danskerne skal samles i byer hvor der er basis for ordentlige serviceforhold. Enkeltstående boliger der ikke er relaterede til professionelt landbrug lever videre på undtagelser og der kan som hovedprincip ikke oprettes nye.

  • 6
  • 0

Så i virkeligheden vil det, hvis prisen ikke falder yderligere (hvad den nok næppe gør), worst case koste staten ca 12,5 øre per kWh.


Den er allerede faldet betydeligt yderligere, siden 2014, og det ligner efterhånden en klar tendens, at elprisen bare falder, jo mere VE der installeres i vores ende af Europa.

Så de 12,5 øre/kWh holder nok næppe.

Men for det første kan man vel som forbruger ikke have noget imod at PSO'en stiger med 1 øre/kWh hver gang elprisen falder med 2 øre/kWh.

... som jo er det naturlige resultat af at tilskuddet dækker differencen mellem elpris og garantipris - for de møller der er på støtte, mens vi bare får billigere strøm fra de møller, hvor støtten er udløbet.

For det andet er det jo ikke staten, det koster 12,5 øre/kWh for, da det jo betales af elforbrugeren via PSO.

Staten bruger ganske vidst EU-commissionens pålæg om at rette ordningen ind, så den også giver støtte til udenlandske producenter, som en undskyldning for at afskaffe PSO-ordningen helt, og i stedet betale via statskassen.

En strategi, der mere og mere ligner en intention om at fjerne gennemsigtigheden, så folk ikke længere selv kan se hvad deres el egentlig koster, og politikerne i stedet kan (mis)informere dem via deres til deres dagsorden indrettede spin-rapporter.

  • 12
  • 0

Altså med at opstille dem!

Og skulle vi ikke lige smide en masse flere op mens vi var i gang?

Efter ca 12 år og i resten af levetiden, kan de levere strøm for vedligeholdelses udgiften, og sælge til spotpris, som de så er med til at holde meget lav.

  • 5
  • 0

Jeg kender naturligvis udmærket til de 25 øre/kWh i PSO tilskud i 22.000 fuldlasttimer, altså at når eksempelvis en 3 MW vindmølle har produceret omkring 66 GWh, så falder de 25 øre bort og markedsprisen er eneste indtjening.


Hej Preben,

Jeg takker for kommentaren, og vil lige starte med at understrege, at jeg er enig i dine pointer, langt hen ad vejen.

Jeg synes nu ikke vores egne havmølleprojekter viser en generelt stigende tendens, hvor de bare bliver dyrere og dyrere, for så at falde lidt.

Udbuddene tilmed Horns Rev 2 har jo faktisk været ganskerimelige og overkommelige i pris, taget i betragtning at der her klart var tale om produktmodning.

Horns Rev 3 kan man diskuttere om den kunne have været endnu billigere, men der var 4 konkurrenter om det endelige bud, og prisen blev da også kun 2/3 af Anholt - og nu er vi så nede på 47,5 øre/kWh - dog hjulpet af at de er kystnære, og derfor ikke kræver så dybe fundamenter og lange kabler.

Der er således kun ét dansk projekt, der stikker udenfor skiven, nemlig Anholt, og med den er vi jo nok alle - inkl. politikerne - enige om at udbuddet var sat forkert op, i særdeleshed pga den meget stramme tidsfrist og de skrappe dummebøder for at overskride den.

Jeg (og nok en del andre) nærer en vis mistanke om at regeringen godt vidste at Dong var alene om at kunne matche tidsfristen, og derfor selv kunne bestemme prisen.

Men udover dette, skal man jo huske at tyskerne og briterne har kørt med nogle ekstremt lukrative udbud, hvor garantiprisen i nogle tilfælde er løbet helt op i 140 øre/kWh - indexreguleret i 15 år!!!.

Det har jo været både godt og ondt.

Godt, fordi det på rrelativt kort tid har stillet en stor kapacitet af store specialbyggede kranskibe, samt et godt udvalg af store vindmøller, dedikeret til offshore-brug, til rådighed.

Skidt fordi det så ikke har været let at finde entreprenører, der vil opstille havmøller i regionen, til de priser du og jeg finder rimelige.

Jeg tror (og håber) dog at den gode del af historien, betyder at vi fremover kommer til at se et stigende antal projekter, til fortsat faldende priser - præcis som vi har set med landvind i den seneste årrække.

Det er i hvert fald ikke gået den britiske presses næse forbi, at både de hollandske Borssele 2 og 3 og Horns Rev 3 har demonstreret at havvind, allerede nu, er langt billigere end hvad nogle af deres politikere vil have briterne til at betale for ny atomkraft, fra om 10 år eller mere.

Gad vidst hvad vindkraft udbydes for til den tid. ;o)

  • 13
  • 1

Jeg synes indholdet på www.elpris.dk ....


Af en eller anden grund, kan jeg slet ikke åbne det link, hverken på Firefox eller Chrome. Er der andre der har samme problem?

.... ligner det der tidligere lå på www.elpristavlen.dk. Hvorfor de tilsyneladende har skiftet navn ved jeg ikke.


Jeg håber det viser sig at du har ret, når jeg engang kan åbne linket, og takker for oplysningen, da jeg troede portalen var gået tabt.

Det er jo også interessant at SE sådan har "overtaget" den originale URL, og så ikke gør sig nogen som helst umage med at informere de der går end på adressen, om at den nu ligger på en anden URL.

Kunne SE ikke bare have indkvarteret deres irriterende, anmasende salgs-portal på adressen 'elpris.dk', i stedet for absolut at "overtage" elpristavlens velkendte adresse?

Er det mon kun et spørgsmål om tid, inden de også "overtager" 'elpris.dk', så man heller ikke her kan se hvor mange der tilbyder el billigere end SE?

;o)

  • 0
  • 0

Hvis vi seriøst skal debattere omkostninger ved elproduktion fra forskellige kilder, giver det kun en masse flimmer at blande afgifter til staten ind I den debat.
Den manøvre bruges ofte I et forsøg på at påvise at vores elproduktion er alt for dyr.

Det ved jeg godt, det var sådan set bare en kommentar til Oles udsagn om at vi forbrugere skulle glædes over den lave pris, men at den jo desværre ikke slår igennem til forbrugerne.

Ellers enig, men dog med det forbehold at vi også bruger vores viden til at fortælle andre/lægmand om hvordan tingene hænger sammen, så vi lige præcis kan være med til at demontere myterne om den dyre elproduktion.

Og i det spil mener jeg også at det er givtigt at få fortalt at der ikke er tale om et ubetinget og uendeligt statstilskud på 47,5 øre, men dybest kun om en garanti der nok vil ende med ikke at koste ret meget - imo et tilbud man ikke kan sige nej til.

Hvordan staten vil finansiere velfærd, infrastruktur etc. etc. kommer sådant set ikke debatten her ved.

Nej, og derfor ville det være uendeligt rart hvis ikke den samlede elpris blev misbrugt til lige præcis at gøre de ting - men det er jo den typiske danske måde at gøre det på, fuldstændig som miljøpolitikken bliver brugt som fiskalt element.

Og så skal jeg nok lade være med at tale mere om afgifter i denne omgang ;-)

  • 1
  • 1

Og så skal jeg nok lade være med at tale mere om afgifter i denne omgang ;-)

@Christian
Jeg kunne ellers tænke mig at du uddybede

Men der har vi vel så også det problem at afgiftsfritagelsen på fossil brændstof til kraftværkerne formudrer regnestykket

Når nu afgifterne er
http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-...
Ved du om Skat har stoppet opkrævningen på dette område, eller er det bare en påstand fra din side :)

  • 0
  • 0

Af en eller anden grund, kan jeg slet ikke åbne det link, hverken på Firefox eller Chrome. Er der andre der har samme problem?


Så virkede det endelig! - og ja, indholdet ligner meget, når man først har intastet postnummer og forventet forbrug.

På det første tilbud fra SE(F), hvor Hans Henriks elregninger kom fra, under postnummer 6100, med et husstandsforbrug på 4000 kWh/år, får jeg følgende specifikation:

Betaling for el 24,30 øre/kWh
- El 18,37 øre/kWh
- El (abonnement) 5,63 øre/kWh
- El (gebyr) 0,30 øre/kWh
Betaling for transport 60,52 øre/kWh
- El-transport 34,12 øre/kWh
- El-transport (abonnement) 26,40 øre/kWh
Afgifter 108,80 øre/kWh
- PSO-afgift 20,30 øre/kWh
- Beregnet el-afgift 88,50 øre/kWh
- Moms (25,00 pct.) 48,41 øre/kWh
Samlet betaling 242,03 øre/kWh

På elpristavlen stod PSO under netbetaling, mens afgifterne til staten (udover moms) stod for sig - men bortset fra at det faktisk giver mening at adskille PSO fra de øvrige afgifter (da der snarere er tale om en tarif), så er resultatet naturligvis det samme.

Det største tab, er at netbetalingen ikke længere er opdelt i overordnet (energinet.dk) og lokalt net, så vi kan ikke se heraf hvor meget den overordnede netbetaling.

Vi kan hermed konstatere at elprisen (hos denne udbyder) er faldet fra 35 øre/kWh til 24,3 øre/kWh siden 2014, mens PSO er eksploderet fra 19 øre/kWh til 20,4 øre/kWh - altså et samlet fald på 9,3 øre/kWh.

Vi kan hermed (stadig) konstatere at de omkostninger, der er forbundet med at producere el i Danmark og distribuere det via energinet.dk's del af nettet, fortsat er faldende.

  • 9
  • 1

2,5 gange prisen på den strøm der skal transporteres :-(


Du bør nok lægge PSO til det som strømmen koster, hvis du skal være helt reel...

Men ja, det er dyrt at have et net der år efter år ligger i top 5 over de lande i verden med den bedste forsyningssikkerhed... Hele tiden være på forkant med at forstærke og udbygge nettet, hele tiden overvåge nettet, være klar til at rykke ud, kabellægge nettet selv om luftledningerne godt kunne klare 20-30 år mere osv... Naturligvis er det et mål for statsmagten at sælge ud af denne forsyningssikkerhed, netselskaberne straffes på deres indtjening hvis de bruger for mange penge, men de straffes ikke i samme grad ved fejl på nettet...

  • 7
  • 1

Ved du om Skat har stoppet opkrævningen på dette område, eller er det bare en påstand fra din side :)

"Der er afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer efter CO2AL § 2, stk. 1, nr. 5-7 (stenkul, jordoliekoks og brunkul) og nr. 12 (bitumen), der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2 efter CO2-kvoteloven."

Der skal så betales en afgift af den producerede/afsatte elektricitet, men ikke af eget forbrug til fremstilling af elektriciteten - det vil sige at det er så som så med incitamentet til at gøre produktionen specielt god og effektiv.

  • 5
  • 1

Der skal så betales en afgift af den producerede/afsatte elektricitet, men ikke af eget forbrug til fremstilling af elektriciteten - det vil sige at det er så som så med incitamentet til at gøre produktionen specielt god og effektiv.

@Christian
Der gælder særlige regler for energi til proces. Og det gælder forøvrigt for alle virksomheder ikke kun kraftværker.
Der er absolut stadig et incitament til at spare på energien. Og energibesparelser ved produktionen er absolut et væsentligt emne på alle kraftværker og andre virksomheder.

  • 1
  • 0

Det er stadig væk for dyrt.
Om sommeren kan vi købe billigere i Norge og Sverrige og om vinteren giver 66 øre træpiller til at lave en kWh el plus en kWh fjernvarme.
Iøvrigt tror jeg ikke de centrale værker betaler 33 øre per kWh piller

  • 0
  • 10

47,5 øre
Det er stadig væk for dyrt.
Om sommeren kan vi købe billigere i Norge og Sverrige og om vinteren giver 66 øre træpiller til at lave en kWh el plus en kWh fjernvarme.
Iøvrigt tror jeg ikke de centrale værker betaler 33 øre per kWh piller

Her og nu ser 47,5 øre måske dyrt ud, men det skal jo sammenlignes med prisen for et ny opført kraftværk til træpiller, som også skal afskrives over samme første 50.000 timer som vindmøllerne.

Hvis du vil kigge på pris/kwh der kommer ud af afskrevne værker.
Så tænker jeg at afskrevne vindmøller nok er noget billigere end træpiller i et afskrevet kraftværk.

  • 5
  • 2

Man kan ikke seriøst anskue vindmøller som kraftværker.
De giver lejlighedsvis brændstoferstatning/fortynding.


Godt ord igen :)
Så vil jeg tillade mig at anskue brændsels erstatning/fortynning således.
12 år til 47,5 øre
12 år til 5 øre (lidt skal der jo være til vedligehold)
Gennemsnits pris: 26,125 øre/kwh før profit

Hvad koster 1 Kwh strøm lavet af træpiller før profit
(tænker at udelukke vedligehold da kedlerne jo skal vedligholdes alligevel)

  • 2
  • 0

Men du kan anskue begge dele som elproducerende anlæg hvor man enten har afdraget anlægsinvesteringen eller endnu ikke har afdraget anlægsinvesteringen...

Det man så også kan sige om vindmøller er, at de alt andet lige er kommet væsentlig tættere på at være kraftværker, siden den spæde start med asynkron generatorer, hvor de var afhængige af et stabilt net til at regulere og sørge for de ikke at løb løbsk.

Sådan er det ikke mere, hvilket vi dels kan takke moderne effektelektronik for, dels den forbedrede kabling indenlands og udenlands, så vi kan have glæde af nordmændenes vand, svenskernes kernekraft, og omvendt.

Det der så mangler er at vi får en ren energipolitik, hvor el ikke bruges som fiskalt element til at fylde hullerne i socialpolitikken, men derimod sælges på attraktive vilkår, således at der er et incitament til at aftage vindmøllestrømmen når produktionen er høj, enten til opladning af batteribiler, eller ved at købe el til varmeakkumulering i tank (ind til vi får det batterigennembrud vi alle sukker efter).

  • 5
  • 1

Hvad koster 1 Kwh strøm lavet af træpiller før profit
(tænker at udelukke vedligehold da kedlerne jo skal vedligholdes alligevel)

Og hvor længe kan træpiller blive ved med at være så billige?

Pt er de meget billige, bla. fordi de lave oliepriser betyder at transporten fra Amerika er billig, men når den stiger, så bliver træpillerne også dyrere - faktisk vil en stigning af oliepriserne nok i praksis have dobbelt effekt på træpillerne.

Herudover, så burde vi se på hele miljøregnestykket, hvor vi bør indkalkulere skibstransporten af pillerne.

  • 6
  • 1

Regeringen vil ikke have kystvindmøller fordi det er grimt, men man vil gerne have kystprojekter i vandkanten.

Oppositionen vil gerne have kystvindmøller, men ønsker ikke projekter nær kysten.

Må jeg i al enkelthed forslå at man bygger vindmøllerne på stranden. Derved får alle politikerne sine ønsker opfyldt, og alle andre vil kunne se hvor dumt det hele er.

  • 6
  • 1

Må jeg i al enkelthed forslå at man bygger vindmøllerne på stranden. Derved får alle politikerne sine ønsker opfyldt, og alle andre vil kunne se hvor dumt det hele er

Hvad med et kompromis - således at man i områder med kystnære møller lempede på reglerne omkring kystbeskyttelseslinien, så der der kunne opføres hoteller i vandkanten, mod der til gengæld blev strammet op på de områder der blev efterladt uberørt.

På den måde var begge parter jo tvunget til indrømmelser.

  • 1
  • 1

Man kan ikke seriøst anskue vindmøller som kraftværker.

Jo det kan man godt. Vindmøller er centrale komponenter i et elforsyningssystem som bl.a. inkluderer backup og lagrings systemer, distribution, konstruktion og vedligehold. Ligesom alle andre elforsynings systemer der leverer lastfølge forsyning.

Det eneste man ikke har i et vindbaseret elforsyningsystem er minedrift eller oliepumper og boreplatforme, olie- og gastankere, kulskibe og tog, rørledninger, raffinaderier og brændselslagre. Deruden har man ikke brug for det halve NATO eller andre voldssystemer til beskyttelse af udvinding og transportveje af råvarer. Og man slipper helt, lo and behold, for forurening med olie og kul og røg og møj i hele ruten fra udvinding til slutbruger og videre ud i atmosfæren.

Men ellers har du da forstået situationen helt rigtigt.

  • 2
  • 1

Iøvrigt tror jeg ikke de centrale værker betaler 33 øre per kWh piller


Så du synes altså seriøst det er en bedre idé at gøre vores elforsyning grøn vha træpiller, end vha vind, fordi træpillerne altid er til rådighed til 33 øre/kWh.

Tror du ikke prisen på træpiller er en funktion af normale markedskræfter?

Hvad tror du selv det begrænsede udbud af CO2-neutrale træpiller ville koste, hvis resten af verden fik samme idé som dig?

Træpiller er en udmærket løsning som grøn backup i energisystemer, baseret på eksempelvis solceller og/eller vindmøller, men det er absolut perspektivløst, og absolut ikke CO2-neutralt, med mindre de kun bruges som supplement til sådanne kilder, når systemerne kommer op i større målestok!

  • 10
  • 1

Har Vattenfall meldt ud hvad de regner med kapacitetsfaktoren kan blive i parkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, med de møller de påtænker at bruge til dette projekt? Eller er der andre der har et bud på et realistisk interval for kapacitetsfaktoren? Kommer den over 45 %?

Hvor god er placeringen ift. Anholt-parkens placering?

  • 3
  • 0

Har Vattenfall meldt ud hvad de regner med kapacitetsfaktoren kan blive i parkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, med de møller de påtænker at bruge til dette projekt? Eller er der andre der har et bud på et realistisk interval for kapacitetsfaktoren? Kommer den over 45 %?

Hvor god er placeringen ift. Anholt-parkens placering?


Vattenfall har mig bekendt ikke meldt noget sådant ud. De har end ikke udmeldt hvilken type/størrelse møller de planlægger at anvende, bortset fra højden.

Men taget i betragtning at mange af de nyere landmøller, som er installeret i nærheden af disse to kyststrækninger, leverer kapacitetsfaktorer tæt på 50, flere af dem endda over, selvom de står inde på land, så har jeg svært ved at tro at kapacitetsfaktoren kommer under 50.

Området mellem Ringkøbing fjord og vestlige Limfjorden er landets absolut mest forblæste iflg vindkortet, og de 8 møller i Rønland Havvindmøllepark leverer generelt kapacitetsfaktorer over 45 (en enkelt endda 55 så sent som i 2014), selvom møllerne er fra 2002, og selvom står indenfor Harboøre Tange, og ikke mindst 4 km udenfor, hvor Vesterhav Nord er placeret.

Jeg bliver ikke forbavset hvis kapacitetsfaktoren snarere bliver 55 end 50.

  • 4
  • 0

Jeg bliver ikke forbavset hvis kapacitetsfaktoren snarere bliver 55 end 50.

Kapacitetsfaktor er et begreb som bruges helt forkert. Den skal ikke forstås som en kvalitets parameter, men snarere som en form for mellemregning. De begreber man bør bruge er AEP (årlig energiproduktion), LCOE (pris per energienhed) availability (hvor meget af tiden er møllen i stand til at producere).

Som ekstremt eksempel kan vi tage en 8 MW mølle, og erstatte generatoren med en 3 MW. Dette vil hæve kapacitetsfaktoren fra 50% til omkring 70% (grov vurdering). Men AEP falder til ca. halvdelen, LCOE stiger til næsten det dobbelte - høj kapacitetsfaktor er derfor snarere et tegn på at møllen ikke passer til stedet. Den optimale kapacitetsfaktor for minimering af LCOE er en design parameter fra producentens side, vi andre kan ikke rigtig bruge den til noget uden at kende samtlige omkostninger ifbm. parken (og dem har vi ikke, heller ikke i dette tilfælde).

  • 3
  • 0

Det kommer vel an på hvordan den skal beregnes.


Jan - ser ikke forskel på dine eksempler. Kapacitetsfaktoren beregnes som formlen viser i dit norske wiki-link.

Det der kan være forskel på, er over hvilke perioder, man betragter kapacitetsfaktoren. Er det over et enkelt år, gennemsnittet af flere år, eller fra den første mølle blev sat i drift.

Dit andet link, henviser til det sidste, nemlig levetids-kapacitetsfaktor, og tager således det år med i gennemsnittet, hvor parken blev idriftsat, mølle for mølle, til den fulde kapacitet blev opnået.

Det er klart at dette år (eller to) sænker gennemsnits-kapacitetsfaktoren betragteligt, og også forskelligt ift hvornår på året møllerne blev idriftsat, så skal man se det reelle billede af parkens effektivitet, så bør man undlade at medregne det første år eller to i gennemsnittet.

  • 1
  • 0

.. så bør man undlade at medregne det første år eller to i gennemsnittet.

I det andet link er der angivet et rullende årlig kapacitetsfaktor. For Rønland svinger det mellem ca. 40-50%, selv når de(t) første år ignoreres. Vil det ikke også være en tilsvarende variation for omtalte vindmøllepark. Placeringen er god for netop de store vindmøller, men det er stadig op til en maksimal kapacitetsfaktor? Gennemsnittet over en længere årerække som for levetiden vil være lavere.

Kapacitetsfaktoren er planlagt.
http://energynumbers.info/capacity-factor-...

  • 0
  • 0

Kapacitetsfaktor er et begreb som bruges helt forkert. Den skal ikke forstås som en kvalitets parameter, men snarere som en form for mellemregning. De begreber man bør bruge er AEP (årlig energiproduktion), LCOE (pris per energienhed) availability (hvor meget af tiden er møllen i stand til at producere).


Stort set enig - men kun stort set. ;-)

Selvfølgelig er kapacitetsfaktoren ikke i sig selv udtryk for kvalitet (og så alligevel ...). Det var egentlig heller ikke kvalitet, der blev spurgt til, men snarere produktivitet, som jeg forstår spørgsmålet. Produktiviteten kunne være udtrykt i AEP, men kan jo bedre sammenlignes med andre møller og/eller placeringer vha kapacitetsfaktor.

AEP er jo blot en mellemregning for kapacitetsfaktor, så vel som for CoE og LCoE, og man kan jo så selv beregne AEP retrospektivt, når man kender parkens kapacitet og kapacitetsfaktor.

Og så er kapacitetsfaktoren faktisk alligevel et udtryk for kvalitet, for det er betragteligt nemmere at integrere strøm fra møller med en høj kapacitetsfaktor end fra møller med lav kapacitetsfaktor.

Hvis kapacitetsfaktoren af den samlede vindmøllekapacitet i et elområde, kun var den halve af hvad den er, så ville du jo ikke kun behøve en dobbelt så stor kapacitet af møller, men også et dobbelt så kraftigt elnet, for at kunne afsætte energien fra møllerne, når de yder maks - og er du begrænset af et maksforbrug (uden mulighed for at eksportere), vil den lavere kapacitetsfaktor begrænse, hvor meget vindenergi du kan integrere - og du vil tilmed få betydeligt længere perioder uden produktion, som det eksempelvis vil kræve et større energilager, for at kunne dække.

Så jo, kapacitetsfaktor er faktisk i mange sammenhænge et kvalitetsparameter.

En LCoE-beregning er derimod ikke udtryk for kvalitet, da den ikke tager højde for denne kvalitetsforskel. Den er blot et udtryk for hvor meget det koster at producere energi, med det pågældende anlæg.

Availability er blot et element i kapacitetsfaktoren, da det jo har indvirkning på kapacitetsfaktoren, hvor stor en del af tiden, anlægget er i stand til at producere. Det har dog større betydning for en vindmølle, hvor meget vind den får, i den tid, hvor den er i stand til at producere. Begge dele bidrager således til kapacitetsfaktoren.

Det var så det jeg ikke var enig i. Resten har du helt ret i. ;-)

  • 2
  • 0

I det andet link er der angivet et rullende årlig kapacitetsfaktor. For Rønland svinger det mellem ca. 40-50%, selv når de(t) første år ignoreres. Vil det ikke også være en tilsvarende variation for omtalte vindmøllepark.


Jo, der vil sandsynligvis være en lignende variation, men jeg forventer en generelt noget højere kapacitetsfaktor - dels fordi møllerne er placeret mere end 4 km før kysten (målt i vestenvind), mens Rønland er placeret inde i Limfjorden, bag ved tangen - dels fordi en V164 på over 100 m tårn høster energi fra en højde, hvor vindhastigheden er højere, end den højde hvor Rønlands møller høster energi fra - og dels fordi der i øvrigt er sket en hel del med vindmøllers effektivitet, siden 2002.

Jeg forventer heller ikke at den årlige variation bliver helt så stor som på Rønland, da variationen til dels afhænger af hvor stor en andel af tiden, møllerne yder max effekt, og denne andel er jo større, når kapacitetsfaktoren er højere.

Forskellen bliver nu nok ret lille, hvad angår denne variation.

  • 0
  • 0

Placeringen er god for netop de store vindmøller, men det er stadig op til en maksimal kapacitetsfaktor?


Bortset fra at der ikke er så mange naboer, der bliver generet pga størrelsen, ude på havet, så er placeringen vel ligeså meget bedre for små som for store møller, derude.

Faktisk har de store (høje) møller en relativt større fordel over land, fordi den laminare forskel i vindhastighed er større over land end over havet.

jeg vil hellere formulere det sådan, at placeringen er god for vindmøller til høj vindklasse, og herunder hører en typisk havvindmølle, som jo typisk også er stor - og i det lys har du jo ret i den første del af citatet. ;-)

Den anden del, er jeg ikke sikker på jeg forstår.

  • 0
  • 0

Hvis kapacitetsfaktoren af den samlede vindmøllekapacitet i et elområde, kun var den halve af hvad den er, så ville du jo ikke kun behøve en dobbelt så stor kapacitet af møller, men også et dobbelt så kraftigt elnet, for at kunne afsætte energien fra møllerne, når de yder maks - og er du begrænset af et maksforbrug (uden mulighed for at eksportere), vil den lavere kapacitetsfaktor begrænse, hvor meget vindenergi du kan integrere - og du vil tilmed få betydeligt længere perioder uden produktion, som det eksempelvis vil kræve et større energilager, for at kunne dække.

Er det ikke et bedre udtryk at snakke om nominel effekt? Altså 350 MW. De vigtige parametre er spidsbelastningerne (max. produktion med min. afsættelse - og omvendt) samt regional balance mellem produktion og afsættelse. Kapacitetsfaktor kan jeg ikke se hvordan den er interessant i sig selv.

AEP er jo blot en mellemregning for kapacitetsfaktor

AEP er en sammenlignings parameter i sig selv, når man overvejer forskellige mølle konfigurationer og placeringer. Lidt groft sat op, så overvejer vi AEP stort set dagligt, men jeg har aldrig nogensinde været ude for, at nogen her i branchen har snakket om kapacitetsfaktor. Eneste sted jeg støder på begrebet er på ing.dk

Forøvrigt, alt snak omkring vindmøllers effektivitet, højde, placering, vingefang osv. er ligegyldigt for kapacitetsfaktoren. Den er næsten udelukkende afhængig af nominel vindhastighed ift. den årlige vindfordeling. Hvis V164 har en høj nominel vindhastighed, så er kapacitetsfaktoren lavere. Og dét er der intet galt med.

  • 0
  • 0

Er det ikke et bedre udtryk at snakke om nominel effekt? Altså 350 MW.


Kommer igen an på sammenhængen. Nominel effekt er jo yderst relevant ift at dimensionere elnettet, men knapt så relevant ift til at vide, hvor stor en del af vores energiforbrug vi får dækket.

AEP er en sammenlignings parameter i sig selv ...

Enig, men det samme kan man sige om kapacitetsfaktor.

Sidstnævnte sætter blot AEP i forhold til nominel effekt, og dermed eksempelvis i forhold til de eksterne omkostninger, der er forbundet med at installere parken - herunder dimensionering af elnettet.

  • 0
  • 0

Nominel effekt er jo yderst relevant ift at dimensionere elnettet, men knapt så relevant ift til at vide, hvor stor en del af vores energiforbrug vi får dækket.

Men hvorfor er dét interessant? Vi kører ikke ø-drift i DK (udover på de mindre øer, selvf.) Energinet er vel interesseret i 2 ting:
- Kan vi få vores elforbrug dækket? (dette afhænger mere at handel med omverdenen end kapacitetsfaktoren på en vindmølle park)
- Kan vi få en billig strøm? (igen, omverdenen er vigtig her)

Kapacitetsfaktoren er et årligt gennemsnit, dvs. den ikke er ret interessant for dag-til-dag operation. Uden at kende Energinet's arbejdsmetode i detaljer, så er det noget med at sammenligne vejrudsigten med parkernes nominelle produktion og -vindhastighed.

Derudover er der ingen standard for at udregne kapacitetsfaktoren. Jojo, årlig produktion divideret med max. Men hvad med ned-regulering pga. overkapacitet? Hvad med ned-lukning pga. service? Eller hvis et skib får gravet hoved-kablet over? Hvad hvis den målte vindfordeling på stedet er meget usikker? Hvad skal rent faktisk tælle med, og hvad skal ikke? Jeg kan afsløre at AEP baserer sig på 100% oppetid. For det meste.

Enig, men det samme kan man sige om kapacitetsfaktor.

Jeg arbejder i branchen, og som sagt har jeg kun hørt om kapacitetsfaktor på ing.dk. Har lige spurgt en kollega som ikke læser kommentar feltet - og han har aldrig hørt om kapacitetsfaktor. Den er simpelthen ikke interessant når man sammenligner vindmøller. Det er stort set kun brugt når man pædagogisk skal sammenligne produktions former, hvor der er stor forskel på 8 MW nuklear og 8 MW vind.

  • 0
  • 0

Forøvrigt, alt snak omkring vindmøllers effektivitet, højde, placering, vingefang osv. er ligegyldigt for kapacitetsfaktoren. Den er næsten udelukkende afhængig af nominel vindhastighed ift. den årlige vindfordeling.


Det er jeg så meget langt fra enig i. Eksempelvis har vingefanget en enorm betydning for vindmøllens AEP, på en given placering.

I dag er det så sådan, at man kan få et bredt udvalg af vindmøller, med forskellig vingefang, der nærmest er skræddersyet til en given middelvindhastighed og karakteristik, så der f.eks ikke længere er så stor forskel i kapacitetsfaktor mellem havvindmøller og vindmøller på middelmådige landplaceringer, som der var tidligere.

I starten af 0'erne kunne Vestas' 2 MW f.eks kun fås med 80 m rotor, hvad enten den skulle placeres på land eller til havs, hvilket betød at den kunne producere dobbelt så meget energi på Horns Rev som på en gennemsnitlig landplacering.

I dag fås den med både 80, 90, 100 og 110 m rotor, hvor sidstnævnte har næsten dobbelt så stort areal at høste energi fra som førstnævnte, og mens V80-udgaven nok stadig egner sig bedst på Horns Rev, så kan den i V110-udgaven producere næsten ligeså meget energi, nede midt i Tyskland, hvor den nominelle vindhastighed er meget lavere.

NB; jeg skriver til alle, der læser med, inkl. dem der ikke har så stor indsigt som jeg ved Martin har - og egfentlig tror jeg også at Martin og jeg er langt mere enige, end ovenstående måske giver udtryk for. ;-)

  • 1
  • 0

Men hvorfor er dét interessant? Vi kører ikke ø-drift i DK ...


Næh, men det er da yderst relevant at vide, hvor stor en transmissionskapacitet det kræver at transportere effekten, både indenfor og ud af landet.

Og her er kapacitetsfaktoren altså af afgørende betydning for hvor meget vindstrøm du kan integrere, med den transmissionskapacitet vi har til rådighed.

Kapacitetsfaktoren for den danske vindmøllebestand, var svjh omkring 33%, sidst jeg kigge efter, hvilket betyder at vi kan dække 42% af det danske forbrug med de ca 5.000 MW nominel effekt vi har installeret.

Hvis kapacitetsfaktoren kun var 22%, som den var indtil for få år siden, ville det i stedet kræve 7.500 MW nominel effekt, hvilket ville betyde et langt større overskud af el, når det blæser, og dermed også en langt større kapacitet af f.eks. udvekslingskabler, for at kunne transportere overskuddet ud af landet, når det blæser.

Og derefter ville vi jo lægge beslag på en langt større del af nabolandendes reguleringsevne, og trække på en betydeligt større del af deres lagerkapacitet, når de vindstille perioder skal dækkes, dersom disse er længere, når kapacitetsfaktoren er lavere.

  • 0
  • 0

Kapacitetsfaktoren for den danske vindmøllebestand, var svjh omkring 33%, sidst jeg kigge efter, hvilket betyder at vi kan dække 42% af det danske forbrug med de ca 5.000 MW nominel effekt vi har installeret.

Dét er årlige gennemsnit - mener du at vi kan designe transmissions kapacitet efter årlig middel produktion? Dette er godtnok udenfor mit område, men det lyder umiddelbart som en antagelse af linearitet der er gået skæv.

  • 0
  • 0

Men vil nu stadig holde på at kapacitetsfaktor er en pædagogisk enhed, mere end noget man designer møller efter.


Hvilket jeg fortsat er stærkt uenig i. ;-)

Men bestræber sig i høj grad på at designe møller med længere og længere vinger, så man kan få kapacitetsfaktoren op på placeringer, med lavere vindhastighed, og det har medført at vindmøller i dag installeres på placeringer, som var helt irrelevante for bare 10 år siden.

Havde tyskerne eksempelvis haft det udvalg af møller for 15 år siden, da de for alvor startede udbygningen, som man har i dag´, så havde de med garanti fordelt kapaciteten mere ligeligt mellem Nord- og Sydtyskland, og dermed undgået de store transmissionsudfordringer, som de står med i dag.

Ingen tvivl om at man også gerne ville maksimere kapacitetsfaktoren på havet, hvor middelvindhastigheden er langt højere, men her vil man jo bl.a. være nødt til at forstærke møllens øvrige struktur yderlige, for at kunne bære det større vingefang, og risikerer også mere vedligehold, som er dyrere på havet end på land - hvilket alt sammen giver et noget lavere økonomisk break even, ved at øge rotorarealet (og kapacitetsfaktoren), end tilfældet er for landmøller.

Og selvom man så øgede rotorarealet til havs, som man gør på land, så ville AEP-gevinsten være relativt lavere, fordi havvindmøllen i forvejen yder nominel effekt i en større del af tiden.

  • 1
  • 0

Dét er årlige gennemsnit - mener du at vi kan designe transmissions kapacitet efter årlig middel produktion?


Nej da, jeg mener jo netop at den skal designes efter den maksimale effekt.

Og denne er jo nødt til at være større, hvis du vil producere samme mængde energi med en lavere kapacitetsfaktor.

Dette er godtnok udenfor mit område, men det lyder umiddelbart som en antagelse af linearitet der er gået skæv.


Ja - men jeg forstår da heller ikke hvordan du fik mit udsagn til at lyde sådan. ;-)

  • 1
  • 0

Men bestræber sig i høj grad på at designe møller med længere og længere vinger, så man kan få kapacitetsfaktoren op på placeringer, med lavere vindhastighed, og det har medført at vindmøller i dag installeres på placeringer, som var helt irrelevante for bare 10 år siden.

En af mine pt. primære opgaver har lige nu en luftdensitet på 0.9 (typisk er design 1.225), og vi var involveret i grund-designet af vindmøllen - alligevel har vi aldrig snakket kapacitetsfaktor med kunden ;-) Men vi har snakket meget AEP vs. tårn/fundament.

Man kan som sådan godt sige, at vi ønsker at optimere kapacitetsfaktoren. Men begrebet er i sig selv for simpelt til vi kan bruge det i mølle designet. Som jeg skrev ovenfor kan man fx. bare smide en mindre generator på møllen, og så får man en super høj kapacitetsfaktor.

En AEP udregning er i dag så nem at lave, at dén bliver et af de primære sammenligningsgrundlag i design fasen. Den kan man sammenligne med prisen for vinge-ændringer, tårn-tykkelse osv. Alt omkring kapacitetsfaktor, vindfordeling o.lign. kommer til at ligge implicit i AEP - men det er blot mellem beregninger.

  • 0
  • 0

Men vil nu stadig holde på at kapacitetsfaktor er en pædagogisk enhed, mere end noget man designer møller efter.


Jeg synes egentlig også at det er relevant at nævne et andet aspekt i den diskussion, nemlig den at det under mange støtteordninger ikke kan betale sig for mølleejeren, at går efter højere kapacitetsfaktor, selvom det helt klart ville være en fordel for elsystemet i øvrigt.

Tag bare vores egen støtteordning, som indtil starten 2014 kun var baseret på fuldlasttimer. Denne ordning favoriserer generatorstørrelsen, langt mere end møllens AEP.

Hvis ikke det var for renterne, kan ejeren jo være bedøvende ligeglad med om møllen kan levere de støttede fuldlasttimer på 5 år, eller om den står stille det meste af tiden, så det tager 15 år, så hvorfor skulle han ofre penge på længere vinger?

Havde vi i stedet givet støtte for de kWh møllen kunne producere indenfor de første 10 år, så ville mølleejeren jo have investeret i en mølle, som kunne producere flest mulige kWh indenfor den tid, og derfor have efterspurgt en mølle med højere kapacitetsfaktor.

Med støtteordningen, som blev sat i værk fra starten af 2014, har man netop taget kapacitetsfaktoren i betragtning, og differentierer nu støtten delvist iht rotorareal - så vi får mere energi ud af de generatorer vi betaler for, også efter støtten er udløbet.

I Kina har man nærmest udelukkende støttet generatorstørrelsen, og set stort på hvor meget energi møllen reelt producerer, så man kunne jo næsten overveje om det var spildte penge at forsyne møllen med vinger.

Det har så også betydet at, trods deres enorme vindudbygning, så dækker de stadig kun en beskeden del af forbruget med vindmøllestrøm, og trods den beskedne produktion, har de allerede meget store udfordringer med at transmittere vindmøllestrømmen ud til forbrugerne.

Disse forhold er naturligvis medvirkende årsag til at vindmølleindustrien - især i Kina - hidtil ikke har fokuseret så meget på kapacitetsfaktorer, som de burde - og det er uden tvivl også årsagen til at de kinesiske producenter indtil videre ikke har haft meget held med at opnå markedsandele udenfor Kina, hvor man generelt stiller højere krav til kapacitetsfaktoren.

Men incitamentet er jo heller ikke så højt, når halvdelen af den kapacitet der installeres hvert år i verden, installeres indenfor Kina, hvor det åbenbart betyder meget mere om møllen er kinesisk end om den producerer strøm.

  • 0
  • 0

alligevel har vi aldrig snakket kapacitetsfaktor med kunden ;-) Men vi har snakket meget AEP vs. tårn/fundament.


Det er jo så også stort set det samme i snakker om, såfremt den nominelle effekt er fastsat - hvad jeg gætter på den er.

AEP varierer således proportionalt med kapacitetsfaktoren, og omvendt.

Hvis AEP var en fastsat værdi, så ville i garanteret snakke om hvordan i opnår denne, ved mindst mulig investering i isenkram, og så var det jo nok i større udstrækning kapacitetsfaktoren i diskutterede. ;-)

  • 0
  • 0

Tag bare vores egen støtteordning, som indtil starten 2014 kun var baseret på fuldlasttimer. Denne ordning favoriserer generatorstørrelsen, langt mere end møllens AEP.

Der var også tilskud for nominel effekt (galdt dog kun enkelt-stående møller). Kan huske en artikel for 4-5 år siden her på ing.dk hvor brancheforeningen brokkede sig over, at man fik flere penge for at smide en for stor generator i møllen (i.e. køre med for høj kapacitetsfaktor).

I Kina har man nærmest udelukkende støttet generatorstørrelsen

Mjaeh, nu bevæger vi os ud i et område jeg helst ikke må udtale mig om, men familie-forhold har også meget at sige for tilskud i Kina.

hvor det åbenbart betyder meget mere om møllen er kinesisk end om den producerer strøm.

Grid selskaberne har de seneste par år fået mere ansvar, og kigger derfor på om den normerede effektkurve ser OK ud - og hvordan møllerne producerer ift. hinanden. Det er fx. almindeligt at en park består af flere forskellige 1.5 MW møller, hvor park ejer så kigger på de rå produktionstal.

Hvis AEP var en fastsat værdi, så ville i garanteret snakke om hvordan i opnår denne, ved mindst mulig investering i isenkram, og så var det jo nok i større udstrækning kapacitetsfaktoren i diskutterede. ;-)

Nu hænger AEP og kapacitetsfaktor jo sammen, så hvis AEP låses fast er kapacitetsfaktor også. Jeg har så aldrig oplevet, at AEP 'låses fast' i design, medmindre det er fordi kontrol-tuning, vinger og vindfordeling er på plads.

Er det for nysgerrigt at spørge, om det er for at optimere møllen til placeringer i høje bjerge?

Møllerne står der allerede - og ja, så lav en luftdensitet finder man kun på bjerge.

  • 0
  • 0

Nu hænger AEP og kapacitetsfaktor jo sammen, så hvis AEP låses fast er kapacitetsfaktor også.


Nej, det er den jo netop ikke den vej rundt.

Du kunne jo opfylde kundens fastsatte krav om AEP med en mindre generator, hvis han i stedet fik lidt længere vinger, og på den måde udnytte de lave vindhastigheder bedre, frem for at yde højere max-effekt, når det blæser.

Dermed opnår du jo samme AEP med en lavere kapacitetsfaktor.

Om det så økonomisk set giver det bedste komprommis for din kunde, også ift støtteordningen, kender jeg jo ikke sagen godt nok til at vide.

  • 0
  • 0

Du kunne jo opfylde kundens fastsatte krav om AEP med en mindre generator, hvis han i stedet fik lidt længere vinger, og på den måde udnytte de lave vindhastigheder bedre, frem for at yde højere max-effekt, når det blæser.

Arh, dét er dæleme en kringlet operation du beskriver. I teorien kan man godt, men i praksis vil det være helt umuligt, bl.a. pga. lasterne vil ændre sig radikalt med længere vinger.

Jeg forstår godt hvor du vil hen, men så vil man i stedet snakke om at beholde en nominel vindhastighed på fx. 9.5 m/s. Og igen: nominel vindhastighed og vindfordeling kan under normale forudsætninger fuldt ud beskrive kapacitetsfaktoren. Det er også netop dem vi bruger i vores daglige arbejde, istf. kapacitetsfaktor.

Hvis man mener 'nominel vindhastighed' når man siger 'kapacitetsfaktor' så er det ikke helt forkert, de to hænger rimelig godt sammen. Men den nominelle vindhastighed kan direkte aflæses på effektkurven, mens kapacitetsfaktoren er der mere arbejde i at komme frem til, så det er den førstnævnte vi bruger.

  • 0
  • 0

Arh, dét er dæleme en kringlet operation du beskriver. I teorien kan man godt, men i praksis vil det være helt umuligt, bl.a. pga. lasterne vil ændre sig radikalt med længere vinger.


Men det er jo ikke desto mindre den udvikling hele vindmølleindustrien har praktiseret, i de sidste 10-15 år, hvor man har forsynet de samme platforme med længere og længere vinger - selvfølgelig ikke uden at tilføje de nødvendige strukturelle forstærkninger, men med klart lavere LCoE, nemmere integrering og større udbredelse af vindkraften til følge.

Hvis det i praksis ikke kan lade sig gøre, i det tilfælde du nævner, så er det jo fordi i allerede har baseret jer på en mølle, med optimalt rotorareal ift nominel effekt, struktur og økonomi.

For 10-år siden, gætter jeg på at der ikke engang fandtes en mølle på markedet, med så stort rotorareal pr effekt, som den I har valgt.

Har jeg ret? ;-)

  • 1
  • 0

Hvis det i praksis ikke kan lade sig gøre, i det tilfælde du nævner, så er det jo fordi i allerede har baseret jer på en mølle, med optimalt rotorareal ift nominel effekt, struktur og økonomi.

Selvfølgelig laver vi beregninger for forskellige vinger, og undersøger om man kan skrue op for vingefanget. Men man låser ikke AEP fast og gør vingefanget til en tunings-parameter. Hver ny vinge man tester kræver flere ugers arbejde, og dét er slet ikke sammenligneligt med hvor meget tid det kræver hos fx. Vestas og Siemens. Man går ikke ind og overvejer om man lige skal gøre en vinge et par cm længere - dét er en alt for tung proces.

I praksis har man en håndfuld vinger man kan vælge mellem, som så skal passe til en bestemt struktur. Hvis der viser sig at være last-reserver vil man så enten skrælle stål af tårnet, eller pille ved andre parametre, fx. nominel effekt. Men har aldrig været med til at kigge på kapacitetsfaktoren, selvom vi godt indirekte kan kigge på den ved at ændre effekten eller design vindforhold.

  • 1
  • 0

Men man låser ikke AEP fast og gør vingefanget til en tunings-parameter.


Nej, det ville da være tåbeligt. ;-)

Det var blot nævnt som et eksempel på hvordan kapacitetsfaktor kan få en anden relevans end AEP.

Når mærkeeffekten ligger fast, er relevansen som sagt det samme - eller de er låst til hinanden, som du vist beskrev det - og det er vi jo helt enige i.

Det er en fornøjelse at diskuttere vindmølle-teknik med dig, og få lidt indblik i hvad du "roder med" - men mon ikke vores tjat har bevæger sig ud af en lidt for nørdet tangent, der for længst har forladt emnet?

;-)

  • 3
  • 0

Det er en fornøjelse at diskuttere vindmølle-teknik med dig, og få lidt indblik i hvad du "roder med" - men mon ikke vores tjat har bevæger sig ud af en lidt for nørdet tangent, der for længst har forladt emnet?

Haha, jo har godt lagt mærke til at alle andre for længst er smuttet fra debatten. Og som du skrev tidligere er vi egentlig grundlæggende enige - forskellen er nok lidt for nørdet til en offentlig debat. Blot altid spændende at snakke om sit eget felt.

  • 2
  • 0

Haha, jo har godt lagt mærke til at alle andre for længst er smuttet fra debatten. Og som du skrev tidligere er vi egentlig grundlæggende enige - forskellen er nok lidt for nørdet til en offentlig debat. Blot altid spændende at snakke om sit eget felt.

Det lykkedes for to tre vindmøllegorillaer at aflede opmærksomheden fra at vindmøllers sexede tilbud efter 50 års medvind og rigelig støtte ,stadig er for dyrt.
De bliver forhåbentlig belønnet med bananer.

  • 0
  • 4

Det lykkedes for to tre vindmøllegorillaer at aflede opmærksomheden fra at vindmøllers sexede tilbud efter 50 års medvind og rigelig støtte ,stadig er for dyrt.

Jeg mangler stadigt svar på hvad de "billige" træpiller vil koste os i snit over 24 år?
Den billigste A-kraft i vesten er fra afskrevne svenske værker til ca 20 øre/kwh og det er knap nok rentable til at kunne fortsætte deres drift.

Disse nye møller kan lavere i 24 år med en snitpris på ca 26 øre/kwh, inkl en god forrentning til Vattenfall i de første 12 år. Herefter salg til spotpris.

  • 3
  • 0

Bortset fra at alt, hvad man skal betale for, er for dyrt - må jeg så spørge; ift hvad?

... altså når vi taler om nyinstalleret kapacitet, og ikke dine tåbelige sammenligninger med brændselspriser alene.

Debatører, der taler om vindkraft, er enten ubegavede eller uvederhæftige.
Vindmøller kan ca en tredjedel af tiden supplere ja sågar ødelægge økonomien for anstændige kraftværker.
Kalmarunionen døde for temmelig mange år siden så det der med vand i Nord er en ønskedrøm.

  • 0
  • 6